Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Vindmøller har en stadig stigende betydning i energiforsyningen verden over. Danske vindmøller producerer masser af CO₂-fri energi. Vindmøllerne er konkurrencedygtige og nogle af verdens bedste.

Historisk har udbygningen med vindmøller i Danmark været drevet af lokale ildsjæle og landmænd, som har organiseret sig i vindmøllelaug. I takt med, at økonomien i vindmølleprojekter er vokset til 100 millioner-klassen, har virksomheder og professionelle investorer lige så stille overtaget opstilling af vindmøllerne.

For at sikre den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller, blev en køberetsordning indført ved lov i 2009. Køberetsordningen forpligtede vindmølleopstillerne til at udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene i vindmøllerne til kostprisen. Køberetsordningen ophørte 1. juni 2020.  

Skal ejerskabet tilbage til lokalbefolkningen kræver det, at kommunerne bidrager positivt ved at tage større ansvar.

Vindmøller set i bakspejlet

Sidst opdateret 24.04.2024

Vinden har altid været i mennesket tjeneste og en del af vores kulturarv, på samme måde som borge, slotte og kirker. I årtusinder har vi brugt sejl og vinden som transportmiddel på verdens have. I Danmark blev de første vindmøller brugt til at pumpe vand og til at male korn til mel.

Danmarks ældste billede af en stubmølle findes på et kalkmaleri i Dronninglund kirke i Brønderslev Kommune. Kalkmaleriet er dateret år 1513-23.

Stubmøllerne blev i 1800-tallet udkonkurreret af den mere effektive hollandske mølle, hvor vingerne sad på en møllehat, som kunne krøje, når vinden ændrede retning.

Gedser-møllen, Riisager-møllen og Tvind mølle 3 kapitler i vindmølleeventyret

I Askov år 1881 var Poul la Cour den første i Danmark, der satte en generator i en vindmølle og brugte møllen til at lave elektricitet. Ved forsøg i sin vindtunnel udviklede han teorien for det ideelle vingeprofil og opdagede, at suget bag vingen var lige så vigtigt som vindens tryk. Poul la Cour forskede også i lagring af vindenergien, som brint ved hjælp af elektrolyse.

Omkring år 1900 opstod der et stort behov for nogle, der kunne udføre elinstallationer, som var et helt nyt arbejdsområde. La Cour oprettede derfor en elektrikeruddannelse, som optog unge mænd over 18 år. En af eleverne var Johannes Juhl, som mange år senere skulle føre Poul la Cours arbejde videre.

Danmark havde mellem 1907 og 1918 en vindmølleindustri med ca. 20 fabrikker og mange mindre producenter. Udviklingen kulminerede i 1916, da der blev opstillet 1.317 møller. Den rekord er aldrig siden blevet slået”.

Gedsermøllen på 200 kW var et stort teknologisk gennembrud, fordi den fastlagde det moderne vindmølledesign. Ligesom alle møller, der laves i dag, havde den tre vinger, som vender op imod vinden. Det var Johannes Juhl, som stod bag udvikling af Gedsermøllen fra 1954.

Gedsermøllen havde en asynkron vekselstrømsgenerator og bremseklapper på vingerne. Vingerne var stall-regulerede, hvilket vil sige, at når vinden bliver meget stærk, begynder luften at lave hvirvler bag møllevingerne, så kraften på vingerne bliver mindre.

Mange danske vindmøller bygges i dag efter de samme principper, og man kan således betragte Gedsermøllen som alle danske møllers bedstemor.

Efter oliekrisen i 1973 genopdagede Tømreren Christian Riisager vindkraften. I sin have byggede han en 7,5 kW mølle i haven med trævinger.

Riisager-møllen producerede vekselstrøm med en asynkronmotor. I efteråret 1975 prøvede Riisager at slutte strømmen fra møllen til en stikkontakt – og konstaterede at el-måleren løb baglæns. Det skulle der naturligvis tilladelse til – og den fik han i foråret 1976. Fra 1976 til 1980 blev der seriefremstillet 72 vindmøller i Christian Riisagers tømrerværksted i Lind ved Herning. På Energimuseets står der en Riisager-mølle, som stadig producerer elektricitet.

I 1975 byggede Tvind skolen ved Ulfborg en vindmølle i et helt andet format. Da den stod færdig tre år senere var den på det tidspunkt verdens største.

