Vendsyssel Energi- og Miljøforening

I hu og hast skal over 20 millioner kr. bruges af kommunerne i Vendsyssel.

EU Kommissionens 10 år gamle statsstøttegodkendelse udløber 21. februar 2018. Dermed skal tilsagn om tilskud efter den grønne ordning være opnået senest den 20. februar 2018. Ellers er pengene tabt.

Det er helt urimeligt at penge, der er overført, fordi der er opstillet vindmøller i kommunen og overført til en udbetalingsramme vil være tabt fordi Energinet.dk ikke kan nå at sagsbehandle eller afviser ansøgninger, der ikke lige ligger inden for Den Grønne Ordnings afgrænsninger.

Når der opstilles vindmøller i kommunerne, får de ret til tilskud til projekter, der fremmer kulturelle og informative aktiviteter med henblik på at fremme accepten af vedvarende energi via Grøn Ordning. Tilskuddet udgør 88.000 kr. pr. MW opstillet vindmølle. Penge betales af el-forbrugerne over elregningen.

Når foreninger søger kommunen om projekter accepterer de på den måde kommunens vindmølleplanlægning og får lidt kompensation for vindmøllernes indvirkning på lokalområdet.

Energinet.dk, der administrerer ordningen, forudser en lang sagsbehandlingstid på grund af, at kommunerne i al hast indsender ansøgninger i henhold til afsatte beløb hos Energinet.dk – det giver panik før lukketid.

Energinet.dk anbefaler, at kommunerne indsender ansøgninger inden den 30. september 2017. Det kan nemlig ikke garanteres, at ansøgninger modtaget efter denne dato, vil kunne nå at blive sagsbehandlet inden den 21. februar 2018.

I Hjørring Kommune besluttede byrådet på deres møde den 30. august et nyt tildelingsprincip for Grøn Ordning med henblik på, at pengene i højere grad prioriteres til lokalområdet. Nu skal der i al hast findes projekter til 5 mio. kroner med ansøgningsfrist den 17. oktober 2017.

I Brønderslev Kommune blev der i alt hast en ansøgningsrunde med deadlline den 4. september. Det vil helt sikkert give dårligere projekter, når de i sidste øjeblik skal opfindes og arrangeres. Kommunen har endvidere besluttet at de ca. 1,5 mio. kroner, som udløses, når vindmøllerne ved Skovengen i Aså er opstillet, skal tilfalde forbedringer omkring Aså Havn, eksempelvis en ny mole.

Jammerbugt Kommune har skrevet til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg. Kommunen skriver, at det er kritisabelt, at Grøn Ordning udfases med så kort frist, der gør at ansøgninger skal være Energinet i hænde senest 30. september.”Den korte tidsfrist giver projektejerne ringe muligheder for at projektere og at finde den nødvendige medfinansiering, hvilket i sidste ende vil betyde, at gode projekter som bidrager til den lokale udvikling ikke kan realiseres”.

Konkret har Jammerbugt Kommune 2 vindmølle projekter, Thorup-Sletten og Nr. Økse i godkendelsesproces.

EU Kommissionen fastslog allerede i 2009, at engangsbeløbet til Grøn Ordning er statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1. De mener, at ordningen giver vindmøllevirksomhederne en fordel.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at det er urimeligt, at penge, der allerede er bevilliget kommunerne, skal bortfalde, hvis de ikke er ansøgt inden den 21. februar minus lang behandlingstid i Energinet. dk. I stedet burde restbeløbet overføres til kommuner, så de efterfølgende kan administrerer midlerne efter de regler, som kommunalbestyrelserne har vedtaget.

Det undrer os også, at lukning af ordningen ikke er udmeldt i god tid, når det siden 2009 har været kendt, at ordningen er i strid med EF-traktaten.

Vi har selv søgt ordningen og opdaget, hvor besværlig ansøgningsprocessen er hos Energinet.dk. Vi har i årenes løb set mange gode projekter blevet bevilliget til gavn for, natur og energibesparende tiltag, samt foreningslivet i de lokalområder, hvor vindmøllerne står.

