Search Results for: dur ikke

Hjørring Kommune siger ”dur ikke” til vind og sol

Posted on by

Udbygningen med vedvarende energi i Danmark har de seneste år oplevet en markant opbremsning, og udbygningen er slet ikke på niveau med forventningerne og klimamålene.

Mange kender børnesangen “10 små cyklister, hvor borte to de 9 og kun én kørte korrekt så ham kan vi li'”. Overfører vi børnesangen til den invitation til vedvarende energiprojekter, som Hjørring Kommune for et års tid siden sendte ud i kommunens bestræbelser på at blive CO2-neutral i 2040, så kunne den korte version være:

Fjorten små ansøgninger om VE-projekter kom til Hjørring i hast. Forvaltningen sagde dur ikke til de 5 og byrådet til andre fem. Flertallet i byrådet tog de næste 3 efter en offentlig høring. Så nu er der kun et lille VE-projekt i Høgsted tilbage.

Forhistorien er, at byrådet den 24, juni 2020 vedtager en ny planlægningsstrategi, som betyder, at ansøgninger om vind- og solcelleprojekter kun kan foregå hvert fjerde år i det andet år i byrådsperioden.

Med denne strategi bliver det samme byråd, som følger vind og solansøgningerne hele vejen. Både som igangsætter, fastlægger af retningslinjer, udpegninger i kommuneplantillægget, samt efterfølgende arbejde med udarbejdelse og vedtagelse af de konkrete lokalplaner for anlæggene, lyder det fra Hjørring Kommune.

Med vedtagelse af den nye planlægningsprocedure havde kommunen løbende allerede modtaget mange ansøgninger, som ventede på at blive behandlet. Derfor besluttede byrådet, at åbne et ansøgningsvindue allerede i denne byrådsperiode, for at undersøge om ansøgerne fortsat ønskede at gennemføre de ansøgte projekter.

Ansøgningsrunden resulterer i 14 ansøgninger, som fordelte sig med 4 ansøgninger om vindmøller og 10 solcelle ansøgninger. Det ene projekt var et kombineret projekt med både vindmøller og solceller.

På byrådsmødet den 27. januar 2021 beslutter byrådet at sende 2 solcelleprojekter og 2 vindmølleprojekter i høring fra den 15. februar til 15. marts 2021. De øvrige VE-projekter blev fravalgt på grund af natur-, landskabs- og kulturarvsinteresser.

Høringen kom også til at indeholde kommuneplanens 7 restriktive retningslinjer og principper for vindmøller, som blev vedtaget af byrådet tilbage i 2016.

Af de 4 sol og vind ansøgninger kom kun et enkelt projekt videre.

Temaplan igen i høring

Den 25. august besluttede Hjørring Kommunes Byråd endnu engang at fremlægge forslag til temaplan for vindmølle- og solenergiplanlægning, samt tage endnu en hørringstur med vindmølleområdet langs motorvejen mellem Ilbro og Høgsted. Forslagene med tilhørende miljøvurdering kom i offentlig høring frem til den 26. oktober 2021 og hørings svarende venter nu på at blive behandlet af byrådet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog i høringen og kunne med tilfredshed notere, at planlægning af vindmølleparker fremover bliver meget mindre restriktiv og grundlæggende kun omfatter krav, som fremgår af lovgivningen. Det vil gøre det meget nemmere at finde områder til den nødvendige opstilling af vindmøller i fremtiden, når ansøgninger i Hjørring Kommune fremover vurderes ud fra en konkret vurdering med udgangspunkt i projektets beliggenhed og miljøpåvirkning.

Mangel på grøn strøm udfordrer vision

Med tal fra 2020 har Vendsyssel Energi- og Miljøforening vurderet, at sol og vind kun dækker omkring 75 pct. af kommunens elforbrug. Derfor skal der opstilles markant flere vindmøller og solceller for at opfylde kommunens målsætning om at blive netto-selvforsynet med strøm fra vedvarende energikilder.

Tilmed har byrådet, den 27. oktober 2021, besluttet at igangsætte en planlægningsproces vedrørende udvidelse af Hirtshals havn med ønske om, at Hirtshals Havn skal være et knudepunkt for grønt produceret strøm til eksempelvis fremstilling af brint, ammoniak og andre grønne brændstoffer.