Tvind-møllen fik stor betydning som lærested og inspirationskilde for mange af dem, der skabte den nye danske vindmølleindustri – og dens glasfibervinger blev grundlaget for udviklingen af vingerne til næste generation af danske vindmøller.

At basere energisystemet på en høj andel af vind og sol øger behovet for fleksibilitet. Derfor vil konvertering og lagring af energi blive kerneområder i det fremtidige energisystem. At anvende elektrolyse som en del af en Power- to-X teknologi gør det muligt at lagre vindmølle strøm som brint.

Brint kan herefter bruges direkte eller anvendes til at skabe metan og forskellige elektrofuels. Elektronerne fra vind- og solenergi bindes således i kemisk energi, som kan anvendes i den nuværende infrastruktur, i kombination med eksisterende teknologier. 

Det er nok de færreste af os, der til daglig tænker over, hvor afhængige vi egentlig er af strøm. Vi tager strømmen for givet, når vi tænder for lyset på stikkontakten.

Strømmen i vores stikkontakter

Skruer vi tiden tilbage til 1890’erne, var elektrisk lys noget menigmand kun havde hørt historier om. Det var forbeholdt velhaverne, der erstattede prismekronernes stearinlys med elektriske pærer – hvis et af de sjældne elværker ellers lå i nærheden.

Vindmøller har haft stor betydning for at strømmen i vores stikkontakter bliver mere og mere grøn. I 2022 blev der udledt 5.9 mio. ton CO2 fra dansk el- og kraftvarmeproduktion, og den gennemsnitlige CO2-intensitet var 119 g/kWh. Det er et fald på 13 pct. sammenlignet med 2021. I 1990 var tallet 928 gram CO2/kWh. I 2032 siger prognosen 3,5 g/kWh.

El baseret på vedvarende energi udgjorde i 2023 82 pct. af den indenlandske elforsyning mod 81,4 pct i 2022. Vindkraft bidrog med 53,8 pct., biomasse med 16,4 pct., solenergi med 9,3 pct. og biogas med de resterende 2,5 pct.

I takt med at prisen på vedvarende energi som vind- og sol fortsat falder over hele verden stiger andelen af vedvarende energi i el-systemerne støt. I modsætning til kraftværker er vind- og solenergi ikke en regulerbar produktionsform, men en energikilde, som kræver et fleksibelt el-systemet.

Landvindmøller er langt den billigste form for vedvarende energi i Danmark og spiller derfor en central rolle i arbejdet for at indfri Danmarks ambitiøse målsætninger om 70 pct. CO₂ – reduktion i 2030 og 100 pct. i 2050.

I Danmark er der i 2023 opstillet 5.631 vindmøller på land med en kapacitet på 4.808 MW. På havet er der opstillet 669 vindmøller opstillet i 17 vindmølleparker med en samlet kapacitet på 2641,5 MW. Senest er Vesterhav Nord opstillet i 2024. Den samlede vindmølleeffekt i Danmark i 2023 er på 7.277 MW.

Havvindmølleparker

I Danmark er der et stort potentiale for havvindmølleparker fordi vi har et stort havareal, lave havdybder og meget blæst.

Danmark byggede verdens første havvindmøllepark Vindeby Offshore i 1991. Parken bestod af 11 Bonusmøller, der hver havde en effekt på 450 kW. Bonus blev siden fusioneret og er i dag en del af Siemens Gamesa, som i 2020 lancerede en havvindmølle med en effekt på 14 MW.  

I 2017 blev verdens første havvindmøllepark, Vindeby Offshore, nedtaget efter 27 års drift, og én af de 11 møller, E6, blev overdraget til Energimuseet af Ørsted, som ejede vindmøllerne. Museet skulle selv sørge for afhentning af vindmøllen på havnen i Nyborg, og det skete med økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Møllen står nu på et 17 meter højt tårn ved Energimuseet i Tange, sammen med to andre historiske vindmøller – Gedsermøllen fra 1957 og Riisagermøllen fra 1977.

Danmarks største havmøllepark er Kriegers Flak på 604 MW bestående af 72 vindmøller med en højde på 188 meter blev indviet den 6. september 2021. Vindmølleparken dækker et areal på 132 km2, og der er lagt omkring 170 kilometer undervandskabler.

