Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Brønderslev Kommunes økonomiudvalg satte sagsbehandlingen af opstilling af 5 vindmøller ved Skovengen ved Aså på pause den 15. februar, da udvalget var blevet gjort opmærksom på, at Danmark måske er kommet på kant med gældende EU-lovgivning.

Dommene fra EU-domstolen blev afsagt i juli og oktober 2016 og er siden blevet fortolket af den danske juraprofessor, Peter Pagh, der mener, at dommene kan få konsekvens for en række danske bekendtgørelser, blandt andet vindmøllebekendtgørelsen.

Miljø- og Fødevareministeriet er sammen med Justitsministeriet ved at analysere dommene fra EU-Domstolen, og dommenes eventuelle konsekvenser for vindmøllebekendtgørelsen. Indtil da har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen meddelt, at sagsbehandlingen af vindmølleprojektet ved Skovengen kan fortsætte efter de gældende regler. Det betyder også, at kommunerne ikke vil blive erstatningsansvarlige uanset udfaldet af analysen.
Det som EU-dommene handler om er miljøvurdering af planer og programmer, også kaldet for SMV (Strategisk Miljø Vurdering). SMV er betegnelsen for miljømæssige vurderinger af planer, programmer og politiske mål. Dvs. en vurdering af deres virkninger på miljøet.
Formålet med Miljøvurdering af planer og programmer er at sikre, at vurderingen af miljøkonsekvenser og belysning af mulige alternativer foregår mens planerne stadig er under forberedelse og ikke er behandlet politisk, dvs. før VVM og den endelige vedtagelse.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har anbefalet kommunen at godkende projektet, fordi vi har fundet området særdeles velegnet til opstilling af vindmøller og fordi borgerne i Aså by ikke vil opleve nogen gener fra de nye vindmøller. Vi synes, at planlægningsforløbet ikke kan gøres meget bedre. I forhold til borgerindflydelse er sagen vanskelig, fordi et nej til opstilling af vindmøllerne ikke lokalt vil få en mærkbar konsekvens, hverken økonomisk eller klimamæssigt her og nu.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vi derfor opfordre kommunalbestyrelsen til hurtigst mulig at godkende projektet. Yderligere forsinkelse kan få betydning for projektets økonomi. De nuværende afregningsregler udløber den 21. februar næste år og nye regler er endnu ikke blevet forhandlet. Når møllerne ikke at blive nettilsluttet inden den 21. februar, vil der være usikkerhed om den fremtidige afregning, der formentlig skal foregå som udbud.

Der var 515 indsigelser i fordebatten. I den nyeste høring var der indsigelser fra 26 ejendomme og fra Danmarks Naturfredningsforening. Vi har læst indsigelserne og kan ikke se, at der i de seneste indsigelser er fremlagt noget dokumenterbart i forhold til fordebatten, der giver anledning til, at kommunalbestyrelsen beslutter at vende tommelfingeren nedad.
Læs mere om de to nye domme fra EU-Domstolen, der har direkte indflydelse på gyldigheden af den danske vindmøllebekendtgørelse og tilladelser, fra miljø- og fødevareministeren HER.

Læs sagsfremstillingen til økonomiudvalgsmødet HER.

To ministre havde indkaldt til borgermøde om udvidelse af testcentret ved Østerild. Vendsyssel Energi- og Miljøforening var med for at lodde stemningen.

Blandt de 125 fremmødte borgere og naboer var der flere, der sommeren 2011 ved fysisk blokade var med til at forsinke rydning af produktionsskoven til fordel for testcenter, fordi de var bekymrede for miljø og dyreliv. Nu var de mødt op som en del af den demokratiske proces og bidrog til et konstruktivt møde med gode velforberedte spørgsmål til erhvervsminister Brian Mikkelsen og Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Min sidemand som bor i nærheden af testcentret havde ikke de store forventninger til mødet og den videre proces. Da testcentret i Østerild blev besluttet oplevede han en regering, der med usædvanligt hastværk fik tromlet Østerild-projektet igennem.

