Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Opdateret 9.februar 2022

Naturen er i krise i Danmark og på verdensplan, og et utal af dyre- og plantearter risikerer at uddø i den nærmeste fremtid. 

Det skal der mere fokus på. Derfor har Miljøministeriet inviteret alle landets kommuner med i en konkurrence om at blive Danmarks VILDESTE kommune.

Kampagnen ”Sammen om et VILDERE Danmark” skal motivere og inspirere dig og mig til at etablere mere vild natur og Vendsyssel Energi- og Miljøforening har valgt at give en hjælpende hånd med.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser naturens tilbagegang, som en interessekonflikt mellem mennesker, klima og biodiversitet. Vi mener at den frie, vilde natur skal værdsættes for sin egen skønhed og Ikke fordi den kan gøre nytte for os mennesker – den skal bare være sig selv, flere steder end ”mest muligt”.

Alle 98 danske kommuner med i kampen for et vildere Danmark. Det vigtigste er ikke at vinde, men at skabe mere vild natur i haverne, på kommunale græsplæner og landbrugsarealer.

Et filmhold følger konkurrencen, og optagelserne vil blive sendt i 2023 som anden sæson af ”Gi’ os naturen tilbage” på DR. Mere end 500.000 seere fulgte med i første sæson, der med Hjørring i fokus blev sendt i efteråret 2020.

Det er et faktum, at planter og dyr er gensidigt afhængige af hinanden og derfor vil skabelsen af levesteder for en art ofte være til gavn for flere andre arter og i sidste ende for os mennesker. Bidrager vi til, at der kommer flere insekter i haven, vil blomster blive bestøvet og pindsvin, fugle og flagermus få noget at leve af.

I virkeligheden er det ikke opstilling af flere vindmøller, som er trussel for fugle og flagermus, men vi menneskers levevis.

Der er mange muligheder for at gøre noget for de vilde planter og dyr, også selvom vi ikke ejer skov og mark. Altankassen, et lille hjørne i villahaven eller på sommerhusgrunden bidrager alle positivt til biodiversiteten.

Kommunerne skal løbende skrive grønbøger om deres VILDE indsatser. Derudover er der også mulighed for at følge med i kommunernes indsats på kommunernes projekt hjemmesider.

Frederikshavn Kommune har taget en ny digital platform i brug til udveksling af idéer mellem borgere og kommunen, så biodiversitetsforslag bliver lokalt forankrede.

Endvidere har kommunen fået en ny naturpolitik, som udgør fundamentet for at tænke i større og flere projekter, der skal fremme naturen i et eller flere af de 8 Natura 2000 områder, der findes i kommunen.

Hjørring Kommune har været i gang et stykke tid og har en ambition om, at de kommunale arealer bliver endnu mere vilde, og at der i samarbejde med landbruget skabes endnu flere små naturarealer, der medvirker til flere og mere sammenhængende naturområder.

Naturhistorisk Museum har i forbindelse med Hjørring Kommunes første kampagne, hvor 100 hektar haver, plæner, erhvervsområder og marker blev omlagt til vild natur, undersøgt antallet af insekter i 11 områder før projektets start og et år efter. Optællingen viste at antallet af bier var fordoblet, sommerfugle næsten firedoblet og antallet af svirrefluer tidoblet, skriver Danmarks Naturfredningsforening.

I Jammerbugt Kommune vil borgere, virksomheder, foreninger, skoler, institutioner, grundejerforeninger, vandværker og mange flere byde ind med vildskab. Monotone græsplæner er allerede konverteret til blomsterenge, gamle træer får lov til at blive stående, vanddræn afkobles og laves til søer. I Jammerbugt kommunen vil de fortsætte med det de kalder ”Jammerbugtsk,” med at inspirerer hinanden på kryds og tværs, for sammen er vi blevet klogere på, hvad vild natur er for en størrelse og hvad den kan bidrage med.

I Brønderslev Kommune har byrådet, udover at sige ja til Grøn bog og hjemmeside, startet konkurrencen med at sige nej til at bruge yderligere ressourcer på konkurrencen.

Kommunens Grønne Råd har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som sammen med Vej og Park vil forsøge at engagerer og inddrage kommunens borgere, foreninger, virksomheder til at deltage i konkurrencen sammen med Brønderslev Kommune. Arbejdsgruppen har ansøgt og til arbejdet fået tildelt et budget på 100.000 kr.

