Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Den reneste energi er den energi, vi ikke bruger

Verdens befolkning forbruger mere og mere energi. Langt det meste af energiproduktionen kommer fra fossile brændsler, som kul, olie og gas, hvilket medfører udledning af drivhusgasser, som forandrer Jordens klima i negativ retning.

For at begrænse klimaforandringerne og have nok energi til kommende generationer er det nødvendigt at omlægge energiproduktionen til vedvarende energikilder. En energiform, som først slipper op om 5 milliarder af år, når solen slukker .

For at sikre, at vi har energi til rådighed, når vi ønsker det, skal de vedvarende energikilder suppleres med energilagring og fornybare energikilder som biomasse, der kan gendannes inden for et menneskes levetid.

Jordens energibalance er stort set konstant. Vi modtager energi fra solen og jorden udstråler tilsvarende tilbage. Forskellen er den globale opvarmning. Desværre er det sådan, at al energi ikke har den samme værdi.

Nu kunne vi godt få den tanke, at vi bare kan bruge løs af de vedvarende energikilder og være mere mådeholdende med den fornybare energi ,så passer pengene. Hertil skal der siges, at det også er meget vigtigt at bruge energien bedst muligt. Vi skal isolere vores huse, spise mindre kød, køre længere på en kilowatt-time, samt energioptimere på teknologierne. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at den reneste energi er den energi, vi ikke bruger.

Høj produktion af energi fra vindmøller og solceller medvirker til lavere priser på strøm.

Elpriserne i EU styres af den marginale produktion, der er nødvendig for at balancere efterspørgslen, og den marginale produktion udgøres i de fleste tilfælde af elektricitet fra naturgasfyrede kraftværker, så det bliver prisen på naturgas, der styrer prissætningen for el.

Derfor er det naturgasprisen, der har drevet 80% af stigningen af elprisen.

På vej ind i et blæsende efterår vil Danmark opleve lavere elpriser, når vinden blæser og fortsat højere elpriser, når vinden løjer af og at naturgassen bestemmer elprisen. Flere europæiske vindmøller og kraftigere elkabler nord, syd i Sverige, Norge og mellem landene i Europa ville i dag have bragt elpriserne yderligere ned.

Prisen på strøm varierer time for time. Følg med i elprisens udvikling, og sørg for at bruge mest strøm, når den er billigst. Priserne er angivet i kroner pr. kWh inklusiv moms og uden transport og afgifter.

Spar på energien

Når du sparer på energiforbruget, sparer du penge og reducerer din miljøbelastning.

Energistyrelsens har lanceret en kampagne ”Én ting er sikkert. Og det er grønt.” Kampagnen skal hjælpe danskerne med at spare energi ved at skrue lidt ned og bruge lidt mindre energi i hverdagen. Små energi handlinger for den enkelte, kan være med til mindske energiudgifterne og gøre Danmark mindre afhængige af kul, olie og gas.

Sådan Ligger Landet 2022

Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor landbrugsjorden udgør 59 procent af arealet. Danske landbrug dyrker foder til husdyr på 80 pct. af landbrugsarealet, svarende til 47 pct. af hele Danmarks areal. Derudover importeres der yderligere enorme mængder proteinrigt soja til husdyrfoder fra Sydamerika svarende til 760.000 hektar omlagt skov til landbrugsjord. Det betyder at Danmark importerer mere protein end vi eksporterer. Derudover er landbruget den sektor i samfundet, der bidrager allermest til klimabelastningen. 

Publikationen ”Sådan ligger landet” sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, klima og dyrevelfærd.

I oktober 2021 blev stort set alle Folketingets partier enige om ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”, der bl.a. sigter på at leve op til klimalovens målsætning.

I SVM – regeringens grundlag fremgår det at der kommer en CO2e-afgift på landbruget. Det fremgår også at afgiften ikke må koste arbejdspladser eller konkurrenceevne – der står intet om at ændre på landbrugets sammensætning, som primært består af kød og mejeriproduktion.

Metan kommer i Danmark især fra det animalske landbrug, og ifølge de økonomiske vismænd er en produktionsnedgang i den animalske sektor derfor nødvendig, hvis man skal opnå nok udledningsreduktioner. Danmark har relativt høje udledninger af metan og lattergas. Metan og lattergas udgør i dag henholdsvis 17 pct. og 6 pct. af verdens drivhusgasudledninger, mens tallene er 18 og 11 pct. i Danmark ifølge Klimarådet. Metan og lattergas omregnes til Global Warming Potentials til CO2 ækvivalenter (CO2e).

SVM-regeringen ønsker at nedsætte et bredt partnerskab, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug. Friholdes landbruget for væsentlige CO2e-afgifter, skal de nødvendige reduktioner findes andre steder til en højere pris.

Vision om fremtidens landbrug i Danmark

Da SVM-regeringen har opgivet at nedsætte et bredt partnerskab, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug har ni grønne organisationer udgivet rapporten ’Fra foder til føde II’, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion skulle se ud, hvis Danmark som land respekterede planetens naturressourcegrundlag udtrykt som 9 planetære grænser, og Danmark samtidigt overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og internationale bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.

Resultatet af organisationernes arbejde lægger op til en komplet forandret landbrugsproduktion for både økologiske og traditionelle landmænd.

Ifølge visionen bør der i 2040 være 95 procent færre svin i Danmark, 70 procent færre kvæg og 75 procent mindre fjerkræ. Det betyder et landbruget er selvforsynende med foder. Alle dyr skal have mulighed for at være ude under åben himmel. Godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til 680.000 hektar tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov. Landbruget bliver økologisk så vi i fremtiden kan hente rent drikkevand uden pesticider direkte fra grundvandet.

Et landbrug, der indrettes, som de 9 organisationer foreslår, vil kunne imødekomme proteinbehovet til godt 12 millioner mennesker. Det betyder, at deres landbrug, når det indrettes efter det fremlagte scenarie, producerer mere protein, end det der produceres netto fra dansk landbrug i dag – det giver grobund for eftertanke!

Meget skal dog ændre sig, hvis visionen nogen sinde skal finde et politisk flertal i Folketinget – men vi kan ikke komme uden om at vi i hast skal bevæge os den vej.

Greenpeace analyse om dansk landbrug i EU

Greenpeace har udgivet en analyse med statistik som belyser at det ikke står særligt godt til med dansk landbrug på en lang række områder. En viden som ikke er ny, men som alligevel overrasker.

