Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Sidste sommer besluttede politikere i Hjørring kommune, at planlægningen for udskiftning af otte ældre vindmøller med nye større og langt mere effektive vindmøller ved Hjortnæs kunne forsætte.

Debatten i byrådet var dengang intens og flere byrådsmedlemmer lod tvivlen komme projektet til gode, fordi de først ønskede at tage stilling på et oplyst grundlag, når der foreligger en miljøvurdering af projektet.

Nu foreligger den længe ventede miljøkonsekvensrapport (VVM), som projektudviklerne har udarbejdet efter gældende lov og efter anvisning fra Hjørring Kommune, om hvad der skulle undersøges og hvor omfattende og detaljerede oplysninger skulle være.

At møllemodstanderne angriber miljøkonsekvensrapporten for at være en gang ”sjusket bestillingsarbejde” er ikke overraskende. Skulle det være tilfældet skal ansvaret placeres hos Hjørring kommunes egne embedsmænd.

Rapporten konkluderer, at konsekvenserne ved at udskifte de otte gamle vindmøller med otte nye vindmøller har både negative, som positive miljøkonsekvenser. I den forbindelse skal vi huske, at der i dag allerede står en vindmøllepark, der allerede påvirker landskab, naboer og natur. Samstemmende har de fleste indlæg i debatten også sagt, at de nuværende vindmøller ikke er generende.

Vindmøllerne ved Hjortnæs er placeret 2,7 km fra Børglum Kloster og opstillet cirka 1,4 km nordvest for Stenum, godt 2,1 km øst for Vrensted og ca. 2,2 km syd for byen Børglum.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har læst et utal af VVM-rapporter. Denne rapports gener for naboerne ligger væsentlig under, hvad vi har set ved mange andre projekter.

Desuden opfylder Hjortnæs Møllelaugs ansøgning, Hjørring kommunes retningslinjer og principper for planlægning af vindmølleparker. Her fremgår det at udbygning af eksisterende vindmølleparker med nyere vindmøller og lokalt forankret ejerskab foretrækkes. Desuden bliver der i forbindelse med udskiftningsprojektet oprettet en fond, der tilfører 400.000 kr. årligt til lokalsamfundet. Et tiltag, som byrådsmedlemmerne helt sikkert påskønner.

Det fremgår blandt andet følgende af miljøkonsekvensrapporten:

Vindmølleplaceringen ved Hjortnæs har bedre vindforhold end ved en mere østlig placering i Hjørring Kommune. Det flade landskab og vindmøllernes størrelse medvirker til en større el-produktion til gavn for klima, økonomi og en grønnere kommune.

Forøgelsen af det nuværende støjniveau vil være begrænset og for de fleste beboelser vil der fortsat være en god marken til det lovpligtige krav. Ved lavfrekvent støj er margen 4-6 dB(A). Muligheden for at sætte endnu større vindmøller op, kunne sagtens anvendes.

De nærmeste byer, Stenum, Børglum og Vrensted og beboelser syd for møllerne vil ikke opleve skyggekast. Det samme gælder alle beboelser i en afstand af 1 km, fordi de ny vindmøller får installeret skyggestop.

Ingen af områdets kirker vil blive påvirket i væsentlig grad. Aalborg Stift og Den Kongelige Bygningsinspektør har skriftligt meddelt, at de højere vindmøller vil påvirke indsigten og udsynet, men ikke i et niveau, som gør at stiftet vil modarbejde opstillingen.

Dog afvejer Den kongelige Bygningsinspektør i en supplerende udtalelse klima og kulturarv op mod hinanden og helt naturlig vejer kulturarv mere i vægtskålen hos bygningsinspektøren end klima. Bygningsinspektøren og en bror til Børglum Klosters ejer er eksterne konsulenter for Aalborg Stift. Her er tanken nærliggende, “den ene tjeneste er den anden værd.”

Bygningsinspektøren ender med at opfordre Hjørring Kommune til at finde et andet sted til de nye vindmøller. Det gør han uden at forholde sig til, at der allerede står vindmøller i forvejen. Da hans baggrund er restaureringsarkitekt, er hans arbejdsområde og faglige kompetence primært arkitektonisk og æstetisk vurdering af fredede ejendomme og landets kirker, skal hans landskabelige vurdering tages med ”et stort gran salt.”