På mødet gav de to ministre klart udtryk for, at de var kommet for at lytte og alle spørgsmål og forslag vil blive skrevet ned for senere at indgå i udarbejdelse af en VVM-redegørelse for udvidelse af testcentret med to yderligere testpladser.

Det var også helt tydeligt, at det handlede om grøn omstilling, og at Vindmøllebranchen, der med en omsætning på 108 mia. kr. og en beskæftigelse på ca. 31.000 personer i Danmark, får gode muligheder for at teste nye møller i nærheden af virksomhedernes udviklingsafdelinger.

Der er i dag 7 testpladser i Østerild, hvor det er muligt at teste og afprøve op til 250 meter høje møller. Siemens og Vestas ejer hver to pladser på betingede købskontrakter i 30 år, mens de øvrige tre ejes og drives af DTU Vindenergi og udlejes til danske og udenlandske virksomheder efter udbud. Mødedeltagerne forstod ikke, hvorfor der skulle være adgang for konkurrerende udenlandske producenter. Ministrene henviste til EU konkurrence bestemmelser.

Udvidelsen med yderligere to testpladser betyder også, at den maksimale møllehøjde fremtidssikres og hæves fra 250 meter til op til 330 meter på de midterste pladser, når støj- og afstandskrav til nabobeboelse overholdes. Omfanget af opkøb eller ekspropriation bliver to ejendomme mod syd. Den ene ejendom ejes af Naturstyrelsen.

På mødet fremgik det også, at natur- og fugle overvågning før og efter, at testcentret er opført, viste, at natur og leveforholdene var blevet bedre end før. Aarhus Universitet har en ny rapport med nye undersøgelser på vej.

Med udvidelsen bliver der behov for at fælde yderligere 63 ha skov. Der blev lagt vægt på, at der ikke ryddes mere skov end nødvendigt, og at der i forbindelse med skovrydning sker etablering af erstatningsskov i forholdet 1:1,5. Skovrejsningen vil hovedsagelig ske i nærheden. Det kom frem, at der stadigvæk mangler aftaler for 54 ha. bynær skovrejsning, fordi det er vanskeligt at finde interesserede jordejere.

Der blev opfordret til, at der i forbindelse med test af møllerne også blev undersøgt, om der er forskel på den beregnede og den målte lavfrekvente støj i nabohusene. En af mødedeltagerne ville gerne selv betale for en sådan undersøgelse, hvis ellers DTU vil samarbejde. Det er vigtigt i forbindelse med målinger, at stoppe testmøllerne så baggrundsstøjen også måles. Det ville Esben Lunde Larsen gerne arbejde for at imødekomme.

Thisted Kommunes borgmester Lene Kjelgaard deltog også i mødet. Kommunen er positiv over for udvidelsen. Hun oplyste , at der i 2016 var 30.000 besøgende og der forventes 50.000 i år, hvor det nye informationscenter, der netop har haft rejsegilde, åbner senere på året.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er positiv over for yderligere testpladser. Større og mere effektive vindmøller vil på sigt gøre hav-vindmøller konkurrencedygtige med landmøller og på den måde vil opstilling af vindmøller på landjorden ikke længere være økonomisk interessant.

Senest den 28. april 2017 er der mulighed for alle interesserede at tilkendegive synspunkter og kommentarer, forslag og idéer, der kan indgå i det videre forløb med VVM og høring.

Skriftlige bemærkninger sendes til Erhvervsstyrelsen på e-mail: testcenterosterild@erst.dk

Læs den politiske aftale af 15. marts 2017 om yderligere testpladser her.

Læs ideoplæg her

Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har modtaget den første af de to trin, der skal ske i forbindelse med evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark.

Den kommende evaluering er baseret på erfaringerne indhentet fra boringen ved Dybvad og den nationale videnskabelige udredning om skifergas.

Formålet med Folketingets evaluering er at tage stilling til, om skifergas i Danmark har en fremtid. Det bliver op til Folketinget at tage stilling, om det midlertidige stop skal videreføres, ophæves eller gøres permanent. I øjeblikket peger pilen i retning af, at et flertal i Folketinget vil ophæve det midlertidige stop på sigt.