Analysens tørre tal viser, at Danmark er indehaver af mere end 10 bundrekorder i EU. Og det står i kontrast til fortællingen, der fremhæver dansk landbrug som et af verdens bedste.

Mængden af CO2 i atmosfæren stiger

Opdateret 21. juli 2023

Atmosfærens CO2-koncentrationer nåede i maj 2024 op på 426,9 ppm – parts per million. Det vil sige antallet af kuldioxidmolekyler for hver million luftmolekyler, efter fjernelse af vanddamp.

Det er en stigning på 2,9 ppm i forhold til maj 2023. CO2 indholdet er målt på Mauna Loa Observatory, Hawaii. I 2015 ramte CO2 indholdet i atmosfæren en milepæl på 400 ppm. Niveauet inden industrialiseringen i 1800-tallet var 280 ppm.

Omkring halvdelen af drivhusgasserne, som udledes af menneskelige aktivitet ved forbrænding af fossile brændsler og biomasse samt ved nedbrydning af organisk stof, forbliver i atmosfæren. Den anden halvdel optages af verdens have og økosystemer på land. 80 procent af CO₂ forbliver i atmosfæren i 50-200 år, afhængig af hvor det havner i kulstofkredsløbet. Resten kan blive i atmosfæren i tusinder af år.

Der er stadig uenighed omkring præcist, hvor meget CO2 i atmosfæren, der egentlig er OK i forhold til planternes fotosyntese. Men langt de fleste forskere mener, at et CO2-indhold på 350 ppm ville forhindre global opvarmning. For at finde 350 ppm skal vi tilbage til 1987.

Sidste gang Jorden oplevede lignende CO2-koncentrationer, var for 3-5 millioner år siden, da temperaturen var 2-3 grader celsius varmere og havniveauet var 10-20 meter højere end i dag, lyder det fra FN’s Meteorologiske Organisation.

Metan indholdet i atmosfæren er stigende og er nu 1,93 ppm.

Metan (CH4) niveauet i atmosfæren er nu mere end to og en halv gange højere end før det industrielle niveau. Metan indholdet måles i milliarder luftmolekyler og er målt på Mauna Loa Observatory, Hawaii. Tallet i overskriften er omregnet til millioner luftmolekyler.

Metan frigives fra drøvtyggende husdyr på grund af gæring af plantemateriale i dyrenes tarme og ved håndtering af gødningen fra dyrene, som spredes ud på markerne. Derudover bidrager lækage fra biogasanlæg og olie- og gasboringer, fordi naturgas primært består af metan.

Endvidere dannes der metan ved nedbrydning af organisk materiale i iltfattige miljøer, som moser, vådområder, risdyrkning og når Arktis smelter.

Eftersom metan nedbrydes hurtigt, cirka 12 år, ved kemiske processer, vil virkningen af en nedsættelse af metan-udslippene hurtigt være mærkbar.

Metans globale opvarmningspotentiale (GWP) er 28 kg CO2-ækvivalenter pr. kg CH4 set i et 100-årigt perspektiv. Opvarmningspotentialer udtrykker klimaeffekten af forskellige drivhusgasser, herunder kuldioxid, lattergas og metan Værdier for opvarmningspotentialerne er fra FNs klimapanel IPCC’s femte hovedrapport og er gældende fra 2023.

Set over en kortere periode på tyve år, er den opvarmende effekt af metan 84 gange så høj som CO2. Opvarmningspotentialet justeres løbende i forbindelse med ny viden.

Uden drivhusgasser ville Jordens gennemsnitstemperatur være minus 19 grader Celsius, ifølge Danmarks Meteorologiske Institut. Vi kan altså takke gasserne for, at vi kan holde varmen. For mange drivhusgasser bidrager til global opvarmning og verden er på vej mod en menneskeskabt stigning på 3,5 grader Celsius, når vi runder det næste århundrede.

National Oceanographic and Atmospheric Administration,” som er den amerikanske styrelse for meteorologi og oceanografi (NOAA). Deres langsigtede forskning viser, at atmosfærisk metan steg hurtigt i løbet af 1980’erne, stabiliserede sig næsten i midten af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne for derefter at genoptage den hurtige stigning i 2007. De nøjagtige årsager til den seneste stigning i metan indholdet i atmosfæren er endnu ikke fuldt ud kendt.

En undersøgelse fra 2022 foretaget af NOAA og NASA-forskere antyder, at hele 85 % af stigningen fra 2006 til 2016 skyldtes øgede emissioner fra husdyr, landbrug, menneske- og landbrugsaffald, vådområder og andre vandbaserede kilder. Resten af stigningen blev tilskrevet øgede emissioner fra fossile brændstoffer.

Kun én jordklode er til rådighed

Den dag verdens befolkning har brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år, kalder Global Footprint Network for ”Earth Overshoot Day.”

Den nyeste 2024 udgave viser, at Earth Overshoot Day falder den 1. august. Det er én dag tidligere end sidste år og en forbedring på 4 dage i forhold til rapporten fra 2022, hvor beregningsforudsætningerne blev opdateret og forbedret.

I 1968 brugte menneskeheden kun 0,9 jordkloder. 10 år senere brugte vi 1,3 jordkloder. I 2008 var forbruget vokset til 1,6 jordkloder og i dag forbruger vi, som om vi havde 1,75 jordklode til rådighed.

Kigger vi på verdens tre største land målt efter befolkningstal, Indien, Kina og USA. Så forbruger en amerikaner ressourcer det der svarer til 5 jordkloder, en kineser 2,5 jordkloder og en inder kun 0,7 jordklode. USA’s økologiske fodaftryk er verdens største, så det er faktisk uheldigt at vi i årevis har forsøger at kopierer den amerikanske livsstil i Danmark.

Allerede den 16. marts 2023 havde vi danskere udløbsdato. Det betyder, at danskernes økologiske fodaftryk på planeten låner efterfølgende af fremtiden og andre landes biokapacitet – som for langt de fleste landes vedkommende også vil blive overskredet, inden året er gået.

Opgørelsen over de forskellige landes såkaldte Overshoot Day 2024 viser, at der kun er 12 lande i verden, som er hurtigere end Danmark til at overskride det økologiske råderum. Det er blandt andet oliestaterne, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, samt USA og Canada. Danmark har tidligere ligget endnu højere på listen, men det betyder ikke, at Danmark har forbedret sig ret meget de seneste år. I stedet har andre lande skruet gevaldigt op for deres forbrug og dermed overhalet Danmark.

