Lavbundsjorde ud af drift
I Vendsyssel har landbruget en stor andel af den samlede CO2 udledning.
Med 67 pct. af den samlede CO2 udledning i 2019, fylder landbruget meget i de 4 kommuner i Vendsyssel, som vi har fokus på.
Derfor er det også helt naturligt, at landbruget er en vigtig del af løsningen, når kommunerne udarbejder deres DK2020 energiplaner, som skal leve op til Paris-aftalen med en 70 pct. reduktion i 2030 i forhold til udledningen i 1990, samt en netto nul udledning i 2050.
Kommunerne og landbruget kan komme rigtigt langt ved at indgå aftaler om udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde. Faktisk står lavbundsjordene for ca. 34 procent af de fire kommuners samlede udledning af CO2.
En opgørelse over lavbundsjorde i 2021 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at der i de fire kommuner er 20.230 hektar, som er fordelt med ca.10.630 hektar med et kulstofindhold på 6-12 procent og 9.600 hektar med mere end 12 procent organisk kulstof.
Hvad er lavbundsjord?
Lavbundsjord er våde områder fyldt med døde planterester, der indeholder en masse kulstof (C). Når jorden drænes for vand, så den bliver mulig at dyrke, kommer der ilt (O2) ind til planteresterne. Ilt gør, at mikroorganismer kan nedbryde planteresterne. Nedbrydningsprocessen frigiver CO2 til atmosfæren. Klimaeffekten opnås ved, at intensiv landbrugsdrift ophører, og vandstanden på arealerne hæves.
Ifølge aftale om grøn omstilling af dansk landbrug er det ambitionen, at 100.000 hektar lavbundsjord i landbruget skal tages ud af drift inden 2030. Ud af de 100.000 hektar skal 50.500 hektar lægges under vand.
Det vurderes af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, at der er omkring 171.000 hektar lavbundsjorde i Danmark, som er fordelt med ca. 98.080 ha med et kulstofindhold på 6-12 procent og 73.523 ha med mere end 12 procent organisk kulstof.
Udtagning af lavbundsjord vil foruden en reduktion af drivhusgasser også reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet og have positive sideeffekter i forhold til natur og biodiversitet.
Det er indtil videre frivilligt for landmænd at indgå i projekter, og der er mulighed for jordfordeling og at modtage erstatningsjord, hvis man afgiver lavbundsjorder. Beholder man jorden, kan man modtage kompensation for dyrkningsrestriktioner.
Fordi frivilligheden er afgørende, så betyder det også, at hvis bare én lodsejer afviser at være med i et større projekt med flere lodsejere involveret, så risikerer hele projektet at falde til jorden.
EU’s landbrugsstøtte har i mange år været med til at fastholde høje drivhusgasudledninger fra lavbundsjorderne. For at modtage landbrugsstøtte måtte jorderne ikke være så våde, at de ikke kunne dyrkes. Derfor fortsatte landbruget med at dræne lavbundsjorderne.
Endvidere er dyretætheden mange steder så stor, at dræning og dyrkning af de kulstofrige jorder bliver udnyttet optimalt for at overholde harmonikravene. Med det såkaldte harmoniareal stiller lovgivningen krav om, at husdyrbedrifter skal råde over et vist minimumsareal pr. dyreenhed til udbringning af husdyrgødning for at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.
Ifølge DR-nyheder går det for langsomt med at tage klimabelastende landbrugsjord ud af drift i Danmark. Indtil videre er der kun givet få tilsagn til projekter, som dækker i alt 4.769 hektar lavbundsjord, altså langt under det areal, der er i Brønderslev Kommune. Ingen af markerne er dog reelt under vand i dag, og der er ingen sikkerhed for, at projekterne faktisk bliver gennemført.
Der afsat 1,2 milliarder kroner til lavbundsprojekter gennem Landbrugsstyrelsens støtteordning frem til 2027. Det afsatte beløb er EU-medfinansieret. Landets kommuner og Naturstyrelsen kan som ansøgere på ordningen søge om projekter på private landmænds jord frem til den 10. maj 2022 og igen fra den 10. juni til den 30. august 2022.
Det er her kommunerne må være deres ansvar bevidst og lægge øget pres på landbruget. Kan der ikke laves frivillige aftaler inden for en fornuftig tidshorisont, så må det være i ”almenvellet” interesse, at jordene eksproprieres.
Ekspropriation benyttes eksempelvis ved etablering af vejanlæg og anden infrastruktur. Desværre går det nok sådan, at klima ikke er så vigtigt, at kommunerne ønsker at gøre brug af ekspropriation.
Det er Brønderslev Kommune, der har det største areal med lavbundsjorde i Vendsyssel med 7.809 hektar. Her er landbruget udledning årligt 7,0 ton CO2 pr indbygger. I Hjørring Kommune er der 5.809 hektar lavbundsjord, som årligt udleder 4,4 ton CO2 pr indbygger.
Jammerbugt Kommune har 4.543 hektar lavbundsjord, som udleder 5,7 ton pr indbygger og med 2.014 hektar lavbundsjorde udledes der i Frederikshavn Kommune 1,9 ton CO2 pr indbygger årligt.
Vådlægning af lavbundsjorder er et af de grønne omstillingselementer, der potentielt kan reducere udledningen af drivhusgas hurtigt, da det ikke kræver teknologisk udvikling og da udledningen stopper, det øjeblik jorderne gøres våde.
Men området er komplekst og kræver, at virkemidlerne indrettes, så de også kan tage hånd om de sideeffekter, der er ved at vådlægge jorderne. En for hurtig og ukoordineret vådlægning kan medføre en række udfordringer, som bør håndteres, inden dræningen stoppes.
Mange års gødskning har visse steder givet en ophobning af fosfor i lavbundsjorderne. Når lavbundsjorden oversvømmes, er der en risiko for, at den ophobede fosfor bliver udvasket til vandmiljøet.
Ophør af dræning kan påvirke produktionen på naboens jord, der bliver fugtigere, ligesom det kan påvirke farbarheden på nærliggende veje. Endelig bør vi også tage den udregnede klimaeffekt ved udtagning af lavbundsjorde med et vist forbehold.