Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Mange mennesker har undret sig over at danske vindmøller står stille, selvom det blæser en halv pelikan.

Det gør danske vindmøller blandt andet af hensyn til flaskehalse i det tyske elnet og indpasning af tysk vedvarende energiproduktion.

Vindmøllerne står også stille, fordi vindmøller kan byde ind på det såkaldte marked for specialregulering. Her konkurrer vindmøller på lige fod med elkedler og kraftværker om at sælge fleksibilitet til el-systemet.

Energinet anvender i dag specialregulering til blandt andet at nedregulere dansk elproduktion eller øge forbrug, herunder vind, både som følge af begrænsninger i det tyske elnet og midlertidige begrænsninger i det danske elnet.

Vindenergi rummer et enormt potentiale i forhold til at reducere CO2-udledningerne. Derfor er det heller ikke en effektiv eller ønskelig langsigtet løsning, at danske vindmøller betales for at stå stille, skriver Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i et svar i Folketinget.

I den forbindelse har Energinet oplyst, at ud af en samlet vindproduktion i Danmark i 2019 på ca. 16,1 TWh blev 0,4 TWh frivilligt nedreguleret. Det svarer til ca. 2,75 pct. af den samlede vindproduktion og ca. 1,3 pct. af det samlede danske elforbrug.

Som det fremgår er det nødvendigt at nedregulere vindmøller, som følge af begrænsninger i elnettet, men det er regeringens ambition, skriver Dan Jørgensen, at udvikle el-systemet, så det kan udnytte vindenergien bedre, end vi gør i dag. 

På det korte sigte vil udlandsforbindelser som Viking Link til Storbritannien og Vestkystforbindelsen til Tyskland hjælpe. På længere sigt skal vi have udviklet de Power to X teknologier, der gør det muligt at lagre strømmen til andet eller senere brug.

Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, der omdanner el til flydende eller gasholdige brændsler. På den måde kan PtX medvirke til at skabe balance i et energisystem, der er baseret på vind og sol.

PtX starter altid med, at grøn strøm konverteres via elektrolyse til brint. For at konvertere brint til andre brændstoffer, som syntetisk metan, der kan bruges direkte i naturgasnettet eller metanol og lignende, kræves der tilføres af kulstof, oftest i form af CO2. Her er det oplagt i første omgang, at udnytte den mængde CO2, som kraftværkerne eller som biogasanlæggene i dag udleder til atmosfæren, for at kunne opgradere biogas til naturgaskvalitet.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ønsker vi afsat flere midler til forskning og udvikling af PtX, fordi vi mener PtX bliver et afgørende element i omstillingen væk fra fossile brændsler på længere sigt. Endvidere mener vi, en politik der fremmer efterspørgsel efter elbiler og varmepumper i fjernvarmen, sammen med flere vindmøller til havs og på land vil hjælpe udviklingen mod et CO2 – neutralt Danmark på rette vej.

I Energinets strategi, ” PTX I DANMARK FØR 2030”, er PtX også fremhævet som et potentiale, der er særligt vigtigt at forløse. Sidste år har en række PtX-projekter i Danmark og udlandet da også begyndt at sætte skub i udviklingen.

Det er også Hirtshals Havnefonds intention, at vindmøllerne på Hirtshals Havn skal købes af nye virksomheder på havnen, som arbejder med at udvikle PtX teknologien.

Læs hele ministerens svar her: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/kef/spm/205/svar/1632653/2147894.pdf

Læs Energinets analyse Potentiale for PtX i Danmark på kortere sigt i et systemperspektiv her: https://energinet.dk/Analyse-og-Forskning/Analyser/RS-Analyse-April-2019-PtX-i-Danmark-foer-2030

Ændring af VE-loven giver naboer til vindmøller penge i hånden i stedet for retten til at blive medejer af vindmøllerne. Vindmølleopstiller, der vinder retten til pristillæg skal også indbetale penge til kommunen i stedet for, at der oprettes lokale fonde i nærområdet. Det mener Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en uheldig udvikling.

Landvindmøller er den billigste måde at producere CO2-neutral elektricitet. I dag dækker vindmøller årligt næsten halvdelen af den producerede el i de danske stikkontakter. Hovedparten kommer fra vindmøller opstillet på land.

Fremtidige vindmøller på land bliver lige om lidt opstillet uden tilskud. Derfor er det også samfundsøkonomisk fornuftigt at opstille vindmøller på land – men der er et problem! Vindmøllerne skal opstilles i områder, hvor der bor mennesker og nogle af dem tænker ikke på almenvældet og klimaet, men kun på sig selv, når de siger ”not in my backyard.”

