Kommunale tal
Kommunerne har mange visioner om bæredygtighed beskrevet i energi- og klimaplaner med ambitiøse målsætninger – men det kniber oftest at opfylde de gode målsætninger, når byrådet skal tage stilling til planlægning, der vil medvirke til at opfylde målsætningerne.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er gået bag om tallene i de fire kommuner vi arbejder med for at fremme energibesparelser og vedvarende energi. Vi har kigget på andelen af vedvarende energi, CO2 udslip, vindmølle- og solcelleproduktion.
Et står klart: Jammerbugt kommune har den politiske grønne førertrøje på.
Det kan skyldes, at borgerne i Jammerbugt Kommune ikke bor så tæt, som de gør i de tre andre kommuner.
Vær opmærksom på, at kommunerne kun planlægger. Politikkerne siger ja og nej til projekter efter bedste evne. Projekter, som er fremsendt af innovative landmænd, virksomheder og borgere.
I ord og tale i byrådssalen er byrådsmedlemmerne sjælden modstander af den grønne omstilling – men. Når der skal handles for at opfylde de grønne politiske visioner går der oftest plat og krone over det – nogen politikere står fast bag den grønne dagsorden, andre er ligeglade og enkelte har kun sortsyn.
Andelen af vedvarende energi
I kommunerne i Vendsyssel er andelen af vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2022 højst i Hjørring Kommune:
Hjørring Kommune 61 pct.
Jammerbugt Kommune 52 pct.
Brønderslev Kommune 47 pct.
Frederikshavn Kommune 41 pct.
Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper.
Udledning af CO2
De 4 kommuner i Vendsyssel udledte tilsammen 2,2 millioner ton CO2 ækvivalenter i 2022. Landbruget er klart den største udleder med 63 pct. af CO2 udledningen, eller 1,4 millioner ton CO2e. Derefter følger energi med 20,5 pct. og transportområdet som udleder 13,1 pct. af de 2,2 millioner ton CO2e. I 2021 var udledningen 2,3 millioner ton CO2e.
Siden 1990 har de fire kommuner tilsammen reduceret drivhusgasudledningen med 50 pct. I den samme periode har den danske reduktion været 47 pct. af de 70 pct., som er klimalovens målsætning i 2030.
Hjørring Kommune er med 733.280 ton CO2e, den største udleder af CO2e blandt de fire kommuner.
Sammenligner vi de 4 kommuner CO2udledning pr. indbygger er Frederikshavn Kommune med 8,09 ton CO2e per indbygger klart bedst:
Frederikshavn Kommune 8,09 ton.
Hjørring Kommune 11,41 ton.
Jammerbugt Kommune 12,82 ton.
Brønderslev Kommune 14,1 ton.
Vær opmærksom på, at Energi- og CO2-regnskabet løbende bliver korrigeret. Vi vil opdatere tallene, når vi bliver opmærksom på ændringer. 1990 opgørelsen er hentet fra de 4 kommuners DK2020 energiplaner.
Vindmølleproduktion i tal
Landvindmøllerne i de 4 kommuner dækkede ca. 82,8 pct. af kommunernes elforbrug i 2023. I 2022 var andelen 88,2 pct. I gennemsnit var den årlige vindmølleproduktion i kommunerne 5.693 kWh pr. indbygger i 2023.
I 2023 producerede landvindmøllerne i de fire kommuner tilsammen 1.116.793 MWh ren vedvarende energi mod 1.162.142 MWh i 2022. Offshore blev der i Frederikshavn Kommune produceret 13.451 MWh, som er indregnet i den samlede opgørelse.
Det Jammerbugt kommunes åbne vidder i Hanherred og det vestlig Vendsyssel, som klart overskygger de øvrige kommuner i Vendsyssel i produktion og kapacitet. Senest har politikerne besluttet at de ikke ønsker ny planlægning for vindmøller frem til 2025 og at turisme-, natur- og jordbrugsinteresser skal vægtes højere end nye vindmølleparker. Der skulle være 15 vindmøller ved Rendbæk Øst på vej sammen med vindmøller ved Nørre Økse Sø. De forhenværende 23 ældre vindmøller er taget ned. De 11 nye Vestas-vindmøller er opstillet og forventes at være i drift først i januar 2024.
Jammerbugt Kommune 12.972 kWh/indbygger
Brønderslev Kommune 6.020 kWh/indbygger
Hjørring Kommune 4.743kWh/indbygger
Frederikshavn Kommune 1.879 kWh/indbygger inkl. offshore vindmøller
Tallene er fra Energinet og Danmarks Statistik
Nye vindmølle ansøgninger står ikke i kø for at levere grønne strøm i de 4 kommuner efter 2024. Længst fremme er 15 vindmøller ved Bolle Enge, som er under planlægning med miljøkonsekvensrapport. Bolle Enge ligger 5 km syd for Dronninglund ved grænsen til Aalborg Kommune.