Men allerede nu kniber det med at dække det stigende elforbrug i kommunen med vind og sol, og når byrådet de seneste år har sagt nej til mere vedvarende energi, peger det i retning af, at kommunens store ambitioner om produktion af grønt brændstof i Hirtshals kun kan realiseres med sort strøm, eksempelvis importeret fra Tyskland.

Derfor mener vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at kommunens beslutning, om ansøgningsrunder kun hver fjerde år og næste gang i 2023 vanskeliggør processen med at etablere mere vedvarende energi og kan medvirke til at forsinke Hirtshals Havn og et ønske om flere vindmøller på havnen til at finansiere udvidelsen.

En ansøgningsrunde kun hver fjerde år medvirker også, at projektforslag fremlægges, før de er helt udviklet, og at kommunalpolitikkerne på baggrund af offentlighedsfasen kun møder negative høringssvar, som kan påvirke dem til at vælte ”gode projekter” én for én, før en egentlig ansøgning foreligger.

Det så vi tydeligt ved det første ansøgningsvindue, hvor kun én ud af 14 ansøgninger kom igennem nåleøjet. I denne byrådsperiode har Hjørring Byråd sagt nej til yderligere 2 ansøgninger, blandt andet fordi ”ganske” få vindmøllemodstandere anført af de private ejere af Børglum Kloster og landspolitiske venner brugte samme taktik som Tordenskjolds soldater og et flertal i byrådet lod sig besnære.

Eneste overlevende forslag har lang vej endnu

Vindmølleområde langs motorvejen mellem Ilbro og Høgsted er det eneste forslag, som Byrådet har sluppet videre, men politikerne skal behandle projektet 3 gange endnu, før vindmøllerne kan slippe gennem nåleøjet og flere politikere er allerede begyndt at vakle.

Hvis forslaget bliver en del af temaplanen skal projektudviklerene først sende en ansøgning, som skal i fordebat og høring. Derefter skal der udarbejdes lokalplan og miljøkonsekvensvurdering, som igen skal i høring, før byrådets endelige afgørelse, som mindst vil ligge 2 til 3 år ud i fremtiden. Først derefter skal transmissionsnettet udbygges og øget transformerkapacitet etableres.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, det er vigtigt at udnytte vindmølleområder maksimalt, så der kan produceres mest mulig energi på færres mulige lokaliteter. Her er antal af vindmøller og vindmøllernes totalhøjde og harmoniforhold vigtige faktorer.

Den tidligere højdebegrænsning på 150 m blev fjernet af Folketinget i september 2019. Højere vindmøllers ”evne” til at integreres i landskabet afhænger meget af, hvilket landskab, der er tale om, og om de borgere og politikere, som skal vurdere det, har et positivt eller negativt syn på vindmøller, for de er ikke i besiddelse af ekspertviden.

Når vindmøllerne vokser i størrelse, virker forholdet mellem tårn og rotor mest harmonisk, når rotorens diameter øges yderligere i forhold til tårnet. Det skyldes, at nye, store mølletyper har en mere slank karakter end ældre modeller og derfor bedre kan bære lange vinger

Loven stiller krav om, at vindmøller skal stå minimum fire gange møllens totalhøjde fra nærmeste nabohus. Fra nabohusene vil vindmøllerne opleves meget store, uanset om totalhøjden til vingespids er 150 meter eller 173 meter. På længere afstand vil de nye vindmøller på 173 meter i forhold til de eksisterende 5 vindmøller på 150 meter efter vores opfattelse opleves lige høje og syne ens i landskabet – sådan er det bare.

Om det nye byråd bliver mere handlekraftige på den grønne omstilling blæser i vinden. Heldigvis blev de politikere, der oftest er modstandere af vindmøller, ikke genvalgt.

Vi kan kun anbefale politikerne til at komme op på de grønne cykler igen, så Hjørrings kommunes planlægning ikke bliver en bremseklods for den grønne omstilling.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening opfordring er: sæt mere turbo på udskiftning af ældre vindmøller, så grøn strøm i stikkontakterne kan følge med den stigende elektrificering af samfundet – til gavn for klima, havn, borger og Hjørring kommune.

Posted in Nyheder

Stor interesse for at opstille sol og vind i Hjørring Kommune

Posted on by

Onsdag d. 21. juni kl. 18.00 skal Hjørring Kommunes byråd politisk behandle, hvilke ansøgninger om opstilling af solcelleanlæg og vindmøller i Hjørring Kommune skal sendes i 4 ugers høring til videre behandling.

