Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Med hjælp fra energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og inviterede gæster er Brønderslev Forsynings nye innovative energianlæg til 330 millioner nu officielt indviet.

Varmeforbrugerne i Brønderslev går fra opvarmning med naturgas til en grønnere opvarmning med flis og solvarme. Det vil give en forventet årlig CO2 besparelse på 25.000 ton, oplyser forsyningen.

Anlægget er efter nogle indkøringsvanskeligheder ved at være oppe og køre i fulde omdrejninger. Det nye anlæg omdanner energi fra sol og bæredygtig træflis til elektricitet og fjernvarme ved hjælp af solvarmefangere, 2 biomassekedler, varmepumper og en ORC-turbine.

Solvarmeanlægget på 16,6 MW består af 5000 meter parabolske soltrug bestående af spejle, der følger solens bevægelse fra den står op til den går ned. Spejlene er opstillet i 40 rækker og koncentrerer solens stråler, så de rammer et rør med transmissionsolie foran trugene.

Når olien er opvarmet til ca. 310 grader celsius, sendes den termiske energi til en 20 MW ORC-turbine, der omdanner den varme olie til elektricitet og fjernvarme. El produceres periodisk, når markedsprisen er tilfredsstillende.

Ved en effektiv røggaskøling, blandt andet ved hjælp af 3 varmepumper, kan der udvindes op til 6 MW ekstra varme til forbrugerne.

De 2 biomassekedler har en samlet effekt på 20 MW. Brændslet er lokalt fremstillet og træflisen er certificeret bæredygtigt. Ved bæredygtig skovdrift sikres det, at der bliver genplantet, efter at træerne er fældet, og at skoven drives på en måde, som er tilpasset træernes cyklus, så kulstofbindingen er størst mulig. Brønderslev Forsyning forventer, at der skal bruges 43.000 ton træflis årligt. Kedlerne vil kun være i brug i fyringssæsonen.

Som en af de sidste kommuner besluttede Brønderslev Kommune sig i 1993 til kraftvarme baseret på naturgas. Det betød stop for brug af olie og nedlæggelse af halmværket, der i 10 år blev drevet af lokale landmænd. Nu kan varmeforbrugerne i Brønderslev igen varme sig ved hjælp af biomasse.

Biomasse er en god og fleksibel energikilde, der må forventes at spille en vigtig rolle i dansk energipolitik i mange år endnu. Biomassen udgør den største andel af vedvarende energi i Danmark. Brugen af biomasse er ikke afhængig af vejrforholdene og vil i fremtiden bidrage til en stabil energiforsyning i kombination med vind og sol. Anlægget er den største anlægsinvestering i Brønderslev Kommune – tillykke.

I år er det 40 år siden Danmarks Vindmølleforening blev stiftet. Jubilæet markeres med en ny bog om vindmøllehistoriens 40 år i Danmark med titlen “Da Danmark fik vinger”.

Bogen udkom den 1. marts og er skrevet af historiker Flemming Petersen i samarbejde med Danmarks Vindmølleforening og Energimuseet. Bogens forord er skrevet af Connie Hedegaard.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er som aktiv aktør i den lokale folkelige energibevægelse en del af historien om den moderne danske vindmølle og dens vigtige rolle for energiforsyning, grøn omstilling, eksport og arbejdspladser.

Senest har vi støttet og anbefalet, at der blev opstillet 5 vindmøller på 3,45 MW, med en totalhøjde på 140 m ved Skovengen nord for Asaa, der lige nåede at blive net-tilsluttet inden den eksisterende, den såkaldte, ”25-øre” støtteordning til landvindmøller i Danmark udløb den 21. februar.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings vindmøllegruppe har sidste år indstillet sig på en ufrivillig pause på et par år i det vigtige arbejde med udbygning af vindenergi på land, indtil de nye udbud over sol og vind forhåbentligt er på plads senere i år.

Ved udgangen af 2017 stod der i alt 4.686 vindmøller i Danmark – 508 havmøller og 4.178 landmøller.

Bogen bygger bl.a. på hidtil ubrugt kildemateriale og en række interviews med personer, der har spillet en central rolle i vindmøllehistorien.

Forfatteren viser, hvordan alle disse faktorer har spillet en rolle. Vindkraftens fremtrædende position i Danmark er ikke sket uden sværdslag. Bogen viser, hvilke interesser og kræfter, der var i spil.

Danmarks Vindmølleforening skriver om bogen: ”Det er blevet til en spændende beretning, der beskriver og forklarer udviklingen fra 1978-2018. Gennem hele bogen sammenkobles energipolitik, teknologi, elsektor, energidebatten, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser”.