Vindmøller er godt for klimaet. Derfor er de fleste danskere også positive over for vindmøller på land. Tilbage i 80’erne og 90’erne var det borgere i lokalområdet, der rejse vindmøllerne og dannede vindmøllelaug. I 2001 var der 1000 vindmøllelaug i Danmark. Efterhånden som vindmøllerne blev større og dyrere var det umuligt for enkeltpersoner at rejse nok penge. Derfor overtog projektudviklere og energiselskaber opgaven.

Med det formål at fremme udbygningen af vindmøller og sikre en hvis form for lokalt ejerskab trådte køberetsordningen i kraft i 2009 sammen med grøn ordning, værditabsordningen og garantifonden.
Kredsen bag energiaftalen fra 2018 har i november sidste år aftalt en række ændringer til VE-loven baseret på en række analyser. De nye regler skal være med til at tilgodese og lukke munden på negative naboer til blandt andet vindmøller. Lovgivningen, med tilhørende bekendtgørelse, forventes vedtaget i Folketinget i første halvår af 2020 og gælde for projekter, der udbydes fra 2020.

Ændringer betyder, at køberetsordningen ophører. I stedet bliver der indført en bonusordning, der betyder, at boliger i en afstand fra 4 til 8 gange vindmøllehøjden modtager en skattefri årlig bonus på gennemsnitligt 5.000 kr.
Værditabsordningen fortsætter som i dag med den fornuftige nye mulighed, at ejere indenfor 6 gange vindmøllehøjden kan gøre brug af en option på at sælge ejendommen inden for det første år. Det kræver dog, at ejeren har opnået værditab via værditabsordningen på mere end 1 procent af beboelsesejendommens værdi.

Endelig vender Grøn pulje, der blev nedlagt i 2018 tilbage. I lovforslaget fremgår det, at vindmølleprojekter skal indbetale 88.000 kr. pr. MW vindmølleeffekt til den kommune vindmøllerne er opstillet i. Beløbet blev i klimaaftale af 22. juni 2020 efterfølgende hævet til 125.000 kr. Kommunen indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag.

Energistyrelsens analyseforudsætninger fra 2019 antager, at der på land kan opstilles 226 MW i gennemsnit per år i perioden 2020-2030, det svarer nogenlunde til den historiske udbygning.

I starten af 2019 var der ca. 4.200 landmøller i Danmark, hvor 70 pct. af vindmøllerne er 20 år eller ældre. Det betyder, at der forventes en betydelig nedtagning af gamle møller, især i perioden 2023-2029.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er af den opfattelse, at de beskrevne ændringer i VE-loven er noget makværk. I stedet for at afskaffe køberetsordningen burde politikerne på Christiansborg forbedre ordningen, så det blev interessant for flere danskere at blive medejere af vindmøller.

Energistyrelsen har udarbejdet en analyse, hvor det fremgår, at det ikke er de nærmeste naboer indenfor 4,5 km området, der køber andele, men mest borger der er bosat i kommunen med en længere afstand til vindmølleprojektet. Det fremgår også af analysen, at produktudviklerne fra energiselskaber i flere tilfælde fordyrer projekterne og på anden vis modarbejder, at der sælges andele og oprettes vindmøllelaug, fordi de selv vil eje vindmøllerne.
I stedet for den tåbelige skattefri bonusordning burde naboerne tilbydes gratis medejerskab af projektet med mindst 2 andele, samt øget ret til at købe flere andele til kostpris og forbedrede skattefordele. Der betales heller ikke bonuspenge til naboer der bor tæt på store svinefarme, højspændingsmaste og motorveje. I stedet kunne værditabsordningen forbedres så taksationsmyndigheden tildelte større erstatninger, hvis der er behov for det.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening så vi gerne, at køberetsordningen fortsatte og 20 pct.- reglen blev hævet, så alle interesserede kunne blive medejere.
Reglen om udbud af ejerandelene gælder først og fremmest dem, som ifølge folkeregistret har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet og derudover de øvrige borgere i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles. Køberetsordningen burde være udvidet til også at gælde alle borgere i nabokommuner fordi vindmøller oftest opstilles tæt på kommunegrænsen.

