Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Danmarks Borgerting diskuterer forskellige klimadilemmaer.

Seneste nyt 08. maj 2022

Klimaborgertinget mødtes den 30. april 2022, til sit afsluttende seminar med Klima,- Energi- og Forsyningsudvalget på Christiansborg.

Klimaborgertingets anden samling med 99 danskere kom i fællesskab frem til 73 konkrete anbefalinger til at løse klimakrisen. Borgertinget afleverede sine endelige anbefalinger i 10. februar 2022, og nu har ministerierne gennemgået forslagene og vurderet, om de vil blive omsat til politik.

Ud af de 73 forslag fra klimaborgertinget vurderer ministerierne, at 48 forslag vil blive »inddraget i implementeringen af regeringens politik. Otte vil måske blive en del af kommende udspil, og 18 bliver vurderet irrelevante i kommende udspil.

Emnerne i anden samling blev udvalgt af Borgertinget selv, men har et vist overlap med anbefalingerne fra første samling. Dette skyldes Borgertinget ønskede at gentage og understrege nogle af deres pointer og et ønske om at supplere med flere anbefalinger under de forskellige emner. Rapporten for anden samling supplerer altså rapporten fra første samling.

96 pct. af deltagerne i anden samling mener at økonomiske argumenter ikke må bremse de nødvendige handlinger. Klimakrisen skal behandles på samme resolutte måde som Coronakrisen. Alle Borgertingets forslag bliver fundet ved afstemning. En høj score fik ønsket om CO2-afgift på tværs af alle erhverv på produktion af varer i Danmark. CO2 -afgiften skal fungere i sammenhæng med en produktafgift for importerede varer.

Nu er Borgertinget afsluttet sit arbejde og spørgsmålet er om de mange anbefalinger vil blive brugt til noget politisk. Det må fremtiden vise.

Klima- og Omstillingsrådet har allerede i 2020 i en analyse ”Klima, borgerting og demokrati: hvad siger forskningen?” anbefalet, at klimaborgertinget udstyres med et stærkere, dagsordenssættende mandat. Det betyder blandt andet, at centrale anbefalinger fra borgertinget bør sættes til debat i folketingssalen, og at Folketingets klimaudvalg bør have pligt til at indgå i dialog med Borgertinget og offentligheden om, hvordan der kan arbejdes videre med anbefalingerne.

Klimaborgertinget blev nedsat som led i klimaloven i 2019. Borgertinget er et forsøg på mere folkelig inddragelse i udvikling af konkret politik og på nytænkning af den demokratiske beslutningsproces. De 99 borgere er repræsentative, hvad angår køn, alder, uddannelsesniveau og geografi.

Første samling

Den 29. april 2021 afleverede Klimaborgertinget efter 5 måneders arbejde 117 anbefalinger, som blev fremlagt for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og ministeren. Hovedpunkterne i Borgertingets præsentation kan ses her og udsendelsen den 5. september 2021 kan ses på Folketingets TV-kanal.

De 117 anbefalinger er fordelt på emnerne folkeoplysning, inddragelse og adfærd, finansiering og afgifter, landbrug, areal og ressourcer, transport, samt teknik i landskabet.

I Borgertingets rapport kan afstemningsresultaterne for hver af de 117 anbefalinger følges.

Rapporten afspejler, hvad en tilfældigt udtrukket dansk mini-befolkning synes, at der skal ske, når den på et vel informeret grundlag har fået mulighed for selv at udarbejde sit indspil til klimapolitikken.

Et meget stort flertal af Klimaborgertinget ønsker, at politikerne er mere handlefaste og tør handle på bekostning af vælgertal. Der skal lyttes mere til eksperter, siger de – specielt upartiske – og der bør presses mere på for at få gennemført nødvendige tiltag. Der skal handles NU! Det er vigtigere at lytte til eksperter, fremgår det af rapporten – for eksempel Klimarådet – end til lægmanden og på sin vis, også Borgertinget.

