Velkommen til Vendsyssel Energi – og Miljøforening
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en medlemsforening, der arbejder for en decentral udbygning af energiforsyningen med hovedvægten lagt på energibesparelser og vedvarende energi.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er uafhængig af politiske og økonomiske interesser.
Læs mere om foreningens synspunkter og gruppernes arbejde under fanen ”Aktiviteter og projekter.”
– eller tryk på efterfølgende link:
Pris på opvarmning af ens huse i Vendsyssel
Stop for udvinding af olie og gas
Skifergas – historisk overblik
Korte nyheder
COP 29
Årets FN-klimatopmøde COP29 er i disse timer i gang i Aserbajdsjans hovedstad Baku. Og klimafinansiering bliver det helt store omdrejningspunkt.
COP29 bliver også et springbræt mod COP30 i Brasilien i 2025, hvor verdens lande skal opdatere sine nationale klimahandlingsplaner frem mod 2040.
Med Den Grønne Trepartaftale i hus den 18.november. kan klimaminister Lars Aagaard på klimatopmødet til inspiration for de andre lande fremlægge, at Danmark bliver det første land i verden, der får en CO₂-afgift på landbruget.
Landbruget skal først i 2030 begynde at betale for deres forurening med klimagasser. Til den tid lyder afgiften på 300 kroner per udledt ton CO2, som stiger til 750 kroner i 2035. Men på grund af et højt bundfradrag er den reelle afgift kun på 120 kroner i 2030 og 300 kroner i 2035.
Den grønne trepart skal frem mod 2030 blandt andet finansieres via 2,6 milliarder kroner fra salg af CO2-kvoter. I Baku skal Lars Aagaard på vegne af EU færdigforhandle regler for klimakreditter i forbindelse med Parisaftalens artikel 6. Det betyder at rige lande kan fortsætte med at forurene, hvis de betaler for skovrejsning et andet sted i verden.
Den 17. november ankommer Folketingets delegation på 10 deltager bestående af medlemmer fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Europaudvalget og Udenrigsudvalget. Politikerne skal blandt mødes med danske NGO’er, virksomheder og klima-, energi- og forsyningsministeren og deltage i forskellige events.
I et åbent brev afsendt den 15. november til alle FN-medlemslande, til FN’s generalsekretær og til chefen for FN’s Klimasekretariat, UNFCCC, skriver 21 internationale underskriver, at COP-processen bør reformeres, hvis der skal leveres nødvendige forandringer. Blandt 21 internationale underskriver er Danmarks tidligere klimaminister og EU-kommissær for klimaindsats Connie Hedegaard.
Danmarks udledninger er større end forventet
Ifølge regeringens klimafremskrivninger er vi stadig på ret kurs mod at nå målet om 70 procents reduktion i forhold til 1990 i år 2030.
Nu peger et nyt notat, som tænketanken Concito har udarbejdet i retning af højere udledninger end lavere udledninger. I Vendsyssel Energi- og Miljøforening støtter vi Concitos anbefaling, at der bør arbejdes med en buffer på mindst 2 mio. tons for at sikre en tilfredsstillende sikkerhed for 70 procents målets opfyldelse.
Concito peger på det danske gasforbrug ikke er faldende, som forventet, men tværtimod er stigende og salget af diesel falder mindre end forventet. Det betyder, siger Concito, at danskernes udledninger af CO2 lige nu er cirka en million ton højere end regeringens klimafremskrivning siger.
Dermed er 2030-målet igen i fare – efter at nye tal for afgasning fra lavbundsjorder og CO2-lagring i skovens biomasse, sammen med den Grønne Trepars aftales bidrage med 1,8 til 2,6 millioner ton CO2-reduktion ellers reddede målet tidligere i år.
På vej mod mere sol og vind i Vendsyssel
Der er indtil videre udpeget 26 statslige energiparker i Danmark, af dem ligger 7 energiparker i de fire kommuner i Vendsyssel, som Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejder med. De er fordelt på 3 parker i Frederikshavn Kommune, 2 parker i Jammerbugt Kommune og 2 parker i Brønderslev Kommune.
Det største projekt er Brønderslev Energipark, som kommer til at ligge på et areal på 1748 hektar syd for Brønderslev. Projektet indeholder 15 vindmøller på samlet 100 MW, 700 MW solceller, et elektrolyse- og metanolanlæg. Brønderslev Energipark er et samlet og selvstændigt projekt der sammen med den kommende Hvilshøj solcellepark skal bidrage til Power-to-X produktion i området, samt udnytte CO2 fangst fra lokale biogasanlæg til e-metanol.
Senest har European Energy fået omkring 375 millioner kroner af EU til metanolanlægget. Så må vi se om anlægget kommer til at ligge i Brønderslev. Det grønne metanolanlæg forventes at producere omkring 100.000 tons e-metanol årligt og reducere CO2-udledningen med 150.000 tons om året.
Det er planen at e-metanolen sammen med biometanol skal bruges som drivkraft i Mærsks nye flåde af 19 containerskibe, der fra 2025 forventer at bruge 750.000 ton grøn metanol om året.
Nu er det så op til kommunerne og projektvirksomhederne at få realiseret de udpegede statslige energiparker, samt øvrige vedtagne planer for sol og vind. Vendsyssel Energi- og Miljøforening forventer kun få projekter bliver sat i drift før 2030. Vi ser helst ikke rene solcelleparker opstillet på landbrugsjord. Helst kun vindmøller opstillet alene eller sammen med solceller i hybridparker, for at udnytte elnettet bedst muligt.
Vi skal anvende de danske arealer bedre
De danske arealer – blandt andet i Vendsyssel, er blandt verdens mest opdyrkede, og det skal ændres, for mange nye ønsker presser sig på. Det kan være krav fra EU om mere natur og biodiversitet. Nationale ønsker om flere solceller og vindmøller. Borgerne ønsker om mere klimasikring mod ekstrem regn, stormflod og stigende grundvand. Kommunernes ønsker mere tilflytning, flere nye boligområder med huse der bliver større og større, samt styrkelse af turismen med flere sommerhuse langs kysten.
Vi danskere må erkende, at jorden vi lever på i dag ikke bliver behandler særlig bæredygtigt. Derfor skal de begrænsede arealressourcer vi har til rådighed forvaltes og tilpasses med stor omhu i fremtiden, hvis vi skal nå i mål med at forbedre biodiversiteten og nå vores klimamål. Samtidig skal der fortsat være plads til at dyrke fødevarer, producere træ og andre biogene byggematerialer, samt hente grus og rent drikkevand op af undergrunden. Samtidig med at der stadigvæk er plads og mulighed for dyrkning af fritidsinteresser af forskellig slags.
