Brønderslev Kommunes naturpolitik er uden politik

Posted on by

Der er ikke meget overdrivelse i at kalde Brønderslev Kommune én stor mark med huse, lidt skov, enkelte søer, vandløb, enge og moser. Natur er der, ikke meget af, men naturen er der og vi skal som minimum passe på det, der er. Det skal der ikke herske tvivl om.

Derfor er det også godt, at Brønderslev Kommune endelig har fået udarbejdet en naturpolitik. En naturpolitik, som kommunens Grønne Råd har efterspurgt i mange år. Desværre er det blevet til en naturpolitik mest for mennesker uden politik og kun med hensigter og uden konkrete mål.

Ifølge Brønderslev Kommune er formålet med naturpolitikken at sætte en ramme og retning for beskyttelse og brug af naturen i Brønderslev Kommune. Herudover skulle naturpolitikken være med til at realisere mål i DK2020-klimahandlingsplanen og oversætte Planstrategi 2024 til Kommuneplan 2025 i forhold til beskyttelse og benyttelse af naturen. Naturpolitikken indledes med ordene: ”I Brønderslev Kommune har vi en enestående natur helt tæt på.”

 I en tid, hvor naturen har det elendigt, klimaforandringerne raser, EU vedtager en naturgenopretningsforordning, og der indgås en aftale om et Grønt Danmark, er det jo ikke betryggende, at landbrugskommunen Brønderslev faktisk ser sig selv som en unik grøn oase, selv om mere end halvdelen af kommunens areal bliver oversprøjtet med forskellige sprøjtemidler.

 Al begyndelse er svær – men der er ikke meget politik eller mere natur i den naturplan. Men der er en vision og nogle byggeklodser, der sammen med klimaplanen DK2020 og landspolitiske arealtiltag kan blive af betydning for nuværende og kommende borgere i Brønderslev kommune.

De emner, som burde været inddraget i naturpolitikken, er bl.a. mere natur, bedre klima, vandmiljø, produktion af fødevarer og energi samt befolkningens ønsker til bosætning og friluftsliv. Det er også positivt, at der lægges op til nye og styrkede indsatser i fremtiden, men desværre ingen konkrete målsætninger om mere natur og inddragelse af organisationer og borgere i den forbindelse.

Arbejdet med naturpolitikken startede ellers så godt og positivt med indbudte deltagere til opstart og workshopmøder, med efterfølgende indvielse af det nye elektroniske værktøj BorgerLab. Her kunne deltagerne og alle andre interesserede indskrive forslag og inputs og på den måde deltage i den indledende demokratiske proces uden helt at vide, hvor det politisk endte, når udvalgte input blev skrevet sammen af natursagsbehandlerne med efterfølgende politisk redigering med det sigte om ikke at love noget!

Det var det politiske nedsatte Temaudvalg, et såkaldt paragraf 17 stk. 4 udvalg, som kunne have fungeret som et åbent forum for borgerinddragelse, men i stort set alle sager, de har haft med at gøre, har virket som et lukket udvalg, der har udført, de opgaver, de har fået udstukket fra byrådet uden ønske om at inddrage borgerne.

Temaudvalget vedtog naturpolitikken på samme måde som boligpolitikken og kommunens klimaplan; uden høring og anden offentlig debat udover mulighederne at komme med forslag i forsøgsordningen BorgerLab, som hermed er dumpet.

Udkast til naturpolitikken, men uden appendiks blev også fremlagt Brønderslev Kommunes Grønne Råd. Normalt bliver kommunens politik meget sjældent forlagt det grønne råd, før efter endt vedtagelse og kun til orientering.

I forbindelse med forlæggelsen kommenterede Det Grønne Råd naturpolitikken. Der blev blandt andet nævnt, at naturpolitikken tager for meget hensyn til mennesker og ikke så meget hensyn til naturen, at politikerne tegner et skønmaleri af naturen i Brønderslev Kommune og at naturpolitikken ikke er konkret nok, samt at der ikke var mulighed og tid til, at foreningerne kunne forholde sig til naturplanen.

Kommentarerne blev taget til efterretning på Temaudvalgsmødet fjorten dage senere, men indvendingerne medførte ingen ændringer af naturpolitikken, som nu er vedtaget af byrådet.

I en tid, hvor naturen har det elendigt, og klimaforandringerne raser, er det jo meget deprimerende at naturpolitikken ikke forholder sig til et landbrug, som fylder så meget i Brønderslev Kommune. Endvidere virker det besynderligt, at målene fra klimaplanen om at udtage landbrugsarealer, lavbundsjorde til mere skov og til at genskabe natur de rette steder ikke er skrevet ind i politikken.

Ifølge klimaplanen skal mindst 8.100 hektar landbrugsareal de næste 25 år udtages af landbrugsarealet og omlægges til skov, sol og vind, samt mere natur.

Ifølge forsker fra Aarhus Universitet er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang.

Forskerne har af to omgange bedømt naturkvaliteten i Brønderslev Kommune og rangeret kommunen i den nederste fjerdedel i et naturkapitalindeks, som omhandler samtlige 98 danske kommuner. Naturkapitalindekset dækker over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter hver kommune indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.

Selvom Brønderslev Kommune er en landkommune og mange bor i landsbyer og i det åbne land og faktisk burde bo midt i naturen, er oplevelsen af naturen ikke det glansbillede, som politikerne forsøger at sælge.

Selvfølgelig kan raps- eller kornmarker også være smukke alt efter årstiden, men det er gødede og sprøjtede afgrøder er ikke natur, men snarere en ørken for biodiversiteten.

Tilbage er der så de 19 – 20 procent af Brønderslev Kommunes areal, som naturpolitikken forholder sig til, hvor der er enge, moser, skov, søer og vandløb – arealer, der bør blive op til 30 procent større frem mod 2050.

I den alt for lille naturandel finder vi de særlig beskyttede Natura 2000-områder, som er betegnelsen for naturområder i EU, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte sjældne og truede naturtyper samt dyre- og plantearter. Brønderslev Kommune har andel i to Natura 2000-områder sammen med nabokommuner.

