Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Nogen ser vindmøller som en mulighed for lokal udvikling og andre som det modsatte. Borgermøde om opstilling af 5 vindmøller ved Skovengen nord for Aså var eksempel på det. “Vi skræmmer kommende borgere væk, huspriserne vil falde, turisterne udebliver og vindmøllenaboerne bliver syge på grund af støj og rumlen” – indlæggene på borgermødet bar præg af andenhåndsviden. “Jeg har hørt, jeg har talt med, jeg har læst i avisen.”

I relief til de mange indlæg stod en god og gennemarbejdet miljørapport med kilde anvisninger til nationale og internationale undersøgelser. I miljørapportens indhold indgår også forslag fra de indkomne borger- og organisationsbemærkninger i forbindelse med foroffentligsfasen i 2015.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening anbefaler Brønderslev Kommune at godkende lokalplan og kommuneplantillæg for vindmølleprojektet. Det var heller ikke alle af de 90 deltagere på borgermødet, der er modstander af projektet. Debatmødet forgik heldigvis i en god tone. Det kunne godt ønskes, at der afsættes mere tid til mere uvildig information om, hvad det betyder for samfund og den enkelte i lokalområdet, når der opstilles vindmøller. Bedre information i opstartsfasen kan være med til at fjerne usikkerheden, når nye vindmøller opstilles.

VEMFs vindmøllegruppe har kigget på det område, hvor møllerne skal opstilles og fundet området særdeles velegnet til opstilling af vindmøller. Faktisk kan der opstilles flere vindmøller end de 5 planlagte. Bliver lokalplanen godkendt vil en 200 kW ældre vindmølle fra 1989 blive nedtaget.

Området, hvor de 5 vindmøller skal opstilles, er et fladt og åbent landbrugsområde med enkelte gårde og helårshuse. Der er en mindre samling af huse i Sørå, ca. 900 meter nordøst for vindmøllerne. 1,5 km syd for mølleområdet ligger Aså, et større byområde. Mod øst ligger kysten tæt ved med et mindre skovområde og vej imellem. Afstanden fra den østligste mølle til et fuglebeskyttelsesområde er 600 m.

Den sydligste mølle bliver til en andelsmølle, hvor lokal befolkning og borgere i Brønderslev Kommune kan investere i vedvarende energi og på den måde være med til at nedbringe den klimaskadelige drivhusgas, der fremkommer ved forbrænding. Mølleopstillere er forpligtet til at udbyde min. 20 % af projektet til interesserede borgere. De nærmeste naboer i en afstand af 1500 meter kan ekstraordinært købe fra 25 til 5 andele til halvpris.

At opstille vindmøller på land er i dag den billigste måde at producere vedvarende energi på.
Ekstra ordinært bliver der tilbudt 0 timers årlig skyggepåvirkning af alle nabobeboelser inden for 1 km.

Beregningerne på lavfrekvent støj viser, at der en margin på 5-8 dB til støjkravet for stort set alle nabobeboelser. De højeste påvirkninger af lavfrekvent støj ses for nabobeboelserne omkring de fire ældre eksisterende møller i Frederikshavn Kommune, da man ved design af disse møller fra producentens side ikke var lige så fokuseret på at begrænse den lavfrekvente støj.

Der er udført flagermus og fugletællinger og kollisionsberegninger i perioden marts 2015 til april 2016, som konkluderer, at risikoen for kollision er så lavt, at det ikke vil skade bestanden i det internationale naturbeskyttelsesområde.

En undersøgelse fra i år blandt naboer til vindmøller viser, at der opleves gener af forskellig slags ved at være nabo til en vindmølle inden for en afstand af 1000 m. 58 % af de spurgte oplevede i undersøgelsen slet ingen gener. En anden undersøgelse blandt samtlige naboer indenfor 2 km fra alle vindmøller rejst i Danmark i 2002-2011 viste, at 23 % af naboerne havde ændret deres holdning i mere positiv retning et år efter møllerne var kommet i drift. Meningsmålingerne viser, at den primære naboulempe er støj.

Mange udenlandske og danske undersøgelser bekræfter, at der ikke videnskabeligt belæg for at hævde, at vindmøllestøj har direkte negative helbredsmæssige følgevirkninger.

Påstande om det modsatte har medvirket til at igangsætte en helbredsundersøgelse, der ud fra registeroplysninger kan belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar- lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og påvirkning af fødselsvægt.