Endvidere blev der peget på at der kunne oprettes lokale klimaborgerting i hver af landets kommuner til at understøtte den lokale agenda og debat, samt at der skal satses på mere folkeoplysning.

Kan klimaborgerting være en del af løsningen?

Kirstine Bukhave og Morten Friis, institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, har den 31. maj afleveret kandidatspeciale om det danske klimaborgerting.

Specialet tager udgangspunkt i krydsfeltet mellem to af verdens største udfordringer lige nu.

På den ene side truer klimakrisen. En verdensomspændende krise, hvis omfang det næppe er til at fatte helt, og som vi ifølge samtlige forskere og eksperter på området, globalt set er nødt til at håndtere – hellere i går end i dag.

På den anden side er det vestlige demokrati under pres. Befolkningerne, herunder den danske, er ikke længere tilfredse med den måde dagsordener udvikles og politiske beslutninger træffes. Tilliden til de politiske institutioner er ikke længere så stærk som den tidligere var. Vi står altså overfor en klimakrise, som er afhængig af individuel såvel som kollektiv handlekraft, samtidig med at selvsamme handlekraft vakler under vægten af de demokratiske udfordringer.

Seneste opdatering 09. december 2020

Borgertinget består af 99 danske borgere. Blandt dem 11 borgere fra Nordjylland. Borgertinget skal over de næste to år debattere borgernære dilemmaer og løsninger, der er forbundet med klimaudfordringerne.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at et klimaborgerting kan blive en vigtig brik i den grønne omstilling, blandt andet fordi borgertinget kan medvirke til at skabe folkelig legitimitet og social afvejning for nye nødvendige klima beslutninger, der ellers ville være politisk risikable og i værste konsekvens kunne bringe os ud i en situation med gule veste i gaderne, som vi så i Frankrig.

Kriterier for succes for borgertinget er, at forslagene efterfølgende vinder gehør hos politikkerne. Faren ligger eksempelvis gemt i, at klimaminister Dan Jørgensen ikke er forpligtet sig til at bruge klimatingets anbefalinger – så falder det hele til jorden, som et stort flop.

Spændende og interessant bliver det at følge med i borgertingets arbejde. Der er mulighed for at læse med på de klimadilemmaer, som borgertinget har diskuteret og andet relevant materiale, når der på et tidspunkt kommer gang i det vigtige arbejde her.

At vi mødes og debatterer med hinanden har altid været et vigtigt element i den demokratiske proces. I de seneste årtier har et nyt begreb deliberation vundet indpas, som en måde at udvikle demokratiet på.

De 99 medlemmer af borgertinget vælges ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. Det bliver Danmarks Statistik, der foretager udvælgelsen, som skal sikre tilnærmelsesvis repræsentativitet mellem borgertingets medlemmer og befolkningen som helhed.

Borgertinget får til opgave at debattere borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne.

Forud for diskussionerne indkaldes udvalgte eksperter, som skal forsøge at klæde medlemmerne fagligt på, så diskussionerne kan foregå på et oplyst grundlag. Efterfølgende skal borgertinget fremlægge sine konklusioner og anbefalinger for klima-, energi- og forsyningsministeren samt Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

På grund af COVID-19 situationen er borgertingets første 3 fysiske samlinger blevet aflyst. I stedet bliver det et virtuelt forsamlingshus, når Klimaborgertingets 99 repræsentativt udvalgte medlemmer sammen med eksperter og moderatorer for første gang mødes lørdag d. 24. oktober og søndag d. 25. oktober

På første samling diskuterede medlemmerne af Borgertinget blandt andet, hvordan man sikrer lokal opbakning til at udbygge vedvarende energiprojekter i landskabet, hvordan reduktioner i landbruget og omlægning af transporten skal ske, samt hvordan man kan indrette en afgift på drivhusgasser bedst og mest social retfærdigt.

Blandt de mange oplægsholdere var blandt andet:

Kenneth Karlsson, senior projektleder ved IVL Svenska Miljöinstitut og direktør hos Energy Modelling Lab med et interessant overblik over klima budget, udfordringen og mulighederne for handling.