Kommunen har modtaget 42 ansøgninger med i alt ca. 3.000 ha solceller og 70 vindmøller fordelt på 37 områder. Områderne er fordelt på:

  • 22 solcelleparker
  • 8 vindmølleparker
  • 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller

Før beslutningen i byrådet har administrationen gennemført en screening af de enkelte ansøgninger i forhold til sammenhæng med varme- og energiplanen, ejerskabsform og organisering, økonomisk gevinst for lokalområdet samt natur-, landskabs-, kulturarvs- og landbrugsinteresser.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at vi skal have meget mere vedvarende energi sat op, samtidig med, at vi bruger så få hektar jord som muligt. Der bliver rift om landarealerne i fremtiden. Derfor er et parameter, som klima, MegaWatt pr. hektar jord, samt nedtagning af ældre vindmøller og lokal naboinddragelse meget vigtigt; natur og landbrugsinteresser ligeværdige og udsyn fra kulturarv, som Børglum Kloster mindre vigtigt.

Som udgangspunkt fylder solcelleanlæg 34 gange mere end vindmøller for at producere en MWh. Er der landspolitisk vilje til det, kan solcellerne fornuftigt placeres på tagene. Uden at have læst ansøgningerne og vurderet de enkelte projektområder kan feltet med hensyntagen til kommuneplanen indskrænkes til 8 til 10 projekter, bestående af rene vindmølleprojekter samt hybridanlæg med sol og vind, så produktionsbalancen i kommunen mellem vind og sol holdes i balance med 80 procent vind og 20 procent sol.

Sidst der var ansøgningsrunde i 2020, kom der 14 ansøgninger, som fordelte sig med 4 ansøgninger om vindmøller og 10 ansøgninger om solceller. Det ene projekt var et kombineret projekt med både vindmøller og solceller. Politikkerne og byrådet sagde dengang ”dur ikke” til mere vedvarende energi. Af de 14 ansøgninger kom kun et enkelt projekt igennem nåleøjet.

Et andet projekt, vindmøller på Hirtshals Havn i forbindelse med fremtidig havneudvidelse, er underligt nok behændigt gået uden om ansøgningsrunderne og indskrevet i Kommuneplan tillæg 6 – Vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune, som efterfølgende er blevet ophævet af Planklagenævnet. Det betyder, at kommuneplantillægget ikke længere gælder, og at de hidtidige strategier og retningslinjer i kommuneplan 21 er gældende igen.

Opfølgning

På byrådsmødet valgte politikerne at sende 34 af de 37 projekter videre til fordebat, borgermøde og 4 ugers høring. De 3 projekter der blev valgt fra dækkede 3 vindmøller og 221 hektar solcelleareal.

Socialdemokratiet boblede mest over på byrådsmødet godt efterfulgt af de konservative. Venstre var mere forsigtige og stemte nej til flere af projekterne. Aftens nej-hatte tilfaldt ny borgerlige og Erik Høgh-Sørensen, som står uden for partierne.

Ved tidligere afstemninger om vind og sol er der blevet stemt på kryds og tværs af partierne og det sker også igen, når et mindretal af borgere, der aktivt er imod har talt.

Spørgsmålet er så om politikerne vil gå med det tavse flertal eller fortsætter med at give mindretallet af kommunens borgere vetoret over, om der skal sættes nye vindmøller og solcelleparker op.

Det vil formentlig blive de konservative som bliver udslagsgivende for, hvor mange projekter der kommer videre til næste runde med miljørapport, lokalplan og kommunetillæg.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har deltaget i høringen med en anbefaling til Temaplanen for vedvarende energi og hvilken af de mange projekter, som Hjørring Kommune bør arbejde videre med.

Posted in Nyheder

Endeligt punktum for produktion af olie og gas i Nordsøen

Posted on by

Et stort politisk flertal blev den 3. december 2020 enige om, at Åben dør-proceduren skal nedlægges. Det betyder at 8. udbudsrunde aflyses, og at der ikke skal være flere udbudsrunder i fremtiden.

Samtidig bliver årets sidste dag i 2050 endegyldig slutdato for alle eksisterende og evt. fremtidige tilladelser til olie- og gasindvinding i Danmark, fremgår det af den politiske aftale.

Ifølge aftalen kan 2050-slutdatoen ikke rykkes, hverken frem eller tilbage. Det bliver tilføjet undergrundsloven ved et lovforslag snarest muligt.

