Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Vi ved det godt – det bliver ikke en sjov fremtid for kommende generationer

Drop tanken om, at vi kan holde stigningen i den globale temperatur på 1,5 grader med global nettoudledning af CO2 i 2050 – det mener vi i Vendsyssel Energi- og Miljøkontor er urealistisk. Nye mål bør være 2 til 2,5 grader og hver ton drivhusgas, som spares her og nu er en klimasejer.

Hvis vi er realistiske, vil vi ende mellem 3 til 3,5 grader og så kræver det stadigvæk meget mere politisk handling fra de store udleder som Kina, Indien og USA. Europæerne og vi danskere, som bidrager med 0,1 pct af drivhusgasserne skal også indstille os til en anden livsstil, hvis vi skal komme i mål med global netto nul i 2050.

Videnskaben er nu fuldstændig sikker på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, fastslår FN’s Klimapanel IPCC i første del af deres sjette hovedrapport.

Den nye IPCC- rapport indeholder ikke noget, vi ikke allerede ved fra videnskabelige undersøgelser og rapporter, som klimpanelet har udsendt siden 1990. I gennem årene er datagrundlaget og modellerne blevet meget bedre og mere præcise og retorikken er blevet skærpet.

Det, vi venter på, er politisk handling ikke flere ord og politiske skåltaler. Det er et faktum, at vi danskere lever på første klasse. Allerede den 26. marts havde vi danskere brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år. Det er nu, vi skal begrænse vores overforbrug. Her ser vi en CO2 afgift og vedvarende energi som vigtige regulerende redskaber, ligesom både landbrug og transport skal bidrage med mere, end tilfældet er i dag.

Vi bliver flere mennesker på jorden, som medvirker til at verdens energiforbrug fortsat, stiger med undtagelse af Corona året 2020. Indholdet af CO2 i atmosfæren stiger også og er nu er oppe på 415 ppm – parts per million. Det vil sige antallet af CO2-molekyler for hver million luftmolekyler. CO2 indholdet er målt på Mauna Loa Observatory, Hawaii.

Der er stadig er uenighed omkring præcist, hvor meget CO2 i atmosfæren, der egentlig er OK i forhold til planternes fotosyntese. Men langt de fleste forskere mener, at et CO2-indhold på 350 ppm ville forhindre global opvarmning.

Rapportens konklusioner er alligevel vigtige, for der er stadig vendelboer og lande, som sætter spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne er menneskeskabte og dermed også spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal forsøge at bremse forandringerne.

I øjeblikket udgør de menneskeskabte udledninger omkring 40 milliarder ton CO2 om året, skriver IPCC.  ifølge IPCC er der et resterende CO2-budget på 500 milliarder ton, hvis vi skal holde fast i 1,5 graders målet.

Ifølge rapporten er temperaturerne steget 1,09 grader siden 1850, og videnskaben ved nu, at 1,07 grader af dem skyldes vores udledning af drivhusgasser.

Derudover siger rapporten også, at mange af de ekstreme vejrhændelser, vi i stigende grad oplever, når vi åbner for fjernsynet og avisen, også skyldes dig og mig og de fleste andre menneskers livsførelse.

For første gang kan FN’s Klimapanel vise, hvordan klimaforandringerne rammer i de forskellige regioner. Her i Nordeuropa skal vi forberede os på både højere temperaturer og et vådere klima med flere ekstreme hændelser som skybrud og oversvømmelser.

Rapporten tænder også for første gang en blinkende rød advarsel lampe ved at fortælle os, hvor galt det rent faktisk kan gå, hvis vi ikke handler.

Hvis udledningerne får lov at forsætte med samme fart som i dag, vil havene ifølge rapporten stige med 1 meter i 2100.

Videnskaben har endnu engang spillet bolden over på verden lederes banehalvdel og det er vigtigt de spiller sammen med virksomheder, investorer og borgere. Den videnskabelige konsensus, der præsenteres i rapporten, sætter pres på landenes ledere for forsat at handle i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-gradsmålsætning med nye 2030 -forpligtelser til FN’s klimakonference (COP26) i Glasgow i Skotland til november.

I mere end 30 år har Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejdet for at begrænse CO2- udledningen ved at fremme vedvarende energi, flere og større vindmøller, mere solenergi samt anvise energibesparelser i danskernes boliger. Vi er blevet ældre og trætheden begynder at mærkes.

Vi påbegyndte vores mission nogle år efter Brundtlandrapporten i 1987 slog fast, at vi skulle halvere vores energiforbrug i løbet af 50 år. Nu er der gået 33 år, og vi bruger stadig ligeså meget energi til opvarmning af danske boliger som dengang. Et voksende arealforbrug er en del af forklaringen.

Når beslutningstagere siger nej til vindmøller og sparet CO2 af hensyn til fugle, men ikke viser den samme omhu, når det drejer sig om nye motorveje og brug af sprøjtegifte.

Når økonomisk vækst indgår i vort sprogs forråd af positivt ladede begreber sammen med andre værdiladede ord som: udvikling, modernisering, fremskridt og frihed – så er det vanskeligt at spare 1 ton CO2 mere.

Vi har efter bedste evne forsøgt at påvirke beslutningstagerne og selv prøvet at efterleve det vi alle godt ved – flyv mindre, kør mindre i bil, spis mindre kød og i det hele taget forbrug mindre.

Om 3 uger har politikkerne glemt rapporten og har i stedet fokus på andre ting. Så vi bliver her nok lidt endnu!