 

Flere hundrede mennesker deltog i indvielsesfesten i Østerild, da det nationale testcenter for store vindmøller fremviste det nye besøgscenter. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt klippede snoren. Vendsyssel Energi- og Miljøforening var med og kippede med flaget for vindenergi – en dansk succeshistorie.

Med det nye drifts- og besøgscenter bliver der bedre kontor- og mødefaciliteter for dem der arbejder på centret. Derudover vil de 30.000 gæster, der årligt besøger testcentret få et indblik i vindenergiens betydning i dansk og global energiforsyning.

Den nye bygning er tegnet af Cubo Arkitekter fra Aarhus. Bygningen er beklædt med glasfiber et materiale som også bruges til vindmøllevinger. Bygningen på 600 m2 er placeret på 48 søjler, som hæver den ca. en meter over den våde skovbund, hvilket giver den et luftigt udseende, som passer godt til placeringen mellem plantagens træer. Fra udstillingsrummet er der en flot vinduesudsigt til testmøllerne.

Thisted Kommune har været med til at finansiere de 15 mio. som besøgscentret ved Østerild har kostet. Med åbningen fortsætter ”Den Grønne Tråd,” som er en kommunal klimafortælling, der allerede inkluderer klima- og energioplevelser af flere forskellige slags, bl.a.: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, test af bølgekraftanlæg i Hanstholm og geotermisk fjernvarme i Thisted.

Det er ikke særligt cool at have et oliefyr i dag. Derfor ser vi også mange boligejere, der udskifter oliefyret godt hjulpet af lovgivning og kampagner i kommunerne.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi mange år hjulpet boligejere med at udskifte oliefyret. På længere sigt ser vi fremtidens boligopvarmning kun være baseret på fjernvarme og varmepumper.

Der er ifølge Danmarks Statistik 13.677 oliefyr placeret i stuehuse og parcelhuse i Vendsyssel. På landsplan er det 217.360. Siden 2011 er der blevet skrottet 5.247 oliefyr i Vendsyssel.

Fortsætter den omstilling med samme hastighed, vil det sidste oliefyr være fjernet i 2040 i Vendsyssel. Det kræver dog lidt mere aktion end nu på Læsø.

Erfaringer viser, at 40 til 50 % af oliefyrene ikke står for hovedopvarmningen af boligen i dag. Mange boligejere på landet, der opvarmer deres bolig med brænde, har fortsat oliefyret stående som backup til brug ved eksempelvis ferie. Samtidig glemmer en del boligejere at opdatere deres BBR oplysninger løbende.

Ifølge Energi- og Olieforums energistatistik er der kun blev leveret fyringsolie til cirka 79.000 private boliger i 2016 og tallet falder år for år.

I stedet for oliefyrene vælger boligejerne fjernvarme, naturgas og varmepumper som ny opvarmningskilde, både af hensyn til økonomi og miljø. Står oliefyret i et område, der er udlagt til fjernvarme eller naturgas, kan det gamle oliefyr ikke erstattes med et nyt.

Boreprojektet efter olie og gas på Lolland-Falster sættes nu på pause.

Det hollandske selskab Nail Ressources må først afvente Energistyrelsens undersøgelse af, om der fremover kan gives tilladelser til boringer på dansk grund, uden der søges om tilladelse til at bruge frakturering.
Det oplyste energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt på et samrådsmøde forleden.

Derudover er Lolland og Guldborgsund kommuner endelig inviteret til møde med Energistyrelsen om planerne. Det giver naturligvis masser af utryghed på Sydhavsøerne, når Energistyrelsen informationsniveau om efterforskningstilladelser mildt sagt ikke er eksisterende.
Se samrådsmødet i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget HER:

Folketingets energiudvalg skal på næste møde behandle en åben dør tilladelse til det hollandske selskab, Nail Resources Denmark. Tilladelsen gælder efterforskning og udvinding af gas, olie og geotermisk varme i undergrunden på Lolland-Falster. Tilladelsen gælder ikke skifergas, hvor der i øjeblikket er et midlertidigt stop. Behandlingen af tilladelsen er blevet udskudt 2 gange.

