Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Sådan kan du spise mere klimavenligt:

• Spis meget mindre kød
• Spis flere grøntsager, helst dyrket lokalt og på friland
• Spis groft og forarbejd fødevarerne mindst muligt
• Begræns køb af slik, kager, chips, søde drikkevarer, salt og alkohol til mest muligt
• Spis op og undgå madspild

Et godt og nærende klimavenligt måltid består af kartofler, bælgplanter, løg, kål og rodfrugter. Ønsker du klimavenligt tilbehør til, skal du vælge plantefars, sild, torsk og fjerkræ.

Det viser nye CONCITO-beregninger, der bekræfter, at plantebaserede fødevarer generelt er mindre klimabelastende end animalske fødevarer. Der afsløres også nogle interessante nuancer, hvor vi får mest mad og ernæring for klimaaftrykket.

Beregn med den store klimadatabase

Mad, klima og kødforbrug

Maden på danskernes tallerkner er ikke så klimavenlig som tidligere. Danskerne har gennem det seneste årti haft det samme kødforbrug. viser undersøgelsen Madkultur 23.

I 2023 er der stadig kød i 74 procent af vores aftensmåltider. Det er børnefamilierne med 83 pct, som spiser mest kød. Det der har ændret sig er at der oftere er oftere kylling og sjældnere oksekød end for få år siden. Til sammenligning er det kun seks ud af ti aftensmåltider, som indeholder grøntsager, når vi ser bort fra kartofler. Endvidere er variationen af de grøntsager vi spiser lille. De mest udbredte grøntsager i vores aftensmad er tomat, løg, salat og agurk.

Listen med de mest spiste retter er meget stabil fra år til år, og den er domineret af retter med kød. Øverst på listen er rugbrød med pålæg, pizza, sandwich og burgere.

I 2023 kan der i forbindelse med den årlige Madkultur spørgeundersøgelse ses et betydeligt fald både i bekymringen for fødevarernes klimabelastning, opbakningen til at gøre noget ved det og den enkeltes ønske om selv at spise klimavenligt. Det gør sig også gældende blandt unge, som dog fortsat er de mest klimabevidste.

At fodre husdyr med afgrøder, for senere at spise dyrene, er godt for smagen, men en meget ineffektiv måde at producere fødevarer på. Det kan også ses ved, at 80 procent af vores landbrugsjord bruges til at dyrke foder til landbrugsdyr. Derudover importerer landbrugslandet Danmark store mængder soja til dyrefoder fra skovryddede arealer i blandt andet Sydamerika. Som kontrast til det bruges kun 10 procent af Danmarks landbrugsjord til at dyrke planteføde til mennesker.

Ifølge Danmarks Grønne tænketank CONCITO er kvæg og andre drøvtyggere ikke særlig effektive i deres omsætning fra foder til menneske føde. Kun 1 pct. af kalorierne og 3-4 pct. af proteinet i dyrenes foder omsættes til kalorier og protein i det kød, vi spiser.

Til sammenligning konverterer mælk, svinekød, fjerkræ, dambrugsfisk og æg, fodernæringen 6 til 13 gange så effektivt. På arealer, hvor der kun kan dyrkes græs ser regnskabet lidt bedre ud for drøvtyggerne.

For fisk fra havet kommer det største bidrag til klimaeffekten fra selve fartøjets forbrug af brændstof. For dambrugsfisk kommer det største bidrag til klimaeffekten fra indkøbt fiskefoder. Frilandsgrøntsager og kartofler giver betydelig lavere klimaeffekt end andre fødevarer per kg produkt.

At købe økologisk har ingen betydning for klimaet, men er godt for sundhed og biodiversitet.

Der blev i 2022 fundet pesticidrester i 79 pct. af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og i 42 pct. af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 29 pct. af konventionelt dyrkede cerealier (Korn, ris og majs), fremgår det af DTU Fødevareinstituttets årlige kontrol.

Der blev, som i de foregående år, oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Ligeledes er der oftere fundet pesticidrester i udenlandsk produceret frugt og grøntsager end i dansk produceret frugt og grøntsager.