Evalueringen er inddelt i to trin, da den videnskabelige udredning havde identificeret 14 områder, hvor mere viden blev betegnet som ”afgørende nødvendig”, og 14 områder, hvor mere viden er ønskværdig.

I juni 2016 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Miljøstyrelsen, Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen og Energistyrelsen, der skulle foretage en vurdering af, hvor og hvordan denne manglende viden kunne indhentes.

Der ønskes således:

– En umiddelbar identificering af områder, hvor der mangler viden
– Vurdering af hvorledes denne manglende viden kan indhentes
– Vurdering af de åbenbare implikationer for beslutningen om det midlertidige stop

I 7 tilfælde er arbejdsgruppen kommet frem til, at den afgørende og nødvendige viden først kan indhentes ved et specifikt projekt. Det er vanskelig at forestille sig, hvordan det vil hænge sammen med, at udvalget gav Total tilladelse til både efterforskning og indvinding af skifergas i samme licens, og at den praksis er tænkt videreført efter først til mølle princippet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser den første del af evalueringen som et forsøg på at gøre de sikkerheds- og miljømæssige risici, der er forbundet med skifergasaktiviteter, mere spiselige for folketingsflertallet.

For os er der fortsat mange spørgsmål, der står ubesvaret. Forestiller arbejdsgruppen sig eksempelvis, at en kortlægning af naturligt dybe sprækkesystemer i undergrunden skal udføres inden en udvindingstilladelse kan gives for hele det ønskede udvindings og fraktureringssareal?

Endvidere må det så også betyde, at seismiske data er indsamlet, før tilladelse gives, så viden om risiko for skælv i undergrunden er undersøgt, før en efterforsknings boring udføres.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser frem til at evalueringen snart fremlægges og behandles i Folketinget. Men vi har ikke de store forventninger til, at miljøhensyn vil vægte mere end økonomi, når beslutningen om skifergas i Danmark tages.

Læs mere om den 1. trin af evaluering af skifergas i Danmark HER.

Læs rapporten ”Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst” HER.

I Silkeborg er verdens største solfangeranlæg blev sat i drift lige før årsskiftet. Et noget mindre og helt anderledes anlæg baseret på soltrug er ligeledes igangsat i Brønderslev.

Solvarmeanlægget i Brønderslev er Danmarks største med parabolske soltrug.

Solvarmeanlægget i Silkeborg er opført med traditionelle plane solfangere. I Tårs er der i 2015 opført et kombineret anlæg, hvor de plane solfangere forvarmer vandet og soltrugene hæver temperaturen til et højere niveau, der kan bruges i fjernvarmenettet.

Solvarmeanlægget i Silkeborg vil fremover levere 20 % af varmeproduktionen hos Silkeborg Forsyning.

Med solvarmeanlægget slipper fjernvarmeforbrugerne i Silkeborg for fremtidig varslet stigning på varmeregningen, når en støtteordning for kraftvarmeanlæg bortfalder med udgangen af 2018. Samtidig er anlægget første led i at opfylde Silkeborg Kommunens målsætning om udelukkende at producere CO₂-neutral varme i 2030.

Byggeriet blev påbegyndt i maj, og anlægget stod færdigt ved årsskiftet. I den periode har 445 lastbiler fyldt med 12.436 solfangere med et samlet areal på 156.694 m2 kørt fra Arcon-Sunmarks fabrik i Skørping til Sejling Hede nord for Silkeborg, hvor anlægget er opstillet. 

På en god og solrig sommerdag, og dem kommer der forhåbentlig mange af, vil der ifølge virksomheden løbe 2,7 millioner liter vand gennem anlægget i timen. Der forventes en årlig produktion på ca. 80.000 MWh, som kan dække et årligt varmeforbrug i 4419 gennemsnitshusstande. 

Varmen fra solfangerne føres ind i vekslerbygningerne og derfra sendes den vedvarende energi videre i en transmissionsledning frem til kraftvarmeværket, hvor varmen enten lagres i akkumuleringstanke eller sendes direkte ud til varmeforbrugerne.