Rapporten Tre visioner for Danmarks arealer – om hvordan en nødvendig national arealstrategi kan hjælpe os i mål. Rapporten opstiller tre forskellige visioner for, hvordan det danske landskab kan se ud om 25 år afhængig af, hvilke behov man ønsker at prioritere. Analysen – Værdi af fremtidens arealanvendelse – benytter metoden bag det grønne BNP til at beregne, hvilken samfundsværdi de tre forskellige visioner skaber.
De tre visioner for Danmarks areal, som præsenteres i rapporten fra Concito, bygger på en sammensætning af en række fremtidsbilleder inden for fire separate områder:
- Hvordan vores jord- og skovbrug skal udvikles.
- Hvilken rolle vi vil tildele biodiversiteten.
- Hvordan vores byer skal vokse.
- Hvordan vi skal bo på landet i fremtiden.
Alle fremtidsbillederne peger i retning af et klimapositivt samfund med en robust biodiversitet og sunde have og fjorde. Fremtidsbillederne understreger med deres forskellighed de valg og dilemmaer, vi står over for i fremtiden. Fremtidsbillederne er designet til at vise yderpunkterne i en tænkt udvikling, så valg og dilemmaer fremstår tydeligere.
Klimaprogram 2024
Det står i Klimaloven, som Folketinget vedtog i 2020, at Regeringen hvert år skal udgive et klimaprogram.
En grøn trepartsaftale, udfasning af kul, en vedtaget CO2-afgift for industrien samt store forventninger om CO2-fangst og lagring. Det er nogle af de tiltag, der i regeringens optimistiske regneark skal få Danmark i mål med indfrielsen af Danmarks 2030-mål om en 70-procents reduktion.
Men vejen til klimamålene er brolagt med usikkerheder vedrørende lavbundsjorde og CO2 fangst. Blandt andet fordi nye regnemetoder og at planer har det med at blive forsinket.
For at landbruget skal komme i mål har regeringen oprettet Ministeriet for Grøn Trepart. Et ministerium der skal sikre, at ambitionerne i Aftale om et grønt Danmark bliver ført ud i livet.
Regeringen vil efter planen genbesøge nogen af de mange politiske aftaler der er indgået, men mener ikke der er behov for nye aftaler.
Seneste opgørelse af Danmarks drivhusgasudledning var i 2022. Her var udledningen 47 procent lavere end i 1990.
Så selvom vi har noget langt i Danmark og er et lille land, har vi haft historiske store udledninger af drivhusgasser. Konsekvenserne med varmere, vådere og vildere vejr, begynder vi at opleve kraftigere og hurtigere end vi havde regnet med.
Varme ører i Hirtshals Fjernvarme
Opdateret 14.11 2024
Endnu et forsøg på at afværge konkurs i Hirtshals Fjernvarme er blevet afvist af Forsyningsstilsynet. Fjernvarmeselskabet skylder forskellige kreditorer 16,1 millioner kroner efter fejlslagen spekulation i elpriser under energikrisen.
Det skete I selskabet Dansk Kraftvarme Kapacitet, som blev stiftet i 2017 som andelsselskab af brancheforeningerne Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Hirtshals varmeforsyning indskød kapital i selskabet og havde en plads i bestyrelsen.
Det betød, at Hirtshals Fjernvarme med økonomisk fordel i perioden 2018-2021 har indgået finansielle aftaler med selskabet Dansk Kraftvarme Kapacitet, som indeholdt et finansielt element, som vedrørte salg af en option på elspotprisen, hvor Dansk Kraftvarme Kapacitet mod betaling af en fast prisaftale kunne købe sikring mod stigende elspotpriser.
Det hele bristede, som vi alle husker, som følge af ekstrem stigende priser på elektricitet og naturgas i andet halvår af 2021 og det udløste et tab for Hirtshals Fjernvarme på ca. 16,1 mio. kr. Et tab som varmeværket ikke må betale for Forsyningstilsynet ved at hæve varmeprisen.
Det er dette svære økonomiske problem, der skal findes en løsning på, for at afværge en konkurs og kolde radiatorer hos Hirtshals Fjernvarmes 2700 forbrugere.
Ender det med at Hirtshals Varmeforsyning går konkurs, kan hverken kommunen eller staten pålægges pligt til at sikre varme hos forbrugerne.
For at sikre varmeforbrugerne varme kan det ende med at Hjørring Kommune må overtage varmeforsyningen, om gælden følger med ud over den kommunegaranti på 4,8 millioner kroner, som Hjørring Kommune allerede hænger på, står uklart.
Kommunegarantien hænger Hjørring Kommune på og har ifølge Nordjyske kostet skatteborgerne en million kroner i år. Skifteretten har foreløbig sat en ny frist for en løsning til 3. januar næste år efter et møde den 4. november ente uden resultat.
Indvielse af Vesterhav Nord og Syd
I 12 år har Vesterhav Nord og Syd været undervejs på grund af klager fra blandt andet sommerhusejere og langsommelige processer generelt. Derfor var det også en særlig festdag den 12. september 2024, da Vattenfall endelig fik indviet de kystnære vindmølleparker.
De to næsten identiske vindmølleparker er placeret ud for den danske vestkyst og består af i alt 41 vindmøller, hver med en effekt på 8,4 MW. Begge parker er placeret i Vesterhavet mellem 5,5 og 10 km fra kysten. Parkerne vil producere 1,5 TWh fossilfri elektricitet årligt, svarende til det årlige forbrug i 350.000 danske husholdninger.
Som noget nyt er der installeret en radar, så møllernes advarselslys kun tændes, når der rent faktisk er et fly i nærheden. Det betyder at det røde blinkene lys, især om natten er slukket det meste af tiden.
4000 indbyggere i Vesterhavskommunerne har valgt at blive medejere af vindmølleparkerne.
Ved indvielsen var også Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark til stede. Han sagde blandt andet: ”Jeg hverken tror eller håber, at Vesterhav Syd og Nord bliver de sidste kystnære havvindsprojekter i Danmark. Måling efter måling viser samstemmende, at til trods for at bølgerne kan gå højt i debatten, så er der flertal for vindmøller ude i de berørte kommuner. Generelt er danskerne mere bekymrede for udsigten til klimaforandringer end udsigten til vindmøller, og intet tyder på, at det er ved ændre sig”.