Nu bliver køberetsordningen nedlagt og erstattet af en bonusordning, samt en grøn ordning.
Efterspørgslen på andele i vindmølleprojektet på Hirtshals Havn var en kæmpe succes med en efterspørgsel der var dobbelt så stor end de udbudte andele. Vendelboerne vil gerne tage ansvar for flere vindmøller og lokalt ejerskab.

Kilde: Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2019, offentliggjort d. 18. september.

Læs her Notat om køberetsordningen

Seneste nyt 29.05.2020.

Folketinget har endelig vedtaget lovforslag L114. Vedtagelsen betyder, at naboer til vindmøller bl.a. også har ret til muligheden for at sælge deres ejendom til opstillere af vedvarende energianlæg samt at modtage en årlig VE-bonus. Endvidere genindføres den kommunale grønne pulje og køberetsordningen afskaffes.

Se lovforslagets behandling fra start til slut her

Brønderslev Kommune sender efter deadline indsigelse mod udskiftning af vindmøller i Hjørring Kommune.

Et noget uskønt og politisk rodet forløb har fået Socialdemokratiet til at efterlyse en redegørelse over forløbet fra Borgmester Mikael Klitgaard.

Vindmølleprojekt ved Hjortnæs omhandler udskiftning af 8 eksisterende vindmøller på 69 m med 8 nye vindmøller med en højde på 150 m. Møllerne er placeret tæt på kommunegrænsen 1,3 km fra landsbyen Stenum i Brønderslev Kommune.

De nuværende vindmøller blev opført da kommunen hed Løkken-Vrå og har siden 1999 snurret lystigt, samt været en naturlig del af landskabet uden nogen har taget anstød af dette. Huse er blevet solgt og bygget og nye beboer er kommet til. I 20 år har vindmøllerne bidraget med grøn energi og medvirket til, at en kWh strøm er blevet mere miljø- og klimavenlig.

En aflevering af en underskriftindsamling fra Børglum Kloster til Brønderslev Kommune formodes at have påvirket politikkerne i Teknik- og Miljøudvalg til udarbejdelse af indsigelsen mod vindmølleprojektet. Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan med undren konstatere, at indsigelsen er fremsendt til Hjørring Kommune efter deadline uden at være behandlet i Økonomiudvalg og Byråd.

Om de mange protestunderskrifter har fået medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget til at gå i sort, eller det er herrefolket på Børglum Kloster, der har haft fat et vist sted, vides ikke. Det overrasker ikke Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at medlemmerne i udvalget er negative over for vedvarende energi. Det bliver højst sandsynlig ikke dem der bidrager til, at vi redder os igennem klimakrisen.

Brønderslev Kommunes embedsmænd havde ellers foretaget en screening af projektet i forhold til natur- og landskabsinteresser og gennemgået Hjørring Kommunes afgrænsningsnotat, som beskriver, hvilke forhold, der skal undersøges i næste fases miljøvurdering. Embedsmændene har her konkluderet, at vindmølleprojektet ikke er i strid med natur- og landskabsinteresser i Brønderslev Kommune.

Teknik- og Miljøudvalget er åbenbart ikke enige i denne konklusion. Udvalget henviser i indsigelsen til, at området tæt på Børglum Kloster er udpeget som særligt værdifuldt kulturmiljø, der åbenbart strækker sig helt ind i Brønderslev Kommune, og at vindmøllerne vil udgøre en yderligere stor visuel belastning af området.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har anbefalet Hjørring Kommune at fortsætte planlægningen med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Det gør vi, da området er særdeles velegnet til opstilling af nye vindmøller og fordi ganske få mennesker vil opleve yderligere gener ved udskiftning af de gamle vindmøller med nye og større vindmøller. Foreningen har i forbindelse med anbefalingen sendt flere forslag, der ønskes undersøgt i miljøvurderingen.

Der er indsamlet mange underskrifter. De fleste er indsamlet på baggrund af urigtige oplysninger, om 1 km afstand mellem vindmøllerne og Børglum Kloster, samt en visualisering, hvor vindmøllerne kan ses over Børglum Kloster.

Billedet er taget fra krattet på højen, ved den gamle træmølle af en ukendt person. Vi har tidligere anfægtet rigtigheden af visualiseringens koordinater og etikken i fotopunktets placering, som er beliggende højt over Børglum Kloster.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vurderet at mange af Børglum Klosters indsamlede underskrifter har karakter af sympatierklæringer, idet mange af personerne på listen ikke vil opleve gener, fordi de bor langt fra vindmøllerne. De har således ukritisk skrevet under på, at deres ejendomme falder voldsomt i værdi, og at helbred og livskvalitet vil blive truet af den konstante støj fra vindmøllerne.