Kriegers Flak er den første havvindmøllepark, der er forbundet til to lande. Med kabler til både Danmark og Tyskland er parken i stand til at sende strøm både mod syd og nord afhængigt af markedet og efterspørgslen. I perioder hvor transmissionskablet ikke er fuldt udnyttet kan kablet bruges som almindeligt transmissionskabel mellem Danmark og Tyskland. 

Senest er Vesterhav Nord og Syd blevet indviet den 12. september 2024 efter 12 års planlægning.

De to næsten identiske vindmølleparker er placeret ud for den danske vestkyst og består af i alt 41 vindmøller, hver med en effekt på 8,4 MW. Begge parker er placeret i Vesterhavet mellem 5,5 og 10 km fra kysten. Parkerne vil producere 1,5 millioner Megawatttimer fossilfri elektricitet årligt, svarende til det årlige forbrug i 350.000 danske husholdninger.

Som noget nyt er der installeret en radar, så møllernes advarselslys kun tændes, når der rent faktisk er et fly i nærheden. Det betyder at det røde blinkene lys, især om natten er slukket det meste af tiden.  

En megafon-måling fra 2018 viste, at 72 pct. af de adspurgte borgere i Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Thisted Kommuner bakkede op om Vesterhav Syd og Nord. 4000 indbyggere i Vesterhavskommunerne har valgt at blive medejere af vindmølleparkerne.

Thor Havvindmøllepark på 1000 MW bliver næste store havvindmølle projekt, som forventes at producere strøm fra ca. 2027 i den danske Nordsø. Havvindmølleparken vil når den er i drift bidrage med milliardindtægter til den danske stat.

Thor er første af tre havvindmølleparker, som blev besluttet i forbindelse med Energiaftalen fra 2018. Thor blive etableret minimum 22 km ud for kysten ved Thorsminde på den jyske vestkyst og bliver Danmarks største og en af verdens største vindmølleparker.

Det er tyske RWE, som efter lodtrækning med danske Ørsted og andre energiselskaber har indgået en koncessionsaftale med Energistyrelsen og den danske stat om at opføre Thor Havvindmøllepark. 

Thor Havvindmøllepark blev den første udbudspark i Danmark, som kunne opføres uden støtte, og som forventes at medføre en indbetaling til staten på 2,8 mia. kr.

Energistyrelsen har den 31. oktober 2024 udstedt etableringstilladelse til Thor Havvindmøllepark. Dermed har Energistyrelsen givet tilladelse til, at koncessionshaver, RWE, kan begynde etableringen af Thor Havvindmøllepark. Havmølleparken Thor skal efter planen stå færdig i 2027.

De næste Havvindmølleparker, som forventes at være i fuld drift senest ved udgangen af 2030 er Kattegat Havvindmøllepark og Kriegers Flak II

I 2030 skal Nordsøen ifølge ”Esbjerg-erklæringen” lægge havbund til nye vindmøller med en samlet kapacitet på 65.000 MegaWatt, hvilket svarer til 4.333 Vestas møller.

Aftale om mere havvind er på plads og nu er det tid til udbud

Omkring Danmark er der meget hav og det blæser ofte. Derfor er det oplagt at udnytte vindenergien fra havet omkring Danmark.

Regeringen og en lang række partier har den 30. maj 2023 indgået en aftale om udbygning af havvind på 9 GigaWatt, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest muligt kapacitet på arealerne.

De nye havvindmølleparker har potentiale til at producere grøn strøm til mere end 14 mio. danske og europæiske husstandes elforbrug eller ved elektrolyse at producere brint, som kan omdannes til andre former for energibærer, som eksempelvis brændstof i transportsektoren, ved hjælp af Power – to – X.

For at sikre at det danske samfund får udbytte af vindmølleselskabers ret til at bruge havområderne og vindressourcerne bliver der afholdt udbud af de 6 GW, hvor der udover en årlig koncessionsbetaling i 30 år til det danske samfund også bliver statsligt medejerskab af havvindmølleselskaberne med en andel på 20 pct. I den forbindelse oprettes der til formålet et statsligt holdingselskab.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener det kunne være en mulighed at det bliver Nordsøfonden, som skulle varetage statens medejerskab i havvindmølleselskaberne. I dag er Nordsøfonden allerede partner i olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen med 20 pct. og alle licenser til lagring af CO₂ og relaterede aktiviteter.