Det er Kræftens Bekæmpelse, der har forskningsmæssig erfaring med sammenhængen mellem støj og helbredseffekter fra både tidligere og igangværende undersøgelser om trafikstøj. Undersøgelsen forventes fremlagt i starten af 2017. Vindmølleplanerne nord for Aså er i høring frem til 20. januar 2017.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har tidligere arbejdet med at igangsatte vindmølleprojekter ved Ø. Linderup og Nejst2 i Brønderslev Kommune og Østrup i Jammerbugt Kommune. Vi er også fortalere for, at der opsættes kystnære havvindmøller ved Sæby.

Læs mere om projektet og miljørapport her.

Læs Meningsmåling: Færre oplever gener fra vindmøller her.

Læs mere om helbredsundersøgelsen her.

Rapporten ”Vindmøllenaboers opfattelse af genepåvirkninger” kan downloades her.

Et flertal bag energiforliget i 2012 holdt fast ved, at de 350 MW kystnære havvindmøller, som Wattenfall i et udbud har vundet retten til at opstille, skal etableres. I forbindelse med en vækstaftale i 2014 var 100 MW allerede taget ud af aftalen.
Mindre vind ved østkysten end vestkysten betyder, at Sæby i første omgang slipper for kystnære vindmøller og den medfølgende tilvækst af arbejdspladser. Helt som ventet var det de gode vindområder ved vestkysten, der var mest eftertragtede af de 5 områder, der er i spil.
Med Danmarks målsætning om mere vedvarende energi, og en verden der bliver varmere og varmere med flere ekstreme og hyppigere vejrfænomener, som hedebølger, orkaner, nedbør og oversvømmelser, så er det bare et spørgsmål om tid, før det bliver nødvendigt at opstille kystnære vindmøller ved Sæby.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening har fulgt debatten og set, at den følger det samme mønster, som vi kender fra debatten, når møllerne skal opstilles på land. Vi har ikke set tilstrækkelig dokumentation fremlagt af Sæbyborgerne, der godtgører, at møllerne vil bidrage til lavere huspriser og fald i turisme.

Vi vurderer også, at møllerne kommer til at ligge så langt fra kysten, at støj og skygger ikke bliver et problem. Vinden vil i sommerperioden oftest blæse væk fra kysten og boligområderne.
Vi har foreslået, at møllerne bliver så store som muligt og opstillet længst muligt fra land. Vi kan ikke se, hvordan møllerne kan flyttes længere ud end 10 km, eller rykkes mod syd, uden at komme i karambolage med skibstrafik og Natura 2000 område.

En skotsk undersøgelse viser, at vindmøller ikke afskrækker turister. Tværtimod så mener 3 ud af 4 turister, at vindmøller har en neutral eller positiv påvirkning på landskabet. Det er blot én af flere interessante resultater, som med baggrund i skotske forhold for nyligt er offentliggjort i rapporten “Wind Farms and Tourism Trends in Scotland”.

En anden stor skotsk undersøgelse af vindmøllers indflydelse på ejendomspriserne i Skotland viser, at vindmøller ikke har nogen negativ prispåvirkning på vindmøllenaboernes ejendomme. Flere steder endda tværtimod.
De kystnære havvindmøller som Vattenfall vandt i udbud er på 170 MW ved Vesterhav Nord (området ud for Harboøre Tange ved den jyske vestkyst), og 180 MW ved Vesterhav Syd (området ud for Holmsland Klit ved den jyske vestkyst).

Prisen blev på 47,5 øre/kWh, der er betragteligt lavere end forventet. Den lavere pris antages at være et resultat af et mere modent marked med flere leverandører og dermed større konkurrence. Desuden er der sket teknologiudvikling med større mølletyper, som kræver færre fundamenter og mindre installation, der vil medvirke til færre driftsomkostninger.

Når vi taler om vedvarende energi i Danmark er det vindenergi, der kan levere den billigste elproduktion. Landvindmøller er billigst, nu skarpt forfulgt af kystnære havvindmøller, solceller og havvindmølleparker længere til havs.

Læs mere om den skotske undersøgelse om vindmøller og turisme HER.
Læs mere om den skotske undersøgelser om huspriser og vindmølle naboskab HER.

At Frederikshavn kommune er bedst i Vendsyssel kan aflæses i et nyt IT værktøj til regnskab af kommunernes energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Til gengæld sker udbygningen med vedvarende energi langsomt i kommunen ifølge seneste opgørelse i 2014.