I Stamdata for vindkraftanlæg er der oplysninger om alle danske elproducerende vindkraftanlæg. I den landsdækkende database kan der findes oplysninger om anlæggenes placering, størrelse og produktion.
Solceller i tal
Energi fra solceller dækkede 9,0 pct. af de 4 kommuners elforbrug i 2023. Tilsammen producerede solcellerne 123.144 MWh vedvarende energi. Det er 45.202 MWh mere end i 2022.
Andelen af vedvarende energi fra solceller er stigende fordi mange nye markanlæg er på vej i den kommunale planlægning. Hjørring Kommune, som politisk ikke ønsker markanlæg var førende i 2021, står nu svagest per indbygger.
Brønderslev Kommune 1.052 kWh/indbygger – 1117 anlæg – effekt 33 MW
Jammerbugt Kommune 921 kWh/indbygger – 1533 anlæg – effekt 10 MW
Frederikshavn Kommune 525 kWh/indbygger – 1699 anlæg – effekt 28 MW
Hjørring Kommune 291 kWh/indbygger – 1821 anlæg – effekt 17 MW
Kilde: Energinet
Data på antal anlæg og effekt er seneste oplyst tal fra juli 2022. Energinet arbejder på at få kapacitetsdata opdateret korrekt.
Vust Holme Solcellepark ved Fjerritslev er igangsat i 2023 med 29 MWpeak og en forventet årlig produktion på 36.000 MWh er en væsentlig årsagen til, at Jammerbugt Kommune har forbedret sig fra 280 kWh per indbygger til 921 kWh/indbygger.
Ved udgangen af 2023 er der registreret 143.272 net-tilsluttede solcelleanlæg i Danmark svarende til ca. 3.529 MW. Året før var der net-tilsluttet 126.442 solcelleanlæg svarende til ca. 3.015 MW.
Elforbrug i tal
Elforbruget i de 4 kommuner i Vendsyssel i 2023 ligger i gennemsnit stadigvæk under elforbruget i 2021. Undtagelsen er Frederikshavn Kommune, hvor der er sket en stigning på 5.474 MWh.
Faldet i det gennemsnitlige elforbrug skyldes at husholdninger, virksomheder og det offentlige sparede på energien på grund af energikrisen i Europa og de tårnhøje energipriser. Fremover vil elforbruget i Danmark stige over det dobbelte de næste 10 år. Det skyldes øget anvendelse af varmepumper i boliger og fjernvarme, flere elbiler, gang i Power-to-X produktion og flere datacentre.
I 2023 steg elforbruget med 30.380 MWh i de fire kommuner tilsammen til 1.364.575 MWh mod 1.334.294 MWh i 2022. I 2021 var elforbruget 1.405.706 MWh. Elforbruget i de 4 kommuner udregnet efter indbyggertal:
Brønderslev Kommune 5.513 kWh/indbygger
Jammerbugt Kommune 6.118 kWh/indbygger
Hjørring Kommune 7.139 kWh/indbygger
Frederikshavn Kommune 8.087 kWh/indbygger
Kilde: Energinet
Gennemsnitlige fjernvarmepriser januar 2024 for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh.
Hjørring Kommune 18.246 kr. Stigning siden 2023 på 179 kr.
Frederikshavn Kommune 18.390 kr. Fald siden 2023 på 76 kr.
Jammerbugt Kommune 18.983 kr. Fald siden 2023 på 336 kr.
Brønderslev Kommune 19.865 kr. Fald siden 2023 på 1.482 kr.
Billigst i vores undersøgelse er, med en årlig udgift på 11.351kr. Hjørring Varmeværk og dyrest er det at modtage varme fra Manna-Thise Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 28.315 kr. Det giver en placering blandt de 10 dyreste varmeværker i Danmark. Kilde: Forsyningstilsynets prisstatistik januar 2024.
Gennemsnitsprisen for alle varmeværker i Vendsyssel er 18.831 kr. Til sammenligning vil det for samme hus koste 18.709 kr. at opvarme huset med en luft til vand varmepumpe, når alle udgifter til varmepumpen er medregnet. Har huset kun gulvvarme vil prisen være noget billigere.
Blandt de 10 billigste fjernvarmeselskaber i Vendsyssel har Løkken Varmeværk den mindste klimapåvirkning og den største andel af Vedvarende energi viser de forskellige varmeværkers Fjernvarmedeklarationer.