Miljøkonsekvensrapportens samlede vurdering er, at vindmøllerne ikke er i konflikt med en tinglyst fredning og et udpeget værdifuldt kulturmiljø omkring klostret. Visualiseringerne, synlighedsanalyserne, støj- og skyggeberegningerne giver således ikke anledning til at tro, at større vindmøller ved Hjortnæs vil ødelægge oplevelsen og påvirke attraktiviteten af Børglum Kloster.

Endvidere fremgår det af rapporten, at der er tale om et landskab, der kan “bære” den ønskede størrelse vindmølle.

I byerne Vrensted, Stenum og Børglum vil bevoksning og bygninger i mange tilfælde skærme for vindmøllerne, så kun ganske få indbyggere vil opleve en væsentlig visuel påvirkning, en påvirkning de måske allerede har i dag. Visualiseringerne underbygger dette.

Alle naboer inden for 1 km får ret til at sælge sin bolig til projektet. De nuværende naboer har stort set alle købt deres hus i den 20-årige periode, hvor der har været vindmøller og haft gavn af, at huspriserne eventuelt påvirkes af vindmøller. At de blev nabo til vindmøller, påvirkede ikke deres valg af bolig.

De nye vindmøller vurderes ikke at få betydende negative effekter for områdets yngle- og rastefugle, blandt andet fordi de allerede har tilpasset sig til tilstedeværelsen af vindmøller i området. I de tyve år med vindmøller ved Hjortnæs er der indrapporteret kaldende engsnarre tre gange. Når den lokale biolog kan høre kaldelydende, så kan engsnarren sikkert også.

Det samme forventes at være gældende for områdets flagermus, der dog kan være mere udsat for kollision, når de er på insektjagt i området på grund af vingespidsens større rotationshastighed, fordi mange insekter bruger vindmølletårnene til ophold.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er enig med miljøkonsekvensrapportens konklusion, at vindmøllerne ikke vil få yderlige konsekvenser for naboer, landskab og natur, der i sig selv gør, at vindmølleparken ikke bør opstilles, når der samtidig er store miljø- og klimamæssige fordele.

Derfor er vi heller ikke enig med byrådsmedlem i Brønderslev Kommune Peter H.S. Kristensen, der i et læserbrev i Nordjyske skriver, at man ikke skal sætte ”ræven til at vogte høns” med henvisning til miljøkonsekvensrapporten, som han mener ikke er sober og objektiv, hvilket krænker hans demokratiske sindelag, fordi han mener at man ikke kan være ansøger og samtidig sandhedsvidne. At det er lovgivningen der foreskriver miljøkonsekvensrapporten udarbejdelse og indhold tager byrådsmedlemmet ikke notits af.

Forud for behandlingen i byrådet sidste år var der afholdt en foroffentlig-høring og et borgermøde. Kommunen modtog 118 positive høringssvar og 111 var imod. 300 engagerede borgere deltog i borgermødet, også her var der et lille flertal der var positive stemt, målt efter klapsalverne.

Før vindmølleprojektet kan gennemføres, skal Hjørring Kommune udarbejde en lokalplan, et tillæg til kommuneplanen og en miljøvurdering af planerne. Derefter skal forslaget i høring før byrådets endelige behandling – nu på et veloplyst beslutningsgrundlag – så samfundsudviklingen kan fortsætte på en bæredygtig måde med en afbalanceret respekt for menneskers livsvilkår og landbrugsområdets dyre- og planteliv.

Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af landinspektørfirmaet LE34 på vegne af Hjortnæs møllelaug med faglig assistance fra biolog Jan Drachmann og EMD International A/S. Rapporten med visualisering, skygge- og støjberegning og naturbilag kan læses på møllelaugets hjemmeside.

Mange mennesker har undret sig over at danske vindmøller står stille, selvom det blæser en halv pelikan.

Det gør danske vindmøller blandt andet af hensyn til flaskehalse i det tyske elnet og indpasning af tysk vedvarende energiproduktion.

Vindmøllerne står også stille, fordi vindmøller kan byde ind på det såkaldte marked for specialregulering. Her konkurrer vindmøller på lige fod med elkedler og kraftværker om at sælge fleksibilitet til el-systemet.

Energinet anvender i dag specialregulering til blandt andet at nedregulere dansk elproduktion eller øge forbrug, herunder vind, både som følge af begrænsninger i det tyske elnet og midlertidige begrænsninger i det danske elnet.