51 af verdens lande har ikke en Overshoot Day, fordi de – modsat Danmark – ikke bruger flere af ressourcer, end naturen kan genskabe på et år.

Skulle Danmark regnskabsmæssigt leve op til det økologiske råderum, er vi nødsaget til at reducere befolkningen fra 5,96 millioner dansker til 1,24 millioner. Derfor er det også glædeligt at nye befolkningsfremskrivninger viser, at der fødes færre børn, som sammen med mindre forbrug og grønnere teknologi kan få os på rette vej.

Danskernes klimaaftryk på 13 ton CO2-ækvivalenter i gennemsnit per indbygger er blandt verdens største fremgår det i den uafhængige tænketanke CONCITOs seneste opdaterede beregning af Danmarks globale forbrugsudledninger.  Det er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger.

Gennemsnittet på 13 ton pr per person spænder alt efter, hvor høj indkomsten er fra omkring 8,7 ton CO2e til omkring 25 ton CO2e for de rigeste danskere pr person per år og inkluderer også klimaaftryk fra babyer, børn og mennesker på plejehjem, som har helt anderledes forbrugssammensætninger og lavere klimaaftryk end gennemsnittet.

Klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen med vores overforbrug. De globale klimaændringerne fremskynder ødelæggelsen af naturen gennem tørke, oversvømmelser og skovbrande.

Følger vi regeringen skal danskerne føde flere børn, der alle skal have en stor bolig, bil og kød på bordet.

I stedet bør vi udfase fossile brændsler, reducere energiforbruget, omstille hurtigere til mere vind- og solenergi, mere skov og natur, samt skifte til plantebaseret økologisk kost – ellers bliver det ikke ved med at gå den forkerte vej Danmark – handling kræves!

Du kan selv prøve at udregne dit eget økologiske fodaftryk.

Danskernes materialeforbrug er stigende

Danmarks økonomi er vækstet i takt med, at materialeforbruget er steget, imens det for EU i gennemsnittet er lykkedes at sænke materialeforbruget samtidig med, at økonomien er vækstet.

Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022, hvilket svarede til 25,3 ton pr. indbygger. Materialeforbruget pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2013. Forbruget af jomfruelige materialer et godt stykke over gennemsnittet i EU, som er på 14,4 tons pr. person og det globale gennemsnit på 11,9 tons pr. person. Det er mere end tre gange højere end det estimerede ”bæredygtige’ forbrug”, som er anslået til 8 tons pr. person.

Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside: Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt.

Verdensmål – plads til forbedring

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande. De 17 verdensmål blev vedtaget på FN’s generalforsamling i 2015 for at sikre udviklingen mod en mere bæredygtig og retfærdig verden i 2030.

En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare.

Danmark er et rigt land og har derfor et godt udgangspunkt for at realisere målsætningerne ved de 17 verdensmål, og vi er også nået langt. Danmark er også udfordret på grund af vores alt for store forbrug af ressourcer og udledning af drivhusgasser, samt kvælstof til de danske farvande.

En Status rapport fra 2022 viser samlet set, at der på alle de rapporterede områder er et potentiale for forbedringer, uanset om der er tale om mål, hvor vi i international sammenligning klarer os godt, eller hvor vi har udfordringer.

Senest har EU oprettet en hjemmeside med data fra medlemslandene der viser, hvor langt de enkelte lande er nået.

Klimaloven

Den 18. juni 2020 blev Danmarks klimalov med bindende klimamål vedtaget

Klimaloven indebærer, at Danmarks klimamålsætninger lovfastsættes.

Loven indeholder to bindende klimamål med forskellig tidshorisont. På kortere sigt skal Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 (ekskl. international skibs- og luftfart). Dette mål suppleres af et langsigtet nationalt mål om klimaneutralitet senest i 2050 – og af parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Den til enhver tid siddende regering skal mindst hvert femte år og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv indeholdende konkrete initiativer. Klimaindhandlingsplanen vil indeholde sektorstrategier og indikatorer for væsentlige sektorer som landbrug, transport, energi, byggeri og industri.

Klimarådets rapport med titlen ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark”, som blev offentliggjort den 9. marts 2020, indeholder en anbefaling om, at delmålet for reduktionen i 2025 skal ligge på mellem 50 og 54 pct.

Regeringen har sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten den 7. maj 2021 besluttet at følge Klimarådet anbefaling om ambitiøst klimamål i 2025.

Klimaloven fastlægger et systematisk årshjul, som skal bidrage til en løbende overvågning, samt opfølgning på klimaindsatsen og klimamålene.

Klimaloven har følgende hovedindhold:

Opdateret 01.11.2024

1. Årligt klimaprogram: Regeringen skal hvert år udarbejde et klimaprogram til Folketinget. Programmet skal blandt andet indeholde en status på opfyldelsen af klimalovens mål og beskrive regeringens planlagte klimapolitiske virkemidler og effekterne heraf. Klimarådets kommentarer til regeringens klimaprogram.
2. Delmål: Der skal udarbejdes delmål hvert femte år med et tiårigt perspektiv. En ny klimamålsætning må ikke være mindre ambitiøs end den senest fastsatte målsætning. Seneste delmål er for 2025.
3. Årlig status & handlepligt: Én gang om året gøres der klimastatus og klimafremskrivning over, hvor meget drivhusgas der bliver udledt i Danmark, og hvor meget der forventes i fremtiden i kraft af de tiltag på klima- og energiområdet, der allerede er besluttet. Klimarådet skal kommentere den årlige klimastatus og -fremskrivning. Hvis klimaministeren slækker på indsatsen indtræder der en handlepligt i kraft.
4. Klimarådets organisering: Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske. Rådet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur og økonomi. Hertil udvides rådets ekspertise med kompetencer inden for klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af relevans for klimaområdet.
5.  Global afrapportering & strategi:  Der laves en særskilt årlig global afrapportering med baggrundsnotater for de internationale effekter af den danske klimaindsats, herunder reduktioner i international skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el fra vedvarende energikilder. Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere på den årlige globale afrapportering.
6. Opgørelsesmetode: Målet på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Reduktionerne skal ske på dansk grund. De nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler.