Pesticider anvendes til bekæmpelse af ukrudt og til beskyttelse af afgrøder mod f.eks. insektangreb og svampeangreb eller for at regulere plantens vækst. Brugen af pesticider kan medføre, at rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter forekommer i vores fødevarer. I 34 af de 2176 prøver, som blev taget og analyseret blev der fundet en så stor mængde sprøjterester, at der er tale om en sundhedsmæssig risiko.

Der blev udtaget 224 stikprøver af økologiske vegetabilske fødevarer, inkl. forarbejdede. I otte økologiske vegetabilske prøver svarende til 3,6 procent er der fundet pesticidrester. I 3 tilfælde kan pesticidfundne få konsekvens for producentens økologisk status. Generelt er anvendelse af pesticider i den økologiske produktion ikke tilladt. Dog er der enkelte tilladelser. Pesticider i de økologiske fødevarer, kan dog skyldes vind tilført miljøforurening fra omkringliggende landbrug, hvilket vil blive undersøgt.

Vi kan således minimere vores pesticidindtag ved at vælge danskproducerede, hvede, kød, frugt og grøntsager, eller helt fravælge sprøjtegifte ved at vælge de økologiske varianter.

Internationalt har bl.a. FN’s klimapanel (IPCC), FN’s fødevareorganisation (FAO) og World Resources Institute (WRI) i mange år peget på kostomlægning og mindre madspild som væsentlige tiltag til at reducere de globale drivhusgasudledninger. Og de seneste år er der kommet mange nye videnskabelige udgivelser om potentialet i mere klimavenlig og plantebaseret mad.

Kostråd har klima på menuen

En gennemsnitsdansker udleder 13 ton CO2e om året,hvilket er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. Heraf er vores årlige forbrug af fødevarer og drikkevarer cirka 2,5 ton CO2e om året eller godt 6,8 kg CO2e per dag. Den største andel af fødevareudledningen er relateret til oksekød, der med 1,4 ton udgør 55 pct. af udledningen. Dette på trods af at danskerne spiser væsentlig mere gris og kylling end oksekød.

De valg vi tager er langt fra ligegyldige for sundhed og klima. Alle fødevarer sætter nemlig et aftryk på klimaet, nogle valg væsentlig mere end andre valg.

Derfor får det stor betydning, om vi bytter oksekødet ud med kylling eller svinekød. Det hele behøver ikke at være vegansk eller vegetarisk, selvom det generelt er det mest klimarigtige at spise plantebaseret.

En god begyndelse er at følge de nye officielle kostråd, som blev lanceret den 7. januar 2021.

De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima er 7 anbefalinger til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig.

Spiser vi efter kostrådene, lever vi sundere, undgår flere livsstilssygdomme og nedbringer samtidig fødevareproduktionens CO2-belastning.

For at synliggøre hvor meget vores kost skal fylde på tallerken har Fødevarestyrelsen lanceret en tallerken, som viser, hvor meget 6 fødevaregrupper reelt bør fylde ved måltiderne i forhold til hinanden, når vi vil spise sundt og klimavenligt.

Kosttallerken er en guide til, hvordan vi kan spise i gennemsnit henover en eller to uger – den viser os også, hvad der skal fylde mest og mindst i kosten.

Beregning viser markant klimagevinst ved at følge kostrådene

DTU Fødevareinstituttet har i forbindelse med Klimarådets rapport om Klimavenlig mad og forbrugeradfærd beregnet, at danskernes samlede fødevareforbrug udleder 10,8 mio. ton CO₂e årligt beregnet på grundlag af Den Store Klimadatabase version 1.

Hvis vi spiser efter de officielle kostråd, kan vi reducere kostens klimaaftryk med i størrelsesorden 31 til 44 pct, alt efter hvilken database der benyttes. Det viser en ny undersøgelse fra forskere ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet.

Beregningerne viser desuden, at en ændring fra en gennemsnitlig dansk kost til en sund vegetarkost kan reducere klimaaftrykket fra kosten med op til 60 pct.

Klimagevinsten varierer dog, alt efter hvilke data der tages udgangspunkt i. Forskernes beregninger har taget udgangspunkt i to databaser: Den store klimadatabase, som er udviklet af tænketanken Concito, og DTU Fødevareinstitut og Aarhus Universitet egne data, som er lavet på baggrund af tilgængelig videnskabelig litteratur.