Der er også den Jyske Ås, en smal og aflang kuperede højderyk dannet af smeltende gletsjere under sidste istid. I den sydlige ende af åsen ligger Dronninglund Storskov med Nordjyllands højeste punkt Knøsen og Sømosen. Der er strandengene mellem Asaa og Geraa. Der er Ryå der udspringer i Jyske Ås og løber gennem ådale på vej til Store Vildmose for til sidst at ende i Limfjorden.

Temaudvalgets næste opgave er, at naturpolitikken og de andre politikker skal forankres i kommuneplanen, så de kan håndteres i den videre planlægning. I den forbindelse skal der arbejdes videre med udvalgte samarbejdspartnere – går det som hidtil vil landbrugets organisationer blive inddraget, desværre som eneste samarbejdspartnere. Det fremgår endvidere af Temaudvalgets arbejdsgrundlag, at borgerne ikke inddrages før den lovpligtige offentlige høring.

Politikerne i Brønderslev Kommune vil gerne have mere natur, men kun så længe den passer ind i kommunens behov for vækst og udvikling. Desværre mangler der politisk vejvisning og økonomisk prioritering. De fleste danskere ønsker også mere natur, men helst ikke for vild; den må gerne velfriseret med god adgang til fritidsaktiviteter, bosætning, bilkørsel og turisme.

Posted in Nyheder

Danmarks klimastatus – vi kan godt, hvis vi vil!

Posted on by Leave a comment

Danmark er på vej til et samfund, som optager mere drivhusgas end det udleder, og muligheder for et godt liv til alle danskere med respekt for de planetære grænser, hvis alt går op i en højere enhed.

Den seneste Klimastatus og Klimafremskrivning viser vi er godt på vej. Vælger politikkerne at indføre en anbefalet klimaafgift på landbruget på 750 kr. pr. ton CO2e, som vil betyde en beregnet CO2 besparelse på 3,2 millioner tons CO2e i 2030 er klimalovens 70 pct. mål budgetmæssigt indfriet med en god marken.

Beslutningen vil indebære en nødvendig nedgang i landbrugsproduktionen, særligt inden for den klimabelastende kvægdrift og på den måde frigive landbrugsarealer til mere vild natur, økologi og sol og vind.

Vælger politikerne ikke at gøre noget forventes udledninger fra landbrugets processer at falde en anelse frem mod 2030, hvor udledningerne så udgøre ca. 39 pct. af Danmarks samlede CO2e-udledninger. Derudover vil det betyde, at der skal findes kulstofbesparelser andre steder.

De samlede drivhusgasudledninger udgjorde ca. 41,7 mio. ton CO2e i 2022, eller 7,1 ton CO2e per indbygger. Det svarer til, at drivhusgasudledningerne er reduceret med ca. 47 pct. i forhold til Danmarks samlede udledninger i 1990.

Med den nye klimafremskrivning skønnes de samlede netto-udledninger reduceret til ca. 35,3 mio. ton CO2e i 2025 og ca. 25,4 mio. ton CO2e i 2030, samt ca. 20,4 mio. ton CO2e i 2035.

Ifølge fremskrivningen bliver 2025 målet opfyldt. Det betyder, at det nedre spænd på 50 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 4,4 mio. ton CO2e, og at det øvre spænd om 54 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 1,2 mio. ton CO2e.

Årets Klimastatus og -fremskrivning viser, at Danmarks drivhusgasudledning forventes reduceret med 68 procent i 2030. Det skyldes at 70-procentsmålet, har taget et pænt ryk fra sidste års skøn på ca. 5,4 mio. ton CO2e til ca. 1,5 mio. ton CO2e.

Det ændrede skøn skyldes blandt andet, at forskerne har fået ny viden, der betyder at lavbundsjordene er afgasset kulstof til atmosfæren hurtigere end forventet og dermed er blev nedjusteret med 2,0 mio. ton CO2e i 2030 i forhold til sidste opgørelse. Endvidere optager de danske skove mere CO2 end tidligere antaget, fordi træerne vokser mere end forskerne har forventet, og træerne bliver stående længere tid i skoven. Det betyder, at skovenes kulstof optag fra atmosfæren er blevet opjusteret med ca. 1,4 mio. ton CO2e.

Endvidere køber danskerne flere elbiler end forventet. Derfor er udledningerne fra transportsektoren blevet nedjusteret med ca. 2,1 mio. ton i 2030. De flere solgte elbiler vil dog indvirke på Danmarks globale klimapåvirkning fordi en elbil i produktionen udleder mere CO2e i forhold til en fossilbil på grund af batterierne.

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 viser også, at landbruget er bagud i forhold til Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021. Her er reduktionsmålet 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. For at nå i mål mangler landbruget en reduktions manko på ca. 1,5-3,5 mio. ton CO2e. Det kan en CO2 afgift på landbrugets drivhusgasudledning på 750 kr. pr. ton CO2e ændre på.

Det er godt med klimamål. Vi skal bare huske, at de mange forudsætninger som medregnes i klimafremskrivningen er en form for budget, som først skal realiseres, før det har betydning for klimaet. Derfor er der også stor usikkerhed forbundet med fremskrivningens skønnede effekter. Især i udledninger og optag i landbrugsprocesser og skov er usikkerheden stor – op til 44 procent fremgår det af klimafremskrivningen.

Tid til at sætte nye klimamål

Det er nu tid til, at Folketinget sætter nye klimamål. Regeringen har allerede fremrykket målet om klimaneutralitet til 2045 i sit regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark” – og sat et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050. Det skulle heller ikke være vanskeligt at opnå flertal for et 2035 mål på 80 pct. og 2040 delmål på 90 pct. Et delmål som også er EU-Kommissionens ønske skal være gældende for medlemsstaterne i EU.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort til ca. 64 mio. ton CO2e i 2022. Det svarer til 10,9 ton CO2e pr. dansker. 43 pct. af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2022 ifølge opgørelsen er danske udledninger, mens 57 pct. er udenlandske udledninger.