Klimarapporteringer til FN og EU – Energistyrelsen (ens.dk)

Klimarådets virkemiddelkatalog

Det fremgår af klimalovens § 5, stk. 2, at »Klimarådet skal udarbejde et katalog over mulige virkemidler. Klimarådet giver med sit virkemiddelkatalog et samlet overblik over rådets anbefalinger til klimapolitik til dato. Virkemidler er defineret som tiltag, der er handlingsorienterede og bidrager til, at klimaindsatsen sker på en hensigtsmæssig måde.

Målsætninger og danske klima-gasudledninger

FN´s Paris-aftale sætter de internationale målsætninger for reduktion af CO2 for at holde temperaturstigningen under 2°C i forhold til det førindustrielle niveau og bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C.

FN’s Klimapanel IPCC udgav i 2018 en 1,5 graders rapport. Specialrapporten er måske menneskehedens vigtigste dokument nogensinde, som vi på vegne af kommende generationer skal handle på. Den indeholder mere end 6.000 videnskabelige referencer og er skrevet af 91 forskere fra 40 forskellige lande.

Rapporten fastslår, at den globale temperatur er steget 1 °C siden slutningen af forrige århundrede og stiger i øjeblikket med ca. 0,2 °C pr. årti.

Rapporten slår fast, at det har stor betydning for omfanget af klimaforandringerne, om temperaturstigningen bliver på 1,5 °C eller 2 °C.

Hovedkonklusionen er, at verden skal gennemføre ekstremt store forandringer i alle sektorer øjeblikkeligt for at nå målet om at holde den globale opvarmning på 1,5 grader.

Hvert år udgiver FN’s Miljøprogram UNEP en rapport, der sætter fokus på forskellen mellem, hvor drivhusgasemissionerne er på vej hen, og hvor de burde være på vej hen for at undgå de værste virkninger af klimaændringerne.

Emissions Gap Report 2023 konkluderer, at mangel på fremskridt betyder, at verden er langt fra Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 2 °C, helst 1,5 °C.

De forventede drivhusgasemissioner i 2030 skal falde med 28 procent for at opfylde Parisaftalens 2 °C mål og 42 pct. for 1,5 °C-målet. Når vi ikke i mål vil en temperaturstigning på 2,9 °C ved udgangen af århundredet være mere realistisk.

Rapporten konkluderer, at en forsinkelse af reduktionen af drivhusgasemissioner vil øge behovet for fjernelse af kuldioxid fra atmosfæren ved skovrejsning eller teknologisk ved direkte udtag og lagring.

Den danske UNEP-chef Inger Andersen, understregede i en tale i forbindelse med udgivelsen, at tiden ikke er på vores side og det haster med at tackle klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening.

I Danmark er der i 2018 indgået en bred energiaftale med mål om mindst 55% VE i 2030.

Danmarks drivhusgasudledning

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitets endelige opgørelse af Danmarks drivhusgasudledning på egen grund i 2022 viser en udledning på 41,8 millioner tons CO2e. Det er et fald i nettoudledningen på ca. 3,5 mio. tons CO2-ækvivalenter i forhold til 2021.

Reduktionen i drivhusgasudledningen skyldes blandt andet et fald på 1,1 mio. ton CO2e fra energiproduktion og energianvendelse, samt ny viden om lavbundsjorde.

De danske klima-gasudledninger var 78,2 millioner tons CO2e i 1990. Ved en 70 pct. reduktion skal CO2e nedbringes til 23,46 millioner tons i 2030.

Danmarks globale forbrugsbaserede klimaaftryk er for 2022 opgjort til 64 mio. ton CO2e. Det svarer til ca. 10,9 ton CO2e pr. dansker. Med 59 pct bidrager husholdningernes forbrug mest til det globale klimaaftryk.

Kina er det land, hvor dansk forbrug sætter størst udenlandsk klimaaftryk. Uden for Europa sætter det danske forbrug desuden særligt aftryk i USA og Indien, mens emissionerne inden for Europa især sker i Tyskland og Polen.

Danmarks klimastatus

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2022, samt en vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion med de angivne forudsætninger vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”- scenarie

”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2024, eller som følger af bindende aftaler.

Klimastatus og Klimafremskrivning er en del af Klimalovens årshjul, som skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimaloven.

Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 består af en hovedrapport, notater og dataark.

De samlede drivhusgasudledninger udgjorde ca. 41,7 mio. ton CO2e i 2022, eller 7,1 ton CO2e per indbygger. Det svarer til, at drivhusgasudledningerne er reduceret med ca. 47 pct. i forhold til Danmarks samlede udledninger i 1990.

Med den nye klimafremskrivning skønnes de samlede netto-udledninger reduceret til ca. 35,3 mio. ton CO2e i 2025 og ca. 25,4 mio. ton CO2e i 2030, samt ca. 20,4 mio. ton CO2e i 2035.

Ifølge fremskrivningen bliver 2025 målet opfyldt. Det betyder, at det nedre spænd på 50 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 4,4 mio. ton CO2e, og at det øvre spænd om 54 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 1,2 mio. ton CO2e.

Årets Klimastatus og -fremskrivning viser, at Danmarks drivhusgasudledning forventes reduceret med 68 procent i 2030. Det skyldes at 70-procentsmålet, har taget et pænt ryk fra sidste års skøn på ca. 5,4 mio. ton CO₂e til ca. 1,5 mio. ton CO₂e.

Klimarådet kommentarer til regeringens klimastatus og klimafremskrivning 2024

Danmarks klimaregnskab hviler på et usikkert grundlag derfor er der brug for en ”klimabuffer”, fordi der er stor usikkerhed om landbrugets, industriens og andre sektorers udledning af drivhusgasser. Det mener Klimarådet i deres årlige notat, hvor de kommenterer regeringens årlige klimastatus og klimafremskrivning.

Ønske om længere fremskrivningsperiode i forbindelse med Klimastatus

I høringssvar opfordrer Klimarådet og Dansk Erhverv til, at fremskrivningen som minimum udvides til 2040. Dansk Industri og Dansk Skovforening efterspørger ligeledes, at der fremskrives til længere end 2035.

Rådet for Grøn Omstilling foreslår, at fremskrivningen forlænges til 2045. CONCITO mener, at fremskrivningen bør gå til 2050.

Ministeriet oplyser i et høringsnotat, at fremskrivningsperioden løbende vil blive revideret blandt andet for at sikre en pejling i forhold til målopfyldelse af gældende klimamålsætninger. Det overvejes, om næste fremskrivning skal indeholde en fremskrivning til 2050.