Vindenergi rummer et enormt potentiale i forhold til at reducere CO2-udledningerne. Derfor er det heller ikke en effektiv eller ønskelig langsigtet løsning, at danske vindmøller betales for at stå stille, skriver Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i et svar i Folketinget.

I den forbindelse har Energinet oplyst, at ud af en samlet vindproduktion i Danmark i 2019 på ca. 16,1 TWh blev 0,4 TWh frivilligt nedreguleret. Det svarer til ca. 2,75 pct. af den samlede vindproduktion og ca. 1,3 pct. af det samlede danske elforbrug.

Som det fremgår er det nødvendigt at nedregulere vindmøller, som følge af begrænsninger i elnettet, men det er regeringens ambition, skriver Dan Jørgensen, at udvikle el-systemet, så det kan udnytte vindenergien bedre, end vi gør i dag. 

På det korte sigte vil udlandsforbindelser som Viking Link til Storbritannien og Vestkystforbindelsen til Tyskland hjælpe. På længere sigt skal vi have udviklet de Power to X teknologier, der gør det muligt at lagre strømmen til andet eller senere brug.

Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, der omdanner el til flydende eller gasholdige brændsler. På den måde kan PtX medvirke til at skabe balance i et energisystem, der er baseret på vind og sol.

PtX starter altid med, at grøn strøm konverteres via elektrolyse til brint. For at konvertere brint til andre brændstoffer, som syntetisk metan, der kan bruges direkte i naturgasnettet eller metanol og lignende, kræves der tilføres af kulstof, oftest i form af CO2. Her er det oplagt i første omgang, at udnytte den mængde CO2, som kraftværkerne eller som biogasanlæggene i dag udleder til atmosfæren, for at kunne opgradere biogas til naturgaskvalitet.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ønsker vi afsat flere midler til forskning og udvikling af PtX, fordi vi mener PtX bliver et afgørende element i omstillingen væk fra fossile brændsler på længere sigt. Endvidere mener vi, en politik der fremmer efterspørgsel efter elbiler og varmepumper i fjernvarmen, sammen med flere vindmøller til havs og på land vil hjælpe udviklingen mod et CO2 – neutralt Danmark på rette vej.

I Energinets strategi, ” PTX I DANMARK FØR 2030”, er PtX også fremhævet som et potentiale, der er særligt vigtigt at forløse. Sidste år har en række PtX-projekter i Danmark og udlandet da også begyndt at sætte skub i udviklingen.

Det er også Hirtshals Havnefonds intention, at vindmøllerne på Hirtshals Havn skal købes af nye virksomheder på havnen, som arbejder med at udvikle PtX teknologien.

Læs hele ministerens svar her: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/kef/spm/205/svar/1632653/2147894.pdf

Læs Energinets analyse Potentiale for PtX i Danmark på kortere sigt i et systemperspektiv her: https://energinet.dk/Analyse-og-Forskning/Analyser/RS-Analyse-April-2019-PtX-i-Danmark-foer-2030

Ændring af VE-loven giver naboer til vindmøller penge i hånden i stedet for retten til at blive medejer af vindmøllerne. Vindmølleopstiller, der vinder retten til pristillæg skal også indbetale penge til kommunen i stedet for, at der oprettes lokale fonde i nærområdet. Det mener Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en uheldig udvikling.

Landvindmøller er den billigste måde at producere CO2-neutral elektricitet. I dag dækker vindmøller årligt næsten halvdelen af den producerede el i de danske stikkontakter. Hovedparten kommer fra vindmøller opstillet på land.

Fremtidige vindmøller på land bliver lige om lidt opstillet uden tilskud. Derfor er det også samfundsøkonomisk fornuftigt at opstille vindmøller på land – men der er et problem! Vindmøllerne skal opstilles i områder, hvor der bor mennesker og nogle af dem tænker ikke på almenvældet og klimaet, men kun på sig selv, når de siger ”not in my backyard.”

Vindmøller er godt for klimaet. Derfor er de fleste danskere også positive over for vindmøller på land. Tilbage i 80’erne og 90’erne var det borgere i lokalområdet, der rejse vindmøllerne og dannede vindmøllelaug. I 2001 var der 1000 vindmøllelaug i Danmark. Efterhånden som vindmøllerne blev større og dyrere var det umuligt for enkeltpersoner at rejse nok penge. Derfor overtog projektudviklere og energiselskaber opgaven.