Størrelsen af klimaaftrykket i udlandet påvirkes af, hvor meget og hvad vi danskere importerer til forbrug, men også af, hvor mange udledninger der er knyttet til produktionen i eksempelvis Kina af de varer, som importeres til forbrug i Danmark.

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2022, samt en vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion med de angivne forudsætninger vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”- scenarie

”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2024, eller som følger af bindende aftaler.

Klimastatus og Klimafremskrivning er en del af Klimalovens årshjul, som skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimaloven.

Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 består af en hovedrapport, notater og dataark.

Posted in Nyheder

Klimaklart svigt, når kommunerne fravælger elbiler

Posted on by

Kommunerne i Vendsyssel fravælger elbiler og køber eller leaser benzin- eller dieselbiler til eget brug oftere end landets øvrige kommuner. Det viste en undersøgelse fra De Danske Bilimportører op til kommunevalget i 2021. Nu har De Danske Bilimportører fulgt op på undersøgelsen.

Med undtagelse af Hjørring Kommune, som har forbedret sig væsentligt, er der ikke sket noget i de øvrige tre kommuner i Vendsyssel. Det betyder, at kommunerne er dumpet længere ned på den landsdækkende kommuneliste. Frederikshavn Kommune ligger nummer 75 på listen og er procentvis gået mest tilbage blandt kommunerne i Vendsyssel.

I 2022 indkøbte Hjørring Kommunes hjemmepleje 104 elbiler, som et bidrag til kommunens DK2020 klimaplan ”Den Store Klimarejse.” Det har bragt kommunen fra en 81 plads i 2021 til en 21 plads.

I bunden af kommunelisten ligger Jammerbugt Kommune, som nummer 82 og Brønderslev Kommune, som kun har en enkelt elbil, ligger nummer 89 ud af de 98 kommuner.

Derfor har Vendsyssel Energi- og Miljøforening undersøgt, hvorfor politikkerne i Brønderslev Kommune er tilbøjelige til at vælge fossilbiler i stedet for elbiler.

Et enigt Brønderslev Byråd vedtog den 31. maj 2023 kommunens udgave af en DK2020 klimaplan, som ligesom de øvrige kommuner i Danmark forpligter kommunen til at reducere CO2-udledningerne med 70 procent inden 2030, samt arbejde for at blive CO2-neutral i 2050.

I klimaplanen DK2020 fremgår det, at byrådet forpligter sig til, at kommunens køretøjer omstilles til fossilfrie brændstoffer ved nye-leasingaftaler og ved almindelige indkøb og på den måde gå foran og omstille den kommunale bilpark til el eller andre fossilfrie brændstoffer. Politikernes klimaklare forudsætning er bare den, at det skal kunne betale sig økonomisk. Om det kan betale sig klimamæssigt har mindre betydning.

Senest har Ældreomsorgsudvalget besluttet på et møde den 17. januar 2024 at fortsætte med at lease benzinbiler i hjemmeplejen, fordi beregninger fra fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd udarbejdet i september 2023 viser, at det årligt er 10.671 dyrere for kommunen at køre i en leaset elbil i hjemmeplejen i stedet for en bil, der kører på benzin.

Beregningerne er baseret på udbud fra 2022, som er gældende frem til midt i oktober 2024 og gælder for en benzin drevet Yaris hybrid og en Peugeot E208. Udbuddet er foregået i samarbejde med Aalborg Kommune.

I gennemgangen af forvaltningens beregning viser det sig, at der er 3 grunde til, at elbilen ender med at være dyrere i drift. Det er købsprisen, den garanterede restværdi samt service- og vedligeholdelsesaftalen, som indeholder service, en hente/bringeordning, erstatningsbil, rengøring, samt udskiftning af reservedele. Derudover er er der udgift på service af ladeboks.

Hjemmeplejens biler kører 45.000 km om året og det giver elbilen en økonomisk fordel, når den kører rundt på vejene, men ikke nok til at rette op på regnskabet – og dog.

Da beregningen er udarbejdet i september 2023 indgår de nye afgiftsstigninger på benzin på 41 øre fra 2024 ikke i beregningen og det giver en forskel, når hjemmeplejen kører 45.000 km om året.

Med den højere benzinpris har vi regnet os frem til, at en benzinpris på 15,91 vil gøre elbilen billigere i drift og den benzinpris er vel ikke utænkelig, når 11 biler skal udskiftes til sommer. En udskiftning af fossilbilerne til el kræver en investering i ladestandere – en investering som kommer til at ske før eller siden – måske allerede fra 2025, når den nye aftale er blevet genforhandlet og Peugeot ikke længere er overforsigtige i deres tilbud.

Elbiler er godt for klimaet, luftmiljøet og sundheden, det er godt for samfundet. De seneste år er teknologien i elbiler blevet væsentlig forbedret, og det begynder at afspejlede sig i salget til private. I 2023 blev der i Brønderslev Kommune solgt 855 biler. Af dem var 271 elbiler.

Salget af elbiler i Brønderslev Kommune begynder at understøtte klimaplanens mål om 37 procent eldrevne biler i 2030 – nu mangler kommunen bare selv at få trukket den fossile håndbremse og komme op i el-omdrejninger. Inden det sker bidrager kommunen til at bruge videre af Danmarks CO2 budget, som snart er brugt op.

Posted in Nyheder

Stadig stor forskel på fjernvarmepriser i Danmark og Vendsyssel

Posted on by

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Hjørring Kommune, viser en undersøgelse vi har foretaget af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel. Dyrest er det i Brønderslev Kommune viser Forsyningstilsynets nyeste prisstatistik

Forsyningstilsynets prisstatistik viser priserne, som de er indberettet af fjernvarmeselskaberne i august måned 2023.

Beregningen af gennemsnitsprisen viser på landsplan en årlig fjernvarmepris på 14.875 kr. for et standardhus på 130 kvadratmeter. Sammenlignet med landsgennemsnittet er den gennemsnitlige fjernvarmepris i kommunerne i Vendsyssel 4.336 kr. dyrere (19.211 kr.).