Læs mere om bogen her: Da Danmark fik vinger

Sidste år modtog Bæredygtighedsfestivalen Brønderslev Kommunes Miljøpris, der blev uddelt til Jens Tofting fra Borger9700.

I flere år har Borger9700 og Omstilling Dronninglund, der samarbejder om festivalen, ansøgt om at få Brønderslev Kommune til at støtte Bæredygtighedsfestivalen uden resultat.

På det seneste møde i økonomiudvalget afslog politikkerne en ansøgning på 70.000 kr., samt sekretariatsbistand fra Brønderslev Kommune i forbindelse med planlægningsarbejdet. En af begrundelserne va,r at det kunne danne præcedens i forhold til andre foreninger i kommunen.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan kun give kommunen ret i, at andre foreninger, der arbejder med energi, miljø og bæredygtighed også bør støttes til borgerrettede aktiviteter af samme slags, som indgår i festivalen.

Vi kan kun opfordre de 2 foreninger til at søge det bredde samarbejde med andre foreninger i planlægningsfasen. Desværre har de 2 foreninger ikke været interesseret i et bredt samarbejde om Bæredygtighedsfestivalen endnu.

Forbilledet for Bæredygtighedsfestivalen i Brønderslev er festivalen i Aalborg Kommune og Naturmødet i Hjørring. I henvendelsen til Brønderslev Kommune skriver Jens Tofting fra Borger9700: ”Vi arbejder igen i 2018 sammen med arrangørerne bag Aalborg Bæredygtighedsfestival og Naturmødet i Hjørring Kommune, et samarbejde som er med til at få en spændende bæredygtighedsfestival i 2018, som vil give god markedsføring af ikke kun kommunerne, men også af hele regionen.”

Modsat Bæredygtighedsfestivalen i Aalborg og Naturmødet i Hjørring ønsker Borger 9700 selv at vælge sine samarbejdspartnere.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening så vi gerne så mange foreninger, som muligt stå bag Bæredygtighedsfestivalen. Vi ser gerne en bæredygtigfestival, hvor alle foreninger, der går ind for grøn omstilling i Brønderslev Kommune samarbejder på lige fod.

Det er planen, at Bæredygtighedsfestival afholdes i dagene 25. august – 2. september 2018, og de to foreninger planlægges forskellige aktiviteter i samarbejde med bl.a. lokale producenter og gårdbutikker.

Læs mere her: REFERAT- BYRÅD og UDVALG

I hu og hast skal over 20 millioner kr. bruges af kommunerne i Vendsyssel.

EU Kommissionens 10 år gamle statsstøttegodkendelse udløber 21. februar 2018. Dermed skal tilsagn om tilskud efter den grønne ordning være opnået senest den 20. februar 2018. Ellers er pengene tabt.

Det er helt urimeligt at penge, der er overført, fordi der er opstillet vindmøller i kommunen og overført til en udbetalingsramme vil være tabt fordi Energinet.dk ikke kan nå at sagsbehandle eller afviser ansøgninger, der ikke lige ligger inden for Den Grønne Ordnings afgrænsninger.

Når der opstilles vindmøller i kommunerne, får de ret til tilskud til projekter, der fremmer kulturelle og informative aktiviteter med henblik på at fremme accepten af vedvarende energi via Grøn Ordning. Tilskuddet udgør 88.000 kr. pr. MW opstillet vindmølle. Penge betales af el-forbrugerne over elregningen.

Når foreninger søger kommunen om projekter accepterer de på den måde kommunens vindmølleplanlægning og får lidt kompensation for vindmøllernes indvirkning på lokalområdet.

Energinet.dk, der administrerer ordningen, forudser en lang sagsbehandlingstid på grund af, at kommunerne i al hast indsender ansøgninger i henhold til afsatte beløb hos Energinet.dk – det giver panik før lukketid.

Energinet.dk anbefaler, at kommunerne indsender ansøgninger inden den 30. september 2017. Det kan nemlig ikke garanteres, at ansøgninger modtaget efter denne dato, vil kunne nå at blive sagsbehandlet inden den 21. februar 2018.

I Hjørring Kommune besluttede byrådet på deres møde den 30. august et nyt tildelingsprincip for Grøn Ordning med henblik på, at pengene i højere grad prioriteres til lokalområdet. Nu skal der i al hast findes projekter til 5 mio. kroner med ansøgningsfrist den 17. oktober 2017.

I Brønderslev Kommune blev der i alt hast en ansøgningsrunde med deadlline den 4. september. Det vil helt sikkert give dårligere projekter, når de i sidste øjeblik skal opfindes og arrangeres. Kommunen har endvidere besluttet at de ca. 1,5 mio. kroner, som udløses, når vindmøllerne ved Skovengen i Aså er opstillet, skal tilfalde forbedringer omkring Aså Havn, eksempelvis en ny mole.