Med aftalen bliver der også oprettet en ny havnaturfond, der får 500 millioner kroner til at hjælpe havmiljøet omkring de nye havvindmøller, samt en række nye adgangskrav for at deltage i udbuddene, som skal være med til at hæve barren for bæredygtighed og social ansvarlighed

Danmarks havvindmøller har i dag en samlet kapacitet på 2,3 GW. Der er derfor tale om op til en seksdobling af den nuværende kapacitet på ganske få år.

Frederikshavn Havvindmøllepark

I forbindelse med Åben – dørordningen er der 5 havvindmøller på vej i et område øst for Frederikshavn.

Energistyrelsen har den 26. oktober 2022 meddelt etableringstilladelse til European Energys havvindmølleprojekt. Frederikshavn Kommune har ligeledes truffet afgørelse om tilladelse til etablering af landanlægget til Frederikshavn Havvindmøllepark.

Så kom bomben. Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlingen af alle åben – dørprojekter i bero indtil nærmere afklaring af EU’s – statsstøtteregler er overholdt.

Den 3. marts 2023 kom den gode nyhed at projektet ikke er i strid med EU-retten.

Havvindmølleparken ved Frederikshavn skulle være testmølleprojekt for Vestas nyeste havvindmølle på 15 MW. De planer er nu opgivet på grund af en skredet tidsplan og den seneste Åben dør udvikling.

European Energy oplyser, at der opstilles havvindmøller alligevel i 2027.

European Energy er i dialog med forskellige aktører i Frederikshavn om at udnytte noget af strømmen til et Power-to-X-projekt på havneområdet.

Åben dør ordning endegyldigt lukket

Det er slut med at kunne få godkendt vindmølleprojekter under den såkaldte åben-dør ordning. Det er resultatet af en længe ventet havplan, som er blevet vedtaget på Christiansborg og juridisk afklaret med Europa-Kommissionen. En fortsættelse af åben dør-ordning vil indebære ulovlig statsstøtte.

Denne afklaring betyder, at European Energy har fået endeligt afslag fra Energistyrelsen på forundersøgelsesundersøgelse af tre nordjyske havvindmølleparker. Det drejer sig om Frederikshavn Nord Havvindmøllepark, Hirtshals Havn Havvindmøllepark og Hirtshals Havn Syd Havvindmøllepark.

Havplanen kortlægger, hvor der må etableres vedvarende energi, og det er på cirka 30 procent af det danske havareal. Planen skal samtidig sikre, at energianlæg tager højde for naturbeskyttelse og mere bæredygtig udvikling af fiskeri.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener det er fornuftigt at lukke åben dør ordningen fordi danske havarealer har fået en værdi for det danske samfund, når der skal opsættes vindmøller. Det er derfor ikke rettidig omhu fortsat at forærer havarealerne til private virksomheder uden betaling.

Ministerens samrådstale den 20. december 2023 om lukning af åbendør-ordningen.

Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind er undtagelsen

Undtagelsen er Bornholms Havvind, hvor lukningen af åben dør ordningen spænder ben for det vi helst så, at befolkningen tager ejerskab til den grønne omstilling og bliver del af løsningen på klimakrisen. Borgerenergifællesskabet på Bornholm har siden 2019 arbejdet på at realisere et lokalt, folkedrevet havvindmølleprojekt med 9 møller på samlet 100 megawatt i kystnært farvand ud for Nexø.

Ifølge Danmarks Havplan er farvandet ud for Nexø på Bornholm ikke reserveret til vedvarende energi (VE), men i stedet klassificeret til generel anvendelse. Der er ingen naturmæssige, fiskerimæssige, forsvarsmæssige eller andre hensyn, der ville kollidere med en vindmøllepark i havområdet

Erhvervsministeren kan, hvis regeringen ønsker det ifølge paragraf 11 i havplanen udforme et havplantillæg efter en offentlig høring, som ændrer et havområdes status. I Bornholm Havvinds tilfælde fra generel anvendelse til klassificeringen vedvarende energi

Energistyrelsen har udarbejdet en redegørelse, som beskriver det kronologiske forløb, herunder de statsstøtteretlige overvejelser, i forbindelse med lukning af Åben-dør ordningen.