Den nemmeste og sundeste måde at holde sit klimabudget er at spise meget plantebaseret kost. Derudover vil det give en natur- og miljøgevinst fordi der skal bruges mindre areal til fødevareproduktion. Det kan give mere plads til skov og natur. Endelig kan der være store dyreetiske fordele i en planterig kost frem for yderligere intensivering af husdyrproduktionen.

Vi får mest mad og flest næringsstoffer for klimaaftrykket i planteriget, og generelt kan danskerne trygt spise mere plantebaseret uden at komme til at mangle noget. Det viser en rangordning af 24 fødevarer baseret på resultaterne fra Den Store Klimadatabase og DTU’s Frida Fooddata.

Nordiske Næringsstofanbefalinger kan give justeringer af de danske kostråd

I 2023 udkom en ny udgave af de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR2023), der giver anbefalinger for kostens sammensætning for befolkningerne i de nordiske lande, herunder Danmark. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har bidraget til at udarbejde de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2023.

Nu har DTU Fødevareinstitut holdt de Nordiske anbefalinger op imod de officielle danske kostråd fra 2021 og kommet frem til at der kan være behov for mindre justeringer af kostens indhold på nogle områder, f.eks. når det gælder indtaget af fuldkorn, hvor den sundhedsmæssige evidens peger på at øge anbefalingen fra 75 g til 90 g. Det svarer til omtrent en halv skive ekstra rugbrød om dagen. 

Fagligt supplement til de officielle kostråd

Forud for udgivelse af de nye officielle Kostråd udgav DTU Fødevareinstitut en rapport , som skulle danne fagligt grundlag for de nye råd om kost. Rapporten konkluderede, at danskerne skal spise flere bælgfrugter, frø og mørkegrønne grønsager og skære ned på forbruget af kød – især rødt kød. Gevinsten vil være en mere sund og bæredygtig kost.

Der skal mange flere bælgfrugter på tallerken

Hvis vi skal spise mere grønt og mindre kød – så skal vi blive mere fortrolige med en lang række grønne råvarer, som i dag spiller en ubetydelig rolle i vores madkultur. Det gælder især bælgfrugterne. Bønner, linser, ærter og kikærter bidrager med proteiner og andre gode næringsstoffer til vores kost, og de giver fylde og umami i vores måltider og er godt for klimaet.

Ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser vi dansker kun omtrent 5 g bælgfrugter om dagen i gennemsnit. Det står i skærende kontrast til Danmarks nye, officielle kostråd, som anbefaler ca. 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen ud over de daglige 600 g grøntsager og frugter.

Tøm køleskabet opskrifter – før madspild

Ved at holde øje med indholdet i dit køleskab kan du med denne ”Tøm køleskabet funktion” finde opskrifter og trylle de sidste grøntsager og mælkeprodukter om til ny lækker mad før de ender som madspild.

Madspild i de danske hjem er den mad, der kunne være spist, som vi smider ud fra køkkenet. Det kan være tilberedt mad vi ikke fik spist op, eller råvarer vi ikke nåede at bruge mens de var friske. Dette madspild skønnes at udgøre 235.000 ton om året ud af et samlet dansk madspild på 873.014 ton.

Madspild er stigende i Danmark. Derfor fik Danmark sin første nationale madspildsstrategi i marts 2024

Vi kan spise os til en vildere natur

Tal fra National Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet viser at det kræver et areal på ca. 1.870 m2 årligt at brødføde en voksen dansker, som spiser en gennemsnitlig nuværende dansk kost.

Valgte vedkommende dansker at spise mere klimavenligt efter de nye kostråd vil det kun kræve et jordareal på ca. 1.140 m2 årligt. Beregningerne er ligesom de nye kostråd baseret på et energiindtag på 10 MJ om dagen.

I den nuværende, gennemsnitlige danske kost anvendes 56 pct. af arealforbruget til at producere rødt kød og fjerkræ. Når areal til produktion af mejeriprodukter og æg indregnes, tegner animalske fødevarer sig for i alt 78 pct. af arealforbruget.

Ved en kost baseret på de nye kostråd anvendes kun 22 pct. af arealet til at producere rødt kød og fjerkræ. Når areal til produktion af mejeriprodukter og æg indregnes, tegner animalske fødevarer sig for i alt 44 pct. af arealforbruget.

Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet om, i samarbejde med Aarhus Universitet, at beregne, hvor stor en reduktion i klimaaftryk, der kan opnås ved at spise efter kostrådene. Disse resultater forventes publiceret i foråret 2021.

En god rettesnor i dagligdagen er at kød, fisk og fjerkræ, æg og ost højst fylder 20 pct. på tallerken. Rodfrugter, kål og bælgfrugter bør fylde mindst 40 pct. af måltidet. De sidste 40 pct. fyldes op med kartofler og fuldkornsprodukter.

Valget kan også være at spise vegansk eller vegetarisk på fuld tid, eller vælge én eller flere kødfrie dage. Det vi gør sammen, gør en forskel til fordel for kommende generationer – velbekomme!

For mere information, følg linkene her:

Klimavenlige madvaner jf Concito
Madkultur19

Offentlige køkkener bør spille en nøglerolle i udbredelse af klimavenlig kost

Danskernes mad har stor betydning for vores samlede klimabelastning, og selvom mange gerne vil spise mere klimavenligt, har de svært ved at få det gjort.

I dag er det de færreste danskere, som spiser klimavenligt, og det er en vigtig barriere mod mere plantebasseret kost, som de nye kostråd anbefaler. Ifølge en analyse fra Klimarådet afviger det simpelthen fra danskernes opfattelse af normalen at spise klimavenligt.

Der er derfor et udtalt behov for at normalisere klimavenlig kost, hvis man vil skubbe på en kostændring for befolkningen. Studier peger på, at jo oftere danskerne møder klimavenlig kost i deres hverdag, jo mere vil den form for kost blive opfattet som almindelig, og jo lettere vil det generelt være at tage den nye kostvane til sig.

De offentlige køkkener har mulighed for følge de officielle kostråd for på den måde at introducere mere plantebaseret mad for mange menneske. De offentlige køkkener serverer cirka 650.000 måltider om dagen til en værdi af cirka 4 milliarder kroner om året. Det vil i sig selv være til gavn for klimaet at omlægge disse mange måltider.

Måltiderne serveres i skoler og daginstitutioner med madordning, ældresektoren, kriminalforsorgen, hospitaler og kantiner på statslige, regionale og kommunale arbejdspladser. Cirka halvdelen af de offentlige måltider serveres til børn og ældre, og langt hovedparten af de offentlige måltider serveres i kommunerne.

Om kommunerne i Vendsyssel giver muligheder for en mere plantebaseret kost uden kød, kunne være interessant at undersøge på et senere tidspunkt.

Klimarådets anbefaling adskiller sig fra sidste års ikke så heldige udspil fra regeringen om at indføre to vegetardage om ugen i de statslige kantiner. Regeringen trak forslaget tilbage igen, blandt andet fordi det blev opfattet som tvang.

Med Klimarådets anbefaling vil køkkenerne have frihed inden for rammerne af kostrådene til selv at kunne planlægge deres måltider, som det er bedst for køkkenet og dets gæster. Valgfriheden kan være vigtig, hvis både køkkener og dem der skal spise maden skal tage de nye kostvaner til sig. Det er også vigtigt for alle de mange, som allerede spiser plantebaseret mad at de få bedre mulighed for et godt og nærende måltid i offentligt regi.

I Klimarådets rapport om vejen til 70-procents målet fremgår det, at der er behov for ændrede madvaner, udvikling af nye teknologier og produkter og optimering af eksisterende produktionsformer.
Vores fødevareforbrug skal i højere grad skubbes i retning af en mere plantebaseret kost, og der skal udvikles flere plantebaserede alternativer til dagens animalske produkter.

Følg kostråd og få et længere og bedre liv

Danskernes kostvaner ligger gennemsnitligt langt fra de officielle kostråd, og mere end halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige. Den konklusion har konsekvenser for, hvor længe vi lever, hvor syge vi bliver og for den livskvalitet, vi oplever. Derudover har det også konsekvenser for klima og samfundsøkonomi.

Det viser en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourcerøkonomi ved Københavns Universitet fra april 2020. Det er Miljø- og Fødevareministeriet, som har bedt instituttet om at regne på gevinsterne ved, at danskerne i højere grad lever op til de officielle kostråd.