En megafon-måling fra 2018 viste, at 72 pct. af de adspurgte borgere i Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Thisted Kommuner bakkede op om Vesterhav Syd og Nord.
Brud på miljøregler i 34 år kan føre til stop for olieproduktion
Den danske olie- og gasjagt har siden 1988 foregået i strid med EU ‘s-miljøregler i et endnu større omfang end først antaget, viser en ny undersøgelse fra Kammeradvokaten.
Energistyrelsen brød utallige gange loven, da Mærsk Olie og Gas samt andre store selskaber fik lov til at trække fossile brændsler op af Nordsøen for at tjene milliarder af kroner til sig selv og til statskassen. Ulovlighederne stod på i over 30 år, selvom Energistyrelsen gentagne gange er blevet advaret.
I en orientering til Folketinget har Energistyrelsen nu meddelt, at man vil få foretaget en miljømæssig undersøgelse af i hvilket omgang, fejlene i VVM-processerne har medført skade på nærliggende Natura 2000-områder og anden natur, samt bilag IV-arter omkring olie- og gasfelterne.
Professor i miljøret Peter Pagh har adskillige gange siden 2000 påpeget i videnskabelige artikler, hvordan den danske implementering af EU’s miljøregler – det såkaldte VVM-direktiv – har været mangelfuld.
Nu vil Energistyrelsen vurdere, om der er behov for at genoptage VVM afgørelserne, hvilket i sidste ende kan føre til tilbagekaldelse af tilladelser og dermed eventuelt stop for olieproduktionen i de pågældende felter, fremgår det af redegørelsen.
Frederikshavn Kommune fravælger elbiler
Når Frederikshavn Kommune skal lease en ny bil fravælger kommunen elbilerne og leaser i stedet en konventionel bil som kører på fossilt brændstof.
Frederikshavn kommune var den første kommune i Vendsyssel til at få en DK2020 klimaplan tilbage i 2021. I klimaplan blev der sat ord på, at kommunen gradvis skulle udskifte kommunens benzin- og dieseldrevne biler til elbiler.
En undersøgelse fra De Danske Bilimportører op til kommunevalget i 2021, samt en opfølgning i 2023 viser at Frederikshavn Kommune ikke lever op til sin egen klimaplans målsætning.
På den landsdækkende kommuneliste er kommunen dumpet længere ned på listen i forhold til den offentliggjorte liste op til kommunevalget i 2021. På opfølgningen i 2023 ligger Frederikshavn Kommune nummer 75 på listen og er procentvis gået mest tilbage blandt kommunerne i Vendsyssel.
Senest har kommunen hentet tilbud på leasing af 25 biler, som akut skulle anskaffes til hjemmeplejen efter den private hjemmepleje-virksomhed Aktiv Hverdag har meddelt kommunen, at virksomheden er nødlidende.
Der blev hentet fire leasingtilbud på biler fra tre forskellige leverandører – ingen af dem var elbiler. Begrundelsen for at der ikke blev indhentet tilbud på elbiler var at der ikke findes lade muligheder i hjemmeplejen og det ville kræve både tid og økonomi at få lynladere med den rette kapacitet etableret.
I dag leaser kommunen deres cirka 70 hjemmeplejebiler i perioder på 2-5 år. Indtil nu er der udelukkende blevet leaset benzin- og dieselbiler.
I Kommunes Ladestander-strategi fra 2021 er målsætning for opstilling af ladestandere til eksempelvis hjemmeplejen fraværende. Strategien omhandler kun behov for ladepunkter i det offentlige rum til gavn for borgerne I Frederikshavn Kommune og turisterne.
Det er også vigtigt med gode lade muligheder til borgerne fordi flere og flere anskaffer en elbil, når de skal have ny bil. I Frederikshavn Kommune blev der i de første seks måneder af 2024 nyregistreret 889 køretøjer, heraf var 331 elbiler.
Ny model sikre mere vindenergi og billigere strøm
Tidligere blev elproduktion op mod 1,2 millioner Megawatt-timer fra danske vindmøller årligt stoppet på grund af manglende udbygning af det tyske elnet.
For et år siden blev modhandlen flyttet fra det danske marked til det langt større grænseoverskridende intraday-marked. Ændringen har medført, at næsten ingen danske vindmøller bliver stoppet længere. En ny analyse viser, at siden den nye metode til at sikre den nødvendige balance mellem udbud og efterspørgsel blev indført, har det også medført markant lavere elpriser.
Tidligere stod mange danske vindmøller stille i blæsevejr, men de nye regler for modhandel over den dansk-tyske grænse har ikke kun vist sig gavnlig for den grønne danske elproduktion. De har også vist sig at være en økonomisk gevinst for os, som el-kunder
For ikke nok med, at vindmøllerne nu snurrer når det blæser, så er omkostningerne til at håndtere flaskehalse i el-systemet faldet markant, viser en opgørelse fra Energinet.
Greenpeace analyse om dansk landbrug i EU
Greenpeace har udgivet en analyse med statistik som belyser at det ikke står særligt godt til med dansk landbrug på en lang række områder. En viden som ikke er ny, men som alligevel overrasker.
Analysens tørre tal viser, at Danmark er indehaver af mere end 10 bundrekorder i EU. Og det står i kontrast til fortællingen, der fremhæver dansk landbrug som et af verdens bedste.
Brønderslev Energipark syd et skridt nærmere målet
Den 22. maj 2024 kom European Energy ønsker at opføre et Power-to-X anlæg til produktion af e-metanol, samt vindmøller og en solcellepark et skridt nærmere da økonomiudvalget sagde ja til at gå videre med planerne.
Nu skal der udarbejdes et udkast til kommuneplantillæg og lokalplan, som derefter skal godkendes politisk med efterfølgende offentlig høring. Derudover skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet.
PtX anlægget vil dække et areal på ca. 12-15 hektar med et bebygget areal på ca. 3 ha i en højde på op til ca. 20 m. Destillationstårne vil dog blive op til 60 m høje.
Vindmøllerne består af 12 stk. på 200 m og 3 stk. på 150 m på tilsammen 100 MW. Solcellerne opstilles på faste stativer eller trackere på et areal på ca. 580 hektar i op til 4 m højde og anlægget får en samlet effekt på 700 MW.