Jammerbugt Kommune har skrevet til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg. Kommunen skriver, at det er kritisabelt, at Grøn Ordning udfases med så kort frist, der gør at ansøgninger skal være Energinet i hænde senest 30. september.”Den korte tidsfrist giver projektejerne ringe muligheder for at projektere og at finde den nødvendige medfinansiering, hvilket i sidste ende vil betyde, at gode projekter som bidrager til den lokale udvikling ikke kan realiseres”.

Konkret har Jammerbugt Kommune 2 vindmølle projekter, Thorup-Sletten og Nr. Økse i godkendelsesproces.

EU Kommissionen fastslog allerede i 2009, at engangsbeløbet til Grøn Ordning er statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1. De mener, at ordningen giver vindmøllevirksomhederne en fordel.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at det er urimeligt, at penge, der allerede er bevilliget kommunerne, skal bortfalde, hvis de ikke er ansøgt inden den 21. februar minus lang behandlingstid i Energinet. dk. I stedet burde restbeløbet overføres til kommuner, så de efterfølgende kan administrerer midlerne efter de regler, som kommunalbestyrelserne har vedtaget.

Det undrer os også, at lukning af ordningen ikke er udmeldt i god tid, når det siden 2009 har været kendt, at ordningen er i strid med EF-traktaten.

Vi har selv søgt ordningen og opdaget, hvor besværlig ansøgningsprocessen er hos Energinet.dk. Vi har i årenes løb set mange gode projekter blevet bevilliget til gavn for, natur og energibesparende tiltag, samt foreningslivet i de lokalområder, hvor vindmøllerne står.

Flere hundrede mennesker deltog i indvielsesfesten i Østerild, da det nationale testcenter for store vindmøller fremviste det nye besøgscenter. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt klippede snoren. Vendsyssel Energi- og Miljøforening var med og kippede med flaget for vindenergi – en dansk succeshistorie.

Med det nye drifts- og besøgscenter bliver der bedre kontor- og mødefaciliteter for dem der arbejder på centret. Derudover vil de 30.000 gæster, der årligt besøger testcentret få et indblik i vindenergiens betydning i dansk og global energiforsyning.

Den nye bygning er tegnet af Cubo Arkitekter fra Aarhus. Bygningen er beklædt med glasfiber et materiale som også bruges til vindmøllevinger. Bygningen på 600 m2 er placeret på 48 søjler, som hæver den ca. en meter over den våde skovbund, hvilket giver den et luftigt udseende, som passer godt til placeringen mellem plantagens træer. Fra udstillingsrummet er der en flot vinduesudsigt til testmøllerne.

Thisted Kommune har været med til at finansiere de 15 mio. som besøgscentret ved Østerild har kostet. Med åbningen fortsætter ”Den Grønne Tråd,” som er en kommunal klimafortælling, der allerede inkluderer klima- og energioplevelser af flere forskellige slags, bl.a.: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, test af bølgekraftanlæg i Hanstholm og geotermisk fjernvarme i Thisted.

Det er ikke særligt cool at have et oliefyr i dag. Derfor ser vi også mange boligejere, der udskifter oliefyret godt hjulpet af lovgivning og kampagner i kommunerne.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi mange år hjulpet boligejere med at udskifte oliefyret. På længere sigt ser vi fremtidens boligopvarmning kun være baseret på fjernvarme og varmepumper.

Der er ifølge Danmarks Statistik 13.677 oliefyr placeret i stuehuse og parcelhuse i Vendsyssel. På landsplan er det 217.360. Siden 2011 er der blevet skrottet 5.247 oliefyr i Vendsyssel.

Fortsætter den omstilling med samme hastighed, vil det sidste oliefyr være fjernet i 2040 i Vendsyssel. Det kræver dog lidt mere aktion end nu på Læsø.

Erfaringer viser, at 40 til 50 % af oliefyrene ikke står for hovedopvarmningen af boligen i dag. Mange boligejere på landet, der opvarmer deres bolig med brænde, har fortsat oliefyret stående som backup til brug ved eksempelvis ferie. Samtidig glemmer en del boligejere at opdatere deres BBR oplysninger løbende.

Ifølge Energi- og Olieforums energistatistik er der kun blev leveret fyringsolie til cirka 79.000 private boliger i 2016 og tallet falder år for år.

I stedet for oliefyrene vælger boligejerne fjernvarme, naturgas og varmepumper som ny opvarmningskilde, både af hensyn til økonomi og miljø. Står oliefyret i et område, der er udlagt til fjernvarme eller naturgas, kan det gamle oliefyr ikke erstattes med et nyt.