Prisstatistikken viser også store forskelle på priserne på tværs af fjernvarmeselskaberne og varierer fra 5.241 kr. til 59.113 kr. årligt for et standardhus på 130 kvadratmeter.

Top 5 i Vendsyssels kommuner

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner, som ligger i Vendsyssel. Det er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste fjernvarmebyer i området.

Billigst i vores undersøgelse er Hjørring Varmeværk med en årlig udgift på 11.033 kr.
Dyrest er det at modtage varme fra Dronninglund Fjernvarme, hvor udgiften løber op i 36.332 kr. Det er dyrere end at opvarme med olie og giver en placering blandt de 10 dyreste varmeværker i Danmark.

Prisforskellene kan bl.a. skyldes stort varmetab i ledningsnet, forskelligt økonomisk udgangspunkt, forskellige muligheder for afskrivning og brug af brændsler til varmeproduktionen. Fjernvarmeværkerne er underlagt Varmeforsyningslovens bestemmelser.

Eksempelvis kan varmetabet i et dårligt isoleret fjernvarmenet være helt op til 25 pct.
Det vil sige, at der ikke opnås indtægt fra en fjerdedel af det indkøbte brændsel. Det tab skal dækkes af det faktiske varmesalg. Hver procent sparet varmetab vil derfor kunne reducere varmeprisen.

Blandt de 10 billigste fjernvarmeselskaber har Aabybro Fjernvarme den mindste klimapåvirkning og den største andel af Vedvarende energi.
I gennemsnit er andelen af vedvarende energi blandt de 10 billigste værker 82,2 procent og udledningen for et gennemsnitshus 1.292 CO2-ækvivalenter. Til sammenligning vil standardhuset med en luft til vand varmepumpe udlede 1.461 kg CO2 ækvivalenter, har vi beregnet.

Det er en mulighed at finde sin egen drivhusgasudledning ved at besøge det lokale fjernvarmeselskabs hjemmeside, hvor fjernvarmedeklarationen findes. Her fremgår drivhusgasudledning, brændselsfordeling og andelen af vedvarende energi.

Forsyningstilsynet offentliggør prisstatistikken to gange om året med priser gældende for henholdsvis januar og august. Den næste prisstatistik for januar 2024 forventes at være færdig i juli 2024.

Posted in Nyheder

Stof til økologisk eftertanke

Posted on by

Der blev i 2022 fundet pesticidrester i 79 pct. af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og i 42 procent af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 29 pct. af konventionelt dyrkede cerealier (Korn, ris og majs), fremgår det af DTU Fødevareinstituttets årlige kontrol.

Der blev, som i de foregående år, oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Ligeledes er der oftere fundet pesticidrester i udenlandsk produceret frugt og grøntsager end i dansk produceret frugt og grøntsager.

Coop Danmark har i forbindelse med den årlige pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en liste over, hvor ofte der findes rester af pesticider i 14 af de frugter og grøntsager, som oftest lander på danskernes bord.

Her fremgår det at konventionelle bananer og citrusfrugter stort set altid indeholder rester af sprøjtemidler, når de ikke købes økologiske.

Når du om sommeren nyder danske jordbær er der 80 pct risiko for, at de indeholder rester af pesticider. Det overgås kun af udenlandske jordbær, der i 93 pct. tilfælde indeholder rest af pesticider. Danske æbleprøver indeholdt sprøjtegift i 65 pct af prøverne og udenlandske i 90 pct.

Konventionelle kartofler hører til blandt den mest sprøjtede afgrøder i Danmark, og bliver i gennemsnit behandlet 13 gange om året med ukrudt-, svampe-, insektmidler. Blandt andet bruger kartoffelavlerne det kontroversielle sprøjtemiddel Reglone for at få kartoffelplanten til at visne inden høsten og på den måde gøre kartoflen robust. Reglone har siden 2019 været forbudt i EU. I alle årene har Miljøstyrelsen udstedt dispensation til at anvende midlet, dog med nedsat dosis. I de udtagne prøver er der i danske kartofler fundet sprøjtegifte i 22 pct. af prøverne og 58 pct. af de udenlandske. Så når du står i supermarkedet og skal købe kartofler næste gang, kan du gøre en stor forskel ved at lægge de økologiske i kurven.

Pesticider anvendes til bekæmpelse af ukrudt og til beskyttelse af afgrøder mod f.eks. insektangreb og svampeangreb eller for at regulere plantens vækst. Brugen af pesticider kan medføre, at rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter forekommer i vores fødevarer i mindre eller større mængder. I 34 af de 2176 prøver, som blev taget og analyseret blev der fundet en så stor mængde sprøjterester, at der er tale om en sundhedsmæssig risiko.

Sammen med pesticidrester fra kosten og i flere og flere tilfælde i vores drikkevand, selvom alle prøver ligger under grænseværdierne, kan alle de forskellige stoffer interagere med hinanden og give en eller anden sundhedsskadelig cocktaileffekt, som ikke bør fornægtes.

Fornyelig blev 21 personer testet for pesticidrester i deres urin forud for Plant Food Festivalen for plantebaserede fødevarer, hvor resultaterne blev fremlagt. Det i Danmark og EU forbudte insektmiddel Chlorpyrifos blev fundet i samtlige prøver. 

Chlorpyrifos er siden 2020 været forbudt at bruge på europæisk jord, men det er stadigvæk lovligt at producere det i Danmark og eksporterer det. Det er lige hvad selskabet FMC Agricultural Solutions Danmark fra Harboøre i Vestjylland gør til lande uden for EU, især Pakistan. Firmaet er tidligere kendt som Cheminova.

Tilbage til den nye pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet kan der læses, at der blev udtaget 224 stikprøver af økologiske vegetabilske fødevarer, inkl. forarbejdede. I otte økologiske vegetabilske prøver svarende til 3,6 procent er der fundet pesticidrester. I 3 tilfælde kan pesticidfund få konsekvens for producentens økologiske status.