Brønderslev Energipark er et samlet og selvstændigt projekt der sammen med den kommende Hvilshøj solcellepark skal bidrage til Power-to-X produktion i området.
Kommunen modtog 32 høringssvar blandt andet en anbefaling fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening. Vi synes det er et meget spændende projekt. Et projekt der, når det er realiseret sammen med et nærliggende nyt biogasanlæg, vil få opmærksomhed lagt uden for kommunegrænsen. I forbindelse med vores anbefaling havde vi 5 ønsker, som bør undersøges i miljøkonsekvensrapporten.
- Ryå møllerne der ligger i området bør nedtages og erstattes med større vindmøller.
- Vindmølleprojektet ved Vildmosevej bør indgå i planlægningen i forbindelse med opstillingsmønstret.
- At den store mængde overskudsvarme fra Ptx anlægget bør udnyttes til fjernvarme i Brønderslev- og Aalborg Kommune.
- At der i forbindelse med de mange lastbiltransporter undersøges, om der kan etableres en afhentnings- og leveringsterminal for gylle og metanol
- At der etableres en rørføring af CO2 fra det kommende biogasanlæg til elektrolyseanlægget.
Verdens elproduktion er stadigvæk sort som kul
Verdens elproduktion er stadigvæk sort som kul og drivhusgasudledningen fra verdens elproduktion steg i 2023 med 1 procent, svarende til 135 mio. tons CO2 ækvivalenter. Den gode historie er at der heldigvis blev sat rigtig mange solceller og vindmøller op sidste år, fremgår det af en den årlig Global Electricity Review fra tænketanken Ember.
Vedvarende energi står nu for cirka 30 pct af verdens elproduktion, heraf kommer 14,3 pct fra vandkraft og 13,4 pct. fra sol og vind. Kina er den største bidragyder i 2023 og leverede 51 pct. af den globale solenergiproduktion og 60 pct. af ny global vindproduktion. Sammen med kernekraft er 39,4 pct. af elproduktionen nu CO2e-neutral,
Set i lyset af at 35,4 pct af strømmikset kommer fra kul er der lang vej igen. Udledningen fra 1 kWh strøm faldt med 1,2 pct fra 486 g cO2e til 480 gram.
Den internationale energitænketank Ember er en uafhængig energitænketank, der har til formål at fremskynde omstillingen til sol og vind med data og politik
Flere års faldende tendens for dansk eksport af energiteknologi fortsætter
Den danske eksport af energiteknologi og energiservices var i 2023 på 109,6 mia. kr., hvilket er et mindre fald på 2,2 procent sammenlignet med 2022. Det viser den årlige opgørelse af dansk eksport af energiteknologi, som DI Energi, Energistyrelsen, Green Power Denmark og Dansk Fjernvarme har lavet.
I 2019 var eksporten hele 123,3 milliarder kroner. Det er særligt eksporten af vindenergiteknologi, der er faldet fra 65,4 milliarder i 2019 til 43,7 milliarder kroner i 2023, hvilket delvist modvirkes af en stigning i eksporten af andre energiteknologier.
Ifølge Green Power Denmark er nedgangen i vindeksport et udtryk for stigende produktionsomkostninger, global konkurrence og færre ordrer, blandt andet på grund af langsommelige myndighedsgodkendelser af nye projekter.
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget er blevet opdateret
Klimavirkemiddelkataloget opdateres årligt af Aarhus Universitet, så ny viden og nye potentielle virkemidler kan inddrages.
I udgaven fra april 2024 er der foretaget opdateringer, som også indeholder ny viden siden sidste version. Omfanget af opdateringen varierer derfor mellem de enkelte afsnit.
Der er tilføjet et nyt afsnit om Danmarks nationale drivhusgas opgørelse og under de enkelte virkemidler er tilføjet afsnit, der beskriver hvordan effekterne af virkemidlerne afspejles i denne opgørelse.
Der er mange forskellige kilder til drivhusgasser fra landbruget. De største bidrag kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 28 og 265 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid set over en 100-årig periode (GWP-100). For at lette sammenligningen af udledningen af alle typer drivhusgasser, omregnes mængden af andre drivhusgasser til den mængde af CO2, som over 100 år ville give samme drivhuseffekt – den såkaldte CO2-ækvivalent.
Økologi i forsat fald
Det økologiske areal er faldet fra 11,7 pct til 11,4 pct. af det samlede produktionsareal i Danmark. Det viser Landbrugsstyrelsens årlige opgørelse over danske økologiske bedrifter i 2023.
Samtidig faldt antallet af øko-bedrifter med 135, fra 4.095 i 2022 til 3.960. Der ses især markante fald i produktionen af økologiske slagtekyllinger, som faldt med 63 pct., og økologiske smågrise, der blev reduceret med 11 pct.
Nedgangen ærgrer Økologisk Landsforening. ”Det er ikke den vej, det skal gå. I Økologisk Landsforening arbejder vi for, at vi skal have både bedre og mere økologi, og vi arbejder for, at økologien skal være normen frem for nichen. Det gør vi, fordi vi skal have et bæredygtigt landbrug. De nye tal viser, at politikerne skal geare mere op og tage mere ansvar, skriver foreningen.
I 2023 blev 303.563 hektar dyrket økologisk i Danmark, hvilket svarer til 11,4 procent af det samlede landbrugsareal. Det er en tilbagegang på ca. 3 pct. siden 2021 efter en årrække med stigninger.
I Vendsyssel dyrkes 17067 ha. økologisk. Det er 851 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 9,9 landsgennemsnittet nedad. Jammerbugt Kommune har med 5.930 ha. den højeste økoandel i Vendsyssel. Hjørring Kommune har haft en stigning på 444 ha.
ØKO-andel i procent fordelt på kommunerne:
Jammerbugt Kommune 11,3 pct. mod 13,2 pct. i 2022
Brønderslev Kommune 9,7 pct. mod 10,1 pct. i 2022
Frederikshavn Kommune 9,1 pct mod 9,3 pct. i 2012
Hjørring Kommune 5,9 pct mod 5,2 pct. i 2022
Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal udgøre 21 pct. af det danske landbrugsareal i 2030.
Desværre betyder et fald i økologiske arealer også at det får konsekvenser for dyrevelfærd, klima, drikkevand, biodiversitet og giver mere udvaskning til havmiljøet, fordi økologien leverer på meget andet end fødevarer.