Dog er der en undtagelse, fordi det lille eventuel dækker over tilladelser tildelt i 7. udbudsrunde, som giver selskaberne en berettiget forlængelse til efter 2050, såfremt der findes olie og gas i deres tildelte efterforskningsområde. Dette harmonerer ikke med en 2050-slutdato for alle tilladelser. Derfor fremgår det af aftalen, at der skal forhandles ændringer af deres tilladelser.

Det fremgår af de givne tilladelser i 7. udbudsrunde, at de er undergivet de til enhver tid i Danmark gældende retsregler, herunder eventuelle fremtidige ændringer i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Derfor forventer Vendsyssel Energi- og Miljøforening heller ikke store dramatiske forhandlinger med økonomiske kompensation til selskaberne til følge, når først Undergrundsloven er ændret.

Aftalen giver også de nuværende selskaber mulighed for i minirunder at søge nye efterforsknings- og produktionstilladelser frem mod 2050-slutdatoen.

I fremtiden kan det 23.380 km² store olie og gasområdet i Nordsøen bruges til opstilling af havvindmøller, eventuelt i et energimiks med bølgeenergi, som kan producere bæredygtig grøn strøm til eksempelvis Power-to-X, som kan bidrage til at sætte endnu mere skub i udviklingen af grønne brændsler og bidrage til udfasning af de sorte brændsler, vi i dag pumper op i Nordsøen.

I aftalen fremgår det, at Nordsøen rummer mulighed for at lagre CO2 affald i de tidligere olie- og gasreservoirer. På den måde understøttes Klimalovens reduktionsmål på 70 pct. i 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050. Derfor afsættes der 100 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til støtte af udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i Nordsøen.

Ifølge GEUS er der et stort potentiale for lagring af CO2. Beregninger har vist, at undergrunden i og under Danmark formentlig kan indeholde op til 22 mia. ton CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau. Ligger reservoiret i en dybde på mere end 800 meter, vil CO2 gassen på grund af tryk og temperatur forhold, overgå til en anden tilstand, som fylder 300 gange mindre.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening er vi ikke vilde med affaldslagring og vi kan frygte, at CO2 gassen siver langsomt op igen. Derfor er det vigtigt med et godt overvågnings program samt udvælge reservoirer, som er omkranset af lersten med meget få og/eller små porerum med dårlig forbindelse mellem hinanden.

Samtidig rummer CO2-lagrings projekter potentiale for at understøtte beskæftigelse på Esbjerg Havn inden for samme faggrupper, som olie- og gassektoren. Esbjerg har historisk udviklet sig fra fiskeri til olie- og gasproduktion og videre til udskibningshavn og servicecenter for store offshore vindmøller.

Bag aftalen står socialdemokratiet (Regeringen), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det var de samme aftalepartier der stemte for afholdelse af 8. udbudsrunde i 2018. Nu er partierne bag aftalen kommet til fornuft og i overensstemmelse med Alternativet og Enhedslisten, som valgte at stemme imod 8 udbudsrunde. Derfor er de heller ikke med i aftalen.

Med aftale bliver Danmark den hidtil største producent, der sætter slutdato for olie- og gas produktion, og samtidig aflyser alle fremtidige udbudsrunder. Beslutningen giver en oplagt mulighed for at gå i dialog med andre lande for at udarbejde planer for udfasningen af fossil produktion.

Senest har FN’s Miljøprogram, UNEP, i rapporten The Production Gap 2020, konstateret i en fremskrivning, at det går den forkerte vej i verden med reduktion af kul, olie og gas produktionen, som i gennemsnit har haft en stigning på 2 pct. om året. Fortsætter denne stigning vil det betyde en fordobling af mængden af fossile brændsler i 2030.

Skal verdens lande leve op til Parisaftalens 1,5 graders målsætning skal der ske en reduktion på 6 pct. om året de næste 10 år.

Beslutningen om at stoppe oliejagten er ”en stor dag” for Vendsyssel Energi- og Miljøforening og en sejr for hele klimabevægelsen.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har siden planerne om udvinding af skiffergas med kemi og trykspuling dybt nede i undergrunden tæt ved Dybvad i 2012, været modstander af Åben dør-proceduren.

Det var Nyrup regeringen, som indførte Åben dør-proceduren og det var miljø- og energiminister, Svend Auken, der den 15. september 1997 tildelte de første 5 tilladelser, da døren første gang blev åbnet. Nu 23 år efter er døren heldigvis blevet lukket for altid, og om 30 år er jagten efter olie og gas i Nordsøen også slut.