Eksempelvis kan underskrivere i badebyen Løkken ikke se vindmøllerne eller høre dem. Det de kan høre er lavfrekvent støj fra Vesterhavets bølger.

Det bør bemærkes, at Tolstrup – Stenum Borgerforening ikke er at finde blandt protestunderskrifterne. Borgerforeningen har behandlet emnet, men har konstateret, at holdningerne er delte og en stillingtagen vil ødelægge det gode sammenhold i Stenum, der trods sin størrelse har børnepasning, idrætshal og en velfungerende friskole. Et sted man gerne vil flytte hen, selv med vindmøller i nærheden.

Formålet med en for-debat er at give borgerne mulighed for at fremsende forslag, ideer og synspunkter inden udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Desuden kan der fremsendes forslag til forhold, der ønskes undersøgt i miljøvurderingen. Hvis Hjørring Kommune arbejder videre med planlægningen vil der senere komme en egentlig høringsfase med kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering.

Vindmøllerne kommer til at stå i et åbent landbrugslandskab med læhegn og mindre bevoksning. Området ligger uden for udpegede bevaringsværdige landskaber ved Børglum Kloster.

Det er Vendsyssel Energi- og Miljøforening holdning, at de nye højere vindmøller ikke vil ødelægge udsyn og indkig til Børglum kloster nævneværdigt.

Læs vores anbefaling af vindmølleprojektet
her

Læs Brønderslev kommunes teknik- og Miljøudvalgs indsigelse her

Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog sammen med 350 andre i Hjørring Kommunes borgermøde om udskiftning af 8 vindmøller med nye og større vindmøller ved Hjortnæs mellem Børglum, Stenum og Tversted.

Borgermødet er en del af en for-offentlighed omkring udskiftningsprojektet, der løber frem til den 26. marts 2019.

I debatperioden har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer samt myndigheder mulighed for at komme med ideer, forslag og synspunkter til indholdet i det videre forløb bl.a. med henblik på, at flest mulige hensyn kan indgå i det videre arbejde.

Ansøgerne fra Hjortnæs Møllelaug, der i samarbejde med Jysk Vindenergi vil nedtage de otte eksisterende møller med en højde på 69 m og en effekt på hver 750 kW og i stedet opstille otte nye møller med en effekt på mindst 3.450 kW og en totalhøjde på 150 m.

Møllerne opstilles på samme måde som de eksisterende i en ret linje fra vest mod øst, men med lidt større indbyrdes afstand pga. af de større møller ikke skal give læ for hinanden. Den nuværende møllerække forlænges derfor ca. 400 m mod vest.

Efter klapsalverne vandt mølletilhængerne og klimaet denne aften med flere decibel over ejerne fra Børglum Kloster og deres trofaste støttere. Debatten var følelsesladet og intens. Mange havde nej-hatten på og meget få indlæg bidrog med nyt til idefasen.

Det var synd, at projektudviklerne fra Jysk Vindenergi og folkene fra Hjortnæs møllelaug ikke fik mulighed til at fremlægge projektet og deres tilbud om oprettelse af en lokal fond med egen bestyrelse og en årlig tilvækst på 400.000 kr. i 20 år. Når projektet realiseres, vil pengene eksempelvis kunne bidrage til forbedringer på Stenum friskole og forskønnelse af Vrensted og Børglum byer.

Debatten for og imod vindmøller foregik i en god tone med en enkelt undtagelse. Retorikken fra fruen på Børglum Kloster gik denne aften langt over stregen. Hun talte, som en af de sidste, der fik tid til et sidste kort spørgsmål. I et længere indlæg, der burde være stoppet af ordstyren, talte hun i en uhørt skarp tone til de mange fremmødte lokale, der for 20 år siden investerede deres sparepenge i vindmøller, for at fremme vindenergien og den grønne omstilling i kampen mod den stigende luftforurening.

Hun brugte ord som griskhed og ondskab. Sagde, at grøn energi er en pengemaskine, der vil ødelægge landskabelige værdier og udsigten fra Børglum Kloster.
Selvfølgelig skal vi bevare kulturarven, det er alle enige om, men ikke på bekostning af fremtiden for kommende generationer. Der er så rigelig med plads til turisme, Børglum Kloster og vindmøller i oplandet.

