Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog sammen med 350 andre i Hjørring Kommunes borgermøde om udskiftning af 8 vindmøller med nye og større vindmøller ved Hjortnæs mellem Børglum, Stenum og Tversted.

Borgermødet er en del af en for-offentlighed omkring udskiftningsprojektet, der løber frem til den 26. marts 2019.

I debatperioden har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer samt myndigheder mulighed for at komme med ideer, forslag og synspunkter til indholdet i det videre forløb bl.a. med henblik på, at flest mulige hensyn kan indgå i det videre arbejde.

Ansøgerne fra Hjortnæs Møllelaug, der i samarbejde med Jysk Vindenergi vil nedtage de otte eksisterende møller med en højde på 69 m og en effekt på hver 750 kW og i stedet opstille otte nye møller med en effekt på mindst 3.450 kW og en totalhøjde på 150 m.

Møllerne opstilles på samme måde som de eksisterende i en ret linje fra vest mod øst, men med lidt større indbyrdes afstand pga. af de større møller ikke skal give læ for hinanden. Den nuværende møllerække forlænges derfor ca. 400 m mod vest.

Efter klapsalverne vandt mølletilhængerne og klimaet denne aften med flere decibel over ejerne fra Børglum Kloster og deres trofaste støttere. Debatten var følelsesladet og intens. Mange havde nej-hatten på og meget få indlæg bidrog med nyt til idefasen.

Det var synd, at projektudviklerne fra Jysk Vindenergi og folkene fra Hjortnæs møllelaug ikke fik mulighed til at fremlægge projektet og deres tilbud om oprettelse af en lokal fond med egen bestyrelse og en årlig tilvækst på 400.000 kr. i 20 år. Når projektet realiseres, vil pengene eksempelvis kunne bidrage til forbedringer på Stenum friskole og forskønnelse af Vrensted og Børglum byer.

Debatten for og imod vindmøller foregik i en god tone med en enkelt undtagelse. Retorikken fra fruen på Børglum Kloster gik denne aften langt over stregen. Hun talte, som en af de sidste, der fik tid til et sidste kort spørgsmål. I et længere indlæg, der burde være stoppet af ordstyren, talte hun i en uhørt skarp tone til de mange fremmødte lokale, der for 20 år siden investerede deres sparepenge i vindmøller, for at fremme vindenergien og den grønne omstilling i kampen mod den stigende luftforurening.

Hun brugte ord som griskhed og ondskab. Sagde, at grøn energi er en pengemaskine, der vil ødelægge landskabelige værdier og udsigten fra Børglum Kloster.
Selvfølgelig skal vi bevare kulturarven, det er alle enige om, men ikke på bekostning af fremtiden for kommende generationer. Der er så rigelig med plads til turisme, Børglum Kloster og vindmøller i oplandet.

Når vi bevæger os i landskabet, er der meget andet, der kan dominere landskabet på samme måde som vindmøller. Det kan være sprøjtespor på markerne, huse, højspændingsmaster, kirker og Børglum Kloster. Alt efter holdning vækkes der forskellige følelser i os, og dermed syner landskabet forskelligt fra person til person.

Vi overbevist om, at mange kommende turister vil se de nye vindmøller, som smukke og majestætiske landvindmøller, når de kigger ud over landskabet fra Børglum Kloster. Med en afstand på 2,7 km til vindmøllerne, set fra Børglum Kloster, vil landskabet syne, som med de nuværende, fordi det vil være svært at vurdere højden på vindmøllerne fra den afstand.

Enkelte Stenum borger er bekymrede for støj fra de større vindmøller, men heldigvis ligger deres huse godt i forhold til den mest almindelige vindretning fra vest. Derfor vil de fleste borgere i Stenum ikke få flere gener fra vindmøller end dem, de har i dag.

Oplevelsen af støj er meget individuel, og nogle mennesker vurderer støj fra vindmøller som et problem, mens andre ikke gør. Den sundhedsvidenskabelige forskning anerkender, at der kan være genevirkninger for nogle mennesker men afkræfter, at der er en direkte sammenhæng mellem støj fra vindmøller og helbredsproblemer.

Der er i dag 334 andelshavere i Hjortnæs Møllelaug. Gennem årene har de sammen med andre danskere med ildhu og optimisme været med til at drive udviklingen og den vedvarende energi frem i Vendsyssel og Danmark. Det skal vi huske at takke dem for, i stedet for anklager om slette motiver.

I begyndelsen af 1999 da vindmøllerne ved Hjortnæs begyndte at snurrer var CO2-emissionen ca. 650 gram pr. kWh solgt el i Danmark. I 2017 er CO2-emission på 291 gram. Årsagerne til den store reduktion er brændsels omlægninger i elproduktionen fra kul til vindkraft.

Som forbruger har vi udover klimagevinsten også en økonomisk fordel, når vindmøllerne snurrer og solcellerne producerer, for så falder elprisen på det nordiske el-marked. Omvendt vil elprisen være højere, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. For at producere den samme energi, som de 8 nye vindmøller, skal der opsættes solceller, der fylder et areal på mindst 140 ha.
Blandt deltagere til borgermødet var halvdelen af kommunalbestyrelse tilstede. Afgørelsen er i sidste ende deres. Debatten om vindmøller var i slutningen i 90’erne den samme som i dag.

Vil Hjørring Kommune en bæredygtig udvikling og et erhvervsprojekt til 170 millioner og et årligt indtægtsgrundlag på 17 millioner, så ligger bolden lige til det politiske højre ben.