Posted in Nyheder

Forbud mod skifergas gøres permanent

Posted on by

Endeligt lyttede politikerne til fornuft og lukker muligheden for ansøgninger til åben dør-proceduren for efterforskning og boringer efter olie, gas og skifergas på land og i de indre danske farvande. Det meddelte Klima- og energiminister, Lars Chr. Lilleholt, onsdag den 21. februar.

Beslutningen betyder også, at den aktuelle ansøgning om at søge efter olie og gas på Lolland-Falster afvises. Samtidig gøres det midlertidigt stop for tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på land, som regeringen Helle Thorning-Schmidt i 2012 indførte permanent.

Beslutningen kom efter GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland) og Energistyrelsen har vurderet, at der ikke er et samfundsmæssigt potentiale at komme efter på land i Danmark.

Åben dør ordningen blev indført i 1997 under Nyrup regeringen af Miljø- og Energiminister Svend Auken. Der har der været meddelt 27 tilladelser. Alle tilladelserne er tilbageleveret igen, fordi det ikke er lykkedes at finde olie eller gas af kommerciel betydning.

Det skete også efter massive borger protester mod det franske energiselskab Total, der den 1. juni 2016 endegyldigt opgiver sin efterforskning efter skifergas i Nordjylland og tilbageleverer sin sidste licens.

Skiferlaget er for tyndt til, at det kan betale sig at iværksætte en kommerciel produktion lød det dengang fra det franske energiselskab. Med regeringens udmelding kan vi endelig nyde sejrens sødme her i Vendsyssel.

Regeringens beslutning er en kæmpe sejr, som viser styrken i at stå sammen og kæmpe imod projekter, der sætter vores klima, miljø og natur over styr.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening var en oktober aften i 2012 med til at opstarte skifergas modstanden med nedsættelse af flere stærke lokale modstandergrupper. Siden har VEMF været meget aktive i skifergas-debatten. Vi har tilkendegivet vores mening offentligt og til Frederikshavn Kommune i forbindelse med boringen ved Dybvad og åben dør ordningen.

Greenpeace skabte politisk og national opmærksomhed om skifergas modstanden i Vendsyssel, da aktivister en kold forårsmorgen klatrede til tops i boretårnet. Det medvirkede til massiv pressedækning, samt at 50.000 borgere skrev under på deres hjemmeside for at stoppe skifergas og fracking.
Beslutningen betyder, at al efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark i fremtiden vil foregå i Nordsøen, hvor der fortsat er et fornuftigt potentiale ifølge GEUS og Energistyrelsen. Det er nok for meget forlangt, at Nordsøen også lukkes ned.

I den forbindelse skal vi huske, at ifølge FN’s klimapanel skal op imod 80 procent af alle kendte forekomster af olie, gas og kul forblive i undergrunden, hvis det skal lykkes at holde klodens temperaturstigning på to grader celsius og derunder, som verdens ledere besluttede i Paris i 2015.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan kun opfordre til at bruge fremtidig indtjening fra olie og gasindvinding i Nordsøen, som brændstof, der speeder op for den grønne omstilling.

Efterforskning ved hjælp af dybdeboringer i den danske undergrund begyndte allerede i 1935, og der er siden udført knapt 80 olie/gas-efterforskningsboringer i det område, der er omfattet af Åben Dør-proceduren. Reglerne om Åben Dør-proceduren er fastsat ved bekendtgørelse nr. 169 af 24. februar 1997.

Læs mere om beslutningen her.
Læs Undersøgelse af Åben Dør-proceduren for olie-/gastilladelser og udbudsproceduren for geotermitilladelser her.
Læs regeringens afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande her.
Posted in Nyheder

Den sidste olie for enhver pris

Posted on by

Folketingets energiudvalg skal på næste møde behandle en åben dør tilladelse til det hollandske selskab, Nail Resources Denmark. Tilladelsen gælder efterforskning og udvinding af gas, olie og geotermisk varme i undergrunden på Lolland-Falster. Tilladelsen gælder ikke skifergas, hvor der i øjeblikket er et midlertidigt stop. Behandlingen af tilladelsen er blevet udskudt 2 gange.