Brønderslev Kommune har i 2021 etableret faunastriber i 11 byområder på cirka 1 hektar, besluttet at slå vejrabatterne mindre, stoppe brug af sprøjtegifte på offentlige arealer, samt udtaget en lang række områder på 17 ha, hvor græsslåning skal begrænses. Derudover har haveejere og virksomheder registreret 2,1 hektar vild natur og landbruget 18 hektar.

Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og har sammen med staten et stort ansvar for naturværdierne. Derfor er der også brug for værktøjer til at styrke naturværdierne og forbedre naturkapitalen.

Kommunernes naturkapital

For anden gang har forskere på Aarhus Universitet (DCE) i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN) udarbejdet et Naturkapitalindeks.

Forskere på Aarhus Universitet har bedømt naturkvaliteten i samtlige 98 kommuner efter forskellige præmisser, og rangerer dem i forhold til hinanden.

De danske kommuner er imidlertid meget forskellige i areal, befolkningstæthed, arealudnyttelse samt fordelingen af natur på lysåbne arealer, skove, vandløb og søer.

For at kommunernes naturindsats bedre skal kunne sammenlignes indbyrdes, er de opdelt i bykommuner, landbrugskommuner og kommuner med særlig meget natur, baseret på data fra Danmarks Statistik. Der er flydende overgange mellem disse kommunetyper, men de vil medvirke til bedre at sammenligne kommunerne indbyrdes.

Naturkapitalindekset dækker kort sagt over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, som hver kommuner indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.

Hver kommune har to placeringer på listen. Én, der dækker over naturkvaliteten i kommunen generelt, og én der kun fokuserer på kvaliteten af selve naturområderne.

For bedre at forstå ordet biodiversitet, kan vi tænke på det mylder af mangfoldigt liv, som findes omkring os, i form af dyr, planter, svampe, bakterier. Men den biologiske mangfoldighed forsvinder desværre i hastigt tempo omkring os. Det er tankevækkende at der uddør lige så mange arter nu, som i den tid, hvor dinosaurerne blev udslettet.

Tabet af biodiversitet er en konsekvens af samfundets intensive udnyttelse af vores landareal og brug af naturressourcer til landbrug, skovbrug, ny bebyggelse, infrastruktur og produktion.

I Vendsyssel har vi meget landbrug med store marker med monokultur. Kig ud over landskabet en juli dag, så ser vi ikke meget grønt, men store arealer af modne kornmarker med samme farve som ørkner – flot, men ikke godt for planter og dyr generelt.

Siden Naturkapitalindekset blev udgivet første gang i 2015 har Jammerbugt kommune forbedret sig med 3 point, Frederikshavn kommune med 2 p, Hjørring Kommune med 2 p og Brønderslev Kommune er på samme lave niveau.

I Vendsyssel ligger kommunerne placeret fra en 16 plads til nummer 73. Aflæses kun naturplaceringen bliver kommunerne i Vendsyssel rangeret endnu dårligere,

Kommunerangering, hvor 100 point er bedst:

Nr. 16 Frederikshavn Kommune 38 point

Nr. 19 Jammerbugt Kommune 33 point

Nr. 52 Hjørring Kommune 22 point

Nr. 73 Brønderslev Kommune 16 point

Naturen er udfordret og mangler plads

FN’s biodiversitetspanel, IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services), konkluderede i en global rapport om status for biodiversitet og økosystemtjenester fra 2018, at biodiversiteten i Europa og Centralasien er i vedvarende tilbagegang, og at ændring af arealanvendelse er den største direkte drivkraft.

I Miljøstyrelsens analyse af behov på naturområdet fra 2017 fremgår det bl.a., at den danske natur er udsat for en række udfordringer. Udnyttelse af landarealer til jordbrug, byer og infrastruktur, har ført til opdeling af naturen på mindre og mere isolerede arealer. Samtidig er kvaliteten af mange sårbare naturtyper og levesteder faldet på baggrund af bl.a. tilgroning, påvirkning med næringsstoffer og ændret hydrologi. Fragmentering af naturarealer og negativ påvirkning af naturtypers og arters levevilkår inden for naturarealerne, kan overordnet opsummeres til, at naturen mangler plads.

I en ekspertudtalelse fra 2020 om genopretning af biodiversitet og økosystemer i Danmark, der er afgivet i forbindelse med det danske IPBES-samarbejde fra en lang række universitetsforskere i biodiversitet, peges på fem handlemuligheder til at imødegå hovedtruslerne mod Danmarks natur.