Når vi bevæger os i landskabet, er der meget andet, der kan dominere landskabet på samme måde som vindmøller. Det kan være sprøjtespor på markerne, huse, højspændingsmaster, kirker og Børglum Kloster. Alt efter holdning vækkes der forskellige følelser i os, og dermed syner landskabet forskelligt fra person til person.

Vi overbevist om, at mange kommende turister vil se de nye vindmøller, som smukke og majestætiske landvindmøller, når de kigger ud over landskabet fra Børglum Kloster. Med en afstand på 2,7 km til vindmøllerne, set fra Børglum Kloster, vil landskabet syne, som med de nuværende, fordi det vil være svært at vurdere højden på vindmøllerne fra den afstand.

Enkelte Stenum borger er bekymrede for støj fra de større vindmøller, men heldigvis ligger deres huse godt i forhold til den mest almindelige vindretning fra vest. Derfor vil de fleste borgere i Stenum ikke få flere gener fra vindmøller end dem, de har i dag.

Oplevelsen af støj er meget individuel, og nogle mennesker vurderer støj fra vindmøller som et problem, mens andre ikke gør. Den sundhedsvidenskabelige forskning anerkender, at der kan være genevirkninger for nogle mennesker men afkræfter, at der er en direkte sammenhæng mellem støj fra vindmøller og helbredsproblemer.

Der er i dag 334 andelshavere i Hjortnæs Møllelaug. Gennem årene har de sammen med andre danskere med ildhu og optimisme været med til at drive udviklingen og den vedvarende energi frem i Vendsyssel og Danmark. Det skal vi huske at takke dem for, i stedet for anklager om slette motiver.

I begyndelsen af 1999 da vindmøllerne ved Hjortnæs begyndte at snurrer var CO2-emissionen ca. 650 gram pr. kWh solgt el i Danmark. I 2017 er CO2-emission på 291 gram. Årsagerne til den store reduktion er brændsels omlægninger i elproduktionen fra kul til vindkraft.

Som forbruger har vi udover klimagevinsten også en økonomisk fordel, når vindmøllerne snurrer og solcellerne producerer, for så falder elprisen på det nordiske el-marked. Omvendt vil elprisen være højere, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. For at producere den samme energi, som de 8 nye vindmøller, skal der opsættes solceller, der fylder et areal på mindst 140 ha.
Blandt deltagere til borgermødet var halvdelen af kommunalbestyrelse tilstede. Afgørelsen er i sidste ende deres. Debatten om vindmøller var i slutningen i 90’erne den samme som i dag.

Vil Hjørring Kommune en bæredygtig udvikling og et erhvervsprojekt til 170 millioner og et årligt indtægtsgrundlag på 17 millioner, så ligger bolden lige til det politiske højre ben.

Varmeforbrugerne i Dronninglund Fjernvarme kan for alvor mærke, at der skal spares på varmen i år, hvis varmebudgettet fra 2018 skal holdes.

Efter bortfald af et el-tilskud ved årsskiftet på 3,35 millioner kr., som Dronninglund Fjernvarme fik som grundbeløb for at producere el og varme sammen, er det blevet udmeldt fra bestyrelsen, at varmeprisen for et standardhus på 130 kvm. vil stige fra 11.387 kr. til 16.408 kr.

Dronninglund Fjernvarme har spildt meget tid på en hård fight mellem byens vand- og varmeforbrugere, om et miljøvenligt varmeprojekt, der skulle medvirke til, at varmeprisen ikke steg. Nu skal regningen betales i store sedler.

Dronninglund fjernvarmebestyrelse havde med rettidigt omhu arbejdet med et grundvands-varmepumpeprojekt i flere år med fuld opbakning fra generalforsamlingen. Den opbakning forsvandt sidste år. Først hos Brønderslev kommunes teknik- og miljøudvalg, der pludselig blev bekymret for drikkevandskvaliteten og siden på Dronninglund Fjernvarmes egen generalforsamling, hvor det lykkedes repræsentanter fra Østvendsyssel Råvandsforsyning at få grundvands-varmeprojektet stoppet med omgående virkning. Det betød at den siddende bestyrelse nedlagde deres mandat.

Det står hen i det uvisse, hvilken planer den nye bestyrelse har på tegnebrættet, udover at fortsætte med at forbruge naturgas, der også forventes at blive dyrere i 2019. I et nyhedsbrev, nævner bestyrelsen forskellige muligheder, som almindelig jordvarme, luft-til-vand- varmepumpe, samt brug af biobrændsel af forskellig slags – men indtil de nye planer bliver lagt frem, må varmeforbrugerne betale en højere regning for deres varme – en udgift der tilmed også skader klimaet.