Generelt er anvendelse af pesticider i den økologiske produktion ikke tilladt. Dog er der enkelte tilladelser. Pesticider i de økologiske fødevarer kan dog skyldes, at vinden har tilført miljøforurening fra omkringliggende landbrug, hvilket vil blive undersøgt.

Vi kan således minimere vores pesticidindtag ved at vælge danskproduceret hvede, kød, frugt og grøntsager, eller helt fravælge sprøjtegifte ved at vælge de økologiske varianter.

Som opfølgning på ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” fra oktober 2021 har SVM – regeringen præsenteret en ikke særlig ambitiøs økologistrategi. Her er det regeringens ambition, at det økologiske areal skal fordobles og udgøre 21 pct. af det danske landbrugsareal i 2030.

Med økologistrategien sammenfattes de forskellige virkemidler, som understøtter en positiv udvikling af det økologiske areal, forbrug og eksport frem mod 2030, samtidig med at der peges på de barrierer, der er for denne udvikling, samt muligheder for at håndtere disse.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser vi gerne et klimavenligt dansk landbrug, som er 100 procent økologisk senest i 2070.

Posted in Nyheder

Energiforbruget i 2022 faldt de rigtige steder

Posted on by

Energiforsyningskrisen, de høje energipriser og det lune vejr i 2022 satte et positivt aftryk på energiforbruget, der faldt de rigtige steder.

Det faktiske danske energiforbrug faldt med 3,8 procent til 678 Petajoule (PJ) i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct.

Efter stigning i energiforbruget i 2021 ses et fald i naturgasforbruget på 29,3 pct., i brug af kul og koks på 1,8 pct, og en stigning i olieprodukter på 6,4 pct. Forbruget af vedvarende energi faldt med 1,2 pct, men heldigvis kun inden for det område, der går under betegnelsen fornybar.

Ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2022 dækkede vedvarende energi i Danmark 290 PJ, eller 42,8 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 678 PJ, hvilket er et fald på 1,2 pct. Det viser, at der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi kun 45,5 PJ (6,0 pct).

Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved at blive betegnet som CO2-neutrale.

Kigger vi nærmere efter, er vindenergi steget med 11 PJ og solenergi med 2 PJ. I det vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening betegner som fornybar energi er biogas steget med 3 PJ og forbruget af træpiller faldet med 19 PJ, flis 2 PJ og forbruget af brænde 1 PJ. Alle ændringer er godt for miljøet.

Produktionen af el baseret på vedvarende energikilder udgjorde i 2022 82,1 pct af den indenlandske elforsyning mod 71,9 pct i 2021. Vindkraft bidrog med 53,6 pct, biomasse udgjorde 18,9 pct og solenergi, vandkraft og biogas de resterende 8,8 pct.

De sidste 17,9 pct af elproduktionen bestod af fossile brændsler fordelt på kul 12,6 pct, naturgas 1,9 pct, olie 0,9 pct og ikke-bionedbrydeligt affald dækker de sidste procenter.

Vindkraftkapaciteten var i 2022 7.084 MW mod 7.004 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 2022 henholdsvis 4.778 MW og 2.306 MW. I 1990 var der kun landvindmøller. De udgjorde en vindkraftkapacitet på 326 MW.

En kWh solgt el i Danmark førte i 2022 til en CO2- emission på 162 gram. I 1990 var CO2-emissionen 929 gram pr. kWh solgt el

De faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget faldt 0,2 pct. i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct. Siden 1990 er de korrigerede udledninger fra energiforbruget faldet 53,1 pct.

I 2022 udledte vi 44 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 7,5 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark. I 2022 havde vi i Danmark reduceret drivhusgasudledningen med 41 pct. siden 1990.

Regner vi CO2 fra afbrænding af biomasse med i de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark bliver udledningen 64,3 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2022 – altså lidt over 20 millioner tons større. Dertil skal tillægges de CO2-ækvivalenter fra varer vi køber, som er produceret i udlandet.

Den endelige opgørelse over Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser forventes at blive publiceret af DCE – Nationalt center for miljø og energi i foråret 2024.

Posted in Nyheder

Ny solcellepark burde ligge på byens tage

Posted on by

Vust Holme Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til, at opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt nærmere.

Parken er opført på 47,8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Det er et miljøtiltag i sig selv, fordi der ikke længere bruges pesticider og gødning. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.

Solcelleparken ejes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.

Jammerbugt Kommune har på grund af landbruget en høj samlet CO2-udledning på 14,04 ton CO2e pr. indbygger, mens udledningen inden for energiområdet, på grund af kommunens mange vindmøller, er negativ.

Andelen af vedvarende energi fra solceller er stigende, fordi mange nye markanlæg er på vej i den kommunale planlægning i Vendsyssel. Hjørring Kommune, som politisk fornuftigt nok ikke ønsker markanlæg, var førende i 2019, står i dag svagest udregnet efter indbyggere. Kommunens seneste temaplan for vedvarende energi, som har været i høring modtog ansøgninger, der dækkede 22 solcelleparker og 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller.

Energi fra solceller dækkede 5,8 pct. af elforbrug i 2022, i de 4 kommuner i Vendsyssel. Tilsammen producerede solcellerne 77.882 MWh vedvarende energi.

Brønderslev Kommune har med 1117 anlæg med en effekt på 33 MWp den højeste produktion per indbygger på 727 kWh. Herefter følger Frederikshavn Kommune med 404 kWh/indbygger. Jammerbugt Kommune med 280 kWh/indbygger og Hjørring Kommune 262 kWh/indbygger.

Den 30. september 2023 er der net-tilsluttet 140.417 solcelleanlæg i Danmark svarende til en effekt på 3.490 MWp.

Solceller er en konkurrencedygtig og velafprøvet teknologi målt på pris, ydelse og kvalitet. Solcelleanlæg kan hurtig etableres og bidrage til udbygning af vedvarende energi i Danmark.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at solceller bør opsættes på tage, hvor der er er god plads og ikke, som store markanlæg på landbrugsjord – fordi naturen mangler plads og vi skal have mere skov. Alternativt er vi åbne for, at solceller opstilles som hybridanlæg sammen med vindmøller.

