Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Danskernes mad har stor betydning for vores samlede klimabelastning, og selvom mange gerne vil spise mere klimavenligt, har de svært ved at få det gjort.

En analyse fra Madkulturen viser, at tre ud af fire danskere synes, at det er vigtigt, at vores madvaner bliver mere klimavenlige.

På trods af danskernes gode vilje er det i dag de færreste danskere, som spiser klimavenligt, og det er en vigtig barriere mod mere plantebasseret kost, som de nye kostråd anbefaler. Ifølge en analyse fra Klimarådet afviger det simpelthen fra danskernes opfattelse af normalen at spise klimavenligt.

Der er derfor et udtalt behov for at normalisere klimavenlig kost, hvis man vil skubbe på en kostændring hos befolkningen. Studier peger på, at jo oftere danskerne møder klimavenlig kost i deres hverdag, jo mere vil den form for kost blive opfattet som almindelig, og jo lettere vil det generelt være at tage nye kostvaner til sig.

De offentlige køkkener har fagligheden og mulighed for at følge de officielle kostråd. De har mulighed for at tilbyde dagligt et 100 pct. plantebaseret måltid for på den måde at introducere mere plantebaseret mad for mange mennesker.

De offentlige køkkener serverer cirka 650.000 måltider om dagen til en værdi af cirka 4 milliarder kroner om året. Det vil i sig selv være til gavn for klimaet at omlægge disse mange måltider.

Måltiderne serveres i skoler og daginstitutioner med madordning, ældresektoren, kriminalforsorgen, hospitaler og kantiner på statslige, regionale og kommunale arbejdspladser. Cirka halvdelen af de offentlige måltider serveres til børn og ældre, og langt hovedparten af de offentlige måltider serveres i kommunerne.

En hurtig gennemgang af madtilbud i hjemmeplejen i Vendsyssels madtilbud, hvor kommunerne frit kan vælge mellem godkendte leverandører af mad-service, viser en kostplan, hvor der dagligt er 2 forskellige menuer at vælge mellem. Begge muligheder indeholder kød, kød og mere kød med sovs, lidt fisk, det hele toppet med lidt grønt. Uden at analysere det yderligere, lever måltiderne op til det, de fleste danskere normalt spiser, altså ikke særligt bæredygtigt og klimavenligt og tilmed langt fra de nye kostråd.

Med Klimarådets anbefaling bør køkkenerne have frihed inden for rammerne af kostrådene til selv at kunne planlægge deres måltider, som det er bedst for køkkenet og dets gæster. Valgfriheden kan være vigtig, hvis både køkkener og dem, der skal spise maden, skal tage de nye kostvaner til sig. Det er også vigtigt for alle de mange, som allerede spiser plantebaseret mad, frit at kunne vælge kødet fra og stadigvæk have mulighed for et godt og nærende måltid i offentligt regi.

Klimarådets anbefaling adskiller sig fra sidste års ikke så heldige udspil fra regeringen om at indføre to vegetardage om ugen i de statslige kantiner. Regeringen trak forslaget tilbage igen, blandt andet fordi det blev opfattet som tvang.

Det bør være sådan, at alle som spiser mad fra et offentligt køkken får frihed til at vælge et mættende og nærende 100 pct. plantebaseret måltid til både frokost og middag uanset om de er vegetarer, veganere, allergikere eller blot ønsker muligheden for at spise grønnere.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har set nærmere på Brønderslev Kommunes kvalitetsstandard, som er godkendt i Ældreomsorgsudvalget den 14. november 2018. Kvalitetsstandarden beskriver ikke muligheden for klimavenlig- og plantebaseret mad og bør efter vores opfattelse tages op til revision snarest mulig og senest i forbindelse med den kommende DK 2020 klimaplan.

I Hjørring Kommune kan en ældre borger godt få plantebaseret mad, men kun som specialkost af religiøse hensyn, hvilket er helt uacceptabelt.

At få leveret grønnere mad fra den offentlige mad-service og offentlige køkkener har Folketinget også fået fokus på. Den 15. marts besluttede et flertal i Folketinget, at regeringen inden udgangen af 2022 skal undersøge muligheden for, at der i offentlige køkkener kan vælges et 100 pct. plantebaseret måltid.

Klimamad er også godt for sundheden

En mere plantebaseret kost er, udover at være mere klimavenlig, også godt for sundheden og betyder flere leveår. Det viser en beregner, som norske forskere fra University of Bergen har udviklet i forbindelse med et studie, hvor de har undersøgt, hvad tidligere forskning i kostrelaterede sygdomme har fundet frem til.

Den største sundhedseffekt vurderes at komme ved at spise flere bælgfrugter, fuldkorn og nødder og mindre rødt og forarbejdet kød. Yderligere effekter ses ved et øget indtag af frugt, grønt og fisk og en reduktion i forbruget af sukkersødede drikke, æg, hvidt brød og ris.

Selvom gevinsten er størst, jo tidligere i livet man ændrer kosten, er der også ekstra leveår at hente, når man omlægger kosten som ældre. En 80-årig kan ifølge studiet få omtrent tre ekstra leveår, i forhold til hvis vedkommende fortsætter med en typisk vestlig kost.

En rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourcerøkonomi ved Københavns Universitet fra april 2020 viser, at der kunne reddes over 1.000 menneskeliv årligt, og samfundet kunne spare 30.000 helbredsjusterede leveår. Den økonomiske værdi af disse sundhedsgevinster er opgjort til 12,9 mia. kr. årligt, hvoraf cirka 5 procent er sparede i direkte omkostninger i sundhedsvæsenet, mens resten er nogenlunde ligeligt fordelt på værdien af henholdsvis forbedret arbejdsproduktivitet og værdien af øget livskvalitet.