Seneste nyt: Energiklagenævnet har ophævet Energistyrelsens afslag på Bornholms Havvinds ansøgning om forundersøgelsestilladelse og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Energistyrelsens afslag begrundes med at det aktuelle havområde ikke vurderes relevant for udnyttelse af vedvarende energi.

Den begrundelse var Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind ikke tilfreds og sendte derfor en klage til Energiklagenævnet, med det håb, at Energiklagenævnet vil give borgerfælleskabet medhold og derfor omstøde Energistyrelsens afgørelse. Det skete den 6. maj 2024.

Der er nu gået et halvt år og der ventes fortsat på en afgørelse på ansøgningen.

I det seneste nyhedsbrev skriver Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind: ”Så vi venter faktisk bare på, at Energistyrelsen imødekommer vores ansøgning om tilladelse til at igangsætte forundersøgelserne ud for Nexø, så vi kan få sat i gang. Så Bornholms Havvind kan blive til noget. De mange ekstreme vejrsituationer, vi er vidner til i denne tid, fortæller i hvert fald, klimaforandringerne er i fuld gang”.

Bliv lidt klogere på vindmøller

Vindmøllens effekt og ydeevne måles i MW, som svarer til 1000 kW. På land vil en ny vindmølle være på ca. 4,3 MW i dag og alt efter hvor den opstilles og hvordan det blæser, vil den producere 30 – 38 pct. af sin effekt årligt. Vindmøller producere bedst ved vestkysten og dårligere dets længere inde i landet de opstilles.

Strøm sælges på markedsvilkår gennem den nordiske el-børs Nord Pool, hvor nordiske og andre europæiske lande udveksler strøm hen over grænserne.

Vindmøller har generelt en prisdæmpende effekt på markedsprisen, blandt andet, når elproduktion fra vindmøllerne i perioder med stærk blæst erstatter den noget dyrere produktion på de fossile kraftværker. Men det er dog først og fremmest vandmængden i norske og svenske elve og vandmagasiner, der spiller en væsentlig rolle for markedsprisen i Danmark.

En vindmølle på land har ifølge Energistyrelsen en gennemsnitlig levetid fra 28 år til 35 år. Tendensen er derfor også, at vindmøllerne på land bliver ældre og ældre, og der kan tjenes mange klimavenlige kilowatt-timer, hvis der udskiftes hurtigere.

De seneste 10 år er der i gennemsnit sat cirka 65 vindmøller op om året svarende til cirka 200 MW årligt. 15 procent af de vindmøller, der er i drift i dag, er 25 år eller ældre, mens hele 56 procent er 20 år eller ældre.

Normalt tager det 7-8 måneder for en vindmølle at tjene energiforbrug og klimabelastningen ved fremstilling, transport, installation, vedligehold, nedtagning og bortskaffelse af sig selv hjem igen.

Vindmøller og støj

Vindmøller skal overholde de bindende støjgrænser, der er fastlagt i vindmøllebekendtgørelsen. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, og der er grænser både ved forholdsvis svag vind, hvor støjen opleves mest generende, fordi der ikke er så meget susen i træer og buske, og ved kraftigere vind. Støjgrænserne betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men de er fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen.

Støjbarometeret giver nogle eksempler på situationer med forskelligt decibel-niveau.

Der er i februar 2021 udkommet en revideret vindmøllevejledning, som følge af en revision af vindmølle-bekendtgørelsen fra 2019.

Hvorfor beregnes støjen

Støjreglerne er indrettet sådan, at støjen ved naboerne beregnes ud fra vindmøllernes støjudsendelse.

Der er næsten altid en varierende baggrundsstøj, hvor vi bor. Der er vindens susen i træer og buske, samt støj fra vejtrafikken og andre støjkilde. Derfor er meget vanskeligt og i nogle tilfælde stort set umuligt at udføre tilstrækkeligt nøjagtige målinger af støjen fra vindmøller.

Derfor er støjreglerne indrettet sådan, at støjen ved naboerne beregnes i medvind ud fra vindmøllernes støjudsendelse. Støjudsendelsen måles forholdsvis tæt ved vindmøllen med en mikrofon, som er anbragt på en stor plade på jorden.