Solvarmeanlægget i Brønderslev består af 40 rækker af 125 meter parabolske trug med et belysningsareal på 26.929 m2. De parabolske trug indsamler og fokuserer solens stråler mod et rør med olievæske i. Den koncentrerede solenergi opvarmer væsken til 330 °C. Det helt nye ved anlægget i Brønderslev er, at solen ikke udelukkende leverer varme, men også medvirker til at drive en el-turbine på det nye flisfyret kraftvarmeværk, som er ved at blive opført.

Solvarmeanlægget forventes at yde ca. 16.000 MWh årligt. Heraf vil ca. 3.000 MWh være leveret som elektricitet og 12.000 MWh som fjernvarme. Anlægget dækker et areal på 9 ha. og er leveret af Aalborg CSP.

Med det nye anlæg forventer Brønderslev Forsyning at kunne imødegå den stigning i varmeprisen, som ellers måtte forudses i 2019 som følge af bortfald af tilskud.

Tidligere har solvarmeanlæggene i Marstal, Dronninglund og senest Vojens også været verdens største anlæg.

Læs her om solvarmeanlægget i Tårs.

Se princip skitse af anlægget i Brønderslev her.

Læs her mere om solfangerne i Brønderslev.

Selvom Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt har udtalt, at vindmøller ved kysterne er grimme, og at Venstre hellere vil bygge hoteller, badelande og sommerhuse i strandkanten, har ministeren nu besluttet at opretholde arealreservationen af de resterende 4 arealer, som indgik i udbuddet af de kystnære havvindmøller.

Vattenfall vandt udbuddet med et overraskende lavt bud på kun 47,5 øre/kWh på Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. På disse to placeringer vil Vattenfall bygge to havmølleparker med en samlet kapacitet på 350 MW. De 2 kystnære vindmølleparker ved den jyske vestkyst skal være i drift i 2020, når det nuværende energiforlig udløber.

VLAK regeringen vil i efteråret 2017 og ifølge regeringsgrundlaget komme med oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020. Her kunne man sagtens forestille sig, at de reserverede kystnære områder kommer med igen. Ud over Sæby er det Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Sejerø Bugt blev pillet ud af afholdte udbud med hensynstagen til Sortandens levevilkår. Det sker nok igen.

Hvilken af de reserverede områder der i næste udbudsområde vil stå stærkest, når områdernes fordele og ulemper vejes af Vattenfall eller anden energigigant, er svært at sige, men Sæby er et godt bud.

Nye regler for kystnære havvindmølleparker betyder, at Frederikshavn Byråd får vetoret, som dog kan omgås af ministeren med henvisning til nationale hensyn.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er tilfreds med at den endelige beslutning om placering af havvindmøller fortsat ligger hos staten, så lokale interessegrupper ikke påvirker svage lokalvalgte kommunalpolitikkere. Det ser vi fra vindmølledebatten på land, der også bør være et statsligt anliggende på sigt.

Ud over, at det bliver lettere for kommunerne at komme med indsigelser, bliver den såkaldte grønne ordning udvidet. Det betyder, at kommuner med kystnære havvindmølleparker får mulighed for at søge tilskud til initiativer, der kommer borgerne til gavn.

Ligeledes udvides den såkaldte købsretsordning, der giver lokale borgere ret til at købe andele i kystnære havvindmølleprojekter. Udvidelsen betyder, at ordningen også gælder sommerhusejere.

Læs Brev fra energi-, forsynings- & klimaministeren vedr. arealreservation

Læs mere om Havvindmøller på energistyrelsens hjemmeside her.
Læs også: https://www.vemk.dk/de-kystnaere-havvindmoeller-er-paa-vej/så

Nogen ser vindmøller som en mulighed for lokal udvikling og andre som det modsatte. Borgermøde om opstilling af 5 vindmøller ved Skovengen nord for Aså var eksempel på det. “Vi skræmmer kommende borgere væk, huspriserne vil falde, turisterne udebliver og vindmøllenaboerne bliver syge på grund af støj og rumlen” – indlæggene på borgermødet bar præg af andenhåndsviden. “Jeg har hørt, jeg har talt med, jeg har læst i avisen.”