Danskernes materialeforbrug er stigende
Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022, hvilket svarede til 25,3 ton pr. indbygger. Materialeforbruget pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2013. Forbruget af jomfruelige materialer et godt stykke over gennemsnittet i EU, som er på 14,4 tons pr. person og det globale gennemsnit på 11,9 tons pr. person. Det er mere end tre gange højere end det estimerede ”bæredygtige’ forbrug”, som er anslået til 8 tons pr. person.
Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside: Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt.
Butikkerne bør understøtte et mere miljøvenligt varevalg
Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at vælge mere klima- og miljøvenlige varer, når vi handler.
Svanemærket ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus; fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier.
Nu viser en undersøgelse fra Miljømærkning Danmark foretaget af analyseinstituttet Norstat. at dansker gerne vil vælge håndsæbe, opvaskemiddel eller bagepapir med miljømærke – men mange får bare ikke varerne ned i indkøbskurven og med hjem, fordi varerne kan være svære at finde.
Vi forbrugere udsættes desværre ofte for vildledende eller utroværdige grønne påstande. Med eksempelvis Svanemærket kan vi være mere sikre på, at der faktisk er gjort en indsats de steder, hvor man kan gøre den største forskel for miljø og klima, og at produkterne har været gennem en grundig kontrol.
Især her i Vendsyssel kan detailhandlen blive bedre til at indfri danskernes ønske om flere miljømærkede produkter på hylderne. Det er vigtigt at kunne vælge et svanemærket alternativ, som samtidig skal være lettere at finde. De spurgte i undersøgelsen mener; at butikkerne ikke gør nok.
Ny lavbundsopgørelse redder måske 2025 målet
Onsdag den 10. januar 2024 meddelte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at Danmarks udledninger af drivhusgas er omkring to millioner ton mindre end hidtil antaget.
Dermed bliver 2025-målet, der skal reducere udledningerne med 50-54 procent i forhold til 1990, indfriet med 52 procent på baggrund af de nye tal fra Aarhus Universitet. Det giver ministeren og regeringen lidt ro på bagsmækken i første omgang, men kan også komme tilbage som en ubehagelig boomerang.
Det kan ske når forskerne fra Aarhus Universitet senere på året offentliggør anden delrapport. Her kan de igangværende beregninger vise at den hurtigere afgasning af kulstof, som ikke er inkluderet i opgørelse endnu, ender med at være større end antaget – og så er regeringen lige vidt.
Den hurtigere afgasning af drivhusgasser fra tørvejorden betyder, at landbrugsjorden op til i dag har udledt flere CO2 ækvivalenter en antaget, og at Danmark dermed har et større historisk CO2e-udslip på samvittigheden og dermed bidraget mere til den global opvarmning.
Ny kapacitet til mere grøn elproduktion på vej
Ønsket om at opstille mere vind og sol står i kø i Vendsyssel. For at det kan lykkes kræver det en nødvendig udbygning af elnettet. Energinet er forpligtet til at tilslutte VE-projekterne til el-transmissionsnettet. Nu har Energinet fået tilsagn fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at investerer 1,1 milliarder kroner frem mod 2027 i nye højspændingsstationer i området.
Energinets plan er at bygge fire helt nye højspændingsstationer, hver med en elektriskspænding på 150 kilovolt.
Der etableres en ny 150 kV-opsamlingsstation ved Kraghedemølle tæt på Tylstrup. Opsamlingsstationen bliver etableret på et område på 365 x 105m og forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 10 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing tæt på Nordjyllandsværket. Brønderslev Kommune er ved at udarbejde en lokalplan samt kommuneplantillæg for stationen.
Der etableres også en ny 150 kV-opsamlingsstation nordøst for Aalborg. Opsamlingsstationen forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 9 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing, nordøst for Aalborg. Opsamlingsstationen får navnet Abildbak. Højspændingsstationen hedder Øster Højkrog.
Opsamlingsstationerne giver mulighed for at tilslutte op til 2.200 MW ekstra sol og vind effekt i de to områder.
Derudover udvides eksisterende 400 kV-højspændingsstationer ved Nordjyllandsværket og Vester Hassing for at kunne indpasse mere elforbrug og elproduktion og sikre elforsyningen i fremtiden.
Viking Link åbner med kapacitet på 800 MW
Den nye elforbindelse mellem Danmark og England åbnede lige før nytår med en kapacitet på 800 MegaWatt. Den fulde kapacitet på 1400 MW kan ikke fra start tilbydes til elmarkedet, fordi forstærkningerne af højspændingsnettet i Vestjylland er forsinket på grund af flere forsinkelser i forbindelse med miljøgodkendelser.
Hvis kapaciteten blev givet helt fri, ville det ud over risiko for overbelastning og truet forsyningssikkerhed også betyde, at store mængder dansk elproduktion fra især vindmøller i perioder skulle stoppes, fordi strømmen godt nok kunne sælges til England, men ikke komme gennem det vestjyske net på vejen derover.
Udbygning af 400 kV-nettet langs den jyske vestkyst vil kraftigt forøge kapaciteten i det vestdanske højspændingsnet og dermed muliggøre fuld kapacitet i Viking Link. Første del af Vestkystforbindelserne fra den tyske grænse til Endrup skal efter planen sættes i drift i første kvartal af 2025.
Under snestormen, hvor vindmøllerne producerede 5.555 MW den 3. januar kl. 13. Blev der transmitteret 801 MW gennem Viking Link til England. Dermed var den nye forbindelse med til at aflaste importen fra Tyskland, der bidrager til at danske vindmøller bliver betalt for at stå stille. Se hvor meget der transmitteres nu.
Plantepenge til Kornets Hus i nord til Bornholm i øst.
Fonden for Plantebaserede Fødevarer har nu givet de allerførste tilsagn for et samlet beløb på 58,2 mio. kr. De udvalgte projekter vil udvikle alt fra nye planteproteiner, over uddannelse af køkkenpersonale til nationale oplysningskampagner, der skal udvide danskernes horisont for plantebaserede fødevarer.
Ordningen er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021. Siden aftalen kom i hus, har Landbrugsstyrelsen arbejdet målrettet på at Plantefonden kom på skinner, så fonden kan gøre det, den er sat i verden for – at uddele tilskud til projekter der arbejder med den plantebaserede fødevaredagsorden.