Energien skal primært komme fra sol og vind

Arealer på landet skal anvendes mere smartere i morgen end i dag, så sol og vind kan opstilles hurtigere. Det bør ske i sameksistens med landbrugsinteresser, natur, biodiversitet og lokalbefolkningen.

Danmarks samlede areal er på ca. 4,3 mio. hektar og er i runde tal fordelt således: 60 pct. landbrug, 13 pct bebyggelse og veje, 13 pct. skov, 12 pct natur og 2 pct andet.

De senere år har Folketinget vedtaget en række initiativer og tilsluttet sig en række internationale aftaler, der vil øge konkurrencen om arealerne i Danmark.

Dette gælder ikke mindst de indgåede politiske aftaler om forøgelse af sol og vind og mere natur på landjorden i Danmark, samt målet om udtagning af 140.000 ha lavbundsjord og rejsning af 250.000 hektar ny skov.

Hvis den samlede produktion fra sol og vind på land skal firedobles frem mod 2030, skønnes der at være behov for et samlet markareal svarende til ca. 32.100 ha til solceller og 24.500 ha til vindmøller.

En hybridpark med solceller og vindmøller i samme projekt er en effektiv udnyttelse af den tilgængelige jord og derfor et omkostningseffektivt bidrag til den grønne omstilling i Danmark. Målt på antal fuldlasttimer er produktionen, som en havvindmøllepark i størrelsesordenen 4.700 fuldlasttimer om året.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan kun opfordre til, at udbygningen af vindmøller på land og havet og anden elproduktion baseret på vedvarende energi fremrykkes og forøges. Her er det uheldigt, hvis manglende kapacitet i el-nettet kommer til at stå i vejen for at sol- og vindprojekter ikke kan opstilles i det nødvendige tempo i kommunerne.

Der er behov for meget mere grøn elektricitet, hvis det skal give mening at satse på Power–to–X til at fortrænge fossile brændsler, eksempelvis i skibs- og luftfarten. Hvis ikke produktionen af grøn strøm og udbygning af el-nettet følger med, vil Power-to-X brændstofferne og biokul ved hjælp af pyrolyse fortsat være sorte og ikke give nogen klimagevinst.

Det er glædeligt, at politikerne i kommunerne i Vendsyssel er begyndt at tage budskabet om mere sol og vind mere alvorligt, og på den måde følger med de 74 procent af danskernes, som har en positive holdning til opstilling af sol og vind på land. En holdning som er bekræftet ved flere meningsmålinger, spørgeundersøgelser, lokale borgerafstemninger, samt en stigning i interessen for lokale energifællesskaber.

Power-to-X til tiden er grøn omtanke

Power-to-X gør det muligt at omdanne vedvarende energi fra sol og vind til grøn brint og andre klimarigtige brændstoffer. Det sker ved hjælp af elektrolyse – en teknologi, hvor vand spaltes til brint og ilt ved hjælp af strøm.

Brinten kan bruges direkte eller omformes til brintbaserede produkter såsom ammoniak, metanol, metan og dieselprodukter og erstatte fossile brændsler i de sektorer, der ikke kan anvende den grønne strøm direkte.

Med fremtidens overskud af ressourcer fra vind og sol kan Danmark få en nøglerolle i udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer både i Danmark og Europa. Derfor er det vigtigt allerede nu at begynde at indtænke, hvordan energiinfrastrukturen skal udvikles for at understøtte nye Power-to-X brændstoffer og gødningsstoffer.

Politikerne har et stort medansvar for at der kun produceres Power–to-X, brint, når der er mere end 100 procent vind- og solenergi til rådighed, ellers bliver Power–to-X brændstoffer sort energi.

Politikerne har sat et mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030.

Den 28. oktober 2024 åbnede European Energy sit første grønne PtX brintanlæg. Anlægget i Måde nær Esbjerg er leveret af Stiesdal Hydrogen. Anlægget markerer det første skridt ind i storskalaproduktion af brint ved hjælp af grøn strøm.

Der er flere anlæg på vej: Den 15. november 2024 har Energistyrelsen udarbejdet en oversigt over brint- og PtX-projekter i Danmark. Listen udgør et øjebliksbillede af, hvad Energistyrelsen har kendskab til af offentlige udmeldte projekter med en kapacitet på minimum 5 MW elektrolyse.

Vendsyssel er også med fremme i udviklingen af anlæg. I Hirtshals ligger Grøn Brint A/S der producerede de første brintmolekyler i foråret 2024. Lidt syd for Brønderslev ønsker European Energy at opføre vind og sol og et stort PtX anlæg til produktion af e-metanol.

Green Power Denmarks Klimabarometer 2023

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev aftalepartierne enige om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra sol og vind på land frem mod 2030. Klimabarometeret viser at der sidste år blev produceret 14 TWh grøn strøm fra vindmøller og solceller på land svarende til 2 TWh grøn strøm mere end elproduktionen i 2021. Det betyder, at Danmark kun har tilbagelagt 5 procent af vejen mod en firedobling i 2030 ift. 2021

I Klimabarometeret opgør Green Power Denmark kapaciteten for solceller i landvindsækvivalenter.
Det er for at tage højde for den variation, der findes i output fra 1 MW landvindmøller og 1 MW solceller. Beregningerne tager udgangspunkt i, at solceller producerer 1100 fuldlasttimer, og vindmøller producerer 3400 fuldlasttimer. Det betyder, at 1 MW solceller svarer til 0,32 MW landvindsækvivalenter.

2023 har langt fra været et imponerende år for ud bygningen af vind og sol på land. Danmark har samlet opført 34,5 MW vindenergi på land i 2023, hvor testmøller udgør 30,9 MW. Sorterer man dem fra, er der kun blevet tilsluttet én kommerciel vindmølle til nettet med en kapacitet på 3,6 MW.

Selvom opstilling af solcelleanlæg er faldet med 70 procent i 2023 i forhold til året før er der i alle landets kommuner blevet opstillet 119 MW – landvindækvivalenter solenergi i 2023.

Vi bør hæve klimamålet til 80 procent

Klimaet bliver stadig varmere. Den globale gennemsnitstemperatur er allerede steget cirka 1,1 grader siden industrialiseringen. Og World Meteorological Organization (WMO) konkluderer, at der er cirka 50 pct. risiko for, at den globale temperaturstigning overstiger 1,5 grader i ét af de kommende fem år.