Tilladelserne giver også mulighed for frakturering både i efterforskningsfasen og ved en eventuelt senere indvinding. Ved reservoirtyper som sandstenslag og kalkstenslag kan det ikke udelukkes, at der bliver behov for frakturering. Det er der en række eksempler på, både fra Nordsøen og fra en række olie-, gas- og geotermiprojekter på land i Europa.

Den forventede tilladelse har skabt meget bekymring på Lolland-Falster, hvor borgergrupper er begyndt at organisere modstanden.

Det har fået Lolland og Guldborgsund kommuner til at skrive til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg i forbindelse med at udvalget skal behandle tilladelsen til den hollandske virksomhed.

Tilbage i maj 2016 anmodede Energistyrelsen om en udtagelse fra de 2 kommuner. Den fremsendte høringsskrivelse var kort, med oplysning om, at der var modtaget en ansøgning om efterforskning og udvinding af kulbrinter i henhold til Åben dør proceduren. Det fremgik ikke af skrivelsen, hvad projektet handlede om eller noget om de forventede undersøgelsesmetoder.

Med brevene opfordrer de 2 kommuner udvalget til, at der gennemføres en grundig høring af og i de to berørte kommuner, inden beslutningen endelig tages og tilladelsen gives.

Ifølge bestemmelserne i undergrundsloven er det ministeren, der udsteder nye tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden, når redegørelsen er forelagt udvalget. Det har han tænkt sig at gøre, har han meddelt udvalget.

De 2 kommuner oplyser i henvendelsen, at de arbejder målrettet med omstilling til grøn og vedvarende energi. De kan ikke se at olie- og gasudvinding har plads i deres kommende fremtid, og de er dybt bekymrende over den potentielle risiko for drikkevand, landbrugsjord og naturværdier, som særligt frakturering (fracking) vil udgøre, hvis der findes et potentiale.

Kommunerne henviser til erfaringerne fra Dybvad, der viste tydeligt, at indvinding af olie og gas på land kræver en grundig involvering af lokalområderne, hvis det ikke skal blive til genstand for konflikt. Derfor bør der som minimum afholdes en foroffentlighedsfase før den endelige tilladelse gives. Desværre ser det ud til, at Energistyrelsen, samt et flertal i folketinget ikke har lært af erfaringerne fra Vendsyssel.

Derfor siger kommunerne på Lolland – Falster også i deres henvendelse: ”Så længe vi ikke har konkret viden om den påtænkte koncession, må vi naturligvis sige nej til et projekt med så langsigtede og vidtrækkende konsekvenser.”

Der bliver holdt åbent samråd den 17. august kl. 13 med Energi-, forsynings- og klimaministeren, om fordeling af myndighedsansvaret mellem stat og kommune vedrørende efterforskning og indvinding af olie og gas på Lolland-Falster og om de to kommuners muligheder for at sige nej hertil. Behandling af tilladelse i udvalget er blevet udskudt 2 gange.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er af den opfattelse, at der skal siges nej til efterforskning af olie og gas samt brug af frakturering. Tilladelsen skal kun gælde efterforskning af geotermisk varme og det skal ske i samarbejde med kommunerne og lokale fjernvarmeselskaber.

Vi mener det er uheldigt, hvis ministeren binder Folketinget op på en aftale, der giver et selskab monopollignende rettighederne til efterforskning af geotermi de næste 6 år på Lolland Falster uden om lokale fjernvarmeselskaber.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejder for, at Åben Dør – ordningen nedlægges. Når der er FNs målsætning om begrænsning af udledning af klimagasser til en mængde, der sikrer, at verdenssamfundet kan begrænse temperaturstigningen til 2 grader eller derunder, så giver det ikke nogen mening at fortsætte efterforskning på land efter olie og gas.
Ifølge klimaforskerne bør 80 procent af alle kul, olie og gas forekomster, der allerede er fundet i verden forblive i undergrunden.

Åben dør-proceduren giver energiselskaberne mulighed for løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas. Ordningen omfatter hele det danske landområde, de indre farvande og lidt af Nordsøen.

Se bilag til mødet HER

Følg sydhavsøernes kamp HER