Fire af disse omhandler direkte eller indirekte initiativer med at udlægge urørt skov og etablere naturnationalparker. Det drejer sig om etablering af flere selvforvaltende naturområder på mere end 1000 ha, genopretning af naturlig hydrologi, udlægning af urørt skov og genopretning af nøglearter og deres økosystemfunktioner herunder udsætning af vilde planteædere, herunder forvildede husdyr.

I den seneste rapportering fra 2019 fremgår, at af de 60 rapporterede naturtyper er 95 pct. i enten stærkt ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus, og af de 84 rapporterede arter er 57 pct. i stærkt eller moderat ugunstig status. Når det gælder skovene fremgår det, at en række parametre er vurderet stærkt ugunstige for alle skovtyperne, og arealandelen i en gunstig bevaringsstatus er yderst begrænset.

Skab levemuligheder og gør en forskel

Vi kan ikke ændre sammensætningen af vores landskab i Danmark i morgen, men det vi selv kan gøre i morgen er at ændre vores haver og holdning til, at alt ikke skal være toptrimmet, men at der gerne må være områder, hvor det hele bare gror vildt.

Faktisk handler det om at skrue ned for arbejdsindsatsen i haven og lade naturen få mere plads.

Efterfølgende kan du se en række forslag til tiltag, du kan prøve af på egen grund:

Lad plæneklipperen stå

Lad kviste og grene ligge i en bunke i haven. I kvistebunken kan fugle yngle og andre dyr, som pindsvin finde skjul og beskyttelse og insekter og svampe kan leve af det døde ved i de lidt større grene.

Pas godt på mikrolivet og regnormene i jorden

Dyrk din egen mad ude brug af sprøjtegifte

Dæk jorden til med blade, kompost og andet grønt.

Lav en blomstereng med bi-venlige planter, som blomster på forskellige tider af året

Sørg for adgang til vand

Der er helt sikker meget andet du kan gøre. Brug kreativiteten til gavn for biodiversiteten og egen livsglæde. Biodiversitet er overordnet set et begreb, der favner den brede mangfoldighed af liv i alle jordens naturtyper og levesteder.

Du kan gøre mere for naturen, ved at gøre mindre i din have

Brug ikke kunstgødning

Hvis du vil gøre noget godt for naturen og gøre de have mere vild skal du stoppe med kunstgødning. Gode levesteder for vilde insekter, svampe og planter er oftest meget næringsfattige. Har du en køkkenhave kan du sagtens dyrke grøntsager ved hjælp af kompost.

Fjern ikke materiale fra haven

Når buskene, hækken og træerne beskæres, kan det være fristende at køre afklippet på genbrugspladsen med det samme. Men man kan faktisk bruge afklippet til at skabe et væld af levesteder. Hvis man har et kvashegn eller en kompostbunke, kan man lægge afklippet heri, så det med tiden kan blive et godt skjulested for mange af havens smådyr.

Brug af pesticider

Ty ikke til pesticider, salt, eddike og andre remedier, hvis du er generet af myrer eller andre smådyr i haven. Blandt andet fordi salt og eddike ikke er godkendt til brug i bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i haven og kan være skadeligt for miljøet. I yderste tilfælde, f.eks. hvis myrer underminerer terrassens fliser, kan man anvende kogende vand.

BIVENLIG – INSPIRATION OG VIDEN

Udover honningbien er der 291 andre forskellige arter af bier i Danmark. 262 er arter af forskellige enlige bier og der er 29 forskellige humlebier.

Bien er langt den vigtigste af de bestøvende insekter, men også sommerfugle og svirrefluer bidrager som bestøver af dyrkede og vilde planter. Biernes bestøvning er både vigtig for fødevareproduktionen og plantediversiteten.

Plantens pollen og nektar udgør den vigtigste fødekilde for bier og de andre bestøvende insekter, når de besøger planten får den samtidig spredt sit pollen til andre planter og dermed sikret bestøvningen.

Når haveejeren planter for bierne og skaber gode levesteder, gør haveejeren samtidig sig selv en stor tjeneste, nemlig at sikre gode betingelser for, at der næste år kan høstes frugt og bær i haven. Derudover får man en mere levende have med gode muligheder for fantastiske naturoplevelser.