Andelen af fjernvarme i kommunerne enten som kraftvarme eller kedeldrift
Brønderslev Kommune 57,0 pct.
Frederikshavn Kommune 47,4 pct.
Hjørring Kommune 45,0 pct.
Jammerbugt Kommune 28,7 pct.
I Vendsyssel er der ifølge Danmarks Statistik 49.343 bygninger, som har centralvarme med fjernvarme. I alt er der 113.998 bygninger i de fire kommuner.
Bygninger med olie og gas opvarmning januar 2024
I Vendsyssel er der ifølge Danmarks Statistik 12.544 bygninger, som har centralvarme med oliefyr. Det er 1.210 oliefyr færre end året før.
Oliefyrene er fordelt med:
Brønderslev Kommune 2503 (-152)
Frederikshavn Kommune 2.584 (-363)
Jammerbugt Kommune 3.380 (-272)
Hjørring Kommune 4.077 (-423)
Konverterede anlæg til anden opvarmning i 2023 er i parentes.
Bygninger med naturgas som centralvarme er der i alt 7.881 bygninger. Det er 807 færre end året før. Gasfyrene er fordelt med:
Brønderslev Kommune 544 (-54)
Hjørring Kommune 1.664 (-126)
Jammerbugt Kommune 2.307 (-234)
Frederikshavn Kommune 3.366 (-393)
Konverterede anlæg til anden opvarmning i 2023 er i parentes.
I Danmark er der 323.00 bygninger, der er opvarmet af centralvarme med naturgas. I Nordjylland kun 16.700 bygninger, set i forhold til 18.400 året før.
Det er en politiske ambition, at gassen i ledningsnettet i Danmark senest i 2030 skal være 100 procent biogas. Ambitionen er endvidere, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. Det kommer ikke til at holde fordi det forventes med nuværende tiltag stadig at være 140.000 husholdninger med et gasfyr i 2035.
I 2023 blev der installeret 3.833 helt nye gasfyr i Danmark, heraf tilsluttet 213 helt nye gaskunder til gasdistributionsselskabet Evida, som er fordelt på 156 private kunder og 57 erhvervskunder.
Energimærkning af kommunale bygninger opgjort 2019
Over halvdelen af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke og belaster både klima og kommunekassen mere end nødvendigt.
Over halvdelen af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke og belaster både klima og kommunekassen mere end nødvendigt.
Rangeret efter dårlige energimærker D – G
Brønderslev Kommune 58 pct. – 89 bygninger
Hjørring Kommune 62 pct. – 269 bygninger
Frederikshavn Kommune 64 pct. – 150 bygninger
Jammerbugt Kommune 69 pct. – 126 bygninger
Analyse Dansk Industri oktober 2022
Kommunal kørsel i Vendsyssel er ikke særlig grøn
Kommunerne i Vendsyssel fravælger elbiler og køber oftere benzin- eller dieselbiler til eget brug end landets øvrige kommuner viste en undersøgelse fra De Danske Bilimportører i 2021. Nu er der blevet fulgt op på undersøgelsen. Med undtagelse af Hjørring Kommune, som har forbedret sig væsentligt er der ikke sket noget i de øvrige tre kommuner i Vendsyssel, som er dumpet længere ned på kommunelisten. Frederikshavn Kommune er procentvis gået mest tilbage.
Nummer 21 er Hjørring Kommune med 27,5 procent elbiler mod en 81 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 379 biler. Af dem var 0,5 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 106 ladestandere til 171 stk.
Nummer 75 er Frederikshavn Kommune med 3,7 procent elbiler i 2023 mod en 58 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 323 biler. Af dem var 5,3 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 102 ladestandere til 127 stk.
Nummer 82 er Jammerbugt Kommune med 2,2 procent elbiler mod en 73 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 133 biler Af dem var 98,5 pct. konventionelle biler og 1,5 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 105 ladestandere til 117 stk.
Nummer 89 er Brønderslev Kommune med 0,6 procent elbiler mod en 85 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 146 biler fordelt på 99,3 pct. konventionelle biler og 0,7 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 4 ladestandere til 26 stk.
Bestand af elbiler
I begyndelsen af 2024 kørte der 2,83 mio. personbiler på de danske veje. 2,05 mio. af disse, svarende til 72 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter. Under den forudsætning, vil der selv i 2050 være 250.000 af dagens biler tilbage.