Kampen mod klimaforandringer er globalt ikke på rette vej. FN’s Miljøprogram (UNEP) har i sin årlige rapport beregnet, at drivhusgasemissionerne i 2030 skal falde med 28 pct for Parisaftalens 2 °C mål opfyldes og 48 pct for at opnå 1,5 °C målet.

Det er vanskeligt at forstille sig at det sker, når de globale drivhusgasemissioner steg med 1,3 procent fra 2022 til 2023 og nåede i 2023 en ny rekord på 57,1 gigaton CO2 -ækvivalenter. 3 grader Celsius i år 2100 er mere realistisk.

Selvom vi ikke lever op til temperaturmålsætningen betyder hver brøkdel af en grad, der undgås, reddede liv, beskyttede økonomier, undgåede skader, bevarelse af biodiversitet og bedre evne til hurtigt at nedbringe temperaturoverskridelsen igen.

Ifølge klimaloven bistår Klimarådet regering og Folketing med at fastsætte de danske klimamål. Efter folketingsvalget i 2020 skal den nye regering forholde sig til det gældende 2030-mål, og senest i 2025 skal Danmark sætte et mål for 2035. I den forbindelse har Klimarådet bidraget med den første analyse i den proces.

Da Folketinget vedtog Klimaloven med 70 pct. målet skete det efter opfordring fra Alternativet på baggrund af beregninger fra Tarjei Haaland fra Greenpeace. Lige før sin død den 6. oktober 2023 havde Tarjei Haaland igen regnestokken fremme. Resultatet han kommer frem til er at 70 pct. klimareduktion i 2030 er for lidt og for sent.

De nye beregninger viser, at Danmark for at vi kan yde vores bidrag til Parisaftalens 1,5 graders målsætning, skal reducere drivhusgasserne med mindst 80 pct. i 2030. Vi skal derudover nå det højeste spænd af 2025-målet på 54 pct. og nettonul i 2050 skal fremrykkes til før 2040. Kan vi leve op til det, kan Danmarks CO2e-budget strække sig til 2039.

Da SVM-regeringen har fastholdt 70 pct. målsætningen og den tidligere S-regering ikke formåede at holde en lineære reduktion, så udløber Danmarks budget for, hvor mange drivhusgasser vi må udlede, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under 1,5 grad, allerede i 2033. Det er 11 år før Danmarks udledninger efter regeringens officielle planer, skal gå i “netto-nul” i 2045. Det betyder at Danmark vil bruge løs af andre landes drivhusgasbudgetter, hvilket ikke er så smart.

SVM-regeringens mål om CO2e reduktion i 2045 og 110 procent CO2e-reduktion i 2050 betyder, at CO2-fangst og lagring kommer til at spille en markant større rolle i den fremtidige grønne omstilling. En analyse fra tænketanken Concito, vurderer, at det vil kræve 14 millioner ton negative drivhusgasudledninger i 2050.

Negative udledninger kan inddeles i to forskellige metoder nemlig naturbaserede og teknologiske løsninger. De naturbaserede løsninger omfatter optag af CO2 til jord, eksempelvis biokul eller ny skov, samt tilvækst i eksisterende skove. De teknologiske løsninger omfatter fangst af CO2 fra affaldsforbrænding, biogasanlæg og anden industri eller fangst og lagring af CO2 direkte fra atmosfæren eller havene.

Vedvarende Energi fra vugge til grav

I Vendsyssel etableres og drives mange forskellige vedvarende energianlæg, fra vindmøller og solceller på lokale hustage til store markanlæg, biogasanlæg, pyrolyseanlæg, samt kollektive varmeforsyningsanlæg med varmepumper.

Til fælles for alle anlæggene er at opstillere af de vedvarende energianlæg har de nødvendige tilladelser og har fulgt de relevante processer forbundet med etablering og ophør.

På Energistyrelsens hjemmeside er de forskellige procestrin beskrevet. For hvert trin er anført, hvilke tilladelser det vil være relevant at ansøge, hvordan man søger tilladelserne, og hvor det er muligt at få mere information og vejledning.

Indtil der er opnået klimaneutralitet i Danmark er planlægning og drift af vedvarende energianlæg, ifølge Bekendtgørelse nr. 773 af 20/06/2024 af væsentlig samfundsmæssig interesse til gavn for sundhed og sikkerhed.

Klima – Danmarks Statistik

Klimaet er under forandring, og der er verden over stort fokus på, hvordan udledningen af drivhusgasser fra produktion og forbrug kan nedbringes. Hos Danmarks Statistik kan du finde statistik om udviklingen i Danmarks udledning af drivhusgasser, hvor udledningerne kommer fra, hvordan udledningen opgøres og om klimaaftrykket af dansk forbrug. Du kan også læse om, hvad vi som samfund gør for at nedbringe udledningerne.

Fremtidens smarte energisystem er bygget op omkring sol og vind.

Sol og vind er energiformer med varierende produktion alt efter vejrets luner og dermed langt mere ustabilt end traditionelle fossile energikilder, hvilket udfordrer det nuværende energisystem. Udfordringerne består både i at opretholde den nuværende forsyningssikkerhed og sikre en stabil og billig energiforsyning.  

I fremtidens vedvarende energisystem bevæger energien mellem systemerne, el, varme, industri og transport sig efter behov. Det vil medvirke til, at vi bruger så meget af den energi, vi producerer her og nu og inden for Danmarks grænser, før vi eksporterer overskydende energi til udlandet.

Derudover skal det vedvarende energisystem, infrastrukturen løse en stor udfordring. Når der er overskud af vedvarende energi, skal energien i det vedvarende energisystem kunne lagres og være til rådighed til senere brug.

Vi kan lagre overskydende energi ved at udvikle og udnytte Power-to-X-teknologier, som kan omdanne strøm fra vedvarende energikilder til brint, ammoniak, metanol eller lignende brændstoffer til brug i blandt andet transportsektoren.

I Norden udveksler vi energi med hinanden.

I de nordiske lande udveksler vi energi med hinanden, derfor kan norske og svenske vandkraft hjælpe os i Danmark, når vi forbruger mere elektricitet end vi producerer. Den situation kan eksempelvis opstå, når det er vindstille og solen ikke skinner.