Som eneste sted i Vendsyssel har Kornets Hus i Hjørring Kommune modtaget 668.873 kroner til 2 projekter. Det ene projekt skal ved formidling i Kornets hus medvirke til at øge børns kendskab og tilberedningsviden om plantebaserede fødevarer. Det andet projekt skal styrke byggens rolle som en naturlig del af hverdagskosten hos os forbruger såvel som i storkøkkener.
Ud af de 36 projekter, der får tilsagn i årets runde, vil 33 projekter allerede påbegynde arbejdet fra januar måned 2024.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening så gerne kommunerne tage ansvar for mere plantebaseret mad i den offentlige mad-service og de offentlige køkkener som et supplerende tilbud til det alt for meget kød i eksempelvis ældreplejen.
En mere plantebaseret kost er, udover at være mere klimavenlig, også godt for sundheden og betyder flere leveår. Det viser en beregner, som norske forskere fra University of Bergen har udviklet i forbindelse med et studie, hvor de har undersøgt, hvad tidligere forskning i kostrelaterede sygdomme har fundet frem til.
Omstilling af dansk landbrug – ja tak!
SVM-regeringen har opgivet at nedsætte et bredt partnerskab, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.
Derfor har ni grønne organisationer udgivet rapporten ”Fra foder til føde II”, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kunne se ud, hvis Danmark som land respekterede planetens naturressourcegrundlag udtrykt som 9 planetære grænser, og Danmark samtidigt overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og internationale bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.
Resultatet af organisationernes arbejde lægger op til en komplet forandret landbrugsproduktion for både økologiske og traditionelle landmænd.
Ifølge visionen bør der i 2040 kun være 35 millioner husdyr i Danmark mod over 200 millioner i dag. Det betyder 95 procent færre svin, 70 procent færre kvæg og 75 procent mindre fjerkræ. Det betyder at landbruget bliver selvforsynende med foder uden import af eksempelvis Soya.
Derudover skal alle dyr have mulighed for at være ude under åben himmel. Godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til 680.000 hektar tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov. Landbruget bliver 100 procent økologisk så vi i fremtiden kan hente rent drikkevand uden pesticider direkte fra grundvandet.
Et landbrug, der indrettes, som de 9 organisationer foreslår, vil kunne imødekomme proteinbehovet til godt 12 millioner mennesker. Det betyder, at landbruget, når det indrettes efter det fremlagte scenarie, producerer mere protein, end det der produceres netto fra dansk landbrug i dag – det giver grobund for eftertanke!
Meget skal dog ændre sig, hvis visionen nogen sinde skal finde et politisk flertal i Folketinget – men vi kan ikke komme uden om at vi i stor hast bør bevæge os den vej.
Sådan ligger landet
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor landbrugsjorden udgør 59 procent af arealet. Danske landbrug dyrker foder til husdyr på 80 pct. af landbrugsarealet, svarende til 47 pct. af hele Danmarks areal.
Publikationen ”Sådan ligger landet” sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, klima og dyrevelfærd.
Ny solcellepark i drift
Vust Home Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt videre.
Parken er opført på 47, 8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.
Solcelleparken ejes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
Kommunalt klimaselskab viser sol vejen
Furesø Byråd har den 30. august 2023 endelig besluttet at etablere et anpartsselskab med navnet Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023. Derved bliver det muligt at sætte solceller på tagene af skoler, sportshaller og andre kommunale bygninger. Furesø Kommune har finansieringen på plads og er langt med første udbud.
Furesø Kommune vil være eneejer af selskabet og vil hæfte for 80 % af gælden. Det betyder, at hvis selskabet mod forventning udfordres økonomisk, vil byrådet skulle beslutte, om selskabet skal fortsætte eller om selskabet skal opløses
Formålet med Selskabet er ikke at generere et økonomisk afkast til Furesø kommune, men alene at skabe muligheden for etablering af solceller indenfor en økonomi i balance over sigt. Hvis der genereres overskud, investeres det i nye klimatiltag.
Selskabet er en kommerciel virksomhed, som kommunen lovligt kan eje. Selskabet skal derfor som udgangspunkt sælge sin el til markedspris. Selskabets indtægter kommer fra cirka 70 procent af salg af el til kommunen og resten fra salg til elnettet.
Det er i dag et lovpligtigt, at solcelleanlæg skal udskilles i et kommercielt selskab, for at sikre en klar adskillelse mellem kommunens kerneopgaver, som skoler, plejehjem, mv. og kommercielle aktiviteter som forsyningsvirksomhed. Kommunen er en af de allerførste herhjemme, der kommer i gang med solceller på kommunale tage. Erfaringerne kan være med til at inspirerer kommunerne i Vendsyssel til det samme og ikke bare stå tilbage med hænderne i siden og sige det er noget besværligt bøvl.
I foråret 2024 er tolv kommuner i hovedstadsområdet og forsyningsselskabet Hofor gået sammen om at undersøge muligheden for at danne et selskab, der kan opsætte solceller på kommunernes bygninger.
Den 24 juni indviede Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023 ApS de første solcelleanlæg på to skoler og et børnehus. Frem til 2026 vil der blive etableret mange flere solcelleanlæg med en samlet effekt på 3.107 kWp svarende til 18.500 kvm.
En ubekvem klima besked
Danskernes klimaaftryk på 13 ton CO2-ækvivalenter i gennemsnit per indbygger er blandt verdens største fremgår det i den uafhængige tænketanke CONCITOs opdaterede beregning af Danmarks globale forbrugsudledninger. Det er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger.
Gennemsnittet på 13 ton pr per person og spænder fra omkring 8,7 ton CO2 e til omkring 25 ton CO2 e pr person per år og inkluderer derudover også klimaaftryk fra babyer, børn og mennesker på plejehjem, som har helt anderledes forbrugssammensætninger og lavere klimaaftryk end gennemsnittet.
Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse på 17 ton CO2 e i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark.
Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende. 1 ton CO2e beror på forskelle i metode og datakvalitet
Danmark er kun fire procent cirkulært
Ifølge den årlige Circularity Gap Report fra organisationen Circle Economy kan sølle 7,2 procent af den globale økonomi kaldes cirkulær – og det er en tilbagegang fra 9,1 procent i 2018 og 8,6 procent i 2020. Verden forbruger i dag 100 milliarder ton materialer årligt og giver derved anledning til 70 procent af de globale drivhusgasudledninger, mens udvinding og oparbejdning af materialer er ansvarlig for over 90 procent af biodiversitetstabet og presset på vandressourcerne.