I Vendsyssel blev der i 2023 solgt 5043 køretøjer mod 4429 i 2022. Af dem var 1565 elbiler mod 855 i 2022. På kommuneplan fordelte det procentvise salg af elbiler sig således:
Jammerbugt Kommune 34,3 pct. (20.3 pct.)
Brønderslev Kommune 32,6 pct. (17,9 pct.)
Frederikshavn Kommune 30,5 pct. (17,8 pct.)
Hjørring Kommune 29,4 pct. (21,1 pct.)
I parentes 2022.
Ved årsskiftet til 2024 er 200.100 elbiler mod 112.700 for et år siden. 11. juni 2024 er antallet af elbiler nået 250.259 stk. og 1. oktober 2024 er 300.000 elbiler nået. Fortsætter salget med samme stigning i de kommende år opfyldes målet om 1 million elbiler i 2030.
Den grønne omstilling handler ikke kun om at skifte sorte energikilder ud med andre energikilder. Vi skal også forbruge mindre og anderledes. Hvad hjælper det at skifte dieselbilen til en elbil og fortsat øge antallet af kørte kilometer. Konsekvensen for stigende bilisme er et mere udbygget vejnet.
Økologi i forsat fald
I 2023 blev 303.563 hektar dyrket økologisk i Danmark, hvilket svarer til 11,4 procent af det samlede landbrugsareal. Det er en tilbagegang på ca. 3 pct. siden 2021 efter en årrække med stigninger.
I Vendsyssel dyrkes 17.067 ha. økologisk. Det er 851 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 9,9 landsgennemsnittet nedad. Jammerbugt Kommune har med 5.930 ha. den højeste økoandel i Vendsyssel. Hjørring Kommune har haft en stigning på 444 ha.
ØKO-andel i procent fordelt på kommunerne:
Jammerbugt Kommune 11,3 pct. mod 13,2 pct. i 2022
Brønderslev Kommune 9,7 pct. mod 10,1 pct. i 2022
Frederikshavn Kommune 9,1 pct mod 9,3 pct. i 2012
Hjørring Kommune 5,9 pct mod 5,2 pct. i 2022
Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal udgøre 21 pct. af det danske landbrugsareal i 2030.
Kulstofrige lavbundsjorder – værdifuldt klimatiltag
Ifølge aftale om grøn omstilling af dansk landbrug er det ambitionen, at 100.000 hektar lavbundsjord i landbruget skal tages ud af drift inden 2030. Ud af de 100.000 hektar skal 50.500 hektar lægges under vand.
En opgørelse over lavbundsjorde i 2021 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at der i de fire kommuner er 20.230 hektar, som er fordelt med ca.10.630 hektar med et kulstof indhold på 6-12 procent og 9.600 hektar med mere end 12 procent organisk kulstof.
I 2019 udledte lavbundsarealerne 871.519 ton CO2 Det er ca. 34 procent af de fire kommuners samlede udledning af CO2.
Brønderslev Kommune: 7.809 hektar lavbundsjord, som udleder 7,0 ton pr indbygger
Hjørring Kommune: 5.809 hektar lavbundsjord, som udleder 4,4 ton pr indbygger
Jammerbugt Kommune: 4.543 hektar lavbundsjord, som udleder 5,7 ton pr indbygger
Frederikshavn Kommune: 2.014 hektar lavbundsjord, som udleder 1,9 ton pr indbygger
Kilde er Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab
Rangliste over naturen i Vendsyssel 2020
Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og har derfor også brug for værktøjer til at kunne arbejde med at styrke den.
Forskere på Aarhus Universitet har bedømt naturkvaliteten i samtlige 98 kommuner, og rangerer dem i forhold til hinanden.
Naturkapitalindekset dækker over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter hver kommune indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.
Ifølge forskerne er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang
Siden Naturkapitalindekset blev udgivet første gang i 2015 har Jammerbugt kommune forbedret sig med 3 point, Frederikshavn kommune med 2 p, Hjørring Kommune med 2 p og Brønderslev Kommune er på samme niveau.
Natur – Kommunerangering
Kommunerangering, hvor 100 er bedst:
Nr. 16 Frederikshavn Kommune 38 point
Nr. 19 Jammerbugt Kommune 33 point
Nr. 52 Hjørring Kommune 22 point
Nr. 73 Brønderslev Kommune 16 point
Grønt i byerne
Frederikshavn Kommune naturværdi 41,85 (arealandel 5,94 pct.)
Jammerbugt Kommune naturværdi 39,02 (arealandel 4,84 pct.)
Hjørring Kommune naturværdi 32,12 (arealandel 5,64pct.)
Brønderslev Kommune naturværdi 19,81 (arealandel 4,66 pct.)