I relief til de mange indlæg stod en god og gennemarbejdet miljørapport med kilde anvisninger til nationale og internationale undersøgelser. I miljørapportens indhold indgår også forslag fra de indkomne borger- og organisationsbemærkninger i forbindelse med foroffentligsfasen i 2015.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening anbefaler Brønderslev Kommune at godkende lokalplan og kommuneplantillæg for vindmølleprojektet. Det var heller ikke alle af de 90 deltagere på borgermødet, der er modstander af projektet. Debatmødet forgik heldigvis i en god tone. Det kunne godt ønskes, at der afsættes mere tid til mere uvildig information om, hvad det betyder for samfund og den enkelte i lokalområdet, når der opstilles vindmøller. Bedre information i opstartsfasen kan være med til at fjerne usikkerheden, når nye vindmøller opstilles.

VEMFs vindmøllegruppe har kigget på det område, hvor møllerne skal opstilles og fundet området særdeles velegnet til opstilling af vindmøller. Faktisk kan der opstilles flere vindmøller end de 5 planlagte. Bliver lokalplanen godkendt vil en 200 kW ældre vindmølle fra 1989 blive nedtaget.

Området, hvor de 5 vindmøller skal opstilles, er et fladt og åbent landbrugsområde med enkelte gårde og helårshuse. Der er en mindre samling af huse i Sørå, ca. 900 meter nordøst for vindmøllerne. 1,5 km syd for mølleområdet ligger Aså, et større byområde. Mod øst ligger kysten tæt ved med et mindre skovområde og vej imellem. Afstanden fra den østligste mølle til et fuglebeskyttelsesområde er 600 m.

Den sydligste mølle bliver til en andelsmølle, hvor lokal befolkning og borgere i Brønderslev Kommune kan investere i vedvarende energi og på den måde være med til at nedbringe den klimaskadelige drivhusgas, der fremkommer ved forbrænding. Mølleopstillere er forpligtet til at udbyde min. 20 % af projektet til interesserede borgere. De nærmeste naboer i en afstand af 1500 meter kan ekstraordinært købe fra 25 til 5 andele til halvpris.

At opstille vindmøller på land er i dag den billigste måde at producere vedvarende energi på.
Ekstra ordinært bliver der tilbudt 0 timers årlig skyggepåvirkning af alle nabobeboelser inden for 1 km.

Beregningerne på lavfrekvent støj viser, at der en margin på 5-8 dB til støjkravet for stort set alle nabobeboelser. De højeste påvirkninger af lavfrekvent støj ses for nabobeboelserne omkring de fire ældre eksisterende møller i Frederikshavn Kommune, da man ved design af disse møller fra producentens side ikke var lige så fokuseret på at begrænse den lavfrekvente støj.

Der er udført flagermus og fugletællinger og kollisionsberegninger i perioden marts 2015 til april 2016, som konkluderer, at risikoen for kollision er så lavt, at det ikke vil skade bestanden i det internationale naturbeskyttelsesområde.

En undersøgelse fra i år blandt naboer til vindmøller viser, at der opleves gener af forskellig slags ved at være nabo til en vindmølle inden for en afstand af 1000 m. 58 % af de spurgte oplevede i undersøgelsen slet ingen gener. En anden undersøgelse blandt samtlige naboer indenfor 2 km fra alle vindmøller rejst i Danmark i 2002-2011 viste, at 23 % af naboerne havde ændret deres holdning i mere positiv retning et år efter møllerne var kommet i drift. Meningsmålingerne viser, at den primære naboulempe er støj.

Mange udenlandske og danske undersøgelser bekræfter, at der ikke videnskabeligt belæg for at hævde, at vindmøllestøj har direkte negative helbredsmæssige følgevirkninger.

Påstande om det modsatte har medvirket til at igangsætte en helbredsundersøgelse, der ud fra registeroplysninger kan belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar- lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og påvirkning af fødselsvægt.