Tilladelserne giver også mulighed for frakturering både i efterforskningsfasen og ved en eventuelt senere indvinding. Ved reservoirtyper som sandstenslag og kalkstenslag kan det ikke udelukkes, at der bliver behov for frakturering. Det er der en række eksempler på, både fra Nordsøen og fra en række olie-, gas- og geotermiprojekter på land i Europa.

Den forventede tilladelse har skabt meget bekymring på Lolland-Falster, hvor borgergrupper er begyndt at organisere modstanden.

Det har fået Lolland og Guldborgsund kommuner til at skrive til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg i forbindelse med at udvalget skal behandle tilladelsen til den hollandske virksomhed.

Tilbage i maj 2016 anmodede Energistyrelsen om en udtagelse fra de 2 kommuner. Den fremsendte høringsskrivelse var kort, med oplysning om, at der var modtaget en ansøgning om efterforskning og udvinding af kulbrinter i henhold til Åben dør proceduren. Det fremgik ikke af skrivelsen, hvad projektet handlede om eller noget om de forventede undersøgelsesmetoder.

Med brevene opfordrer de 2 kommuner udvalget til, at der gennemføres en grundig høring af og i de to berørte kommuner, inden beslutningen endelig tages og tilladelsen gives.

Ifølge bestemmelserne i undergrundsloven er det ministeren, der udsteder nye tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden, når redegørelsen er forelagt udvalget. Det har han tænkt sig at gøre, har han meddelt udvalget.

De 2 kommuner oplyser i henvendelsen, at de arbejder målrettet med omstilling til grøn og vedvarende energi. De kan ikke se at olie- og gasudvinding har plads i deres kommende fremtid, og de er dybt bekymrende over den potentielle risiko for drikkevand, landbrugsjord og naturværdier, som særligt frakturering (fracking) vil udgøre, hvis der findes et potentiale.

Kommunerne henviser til erfaringerne fra Dybvad, der viste tydeligt, at indvinding af olie og gas på land kræver en grundig involvering af lokalområderne, hvis det ikke skal blive til genstand for konflikt. Derfor bør der som minimum afholdes en foroffentlighedsfase før den endelige tilladelse gives. Desværre ser det ud til, at Energistyrelsen, samt et flertal i folketinget ikke har lært af erfaringerne fra Vendsyssel.

Derfor siger kommunerne på Lolland – Falster også i deres henvendelse: ”Så længe vi ikke har konkret viden om den påtænkte koncession, må vi naturligvis sige nej til et projekt med så langsigtede og vidtrækkende konsekvenser.”

Der bliver holdt åbent samråd den 17. august kl. 13 med Energi-, forsynings- og klimaministeren, om fordeling af myndighedsansvaret mellem stat og kommune vedrørende efterforskning og indvinding af olie og gas på Lolland-Falster og om de to kommuners muligheder for at sige nej hertil. Behandling af tilladelse i udvalget er blevet udskudt 2 gange.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er af den opfattelse, at der skal siges nej til efterforskning af olie og gas samt brug af frakturering. Tilladelsen skal kun gælde efterforskning af geotermisk varme og det skal ske i samarbejde med kommunerne og lokale fjernvarmeselskaber.

Vi mener det er uheldigt, hvis ministeren binder Folketinget op på en aftale, der giver et selskab monopollignende rettighederne til efterforskning af geotermi de næste 6 år på Lolland Falster uden om lokale fjernvarmeselskaber.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejder for, at Åben Dør – ordningen nedlægges. Når der er FNs målsætning om begrænsning af udledning af klimagasser til en mængde, der sikrer, at verdenssamfundet kan begrænse temperaturstigningen til 2 grader eller derunder, så giver det ikke nogen mening at fortsætte efterforskning på land efter olie og gas.
Ifølge klimaforskerne bør 80 procent af alle kul, olie og gas forekomster, der allerede er fundet i verden forblive i undergrunden.

Åben dør-proceduren giver energiselskaberne mulighed for løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas. Ordningen omfatter hele det danske landområde, de indre farvande og lidt af Nordsøen.

Se bilag til mødet HER

Følg sydhavsøernes kamp HER

Posted in Nyheder

Skifergas – historisk overblik

Posted on by

På denne side kan du få et historisk overblik over Danmarks første boring efter skifergas. Det historiske overblik er senest opdateret 4. marts 2018. Der vil ikke komme yderligere opdateringer. Der kan være link, der ikke virker længere.

Overblikket er opbygget således, at det sidste nyt ligger øverst. Læs det historiske overblik her – eller læs et resumé herunder.