I Norge og Sverige er der er store højdeforskelle i landskabet og dermed gode geografiske betingelser for vandkraft. 

Traditionel vandkraft skabes ved at udnytte den energi, der bliver skabt ved nedbør, som medvirker til faldende eller strømmende vand i floder og åer.

Energien bliver produceret, ved at vandet strømmer gennem en turbine. Til turbinen er der fæstnet en aksel, som går til en elektrisk generator. Det er generatoren, som producerer strømmen. Vandet løber derefter gennem en afløbstunnel og ud i floden eller søen igen og kan igen lagres og udnyttes længere nede af bjerget.

Til modsætning af sol og vind har vandkraftværkerne et magasin til at lagre nedbøren og har dermed mulighed for at producere elektricitet, når det ikke regner eller er tøbrud.

Fyldning- og tømningsmønsteret i magasinet følger en årlig cyklus, hvor vand samles op forår og sommer for så at tømmes efterår og vinter. Dette skyldes, at tilgangen af vand fra regn og snesmeltning er højest i sommerhalvåret og elforbruget er højst om vinteren.

Vandkraft er en vedvarende energikilde fordi vandet er en del af et konstant kredsløb, hvor vandet fra søer, have, floder, træer og jord fordamper fra eksempelvis lavtliggende områder og kommer op i atmosfæren, hvor det bliver til skyer og kommer tilbage som nedbør til højtliggende områder.

På verdensplan er vandkraft en af de mest udbredte former for vedvarende energi, men i Danmark spiller den kun en lille rolle.

Energi og miljøanalyser

Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet er en teknisk og faglig vurdering af, hvordan energiforbrug og energiproduktion på el og gasområdet kan forventes at udvikle sig frem mod 2040 under forudsætning af, at der sker en udvikling i energisystemet som følge af nye politiske tiltag.  Analyseforudsætningerne er grundlag for Energinets infrastruktur-investeringer på el- og gasområdet.

Energinet udgiver årligt en miljørapport, som redegør for de væsentligste miljøforhold fra dansk el- og kraftvarmeproduktion.

På Energinets hjemmeside er der også mulighed for at følge med i de nyeste nøgletal for andelen af vedvarende energi i el- og gassystemet. Du kan vælge at se data pr. dag, måned eller de seneste 12 måneder.

Den årlige energistatistik

Opdateret 4.november 2024

Danmarks samlede energiforbrug er faldende viser tal fra Energistyrelsen fra 2023. Det samme er brugen af sort energi, som olie, kul og naturgas. Modsat er forbruget af sol og vind og andre fornybare energiformer, som indgår i fællesbetegnelsen vedvarende energi stigende.

Det faktiske energiforbrug faldt med 2,2 procent til 667 Petajoule (PJ) i 2023. Dette dækkede over, at forbruget af kul, naturgas og olie faldt henholdsvis på 36,3 pct., 5,1 pct. og 3,9 pct., mens forbruget af vedvarende energi steg fra 290 PJ i 2022 til 298 PJ i 2023, svarende til en stigning på 3,0 pct.

Det viser, at der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi kun 45,5 PJ (6,0 pct). I dag dækker vedvarende energi 43,5 pct.

Produktionen af el baseret på vedvarende energikilder udgjorde i 2023 87,7 pct af den indenlandske elforsyning mod 82,1 pct i 2022. Vind og sol bidrog med 67,5 pct.

Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved at blive betegnet som CO2-neutrale.

I Danmark er der opstillet 5.631 vindmøller på land og 669 vindmøller opstillet i 17 vindmølleparker på havet. Vindkraftkapaciteten var i 2023 7.277 MW mod 7.084 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 2023 henholdsvis 4.808 MW og 2.469 MW. I 1990 var der kun landvindmøller. De udgjorde en vindkraftkapacitet på 326 MW.

I 2023 udledte danskerne 40 mio. ton CO2-ækvivalenter inden for Danmarks grænse. Det svarer til 6,7 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark og en reduktion på 46 pct. siden 1990. 

Virkemiddelkatalog giver overblik over Klimarådets anbefalinger

Baseret på Klimarådets analyser siden 2016 giver Klimarådets virkemiddelkatalog et samlet overblik over rådets anbefalinger til Danmarks klimapolitik til dato. Virkemiddelkataloget består af 65 anbefalinger.

I kataloget kan man læse om hver enkelt anbefaling, samt læse begrundelsen for anbefalingen, klimaeffekten, samfundsøkonomien og andre guidende principper og effekter.

Lige nu består virkemiddelkataloget af 65 anbefalinger. Kataloget bliver løbende opdateret og udvidet, når der kommer nye anbefalinger.

Varmeplan Danmark 2021

Opdateret 31. december 2021

Fremtiden skal byde på en udbygning af fjernvarme og individuelle varmepumper for at være mest effektiv og økonomisk, lyder det i en ny rapport om Danmarks fremtidige varmesektor fra Aalborg Universitet.

Rapporten kaldes Varmeplan Danmark 2021, og anvender den nyeste viden om energiforbrug, overskudsvarme og teknologi som grundlag for at vurdere potentialer og balancer mellem fx individuel opvarmning og opvarmning med fjernvarme. Udarbejdelsen af planen er sket i samarbejde med Danfoss, Grundfos og A.P. Møller Holdings geotermiselskab Innargi.

Selvfølgelig kan varmesektoren ikke ses isoleret fra resten af den grønne omstilling. Derfor gælder det om at finde den løsning, der bakker bedst og mest omkostningseffektivt op om at opnå de samlede politiske mål om reduktion i klimagasserne.

Derfor analyserer Aalborg Universitet i varmeplan 2021, varmesystemet som en integreret del af en fremtid, som er baseret på vedvarende energi, med langt flere elbiler, Power-to-X, store og små varmepumper og elektrificering af industrien med videre.

Varmeforsyningen skal ses i lyset af målet om en omstilling af Danmark til 100% vedvarende energi.

Analyserne i ”Varmeplan Danmark 2021” tager afsæt i scenariet for et klimaneutralt Danmark 2045 fra ”IDAs Klimasvar 2045.” I begge analyser er der fokus på, hvordan Danmark holder sig inden for en bæredygtig anvendelse af biomasse, tager højde for brændselsforbrug til international fly- og skibstransport og er en del af de internationale elmarkeder til handel med grøn strøm.

I analyserne udveksler Danmark el med de omkringliggende lande og er nettoeksportør af biomasse i form af grøn gas baseret på biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet.