Tirsdag 29 august 2023 offentliggjordes for første gang en tilsvarende Circularity Gap Report Denmark, udarbejdet af Circle Economy for Industriens Fond, Dansk Industri, IDA, Teknologisk Institut, DTU med flere.
»Et ressourceforbrug langt over gennemsnittet i EU og på verdensplan, det er, hvad vi står med i Danmark,« lyder første sætning i rapporten, præsenteret på Christiansborg.
»Danmark er kun fire procent cirkulært – og mangler dermed 96 procent i forhold til fuld cirkularitet,« hedder det. Det afspejler, at hver dansker i gennemsnit forbruger 24,5 ton jomfruelige materialer årligt – metaller, mineraler, biomasse og fossile brændstoffer. I EU er gennemsnittet 17,8 ton pr. person, i verden 11,9 ton – og det estimerede bæredygtige forbrug otte ton pr. person.
Derfor tæller landbrugets afgrøder ikke med i klimaregnskabet
Når klimabelastningen for dansk landbrug gøres op, bygger det på beregningsmetoder fra FN’s klimapanel IPCC. Disse beregningsmetoder er de samme over hele verden, og de giver dermed mulighed for at medlemslande kan sammenlignes på tværs af landegrænser.
I beregningerne fra IPCC medregnes kun langtidslagring af kulstof over en 100-årig periode, eksempelvis ved nedmuldning af halm eller brug af biokul.
Når planterne vokser på marken optager de CO2 fra luften og kulstoffet danner dermed fundamentet for et godt udbytte.
Når afgrøderne høstes, anvendes de til foder til husdyr eller til fødevarer til mennesker, og når foderet eller fødevarerne omsættes i kroppen, udledes den CO2 igen til atmosfæren, som planterne har optaget i vækstperioden. I de fleste tilfælde er den CO2, der optages i afgrøderne, udledt til atmosfæren igen i løbet af det første år.
Tiden, hvor CO2 er bundet i afgrøden som plantebiomasse, er altså for kort tid til at have en nævneværdig effekt på klimaet, hvorfor det ikke medregnes. Men det betyder dog også, at de kuldioxidækvivalenter (CO2e) som dyr og mennesker udleder, når de fordøjer maden, heller ikke medregnes i klimaregnskabet.
Forklaringen kan også ses i en film fra SEGES Innovation, hvor der bliver forklaret, hvorfor afgrødernes optag af CO2 ikke tæller positivt i klimaregnskabet hos den enkelte landbruger.
Ifølge IPCC’s 5. vurderingsrapport er Global Warming Potential (GWP) over en 100 årig periode 28 for metan og 265 for lattergas. 1 ton metan over 100 år har dermed en opvarmende effekt svarende til 28 ton CO2, mens 1 ton lattergas svarer til 265 ton CO2. GWP20, svarende til effekten over en 20-årig periode, er til sammenligning 84 for metan og 264 for lattergas.
Database: Hvad sprøjter landmanden med
Bor man ude på landet som nabo til et konventionelt landbrug, så sker det, at marksprøjten kommer ganske tæt på ens ejendom, når der udbringes planteværnsmidler på afgrøderne.
Problemet med utilsigtet sprøjtning af private ejendomme er så udbredt, at Miljøstyrelsen har oprettet en særlig spørgsmål-og-svar side, hvor man kan søge oplysninger om, hvad man kan gøre, hvis man er generet.
Kører en sprøjtemaskine helt op til skel, og det ikke er vindstille, synes mange, at det ville være rart at vide, hvad der er for kemikalier, der blæser ind over ens hus og have. Ikke mindst i lyset af mediernes mange advarsler mod PFAS-kemikalier, der findes i de mest populære planteværnsmidler.
Nu er der hjælp at hente. Med en helt ny database fra gylle.dk kan enhver slå op og se, hvad landmanden sprøjter med. Databasen kan også være til hjælp for vandværker, der gerne vil bevare det rene vand i deres boringer, og for miljømyndigheder der fører tilsyn med vores fredede naturområder.
Den nye database er meget enkel at bruge. Man indtaster blot virksomhedens navn eller adresse, og så leverer databasen en komplet liste over sprøjteforbruget i den seneste planperiode. Grundlaget for den nye database er de lovpligtige indberetninger af alle landbrugsvirksomheders forbrug af planteværnsmidler, som offentlighedsloven hjemler indsigt i.
Udbud på Energiø i Nordsøen udsat
Regeringen har sat processen med udbud på energiø Nordsøen i stå fordi økonomien er udfordret. I dets nuværende form er statens omkostninger med over 50 milliarder kroner for store og risiciene for mange. Det er en klar betingelse i de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen, at den skal være rentabel.
Nu skal alternativerne, der kan gøre projektet rentabelt, undersøges nøjere. Det vil udsætte udbudsrunden yderligere med mindst et halvt år.
Aftale om mere havvind
Regeringen og en lang række partier har den 30. maj 2023 indgået en aftale om udbygning af havvind på 9 GigaWatt, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest muligt kapacitet på arealerne. Læs mere om vindenergi
VERDENS STØRSTE TRÆBY PÅ VEJ I STOCKHOLM
Det svenske ejendomsselskab Atrium Ljungberg har store planer for området Sickla i Nacka kommune, og allerede i 2027 vil de første huse stå klar i det, der skal ende med at blive verdens største træby.
Stockholm Wood City dækker 250.000 kvadratmeter og ligger i de centrale dele af Sickla. Området kommer til at indeholde ca. 7.000 nye arbejdspladser og 2.000 boliger. Udvidelsen af Stockholm Wood City vil ske i etaper, hvor det første spadestik er planlagt til at blive taget i 2025, og de første bygninger forventes at stå færdige i 2027.
Det danske arkitektfirma Henning Larsen er involveret i projektet
Rapport – klimapåvirkning fra træbyggerier
Grøn omstilling i byggeriet er i stigende grad i fokus, og dette fokus gælder i særlig grad i forbindelse med at reducere klimaaftrykket for bygninger.
I forsøget på at reducere bygningers klimapåvirkning er biobaserede materialer, heriblandt træ, kommet i fokus pga. træets evne til at optage CO2 under væksten og lagre dette indtil nedbrydning ved endt levetid.
