Mange høringssvar fra borgere og organisationer
VVM-redegørelse om efterforskningsboring fik mange borgere og organisationer til at sende indsigelser til kommunen. Flere af indsigelserne gik på, at VVM-redegørelsen ikke tog stilling til hele projektet.
Ved afslutning af offentlighedsfasen om plangrundlaget den 5. maj 2014, var der indkommet 63 indsigelser fra borgere og organisationer, samt en underskrift indsamling med 852 lokale underskrifter indsamlet af Vendsyssel Energi- og Miljøforening.
VEMF anbefalede Frederikshavn Byråd at vælge VVM-redegørelsens 0-alternativ. Havde byrådet fulgt vores anbefaling var projektområdet i dag fortsat udlagt til landbrugsområde.
Endvidere gjorde vi indsigelse mod at VVM’en fordi den kun omhandlede efterforskningsboringen og ikke vurderer om udvinding af skifergas har en væsentlig indvirkning på miljøet.
Vi har den opfattelse, at det er et demokratisk problem, at den første skifergasboring i Danmark ikke tager stilling til det fulde projekt indvirkning på det lokale og globale miljø. Det er uheldigt at projektet er delt op i et forløb med flere etaper, hvor investeringer og et eventuelt naturgas potentiale vil få betydning for de efterfølgende beslutninger.
Læs her vores indsigelse og anbefaling til Frederikshavn kommune om at vælge VVM-redegørelsens 0-alternativ.