Det er Kræftens Bekæmpelse, der har forskningsmæssig erfaring med sammenhængen mellem støj og helbredseffekter fra både tidligere og igangværende undersøgelser om trafikstøj. Undersøgelsen forventes fremlagt i starten af 2017. Vindmølleplanerne nord for Aså er i høring frem til 20. januar 2017.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har tidligere arbejdet med at igangsatte vindmølleprojekter ved Ø. Linderup og Nejst2 i Brønderslev Kommune og Østrup i Jammerbugt Kommune. Vi er også fortalere for, at der opsættes kystnære havvindmøller ved Sæby.

Læs mere om projektet og miljørapport her.

Læs Meningsmåling: Færre oplever gener fra vindmøller her.

Læs mere om helbredsundersøgelsen her.

Rapporten ”Vindmøllenaboers opfattelse af genepåvirkninger” kan downloades her.

Et flertal bag energiforliget i 2012 holdt fast ved, at de 350 MW kystnære havvindmøller, som Wattenfall i et udbud har vundet retten til at opstille, skal etableres. I forbindelse med en vækstaftale i 2014 var 100 MW allerede taget ud af aftalen.
Mindre vind ved østkysten end vestkysten betyder, at Sæby i første omgang slipper for kystnære vindmøller og den medfølgende tilvækst af arbejdspladser. Helt som ventet var det de gode vindområder ved vestkysten, der var mest eftertragtede af de 5 områder, der er i spil.
Med Danmarks målsætning om mere vedvarende energi, og en verden der bliver varmere og varmere med flere ekstreme og hyppigere vejrfænomener, som hedebølger, orkaner, nedbør og oversvømmelser, så er det bare et spørgsmål om tid, før det bliver nødvendigt at opstille kystnære vindmøller ved Sæby.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening har fulgt debatten og set, at den følger det samme mønster, som vi kender fra debatten, når møllerne skal opstilles på land. Vi har ikke set tilstrækkelig dokumentation fremlagt af Sæbyborgerne, der godtgører, at møllerne vil bidrage til lavere huspriser og fald i turisme.

Vi vurderer også, at møllerne kommer til at ligge så langt fra kysten, at støj og skygger ikke bliver et problem. Vinden vil i sommerperioden oftest blæse væk fra kysten og boligområderne.
Vi har foreslået, at møllerne bliver så store som muligt og opstillet længst muligt fra land. Vi kan ikke se, hvordan møllerne kan flyttes længere ud end 10 km, eller rykkes mod syd, uden at komme i karambolage med skibstrafik og Natura 2000 område.

En skotsk undersøgelse viser, at vindmøller ikke afskrækker turister. Tværtimod så mener 3 ud af 4 turister, at vindmøller har en neutral eller positiv påvirkning på landskabet. Det er blot én af flere interessante resultater, som med baggrund i skotske forhold for nyligt er offentliggjort i rapporten “Wind Farms and Tourism Trends in Scotland”.

En anden stor skotsk undersøgelse af vindmøllers indflydelse på ejendomspriserne i Skotland viser, at vindmøller ikke har nogen negativ prispåvirkning på vindmøllenaboernes ejendomme. Flere steder endda tværtimod.
De kystnære havvindmøller som Vattenfall vandt i udbud er på 170 MW ved Vesterhav Nord (området ud for Harboøre Tange ved den jyske vestkyst), og 180 MW ved Vesterhav Syd (området ud for Holmsland Klit ved den jyske vestkyst).

Prisen blev på 47,5 øre/kWh, der er betragteligt lavere end forventet. Den lavere pris antages at være et resultat af et mere modent marked med flere leverandører og dermed større konkurrence. Desuden er der sket teknologiudvikling med større mølletyper, som kræver færre fundamenter og mindre installation, der vil medvirke til færre driftsomkostninger.

Når vi taler om vedvarende energi i Danmark er det vindenergi, der kan levere den billigste elproduktion. Landvindmøller er billigst, nu skarpt forfulgt af kystnære havvindmøller, solceller og havvindmølleparker længere til havs.

Læs mere om den skotske undersøgelse om vindmøller og turisme HER.
Læs mere om den skotske undersøgelser om huspriser og vindmølle naboskab HER.