Der er et betydeligt teknisk potentiale for solceller på tagflader, og heldigvis opsættes der allerede i dag også solcelleanlæg på kommercielle vilkår på tage. Energistyrelsen vurderer, at det tekniske potentiale kan være op til 5.500 MWp på store tagflader.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at alle med bygningstage skal have bedre mulighed for at investere i solcelleanlæg, der dækker deres eget forbrug uden afgiftsmæssige konsekvenser. Vi ser gerne, at regeringen fremlægger den solcellestrategi, der skal gøre det nemmere at opstille solceller på industriens tage, boligforeninger og offentlige bygninger i stedet for igen, igen at udskyde den.

I forbindelse med solcellestrategien må regeringen gerne implementere EU’s solenergistrategi , som vil gøre installation af solenergi obligatorisk på alle nye erhvervsbygninger og offentlige bygninger med et areal på mere end 250 m2 inden 2026 og på alle eksisterende erhvervsbygninger og offentlige bygninger med et areal på mere end 250 m2 senest i 2027, samt nye beboelsesejendomme opført fra 2029.

Der er i dag konkrete VE-projekter, der ikke realiseres eller som forsinkes pga. restriktioner i forhold til miljø, landskab, natur og kultur og politisk nøl og manglende kapacitet i den kommunale forvaltning. For at muliggøre den store udbygning af vedvarende energi på land frem mod 2030, er der behov for at reducere arealbegrænsninger for nye VE-projekter. Samtidig er det afgørende at sikre natur-, miljø-, og biodiversitetshensyn.

Vust Holme Solcellepark vil udover den grønne energi også bidrage til at styrke biodiversiteten. Solcelleparken er ikke særlig synlig i det flade landskab syd for Vester Thorup. Parken er tilmed omkranset af ældre læhegn med træer og buske, der hindrer den visuelle indsigt til anlægget. Mellem solcellerækkerne og under og mellem solpanelerne kommer der til at vokse græs og vilde blomster. Endvidere er det planen- at plantevæksten på arealet skal holdes nede af græssende får.

Vi kan dog ikke komme uden om, at de store solcellemarker på landbrugsjord også er et økonomisk givende klima initiativ i landbruget, som vil have en gunstig virkning på den alt for store kvælstofudledning til de indre danske farvande, der dermed kan være med til at afværge forurening og iltsvind. Vi mener dog, at landbrugets forurening skal løses på anden måde end at opstille solceller på landbrugsjord. Lad os så få de solceller op på tagene, så vi har strømmen, der hvor den bruges i erhvervsområder og byerne. For solenergi skal være noget, vi alle sammen i fællesskab deler med hinanden uden alt for mange regler.

Posted in Nyheder

Mens vi venter på et mere klimavenligt landbrug

Posted on by

Klimavidenskaben er blevet mere klar i sin tale i de seneste FN rapporter. Katastrofen vil ramme os hurtigere og hårdere, end vi hidtil har troet, hvis vi ikke evner at bremse den globale opvarmning.

I Danmark kender vi virkemidlerne: færre flyvninger, markant mindre animalsk produktion i landbruget, udfasning af fossile brændsler og omstilling til vedvarende energi.

I Danmark står landbruget for 31 procent af den samlede klimabelastning, og heraf står produktionen af foder og animalske fødevarer for 89 procent primært fra køer og svin.

I kommunerne Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Jammerbugt er landbruget klart den største udleder med 64,1 procent af kommunernes samlede udledning af CO2-ækvivalenter i 2021, fremgår det af tal fra Energistyrelsen.

Størst er udledningen i procent i Brønderslev Kommune med 75,2 procent og mindst i Frederikshavn Kommune med 35,7 procent. Brønderslev Kommune er en stor landbrugskommune og den kommune med det 3. største areal af lavbundsjorde i hele Danmark, som det fremgår af kommunens hjemmeside. Dyreproduktionen fylder også rigtig meget af drivhusgasudledningen.

Vi skal derfor have landbruget med i klimakampen, så vi får omlagt en væsentlig del af den alt for store dyreproduktion til en plantebaseret og mere klimavenlig produktion.

Intet andet sted i verden fylder produktionen af kød i forhold til indbyggertal så meget som i Danmark, viser tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.

Danmark er det mest intensivt opdyrkede land i Europa, hvor landbruget lægger beslag på ca. 60 procent af Danmarks samlede areal. Tre fjerdele af det opdyrkede land bruges på at dyrke foder til husdyr. Kun 4 procent bruges på at dyrke mad direkte til mennesker som brødkorn, havre, kartofler og gartneriafgrøder.

Det er også sådan, at landbrugslandet Danmark må importere godt 1 mio. tons protein, hovedsagelig soja for at holde liv i den store animalske produktion. Protein som kunne bruges til menneskeføde.

Den samlede årlige proteinproduktion fra landbrugsafgrøder i Danmark er på 2,16 mio. ton protein. De største bidrag kommer fra korn og græs dyrket på sædskiftearealer. 77 procent af den danske proteinproduktion fra afgrøder anvendes som foder i den animalske produktion. Dansk produceret protein udgør kun godt 60 procent af det samlede proteinbehov til foderbrug. Der er et stort tab af protein ved produktion af kød og mejeriprodukter.

Verdens behov for proteiner vil stige markant i takt med befolkningstilvæksten, økonomisk vækst og øget købekraft. Samtidig stiger forbruget af animalsk protein hurtigere end forbruget af vegetabilsk protein. Det vurderes, at det totale globale forbrug af animalsk protein fra 2007 til 2030 vil stige med ca. 70 procent.