Publikationen fra maj 2023 har fokus på det klimamæssige potentiale ved brug af biobaserede materialer i byggeriet. Rapporten undersøger 45 træbyggeriers klimapåvirkning sammen med de praktiske udfordringer, der kan være ved at bruge træ i byggeriet. Casesamlingen er et opslagsværk til inspiration for dem, som ønsker at bygge med træ.
Gør din have mere vild
På Naturmødet i Hirtshals præsenterede forsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet Beate Strandberg en ny hjemmeside, som skal inspirere de private haveejere til at sikrer bedre rammer for insekter og andre smådyr. Det skete under parolen: “Ud med de eksotiske blomster og buske og ind med hjemmehørende danske arter”
På hjemmesiden findplanten.dk kan du finde de rigtige planter til dit biodiversitetsprojekt. Ved hjælp af et enkelt tryk på start kommer du frem til et Danmarkskort. På kortet kan du finde din have og få oplysninger om hvilken plantearter, der er egnede til din havejord. Ved at klikke på en planteart kan du se hvilken fauna arten understøtter.
De fleste planter er flerårige og næsten alle er hjemmehørende i Danmark. Du kan få mere inspiration i artiklen sammen om et vildere Danmark.
God information
Vind og sol produktion lige nu
Se hvor meget el danskerne forbruger, importerer og eksporterer, samt hvor meget solceller, vindmøller og kraftværker producerer lige nu. Følg også med i elprisens udvikling i dag time for time.
Følg med i vindmølleproduktion
Se hvor meget 4 vindmøller på Hirtshals Havn producerer lige nu af Hirtshals elforbrug.
Se hvor meget 6 vindmøller opstillet i Egebjerg ved Ugilt fortrænger af Hjørring Kommunes CO2 udledning. Siden giver også adgang til Vind i skolen med elevopgaver og svar på de fleste spørgsmål om vindmøller og vindenergi.
Følg elprisen på Nord Pool
Prisen for elektricitet bliver fastsat til på den nordiske elbørs, der hedder Nord Pool. Elprisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel og varierer fra time til time.
På Nord Pool fastsættes strømprisen for det kommende døgn
Omkring kl. 13 hver dag kan du altså se den næstkommende dags spotpriser.
Vælg DK1 samt priser i DKK i stedet for EUR. DK1 repræsenterer Vestdanmark og inkluderer Jylland og Fyn. DK2 repræsenterer Østdanmark og inkluderer Sjælland og Bornholm.
Elprisens udvikling
Elprisstatistikken er ført siden 2006. Statistikken giver et overblik over, hvordan de gennemsnitlige priser på el har udviklet sig siden da.
Tøm køleskabet opskrifter – før madspild
Madspildet i de danske hjem er den mad, der kunne være spist, som vi smider ud fra køkkenet. Det kan være tilberedt mad, vi ikke fik spist op, eller råvarer, vi ikke nåede at bruge, mens de var friske.
Ved at holde øje med indholdet i dit køleskab kan du med denne ”Tøm køleskabet funktion” finde opskrifter og trylle de sidste råvarer om til ny lækker mad før de ender som madspild.
Beregn klimaaftryk på opskrifter og fødevarer
CO2beregner.nu er et nemt og intuitivt værktøj til at få et hurtigt overblik over klimaaftryk på opskrifter og fødevarer.
Beregneren er for alle, der ønsker at se, hvor stort klimaaftryk en bestemt fødevaregruppe har, og den kræver ingen tilmelding.
CO2-beregneren er baseret på den nyeste data fra Den store klimadatabase.
Beregn drivhusgasemissioner forårsaget af din flyrejse
På hjemmesiden flightemissionmap.org kan man beregne sit klimaaftryk ved at klikke på den by, man rejser fra, og føre en mus hen til destinationen. Opgørelsen er opdateret i 2023 og baseret på nyere forskning, som også omfatter ikke-CO2 -effekter.
Beregn hvor meget CO2 din rejse udleder
Beregn din transport udledning ved at finde din distance i km. Bemærk, at udledningen for biler (brændstof og el) tager udgangspunkt i, at der kun sidder én person i bilen. Sidder der flere, skal udledningen deles mellem passagerne.
Hvor meget drivhusgas udleder verden hvert år?
Diagrammet viser ændringen i de globale drivhusgasemissioner over tid. Der er mulighed for at se, hvor meget de enkelte lande udleder i alt og per indbygger.
Simpel klimaberegner
Få retning på, hvor meget CO2 og andet klimagas, du cirka udleder på et år. Det tager blot to minutter.
CO2-lagerberegner
Prøv Træ.dk’s CO2-lagerberegner og find ud af, hvor meget CO2 dine grydeskeer, trægulve, stole og andre træprodukter gemmer på og derfor holder ude af atmosfæren.
Gasflow, lagerfyldning og biogas i Danmark
Biogas Danmark har udarbejdet et interaktivt kort, der gør det muligt at få et løbende opdateret overblik over gasflow og lagerfyldning i Danmark, herunder andelen af gasforbruget fra biogas.
Klimahåndbog
Søger du lettilgængelig solid og faktabaseret viden om klimavenlig adfærd og livsstil, kan klimasiden.dk være et besøg værd, som supplement til vores hjemmeside.
Læs tidligere artikler, som løbende bliver opdateret
Sammen om et VILDERE Danmark. Her kan du følge med i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune og se hvilken kommune i Vendsyssel, som har mest naturkapital, samt få viden og inspiration til at gøre haven og kommunen mere vild til fordel for bier, sommerfugle og andre insekter.
Klimaborgertingets arbejde er afsluttet med 73 konkrete anbefalinger til at løse klimakrisen. Nu har ministerierne gennemgået forslagene. og vurderet, at 48 forslag vil blive inddraget i implementeringen af regeringens politik. Otte vil måske blive en del af kommende udspil, og 18 bliver vurderet irrelevante i kommende udspil.
Vindmølleprojektet Rendbæk Øst blev ikke slået hjem, vindmøllerne bliver stillet op!
Efter klager og opsættende virkning er Miljø- og Fødevareklagenævnet den 10. december kommet frem til en afgørelse, som stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelse af 9. april 2021 om VVM-tilladelse til opstilling af 15 vindmøller ved Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har dermed givet Jammerbugt Kommune medhold i at opførelsen af vindmøllerne ikke vil gå ud over hverken kongeørn eller Store Vildmose. Dermed er vedtaget lokalplan og kommuneplantillæg endelig gældende.
Fik du ikke læst
Greenpeace – 50 år i menneskehedens tjeneste