Som et plaster på såret, hvis man kan udtrykke sig sådan, må hovedparten af de danske fjernvarmeforbrugere også indstille sig på dyrere fjernvarme. Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet, som har indsamlet priserne hos landets godt 400 virksomheder, der leverer fjernvarme direkte til forbrugerne.

Den gennemsnitlige stigning på ca. 460 kr. på varmeregningen til forbrugerne hænger sammen med, at lidt flere end halvdelen – nemlig 213 fjernvarmevirksomheder – har sat prisen op. Mens der er 89 fjernvarmevirksomheder, her iblandt Brønderslev Forsyning, har sat prisen ned. Prisstigningen er størst med 11,81 % hos de selskaber, der har modtaget grundbeløbet. Det svarer i gennemsnit til en prisstigning på 1.595 kr. pr. husstand.

Du kan følge varmeprisernes udvikling i Vendsyssel på vores boligside, under Varmeudgifter.

Du kan finde Forsyningstilsynets prisstatistik fra januar 2019 her: Prisstatistik

Børglum Kloster er med henvisning til kulturarven blevet bannerfører for modstanden mod udskiftning af 12 ældre vindmøller med større møller, fordelt på 2 projekter i nærheden af klosteret.

Børglum Kloster er offentligt modstander af vindmølleprojekterne, fordi de mener vindmøllerne er grimme og dominerende og forstyrrer deres og turisternes frie landskabelige udsyn.

Ejerne af Børglum Kloster har på eget initiativ fået lavet en visualisering, der viser de 150 meter høje vindmøller stå markant bag klosteret. Billedet har de brugt i forbindelse med presseomtale og til at indsamle underskrifter mod de nye vindmøller, som det lokalt forankrede Hjortnæs Vindmøllelaug vil opstille.

Den afleverede underskriftindsamlingen er sket på baggrund af forkerte oplysninger om afstand mellem vindmøllerne og Børglum Kloster. Billedet af Børglum Kloster er tilmed taget i helikopter perspektiv fra et krat på en bakketop og koordinaterne på vindmøllerne er forkerte.

Det betyder, at visualisering er forkert og de mange, der har skrevet under har gjort det på forkert grundlag.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil gøre Hjørring Kommune opmærksom på det.

De nuværende vindmøller ved Hjortnæs afskrækker heller ikke i dag turister fra at besøge Børglum Kloster. Det ændrer de større vindmøller heller ikke på. I rapporten “Wind Farms and Tourism Trends in Scotland” udarbejdet af det skotske konsulenthus Biggar Economics, mener 3 ud af 4 turister, at vindmøller har en neutral eller positiv påvirkning på landskabet. Endvidere er testmøllerne ved Østerild en turistmagnet, der besøges årligt af 30.000 turister og det var før det nye besøgscenter blev indviet.

Med en afstand på 2,7 km. fra Børglum Kloster til Hjortnæs møllerne og 3 km til vindmøllerne mellem Sønder Rubjerg og Vejby, vil det efter vores opfattelse være vanskeligt at vurdere, hvor høj en vindmølle egentlig er. Det vil sige at de nye og større vindmøller vil syne i landskabet som de nuværende.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at smag og behag er forskelligt – Vi ser smukke og majestætiske landvindmøller, når vi kigger ud over landskabet fra Børglum Kloster. Når vi bevæger os i landskabet er der meget andet, der kan dominere landskabet på samme måde som vindmøller. Det kan være veje, huse, landbrug, højspændings-master, kirker og Børglum Kloster. Alt efter holdning vækkes forskellige følelser i os, og dermed syner landskabet forskelligt fra person til person.

Vindmøllerne ligger i et åbent landbrugslandskab med enkelte læhegn og mindre skovpartier uden for udpegede bevaringsværdige landskaber og vil bidrage med endnu mere klimavenlig og vedvarende energi, når de udskiftes med større vindmøller.

Ejerne på Børglum Kloster burde i stedet for sortsyn, fokusere på at blive en del af vindmøllefællesskabet og investere i vindmøllerne, så de i fortællingen om fortiden også kan fortælle turisterne om fremtiden og bæredygtig drift af Børglum Kloster, blandt andet ved hjælp af lokalt produceret vedvarende energi.

Billedet af Børglum Kloster og de forkert placerede vindmøller, kan ses på deres Facebook side, hvor man også kan se, at mange er uenige med slotsherrerne.