Det har selvfølgelig sin pris at bruge halvdelen af Danmark til at dyrke foder til landbrugsdyr. En femtedel af vilde dyr, planter og svampe er udryddelsestruede eller allerede uddøde. Biodiversitetsrådets rapport satte i 2022 en tyk streg under, at biodiversiteten er i krise. Kun 2,3 procent af Danmarks natur er beskyttet, så vi er milevidt fra EU’s samlede mål om 30 procents beskyttelse af naturen, heraf 10 procent strengt beskyttet.

Et bredt flertal i Folketinget har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på fordele og ulemper ved en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO2e-afgift eller en kombination af disse. Arbejdsgruppens opgave er flere gange blevet ændret fra politisk side. Arbejdsgruppens resultater forventes her i efteråret eller først i 2024.

Landbrug & Fødevarer har med deres nye 2030-klimaplan “Dyrk mulighederne” fremlagt en klimaplan frem mod 2030. Klimaplanen indeholder ikke en CO2e-afgift på biologiske processer eller færre husdyr, men i stedet 30 teknologier og løsninger, som kan bidrage med at landbruget kan komme i mål med de nødvendige reduktioner.

Landbruget anerkender heller ikke, at Klimaeffektiviteten i den animalske produktion ligger på niveau med andre europæiske landes. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råds lækageberegninger fremgår det, at hver gang Danmark CO2-reducerer sin kødproduktion med 100 ton, giver det en stor global reduktion på 65 ton, fordi produktionen kun vil vokse med 35 ton i andre lande.

For at komme i mål med reduktionerne kræver det ifølge landbrugets klimaplan, at der gives øget tilskud udover de årlige 15,7 milliarder, som landbruget allerede modtager i driftstilskud, miljøtilskud, samt tilskud til husdyrproduktion og andre løbende tilskud fra danske skattebetalere.

Desværre ser det ud til at en CO2e afgift til landbruget ender med at fuse ud, fordi den nye flertalsregering over midten ikke tør gøre noget ved landbruget af frygt for, at man kommer til at gøre dem vrede.

I Brønderslev Kommune har politikerne for 2 år siden indgået et klimaklar samarbejde med LandboNord og AgriNord, som de eneste organisationer, som man politisk har valgt at samarbejde med. I samarbejdsaftalen er der fokus på udtagning af kulstofrige lavbundsarealer, udnyttelse af gylle til øget biogasproduktion, skovrejsning, samt gribe de nye muligheder, som skabes gennem nye teknologier – men de alt for mange husdyr bliver der ikke rørt ved.

Selvom der ikke er sket meget de seneste 2 år kan vi glæde os over en politisk kovending fra årtiers modstand mod biogas til stor opbakning til et stort nyt anlæg ved Brønderslev.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser frem til, at folketingspolitikerne modtager en nuanceret anbefaling med en nødvendig klimaafgift for dansk landbrug fra ekspertgruppen. En klimaafgift, som ikke afvikler, men ændrer og udvikler dansk landbrug til et mere klima- og ressourcevenligt landbrug med betydelig større fokus på plantebaserede fødevarer og flere ikke sprøjtede fødevarer, samt en mindre animalsk produktion, som kun benytter danskdyrket foder. Et sådan fremtids landbrug vil forbedre klima, biodiversitet og menneskers sundhed.

Posted in Nyheder

UNICEF DANMARK om Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Posted on by

I mens den danske sommer har været sat på pause, oplevede verden i gennemsnit de varmeste dage nogensinde. De varmeste år, de værste skovbrænde og den hurtigste issmeltning er nyheder, vi kun registrerer og ikke handler på. Det er hændelser, som allerede har fået FN’s generalsekretær, António Guterres til at sige: ”Vi er på vej mod et klimahelvede med foden på speederen.”

Det er også hændelser, som på grund af den globale opvarmning vil gentage sig selv i en hastighed, som er svær at forestille sig er mulig i dag, og det bliver de kommende generationer, der kommer til at betale prisen for verdens politikers manglende klimahandlinger. Tal fra UNICEF viser, at godt halvdelen af verdens børn allerede i dag er påvirket af klimakrisen.

De dystre udsigter har fået børn og unge rundt om i verden til at protestere, fordi de mener, at politikere og beslutningstagerne fejler ved ikke at handle konsekvent og hurtigt nok på den menneskeskabte klimaudfordring. Derfor oplever vi i disse år, at børn og unge tager nye metoder i brug i håbet om at sikre en bedre fremtid.  

UNICEF DANMARK har udgivet en rapport om ”Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark.” Det er den første undersøgelse i Danmark som gennemgår tendenser, udfordringer og muligheder med relevans for børn og børns rettigheder i Danmark med udgangspunkt i den nyeste internationale udvikling inden for rettigheder set i lyset af klimakrisen.

På den baggrund indeholder rapporten anbefalinger, der skal sikre børns rettigheder i arbejdet med at modstå klimaforandringerne.

Anbefalingerne i rapporten omhandler inddragelse af børn i beslutningsprocesser om klimatiltag, manglende viden om relationen mellem klimaudfordringerne og mistrivsel, og en bedre sikring af retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, herunder beskyttelsen mod klimaforandringer.

I rapporten dokumenterer UNICEF DANMARK det internationalt stærkt stigende fokus på rettighedsperspektivet i relation til menneskeskabte klimaforandringer og gennemgår desuden et pænt antal klimasager, der er anlagt mod stater af børn og unge med henvisning til FN´s Børnekonvention.

De seneste 15 år er antallet af klimasøgsmål, der bliver rejst ved nationale domstole, steget støt. Fælles for dem alle er, at sagsøgerne vil stille stater til ansvar for klimaforandringer ved at påberåbe sig deres rettigheder.

Eksempelvis har Greta Thunberg og 300 klimaaktivister i foråret fået grønt lys til at sagsøge den svenske stat.

I en principiel og verserende sag fra 2020, som har fået meget opmærksomhed, har den portugisiske civilsamfundsorganisation Youth for Climate Justice indbragt 33 lande, heriblandt Danmark for den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De 33 lande er anklaget for ikke at gøre tilstrækkeligt for at leve op til Parisaftalens mål om 1,5 graders celsius temperaturstigning, og at landene derfor ikke lever op til deres forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen forventes afgjort senere i 2023.