Regnestykket viser, at der kunne reddes over 1.000 menneskeliv, og samfundet kunne spare 30.000 helbredsjusterede leveår. Den økonomiske værdi af disse sundhedsgevinster er opgjort til 12,9 mia. kr. årligt, hvoraf cirka 5 procent er sparede i direkte omkostninger i sundhedsvæsenet, mens resten er nogenlunde ligeligt fordelt på værdien af henholdsvis forbedret arbejdsproduktivitet og værdien af øget livskvalitet.

Læs selv ”Vurdering af sundhedsøkonomiske gevinster ved øget overholdelse af kostrådene”

Flere bælgfrugter og nødder kan give ekstra leveår

En 20-årig kvinde og mand på en typisk vestlige kost kan regne med at leve ti og 13 år længere, hvis de skærer ned på rødt kød, sukker og forarbejdede produkter og i stedet øger indtaget af bælgfrugter, fuldkorn og nødder. Også ældre kan få flere leveår ved omlægning af kosten, eksempelvis kan en 80-årig få op til tre ekstra leveår.

Det viser en beregner, som norske forskere fra University of Bergen har udviklet i forbindelse med et studie, hvor de har undersøgt, hvad tidligere forskning i kostrelaterede sygdomme har fundet frem til.

beregneren giver et overordnet billede af sundhedseffekterne ved ændring af kosten og kan derfor ikke bruges som en facitliste for den enkelte.

Data for 500 forskellige fødevarers klimaaftryk

Danmarks grønne tænketank CONCITO lancerede Den store klimadatabase den 1. februar 2021 i samarbejde med 2.-0 LCA consultants.

Den store klimadatabase indeholder data for 500 forskellige fødevarers klimaaftryk fordelt på de enkelte produktionsfaser.

Med denne CO2 beregneren kan du hurtigt beregne, hvor klimavenlig opskriften til aftensmaden er.

Formålet med Den store klimadatabase er at belyse klimakonsekvensen af vores fødevareforbrug, med præcise og retvisende oplysninger om, hvilke fødevaretyper vi bør spise mere og mindre af, for at mindske fødevareforbrugets klimaaftryk i fremtiden.

På dette link kan nogle af de ofte stillede spørgsmål findes, sammen med baggrundsinformation om databasen. Der har fra flere sider været kritik af klimadatabasen. Her kan du læse svar på kritikken.

Et plantebaseret eksempel

Der kan optages gigantiske mængder CO2, hvis der spises plantebaseret, fordi det frigør landbrugsarealer, som kan beplantes med skov, som opsuger CO2.

En typisk vegansk kost (tal fra Storbritannien) udleder cirka 1,05 ton CO2 om året. En typisk kødrig kost udleder cirka 2,6 ton CO2 om året. Man kan således reducere sin udledning med ca. 1,5 ton CO2 om året, hvis man forandrer sin kost.

Hvis man udskifter en typisk dansk kost med en plantebaseret kost, kan man frigive så store landbrugsarealer til skov, at der årligt kan opsuges hele 5 ton CO2 om året per indbygger!

Lægger man dette kulstoflagringspotentiale sammen med 1,5 ton CO2 fra det direkte udslip, giver det en samlet effekt på cirka 6,5 ton CO2 om år.

For hele den danske befolkning vil det være 6,5 ton x 5,7 millioner = 37 millioner ton CO2 om året. Dette er mere end den reduktion på 28 millioner ton CO2 om året, som den danske regerings mål om at reducere CO2-udslippet med 70 % inden 2030 svarer til.

Der er naturligvis også brug for massive omstillinger af energi- og transportsystemerne. Men ovenstående tal understreger, at verden kan købe sig dyrebar tid, hvis der ændres kost og plantes skov. Og det er nødvendigt, hvis vi skal bremse klimaforandringerne i tide, mens energi og transport omstilles over hele verden.

(Regnestykket gør brug af seneste oplyste tal fra 2017).

Kilde: https://vegetarisk.dk/koed-og-klima/

Find inspiration og opskrifter på Kirsten Skaarups hjemmeside om plantebaseret mad med masser af smag.

Opdateret den 17. februar 2021