Samtidig skal vindhastigheden bestemmes. Den mest præcise bestemmelse af vindhastigheden baseres på vindmøllens øjeblikkelige effekt, som et mål for, hvor meget det blæser på rotoren. Støjudsendelsen (kildestyrken) skal måles både ved 6 m/s og 8 m/s i 10 m højde.

Vindmøller og helbred

I de senere år har der været stigende opmærksomhed på støj fra vindmøller, fordi nogle naboer er bekymrede for, om støjen har negative helbredseffekter. Der er indtil nu ikke fundet videnskabeligt belæg for sammenhæng mellem støj fra vindmøller og menneskers helbred.

Der har gennem årene været flere henvendelser om selvrapporterede helbredseffekter. I forbindelse søvnforstyrrelse og livskvalitet er der undersøgelser, som har været modstridende. Der er også andre faktorer, eksempelvis om man er positiv eller negativ indstillet, som har betydning for oplevet gene i forbindelse med at bo nær vindmøller.

Senest har forskere ved Kræftens Bekæmpelse udgivet en vindmølleundersøgelse om helbredseffekter af vindmøllestøj, som omfatter seks delundersøgelser.

Undersøgelsen sammenholder registerdata for hjerte-kar-sygdom, diabetes, negative fødselsudfald og indløsning af recepter for blodtryksmedicin, sovemedicin og antidepressiva med udsættelse for den beregnede gennemsnitlige natlige udendørs og indendørs støj fra vindmøller.

Undersøgelsen giver ikke anledning til ændring af Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der ikke er sammenhæng mellem støj fra vindmøller og negative helbredseffekter.

Ud på havet?

I læserbreve og på sociale medier bliver det ofte fremført, at alle nye vindmøller blot kan opstilles på havet.

Vindmøller på land producerer i gennemsnit lidt mindre strøm end vindmøller på havet, men deres spredte placering tættere på forbrugerne og med en decentral tilslutning på elnettet vil indebære færre udgifter til net-udbygning og dermed lavere tariffer for forbrugerne. Det vil betyde en samfundsøkonomisk billigere grøn omstilling.

I en nær fremtid, hvor den største del af vores energiforbrug til el, varme og transport er grøn strøm, er der behov for meget mere vindenergi. Derfor lægges der i Danmarks energipolitik ikke op til et enten eller men til et samspil mellem havvindmøller og landvindmøller.

Samspillet mellem hav- og landvindmøller er vigtigt for balancen i el-systemet, strøm i danskernes stikkontakter og forsyningssikkerheden, blandt andet fordi vinden oftest variere på tværs af landet.

Når vinden bevæger sig fra havvindmøllerne i Nordsøen mod øst vil vinden igen bidrage med energi til landmøllerne. Det betyder at vindmøllernes produktion på denne måde fordeles og udnyttes optimalt.

Derfor er det vigtigt for infrastrukturen og samfundet, at der stadig opstilles landvindmøller, og at kommunerne bidrager positivt dertil.

Energiøer i Danmark økonomisk udfordret

I det lange havvindmølle perspektiv skal der etableres to energi-øer bestående af en kunstig ø og den eksisterende ø Bornholm har et politisk flertal besluttet den 22. juni 2020.

Frem til 2024 skal der laves miljøundersøgelser, hvor der blandt andet havpattedyr, fiskebestande og fuglelivet på forskellige tidspunkter af året skal kortlægges.

Den ene ø bliver en kunstigt inddæmmet ø ca. 100 kilometer ude i Nordsøen fra den jyske vestkyst. Når den er færdig, skal energiøen i Nordsøen opsamle 3.000 MW strøm fra havvindmølleparker tæt på øen og sende strømmen videre til Danmark og andre lande. På længere sigt skal energiøen i Nordsøen udbygges til at kunne rumme 10.000 MW. 

Det danske konsortium bestående af pensionsselskaberne PensionDanmark og PFA, energiselskabet Andel samt havvindudvikleren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er klar til at byde på den kommende energi-ø i Nordsøen.

Senest har klimaministeriet oplyst, at energiøen ikke kan indvies i 2030, som oprindelig besluttet, men først i 2036 – forudsat der kan findes en model til at nedbringe det beregnede projektunderskud for staten og skatteyderne på 50 milliarder kroner. Det er en klar betingelse i de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen, at den skal være rentabel.