Om nogen ved vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at det er vanskeligt generelt at blive inddraget i beslutninger vedrørende kommunal klimaplanlægning. Vi har i mange år forsøgt at få kommunerne til at interessere sig for klimaplaner og borgerinddragelse. Først de seneste år har kommunerne i Vendsyssel gennem Realdanias initiativ DK2020-klimaplaner fået fokus på at få en klimaplan skrevet ned med synlige mål.

Ét er, at kommunerne formulerer lokale målsætninger. Noget andet er at få målene realiseret i praksis, samt at få DK 2020 – klimahandlingsplanen integreret i de kommunalpolitiske sager og beslutninger, som politikerne i byrådene tager løbende. Ofte harmonerer beslutningerne ikke med kommunernes egne klimaplaner.

Når det er sagt, så ser vi heller ikke meget klima engagement fra de unges side i vores del af landet og de sidder heller ikke med ved bordet på samme måde som ældre borgere gør, når der tages beslutninger i udvalg og byråd i kommunerne.

I Frederikshavn Kommune blev der oprettet et ungebyråd i 2014. I Ungebyrådet sidder unge i alderen fra 15 – 20 år. Siden opstarten har det været en evig kamp at få flere unge interesseret i arbejdet. I Jammerbugt Kommune skriver de, at der er et ungebyråd. Der er ingen oplysninger om medlemmer eller referater. I Hjørring- og Brønderslev kommuner findes ingen råd for unge.

Ungeklimaforkæmper Selma de Montgomery, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Susanne Dahl generalsekretær hos Unicef Danmark opfordrer i et debatindlæg ”at klimakrisen anerkendes som en børnerettighedskrise, og at børn og unges retssikkerhed styrkes ved en lovgivningsmæssig sikring af rettigheder i relation til klimakrisen” – blandt andet ved, at Børnekonventionen indarbejdes i dansk lov.

Posted in Nyheder

Stor interesse for at opstille sol og vind i Hjørring Kommune

Posted on by

Onsdag d. 21. juni kl. 18.00 skal Hjørring Kommunes byråd politisk behandle, hvilke ansøgninger om opstilling af solcelleanlæg og vindmøller i Hjørring Kommune skal sendes i 4 ugers høring til videre behandling.

Kommunen har modtaget 42 ansøgninger med i alt ca. 3.000 ha solceller og 70 vindmøller fordelt på 37 områder. Områderne er fordelt på:

  • 22 solcelleparker
  • 8 vindmølleparker
  • 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller

Før beslutningen i byrådet har administrationen gennemført en screening af de enkelte ansøgninger i forhold til sammenhæng med varme- og energiplanen, ejerskabsform og organisering, økonomisk gevinst for lokalområdet samt natur-, landskabs-, kulturarvs- og landbrugsinteresser.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at vi skal have meget mere vedvarende energi sat op, samtidig med, at vi bruger så få hektar jord som muligt. Der bliver rift om landarealerne i fremtiden. Derfor er et parameter, som klima, MegaWatt pr. hektar jord, samt nedtagning af ældre vindmøller og lokal naboinddragelse meget vigtigt; natur og landbrugsinteresser ligeværdige og udsyn fra kulturarv, som Børglum Kloster mindre vigtigt.

Som udgangspunkt fylder solcelleanlæg 34 gange mere end vindmøller for at producere en MWh. Er der landspolitisk vilje til det, kan solcellerne fornuftigt placeres på tagene. Uden at have læst ansøgningerne og vurderet de enkelte projektområder kan feltet med hensyntagen til kommuneplanen indskrænkes til 8 til 10 projekter, bestående af rene vindmølleprojekter samt hybridanlæg med sol og vind, så produktionsbalancen i kommunen mellem vind og sol holdes i balance med 80 procent vind og 20 procent sol.

Sidst der var ansøgningsrunde i 2020, kom der 14 ansøgninger, som fordelte sig med 4 ansøgninger om vindmøller og 10 ansøgninger om solceller. Det ene projekt var et kombineret projekt med både vindmøller og solceller. Politikkerne og byrådet sagde dengang ”dur ikke” til mere vedvarende energi. Af de 14 ansøgninger kom kun et enkelt projekt igennem nåleøjet.

Et andet projekt, vindmøller på Hirtshals Havn i forbindelse med fremtidig havneudvidelse, er underligt nok behændigt gået uden om ansøgningsrunderne og indskrevet i Kommuneplan tillæg 6 – Vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune, som efterfølgende er blevet ophævet af Planklagenævnet. Det betyder, at kommuneplantillægget ikke længere gælder, og at de hidtidige strategier og retningslinjer i kommuneplan 21 er gældende igen.

Opfølgning

På byrådsmødet valgte politikerne at sende 34 af de 37 projekter videre til fordebat, borgermøde og 4 ugers høring. De 3 projekter der blev valgt fra dækkede 3 vindmøller og 221 hektar solcelleareal.

Socialdemokratiet boblede mest over på byrådsmødet godt efterfulgt af de konservative. Venstre var mere forsigtige og stemte nej til flere af projekterne. Aftens nej-hatte tilfaldt ny borgerlige og Erik Høgh-Sørensen, som står uden for partierne.

Ved tidligere afstemninger om vind og sol er der blevet stemt på kryds og tværs af partierne og det sker også igen, når et mindretal af borgere, der aktivt er imod har talt.

Spørgsmålet er så om politikerne vil gå med det tavse flertal eller fortsætter med at give mindretallet af kommunens borgere vetoret over, om der skal sættes nye vindmøller og solcelleparker op.

Det vil formentlig blive de konservative som bliver udslagsgivende for, hvor mange projekter der kommer videre til næste runde med miljørapport, lokalplan og kommunetillæg.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har deltaget i høringen med en anbefaling til Temaplanen for vedvarende energi og hvilken af de mange projekter, som Hjørring Kommune bør arbejde videre med.

Posted in Nyheder
« Older Entries