Klima
Klimagruppen arbejder med initiativer, der skal fremme energibesparelser, vedvarende energi og økologisk levevis.
Vores værktøj er energivejledning, offentlige møder og åbent hus. Derudover holder vi udstillinger i samarbejde med lokale håndværkere, leverandører af vedvarende energi, og energi- og miljøbesparende produkter.
Vi arbejder lokalt i Vendsyssel og Han Herred. Klimagruppens perspektiv er også internationalt, med håb om, at ringene i vandet vil fremme, nødvendige og rigtige politiske beslutninger verden rundt. Beslutninger, der kan medvirke til, at FN’s målsætning, om at holde den globale opvarmning på under 2 grader kan opfyldes, med hensynstagen til CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed.
Vi ser gerne det folkelige ejerskab af energiforsyningen styrket – at befolkningen inddrages aktivt i beslutningsprocessen, så vi i fællesskab tager ansvar for fremtiden.
Klimahåndbog
Søger du lettilgængelig solid og faktabaseret viden om klimavenlig adfærd og livsstil, kan klimasiden.dk være et besøg værd, som supplement til vores hjemmeside.