Med det formål at fremme udbygningen af vindmøller og sikre en hvis form for lokalt ejerskab trådte køberetsordningen i kraft i 2009 sammen med grøn ordning, værditabsordningen og garantifonden.
Kredsen bag energiaftalen fra 2018 har i november sidste år aftalt en række ændringer til VE-loven baseret på en række analyser. De nye regler skal være med til at tilgodese og lukke munden på negative naboer til blandt andet vindmøller. Lovgivningen, med tilhørende bekendtgørelse, forventes vedtaget i Folketinget i første halvår af 2020 og gælde for projekter, der udbydes fra 2020.

Ændringer betyder, at køberetsordningen ophører. I stedet bliver der indført en bonusordning, der betyder, at boliger i en afstand fra 4 til 8 gange vindmøllehøjden modtager en skattefri årlig bonus på gennemsnitligt 5.000 kr.
Værditabsordningen fortsætter som i dag med den fornuftige nye mulighed, at ejere indenfor 6 gange vindmøllehøjden kan gøre brug af en option på at sælge ejendommen inden for det første år. Det kræver dog, at ejeren har opnået værditab via værditabsordningen på mere end 1 procent af beboelsesejendommens værdi.

Endelig vender Grøn pulje, der blev nedlagt i 2018 tilbage. I lovforslaget fremgår det, at vindmølleprojekter skal indbetale 88.000 kr. pr. MW vindmølleeffekt til den kommune vindmøllerne er opstillet i. Beløbet blev i klimaaftale af 22. juni 2020 efterfølgende hævet til 125.000 kr. Kommunen indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag.

Energistyrelsens analyseforudsætninger fra 2019 antager, at der på land kan opstilles 226 MW i gennemsnit per år i perioden 2020-2030, det svarer nogenlunde til den historiske udbygning.

I starten af 2019 var der ca. 4.200 landmøller i Danmark, hvor 70 pct. af vindmøllerne er 20 år eller ældre. Det betyder, at der forventes en betydelig nedtagning af gamle møller, især i perioden 2023-2029.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er af den opfattelse, at de beskrevne ændringer i VE-loven er noget makværk. I stedet for at afskaffe køberetsordningen burde politikerne på Christiansborg forbedre ordningen, så det blev interessant for flere danskere at blive medejere af vindmøller.

Energistyrelsen har udarbejdet en analyse, hvor det fremgår, at det ikke er de nærmeste naboer indenfor 4,5 km området, der køber andele, men mest borger der er bosat i kommunen med en længere afstand til vindmølleprojektet. Det fremgår også af analysen, at produktudviklerne fra energiselskaber i flere tilfælde fordyrer projekterne og på anden vis modarbejder, at der sælges andele og oprettes vindmøllelaug, fordi de selv vil eje vindmøllerne.
I stedet for den tåbelige skattefri bonusordning burde naboerne tilbydes gratis medejerskab af projektet med mindst 2 andele, samt øget ret til at købe flere andele til kostpris og forbedrede skattefordele. Der betales heller ikke bonuspenge til naboer der bor tæt på store svinefarme, højspændingsmaste og motorveje. I stedet kunne værditabsordningen forbedres så taksationsmyndigheden tildelte større erstatninger, hvis der er behov for det.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening så vi gerne, at køberetsordningen fortsatte og 20 pct.- reglen blev hævet, så alle interesserede kunne blive medejere.
Reglen om udbud af ejerandelene gælder først og fremmest dem, som ifølge folkeregistret har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet og derudover de øvrige borgere i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles. Køberetsordningen burde være udvidet til også at gælde alle borgere i nabokommuner fordi vindmøller oftest opstilles tæt på kommunegrænsen.

Nu bliver køberetsordningen nedlagt og erstattet af en bonusordning, samt en grøn ordning.
Efterspørgslen på andele i vindmølleprojektet på Hirtshals Havn var en kæmpe succes med en efterspørgsel der var dobbelt så stor end de udbudte andele. Vendelboerne vil gerne tage ansvar for flere vindmøller og lokalt ejerskab.

Kilde: Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2019, offentliggjort d. 18. september.

Læs her Notat om køberetsordningen

Seneste nyt 29.05.2020.

Folketinget har endelig vedtaget lovforslag L114. Vedtagelsen betyder, at naboer til vindmøller bl.a. også har ret til muligheden for at sælge deres ejendom til opstillere af vedvarende energianlæg samt at modtage en årlig VE-bonus. Endvidere genindføres den kommunale grønne pulje og køberetsordningen afskaffes.

Se lovforslagets behandling fra start til slut her