Den anden energiø er på øen Bornholm, som i forbindelse med Finansloven 2022 er blevet ændret fra 2.000 MW, til at være opsamlingssted for 3.000 MW strøm fra kommende havvindmølleparker opstillet 15 til 45 km fra den bornholmske kyst. Fra energiøen Bornholm skal grøn strøm sendes videre gennem et 245 km langt kabel til Sjælland og et kabel på 470 km til Tyskland senest i 2030. 

På trods af, at havvind i almindelighed er blevet konkurrencedygtigt på markedsvilkår, gør det sig ikke gældende for Energiø Bornholm, der forventes at kræve statsstøtte på 31,5 mia. kr. En stor del af støttebehovet til Energiø Bornholm skyldes dyr elinfrastruktur til projektet. Det er dog politisk besluttet at sætte et loft på tilskudsordningen på 17,6 mia. kr. Så sidste ord er nok ikke sagt om energiøernes skæbne.

Midlertidigt stop af vindmøller

Nu står danske vindmøller ikke længere stille, selvom det blæser en halv pelikan – nu får de lov til at snurre efter en ny metode for modhandel mellem Tyskland og Danmark trådte i kraft sommeren 2023.

Ændringerne betyder at modhandlen er flyttet så det ikke kun er danske el-producenter, der kan byde ind med nedregulering, nu kan resten af Norden også deltage.

Det er sådan at der altid skal være balance i elnettet mellem produktion og forbrug. Når udbuddet af strøm overstiger efterspørgslen, falder handelsprisen på strøm. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at eksportere den overskydende strøm, må markedet i Danmark nedregulere – altså stoppe en vindmølle eller anden el-producent.

På el-børsen konkurrer vindmøller nu på lige fod med kraftvarmeværker og kraftværker, samt andre energikilder i Norden, om at sælge fleksibilitet til el-systemet time til time fra dag til dag.

I praksis er det ikke muligt at forudsige et døgns energiproduktion og energiforbrug helt præcis. Den ubalance, der oftest er mellem forventet og faktisk produktion og forbrug af elektricitet, bliver udlignet af Energinet mod betaling til eksempelvis en vindmølle ejer for at stoppe vindmøllen.

Omkostningerne faktureres videre til de el-handelsselskaber, som er ansvarlige for ubalancerne.

Det er især overbelastninger af det tyske transmissionsnet, som betyder at der er behov for midlertidige nedreguleringer. Betalingen for den service har været økonomisk attraktivt for danske vindmølleejere ved at stoppe deres vindmøller.

De nye ændringer betyder, at norske vandkraftværker kan byde ind med at stoppe med at producerer strøm og gemme vandet i deres reservoirer til senere brug. Stopper man vindmøllerne mister man muligheden for strømproduktion senere fordi vinden ikke kan gemmes effektivt endnu.

Det nye markeds set-up er en langt bedre løsning for både samfundsøkonomien og klimaet, fordi der nu er mange flere, som kan byde ind og skrue ned eller slukke for elproduktionen

Da de nye modhandelsregler blev indført, var der en del kritik fra danske el-producenter, der som følge af større konkurrence under de nye regler, ville miste en del af den tyske betaling. Ifølge Elnet har den nye ordning ikke bare skabt langt mere konkurrence og lavere priser, men er også lagt bedre for klimaet

Ændringerne betyder også at et argument på de sociale medier, om at stop af vindmøller skyldes at der er opstillet for mange vindmøller bliver vanskeligere at argumenterer for.

Tidligere blev elproduktion op mod 1,2 millioner Megawatt-timer fra danske vindmøller årligt stoppet på grund af manglende udbygning af det tyske elnet.

Stamdataregister for vindmøller

Fordelingen af landvindmøller i kommunerne er forskellig og har noget at gøre med politiske beslutninger, gode vindforhold samt egnede landbrugsarealer med plads til at opstille landvindmøller.

I det landsdækkende Stamdataregister, som omfatter alle danske el-producerende vindkraftanlæg, større end 6 kW., kan man finde oplysninger om, placering, størrelse og produktion.

Data bliver opdateret hver måned i takt med net-selskabernes indberetninger og kan hentes med ca. en måneds forskydning.

Vindmølle økonomi og beskæftigelse

Sidst opdateret 22. april 2023

Ifølge branchestatistik 2021 havde vindmøllebranchen en omsætning på 128,5 mia. kr. i 2020. Vægtes omsætningen på regioner er andelen af omsætningen i Nordjylland omkring 6,4 mia. kr.