Resumé

Ansvaret for Danmarks første boring efter skifergas kan placeres tre steder:

  • Folketingets Åben Dør – procedure, der blev indført af Nyrup regeringen i 1997.
  • Et Energipolitiske udvalg, der snork sov, da daværende energiminister Lykke Friis godkendte tilladelsen i 2010.
  • Politikerne i Frederikshavn Byråd, der ikke lyttede til befolkningen og gav politisk tilladelse til boringen i 2014.

Tidligere Miljø- og energiminister Lykke Friis (V) giver i 2010 på årsdagen for den danske grundlov og uden forudgående debat, det franske energiselskab Total og danske Nordsøfonden to tilladelser til efterforskning og udvinding af skifergas i Nordsjælland og Nordjylland.

Det bliver Frederikshavn Kommune, der bliver vært for Danmarks første og forhåbentlig eneste skifergasboring.

Den 27. februar 2013 beslutter et flertal i kommunalbestyrelsen, at der skal udarbejdes en fuld VVM-redegørelse. Den 25. juni 2014 vedtager politikkerne med stort flertal, at boringen kan igangsættes.

I løbet af Påsken 2015 ankommer der boregrej til borepladsen ved Dybvad. 22. april 2015 godkender Energistyrelsen boreprogrammet og den 4. maj 2015 begynder arbejdet med at bore. Det kommer dog ikke til at gå helt, som Total havde forestillet sig.

Der går ikke ret mange timer, før boreoperatøren konstaterer skum i boremudderet. Det får Total til at bruge 9 kemikalier, som ikke har været oplyst til myndighederne. Det betyder, at Energistyrelsen stopper borearbejdet i 3 uger.

Den 17. august 2015 oplyser Energistyrelsen, at Total lukker boringen Vendsyssel 1. Total har fundet metangas, men skiferlagets tykkelse på ca. 40 meter er langt fra tilstrækkeligt til kommerciel udvinding. Boret stoppede i 3564 meters dybde under terræn.
Under borearbejdet er der afleveret 4 container radioaktivt boreaffald til Frederikshavn Kommune. Skiferspånerne er opblandet med boremudder, hvilket betyder at grænseværdien på 40 ppm ikke overskrides.

Den 1. december 2015 er alle synlige spor på marken efter Danmarks første skifergasboring på Ovnstrupvej ved Dybvad helt fjernet.

1. juni 2016 tilbageleverer Total deres licens 1/10 tilbage til staten. Licensen i Nordsjælland var tilbageleveret 1. juli 2015. Total og Nordsøfonden skal efterfølgende aflevere en rapport med resultaterne fra Dybvad-boringen til Energistyrelsen. Om det er sket eller om resultaterne bliver offentligt tilgængelige vides ikke i skrivende stund. Det er helt op til regeringen.

Den 21. februar 2018 meddeler Klima- og Energiminister, Lars Chr. Lilleholt (Venstre), at det midlertidige stop for tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på land, som Regeringen i 2012 under Helle Thorning-Schmidts ledelse indførte, bliver permanent.
Det, borgergrupperne i Vendsyssel og støtter i resten af landet så utrætteligt har arbejdet på siden den 8. oktober 2012, er blevet en realitet.

Efter demonstrationer, blokader, underskriftindsamlinger, utallige aktivistmøder, samt 428 sangaftner foran borepladsen, kan de mange skifergas modstandere endelig nyde sejrens sødme.

Tillykke

Posted in

Præsentation af en ny udgave af SKIFERGAS I DANMARK

Posted on by

Det sker på

Torsdag d. 13. august, kl. 11.00
i Medborgerhuset, foredragssalen,
Rendsburggade 2
9000 Aalborg

I forbindelse med præsentationen af hvidbogen, bliver der oplæg ved viceborgmester i Aalborg Kommune, Daniel Nyboe Andersen, samt repræsentanter fra for Hjørring byråd, Danmarks Naturfredningsforening og bogens redaktør, Bjørn Tving Stauning.
Læs mere

Posted in Nyheder

Støttearrangement mod skifergas

Posted on by

Kom og støt de politikere i Brønderslev Byråd, som har indsigt og mod til at sige nej til efterforskning og udvinding af skifergas i Kommunen.

Støttearrangement afholdes foran Brønderslev Rådhus, onsdag den 17. juni, kl. 18 og starter med fællessang. Læs mere

Posted in Nyheder
« Older Entries