Vi ved det godt – det bliver ikke en sjov fremtid for kommende generationer

Drop tanken om, at vi kan holde stigningen i den globale temperatur på 1,5 grader med global nettoudledning af CO2 i 2050 – det mener vi i Vendsyssel Energi- og Miljøkontor er urealistisk. Nye mål bør være 2 til 2,5 grader og hver ton drivhusgas, som spares her og nu er en klimasejer.

Hvis vi er realistiske, vil vi ende mellem 3 til 3,5 grader og så kræver det stadigvæk meget mere politisk handling fra de store udleder som Kina, Indien og USA. Europæerne og vi danskere, som bidrager med 0,1 pct af drivhusgasserne skal også indstille os til en anden livsstil, hvis vi skal komme i mål med global netto nul i 2050.

Videnskaben er nu fuldstændig sikker på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, fastslår FN’s Klimapanel IPCC i første del af deres sjette hovedrapport.

Den nye IPCC- rapport indeholder ikke noget, vi ikke allerede ved fra videnskabelige undersøgelser og rapporter, som klimpanelet har udsendt siden 1990. I gennem årene er datagrundlaget og modellerne blevet meget bedre og mere præcise og retorikken er blevet skærpet.

Det, vi venter på, er politisk handling ikke flere ord og politiske skåltaler. Det er et faktum, at vi danskere lever på første klasse. Allerede den 26. marts havde vi danskere brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år. Det er nu, vi skal begrænse vores overforbrug. Her ser vi en CO2 afgift og vedvarende energi som vigtige regulerende redskaber, ligesom både landbrug og transport skal bidrage med mere, end tilfældet er i dag.

Vi bliver flere mennesker på jorden, som medvirker til at verdens energiforbrug fortsat, stiger med undtagelse af Corona året 2020. Indholdet af CO2 i atmosfæren stiger også og er nu er oppe på 415 ppm – parts per million. Det vil sige antallet af CO2-molekyler for hver million luftmolekyler. CO2 indholdet er målt på Mauna Loa Observatory, Hawaii.

Der er stadig er uenighed omkring præcist, hvor meget CO2 i atmosfæren, der egentlig er OK i forhold til planternes fotosyntese. Men langt de fleste forskere mener, at et CO2-indhold på 350 ppm ville forhindre global opvarmning.

Rapportens konklusioner er alligevel vigtige, for der er stadig vendelboer og lande, som sætter spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne er menneskeskabte og dermed også spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal forsøge at bremse forandringerne.

I øjeblikket udgør de menneskeskabte udledninger omkring 40 milliarder ton CO2 om året, skriver IPCC.  ifølge IPCC er der et resterende CO2-budget på 500 milliarder ton, hvis vi skal holde fast i 1,5 graders målet.

Ifølge rapporten er temperaturerne steget 1,09 grader siden 1850, og videnskaben ved nu, at 1,07 grader af dem skyldes vores udledning af drivhusgasser.

Derudover siger rapporten også, at mange af de ekstreme vejrhændelser, vi i stigende grad oplever, når vi åbner for fjernsynet og avisen, også skyldes dig og mig og de fleste andre menneskers livsførelse.

For første gang kan FN’s Klimapanel vise, hvordan klimaforandringerne rammer i de forskellige regioner. Her i Nordeuropa skal vi forberede os på både højere temperaturer og et vådere klima med flere ekstreme hændelser som skybrud og oversvømmelser.

Rapporten tænder også for første gang en blinkende rød advarsel lampe ved at fortælle os, hvor galt det rent faktisk kan gå, hvis vi ikke handler.

Hvis udledningerne får lov at forsætte med samme fart som i dag, vil havene ifølge rapporten stige med 1 meter i 2100.

Videnskaben har endnu engang spillet bolden over på verden lederes banehalvdel og det er vigtigt de spiller sammen med virksomheder, investorer og borgere. Den videnskabelige konsensus, der præsenteres i rapporten, sætter pres på landenes ledere for forsat at handle i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-gradsmålsætning med nye 2030 -forpligtelser til FN’s klimakonference (COP26) i Glasgow i Skotland til november.

I mere end 30 år har Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejdet for at begrænse CO2- udledningen ved at fremme vedvarende energi, flere og større vindmøller, mere solenergi samt anvise energibesparelser i danskernes boliger. Vi er blevet ældre og trætheden begynder at mærkes.

Vi påbegyndte vores mission nogle år efter Brundtlandrapporten i 1987 slog fast, at vi skulle halvere vores energiforbrug i løbet af 50 år. Nu er der gået 33 år, og vi bruger stadig ligeså meget energi til opvarmning af danske boliger som dengang. Et voksende arealforbrug er en del af forklaringen.

Når beslutningstagere siger nej til vindmøller og sparet CO2 af hensyn til fugle, men ikke viser den samme omhu, når det drejer sig om nye motorveje og brug af sprøjtegifte.

Når økonomisk vækst indgår i vort sprogs forråd af positivt ladede begreber sammen med andre værdiladede ord som: udvikling, modernisering, fremskridt og frihed – så er det vanskeligt at spare 1 ton CO2 mere.

Vi har efter bedste evne forsøgt at påvirke beslutningstagerne og selv prøvet at efterleve det vi alle godt ved – flyv mindre, kør mindre i bil, spis mindre kød og i det hele taget forbrug mindre.

Om 3 uger har politikkerne glemt rapporten og har i stedet fokus på andre ting. Så vi bliver her nok lidt endnu!