Vindmøllebranchen beskæftigede i 2020 32.721 årsværk, hvilket er et fald på 1,8 pct. i forhold til året før. I Nordjylland er der 3.193 beskæftigede i vindmøllebranchen, som betaler kommunal indkomstskat i deres bopælskommune. I Vendsyssel fordeler de ansatte sig i Frederikshavn Kommune med 241, Brønderslev Kommune 186, Hjørring Kommune 118 og Jammerbugt Kommune 120 ansatte.

Flere års faldende tendens for dansk eksport af energiteknologi fortsætter

Den danske eksport af energiteknologi og energiservices var i 2023 på 109,6 mia. kr., hvilket er et mindre fald på 2,2 procent sammenlignet med 2022. Det viser den årlige opgørelse af dansk eksport af energiteknologi, som DI Energi, Energistyrelsen, Green Power Denmark og Dansk Fjernvarme har lavet.

 I 2019 var eksporten hele 123,3 milliarder kroner.  Det er særligt eksporten af vindenergiteknologi, der er faldet fra 65,4 milliarder i 2019 til 43,7 milliarder kroner i 2023, hvilket delvist modvirkes af en stigning i eksporten af andre energiteknologier.

Ifølge Green Power Denmark er nedgangen i vindeksport et udtryk for stigende produktionsomkostninger, global konkurrence og færre ordrer, blandt andet på grund af langsommelige myndighedsgodkendelser af nye projekter.

Forskellig information om vindenergi

Love og regler der gælder for vindmøller.

I SVAR PÅ REDE HÅND kan du finde svar på rigtige mange spørgsmål om vindmøller på land.

Se hvor meget strøm vindmøller producere nu og hvor stor en del af Danmarks elforbruget, som var dækket af vindmøller i går.

Se hvor meget el danskerne forbruger, importerer og eksporterer, samt hvor meget solceller, vindmøller og kraftværker producerer lige nu.

Historiens vingesus

Se og lyt til vindmølle-koncerten ”Aero – Tribute To The Wind” , som blev afviklet i silende regn mellem stolte vindmøller i Gl. Vraa Enge tæt på Tylstrup, den 30. august 2002 med den franske verdensstjerne Jean Michel Jarre.

Se filmen ”Verdens Største Vindmølle,” om Tvindmøllen, som elever og lærere på Tvindskolerne ved Ulfborg i Vestjylland opførte fra 1975 til 1978. Tvindmøllen kører stadig i dag efter at have fået nye vinger i 1993 og forskellige nye komponenter gennem årene. Tvindmøllen bør bevares, som en del af den danske kulturarv.

Preben Maegaard, Grundlægger af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, forklarer i 2016, hvordan vindenergien har udviklet sig i løbet årerne og hvordan vindenergien er blevet en af Danmarks største industri succeser.

Se denne meditative video fra en vindmølle pioner og veteran, som siden 1978 har omdannet vinden til ren og grøn elektricitet.

Danmarks Vindkrafthistoriske Samling er en forening, der arbejder med at dokumentere historien om udviklingen af vindkraften i Danmark. På foreningens hjemmeside kan der findes spændende link, nyhedsbreve og fakta, om blandt andet gårdmøller i Vendsyssel.

Vindmøller til gavn for lokalsamfundet

4 vindmøller på Hirtshals Havn er de første vindmøller i Danmark opstillet uden statsstøtte. Vindmøllerne blev indviet den 13. december 2019.

Vindmøllerne har en effekt på 4,2 MW med et vingefang på 136 meter. Det giver et bestrøget areal på ca. 1,5 ha. Den samlede investering løb op i omegnen af 120 millioner kroner.

Vindmøllerne ejes i dag af Jyske Bank, Hirtshals Havnefond (2 stk.) og et vindmøllelaug med 350 lokale borgere.

Den 2. september 2020 modtog Hirtshals Havnefond Wind Denmarks vindmøllepris. Prisen er tildelt den erhvervsdrivendes fonds arbejde med Danmarks første vindmøllepark opsat uden offentligt tilskud og for samtidig at kombinere vind med vækst i lokalområdet.

Følg med i hvor meget vindmølleparken producerer af Hirtshals elforbrug her