Der er 4 hovedanbefalinger i varmeplan 2021 rapporten:

1) Det er fortsat afgørende, at vi satser på energibesparelser i vores bygninger. Over en tredjedel af verdens samlede energiforbrug og 40 pct. af CO₂-udledningerne kommer fra bygninger. Energirenoveringer af bygningsmassen er en vigtig brik i den grønne omstilling, hvis det skal ske mest effektivt og hurtigt.

2) Fjernvarmen skal udbygges. For det er fjernvarmen, der er den økonomisk mest fordelagtige vej til omstilling af varmesektoren. Udbygningen skal ske i takt med, at vi nedlægger naturgas og oliefyr og nye byområder opstår. Rapporten indeholder kort, der præcist viser, hvor udbygningen bør foregå i store byer og byområder uden for Vendsyssel.

1.736.668 danske husstande forsynes i dag med fjernvarme. I alt svarer det til 64 procent af alle husstande og ca. 3,6 millioner personer. I kommunerne i Vendsyssel er dækningsgraden noget mindre.

3) Uden for de udbyggede fjernvarmeområder bør varmen i fremtiden komme fra individuelle varmepumper.

4) Der er store potentialer for geotermi og overskudsvarme fra butikker, industri, datacentre og kommende Power-to-X teknologier i Danmark.

Både geotermi og overskudsvarme, samt elektriske varmepumper bør sættes meget mere i spil fremover, hvis den grønne omstilling skal være effektiv miljømæssigt og økonomisk, fremgår det af varmeplan 21.

Vedrørende geotermi har Energistyrelsen udarbejdedet en geotermianalyse i 2020, som ligesom Varmeplan Danmark 2021 viser et betydeligt potentiale for at udnytte geotermisk varme til fjernvarme i Danmark.

Analysen viste også, at der fortsat er nogle barrierer for udnyttelsen af geotermi sammenlignet med andre varmeforsyningstyper. Der blev i forbindelse med Finansloven 2021 nedsat en geotermi task force, der dels skal se på potentialet for effektiv udnyttelse af geotermisk varme, dels skal se på konkrete forslag til, hvordan udviklingen af geotermi kan understøttes. Taskforcen forventes at afslutte sit arbejde i 2022.

For at sætte skub i konverteringen af olie- og gasfyr til grønnere alternativer som fjernvarme og eldrevne varmepumper er det med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 bl.a. besluttet at justere samfundsøkonomikravet i projektbekendtgørelsen. Det trådte i kraft den 1. januar 2021 og har sikret, at reguleringen ikke står i vejen for konverteringer af naturgasområder til fjernvarmeområder. Derudover blev det med klimaaftalen også besluttet at afskaffe forbrugerbindingerne til naturgas, øge afgiften på brug af olie og naturgas til varme og samtidig sænke elvarmeafgiften.

Endvidere kan vi se frem mod at regeringen i løbet af 2022 vil fremlægge et nyt energi- og forsyningsudspil, som vil vise vej mod en helt grøn varmesektor.

Som et supplement til varmeplanlægningen, er en del af kortmaterialet publiceret og tilgængeligt på hjemmesiden https://energymaps.plan.aau.dk  (i menuen Maps of Denmark)

Der er 4 forskellige kort tilgængelige:

1. Varmeforbrug og antal bygninger opsummeret på byområder, med informationer om tilhørende eksisterende varmeforsyning og bygningsanvendelse.

2. Afgrænsning af de fem fjernvarmeudvidelsesscenarier. Det er således muligt at se det anbefalede scenario for hvert byområder.

3. Et punkttema med estimaterne for den årlige overskudsvarme fra virksomheder. Her er det bl.a. muligt at se hvilke temperaturniveauer, der typisk er for den givne industri.

4. Grundlast varmebehov fordelt på eksisterende fjernvarmeområder. For hvert område er varmeproduktionen fra industriel overskudsvarme og affaldsvarme fratrukket, således det er muligt at identificere områder, hvor der er potentialer for at afsætte overskudsvarmen fra eksempelvis Power2x og datacentre.

Det skal understreges, at alle kortene bør ses som screeningsredskaber, da alle metoderne bygger på generelle antagelse både for bygninger, virksomheder og fjernvarmeområder. Der vil typisk være mulighed for at indsamle mere præcise og opdaterede informationer lokalt.

DANMARKS ENERGIFORTIDER med hovedbegivenheder på energiområdet

”Danmarks Energifortider – hovedbegivenheder på energiområdet” indeholder en kronologisk oversigt over love, bekendtgørelser, folketingsbeslutninger, politiske aftaler, større beslutninger og begivenheder på energiområdet.

Listen med Danmarks Energifortider starter med, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, da han så en kompasnål bevæge sig i umiddelbar nærhed af en strømførende ledning. H.C. Ørsteds opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme skulle vise sig, at blive en af verdens største naturvidenskabelige opdagelser – og en opdagelse, der har muliggjort udviklingen af det moderne samfund.

Listen slutter i 2016 med den første juridisk bindende globale klimaaftale ”Parisaftalen” underskrives i New York af ca. 130 lande. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt underskriver på Danmarks vegne.

DMI’s Klimaatlas

En gennemsnitlig sommerdag for vores børnebørn kan være op mod 3,4 grader varmere med længere perioder med uafbrudt tørvejr. Til gengæld vil det regne meget kraftigt, når det endelig sker.

Middelvandstanden ved Løkken og ud for Frederikshavn kan være op til 50 cm højere og middeltemperaturen ved Pandrup 3,5 grader Celsius højere. I Brønderslev området vil der falde op til 19 pct. nedbør ekstra. Alt det kan du finde i DMI’s Klimaatlas, som senest er udvidet med ny viden om tørke og nedbør.

Klimaatlas indeholder tre fremtidsscenarier fra IPCC for den globale udledning af drivhusgasser – et lavt (1,6 grader), mellemhøjt (2,4 grader) og et højt udledningsscenarie (4,3 grader).

DMI’s Klimaatlas viser gevinsten for det danske klima, hvis den globale opvarmning begrænses til maksimalt to grader. Jo mere vi begrænser den globale opvarmning, des mere kan vi begrænse de negative effekter af klimaændringerne som voldsommere skybrud og stormfloder – og hermed også skaderne fra ekstremt vejr og omkostningerne til klimatilpasning i Danmark.