Henrik Lund, professor ved Aalborg Universitet med oplæg om Ingeniørforeningens klimasvar.

Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet med oplæg om hvordan de store udfordringer i landbruget kan håndteres.

Kathrine Richardson, professor ved Københavns Universitet med oplæg om udfordringen ved klimaomstillingen og de nødvendige samfundsændringer

Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitet og fhv. formand for Klimarådet med oplæg om klimaafgifter, hvordan de virker i praksis, og hvad udfordringerne kan være.

De øvrig oplæg fra den første samling kan ses her, og fra den første aften samling her.

Efter et komprimeret program skulle medlemmerne stemme om, hvilke problemstillinger de ønsker at arbejde videre med fremover i borgertinget.

12. november 2020 blev der holdt et virtuelt møde mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeren, udvalget og 10 repræsentanter for Borgertinget. På mødet fremlagde facilitator Lars Klüver fra Teknologirådet, de foreløbige klima-udmeldinger fra Borgertingets foreløbige afstemninger.

Det 9 siders dokument med resultater af de første, retningsgivende afstemninger viser at de 3 mest populære elementer i grøn skattereform er en høj klimaafgift mellem 1.000-1.500 kroner pr. ton CO2. Afgift på produkter med højt energiforbrug og Roadpricing.

Indtægterne fra afgifterne bør gå til grønne investeringer, modvirke social slagside og lavere moms på grønne produkter.

5/6 af Borgertinget deler sig næsten ligeligt mellem at vi næsten kan leve som vi plejer ved at begrænse nogen former for forbrug som transport, vise fødevarer og produkter. Den anden lidt mindre halvdel pegede på et markant skift i kultur og livsstil, f.eks. ved at nedsætte vareforbruget, i ton varer/år, transport-km/år og import/eksport drastisk.

Samtidig viste afstemningerne, at Borgertinget ønsker, at der gøres noget ved det store hjemlige biomasseforbrug både til varme og husdyr, så vi fremover kun bruger egen dyrket biomasse til foder til husdyr og afbrænding til varmeproduktion erstattes af eldrevne varmepumper baseret på vedvarende energi.

I forbindelse med klimavenlig arealanvendelse pegede de fleste på at lavbundsjordene bør tages ud og omlægges til natur. Efterfuldt af ønsket om at plante mere skov – både urørt naturskov og produktionsskov.

Endelig mener hovedparten af Borgertinget at vi både skal bruge kendte teknologier nu og have et ”udviklingsspor”, hvor vi investerer i at komme videre med nye lovende teknologier.  

De øvrige samlinger vil ligge spredt ud over resten af året, og vil også blive afholdt digitalt. I første halvdel af 2021 skal Borgertinget efter planen fremlægge sine konklusioner og anbefalinger for klima-, energi- og forsyningsministeren samt Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Forud for Borgertingets samlinger er der blevet udarbejdet informationsmateriale med baggrundsinformation om klimaforandringer, overblik over Danmarks drivhusgasudledninger samt en introduktion til konkrete udfordringer forbundet med den grønne omstilling.

I Danmark har vi enkelte erfaringer med det deliberative område, som borgerting er en del af (folkehøring med rådslagning og grundig overvejelse).

Fonden Teknologirådet afprøvede det deliberative format på teknologiområdet tilbage i 1980’erne med blandt andet konsensuskonferencer.

I Odense, med kommunens velfærdspolitik som emne, har man gjort sig de første egne erfaringer med borgerråd, som det blev kaldt.

I København blev der efter en lodtrækning blandt 10.000 københavnere valgt 36 københavnere repræsentativt, til at deltage i byens første borgersamling.

Formålet var at nå frem til borgernes anbefaling til, hvordan man skaber en indre by med mindre biltrafik og bedre hverdagsliv. Det resulterede i, at københavnerne over seks samlinger blev enige om blandt andet en bilreduktion på op til 75 pct. og en reduktion af parkeringspladser på op til 80-90 pct. for at opnå mere grønne og levende byrum.