Overalt i Danmark er der behov for at gøre en indsats for at sikre de bestøvende insekter. Der er behov for handling, men også en ændret indstilling. Hvis vi skal have flere blomster og levesteder til insekterne, er vi nødt til at acceptere, at ukrudt får lov til at blomstre, at kvas, grene og gamle træer får lov til at ligge og forgå, og at alt ikke behøver at være klippet og ryddet.

På hjemmesiden www.bivenlig.dk  kan du finde et hæfte med Bivenlig – Inspiration og viden Udgivet maj 2021.

Lad dig inspirere af andre

Ønsker du at dele viden og begejstring og give plads til det vilde, vil Vendsyssel Energi- og Miljøforening anbefale at følge Foreningen Vild Med Vilje officielle Facebook gruppe.

Vi besøgte Facebook gruppen og faldt over efterfølgende indslag og begejstring, de fleste med blomstereng sikkert vil nikke genkendende til:

”Jeg har i år, for første gang, lavet et vildt bed. Frøene fik jeg af kommunen sidste år. Hver eneste dag forundres jeg, hver eneste dag viser det mig noget nyt. Insekterne elsker det.

Hver eneste dag bruger jeg tid på at nyde, undersøge og forundres. Resten af haven er en skøn blanding af vildt og tæmmet, med kvas, dødt træ, kløver, urter osv. Jeg bliver mere og mere forelsket for hver dag. Naturen er fantastisk og forunderlig.”

Lad haveaffaldet blive i haven

I Danmark produceres ifølge Miljøstyrelsen omkring 1.000.000 ton haveaffald om året fordelt med omkring 75 pct. fra husholdninger og 25 pct. fra erhverv. Haveaffald indleveret til affaldsselskabet bliver brændt, komposteret og spredt direkte på landbrugsjord.

Lader du dit haveaffald blive i din have, bliver det nedbrudt over tid, Det forsinker udledningen af CO2 – du spare bilturen til genbrugsstationen og samtidig får du mere dyreliv i haven.

Et par små bunker kvas i et hjørne bag nogle buske er et fortrinligt insekthotel og bliver med tiden til en fortrinlig kompostjord.

Per Gundersen professor i skovøkologi på Københavns Universitet fortæller til Forbrugerrådet Tænk, at han i sin egen have ikke har fjernet en gren igennem 30 år. I dag har han lagret mere end to tons CO2 i døde stammer, kvas og blade i sin have. Det svarer til to kubikmeter dødt træ.

Hvis alle 1,2 millioner haver i Danmark også beholder haveaffaldet på matriklen, vil der med tiden være lagret 2,5 millioner tons CO2, svarende til omkring fem procent af det årlige danske CO2-udslip.

Planter der understøtter biodiversitet.

Aarhus Universitet har udgivet et katalog med 127 planter, som giver overblik over, hvad vi kan så og plante, hvis vi ønsker mere vild natur i haven og understøtte insekter, fugle og dyr på ejendommen.

Forfatterne har udvalgt plantearterne med sigte på bred virkning og ikke på at understøtte særlige eller truede arter af eksempelvis sommerfugle og andre bestøvere.

Nogle af kriterierne for at komme med i kataloget er, at planten udnyttes af mindst 10 insektarter, er flerårig og hjemmehørende i Danmark. Dog er enårige arter medtaget, hvis de i særlig grad gavner biodiversiteten.

Find planten til dit biodiversitetsprojekt

På hjemmesiden findplanten.dk kan du finde de rigtige planter til dit biodiversitetsprojekt. Ved hjælp af et enkelt tryk på start kommer du frem til et Danmarkskort. På kortet kan du finde din have og få oplysninger om hvilken plantearter, der er egnede til din havejord. Ved at klikke på en planteart kan du se hvilken fauna arten understøtter.

Spis økologisk

Økologisk jordbrug har sammenlignet med konventionelt jordbrug en gavnlig effekt på natur og biodiversitet. Der er således i gennemsnit 30% flere vilde plante- og dyrearter i marken og de marknære biotoper. De væsentligste årsager til dette er fravær af pesticider, anvendelsen af organisk gødning og en anden afgrødefordeling på de økologiske jordbrug. Desuden har kravet om, at kvæg kommer på græs, en gavnlig effekt på forskelligheden og mangfoldigheden af mikroorganismer.

Prøv have quiz

Prøv quizzen, hvor god er din have for biodiversiteten?  Spørgsmålene er lavet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med rapporten “Parcelhushaven – en del af byens natur“.