Det har hidtil været vanskeligt for kommunerne at opstille et regnskab for, hvor stort energiforbruget og udledningen af drivhusgasser er inden for de enkelte kommunegrænser. Indsamlingen af data har været ressourcekrævende og har ofte krævet hjælp fra eksterne konsulenter.

Med det nye værktøj, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet står bag sammen med KL og Realdania, får kommunerne nu hjælp.

Energi- og CO2-regnskabet, som værktøjet kaldes, leverer ca. 80 pct. af alle nødvendige energi- og udledningsdata. Kommunerne skal altså ikke i samme omfang som tidligere hente data fra forskellige steder og får samtidig et bedre og mere ensartet overblik over deres energiforbrug, den vedvarende energiproduktion og drivhusgas­udledningerne i kommunen.

I forbindelse med offentliggørelsen af det nye værktøj siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt: ”Kommunernes indsats er afgørende i vores energiomstilling. Det er et spring fremad, at de nu får et bedre værktøj til at opstille energi- og klimaregnskaber. Det giver dem et bedre grundlag for at følge kommunens udvikling, og de, der vil, kan nemmere opsætte mål for den lokale energi- og klimaplanlægning”

Med udgangspunkt i det nye værktøj har Vendsyssel Energi- og Miljøforening udarbejdet en rangliste over kommunerne i Vendsyssels samlet CO2-udledning i ton CO2e pr. indbygger. Oplysningerne er fra 2014.

Listen skal tages med alle mulige forbehold. Blandt andet er landbruget en af de store CO2 udleder. I Frederikshavn står Landbruget for 32 % af udledningen. I Brønderslev, Hjørring og Jammerbugt Kommuner er CO2 udledningen fra landbruget fra 65 % til 67 %. Aalborg Kommune bliver også væsentlig påvirket af, at Nordjyllandsværket fyrer med kul.

Derudover er andelen af vedvarende energi i Frederikshavn Kommune på 14 % af det samlede energiforbrug også markant lavere end de øvrige kommuners. Her har Jammerbugt Kommune med 41 % den højeste andel. Den høje andel af vedvarende energi skyldes stor andel af vindenergi i kommunen.

De overordnede principper for det nye værktøj er:

• Data er kommunespecifikke, så alle kommuner får ens datasæt og ikke skal bruge en masse tid på indhentning af data.
• Det er et opgørelsesværktøj og ikke et potentiale- eller scenarieværktøj.
• Der angives én beregningsmetode for hver beregning.

Brugeren kan downloade kommunerelevante data til brug i kommunernes egne analyser og kan herefter supplere med egne data. Beregneren kræver kun få dataindsamlinger og dataindtastninger fra brugeren.

I forbindelse med lanceringen af det nye regnskab er der leveret data fra årene 2010-2014. Til december 2016 vil der komme data for 2015.

Læs om det nye værktøj og se data fra de forskellige kommuner HER.

Offentlige myndigheder køber hvert år ind for mere end 2.400 mia. euro i EU og 310 mia. kroner i Danmark. Hvordan den offentlige sektor vælger at købe ind, har derfor ikke alene stor betydning for vores samfundsøkonomi, men også for klima og miljø.

CONCITO, Danmarks Grønne tænketank, sætter fokus på grønne offentlige indkøb og har udarbejdet en analyse om emnet, som tredje indslag i deres temaserie om klimabriefing.

Analysen kommer blandt andet ind på, hvad der skal til for at indfri det store miljø- og klimapotentiale.

Danmark har langt fra udnyttet det store potentiale i grønne offentlige indkøb. Seneste undersøgelse viser, at Danmark kun stiller alle relevante grønne krav i 24 pct. af de offentlige indkøb. Den gode nyhed er, at vi selv med en beskeden indsats vil kunne reducere vores nationale og globale klimaaftryk markant.

CONCITO fremsætter på den baggrund fem hovedanbefalinger, der vil styrke grønne offentlige indkøb i Danmark og dermed markedet for grønne løsninger:

• Danmark skal sætte skarpere fokus på de tunge sektorer med stor betydning for klima og miljø, nemlig fødevarer, bygge/anlæg og transport.
• Danmark skal have et stærkt maskinrum med klare mål for grønne indkøb med fast monitorering – og vi skal i øget omfang udvikle og anvende redskaber og standarder, der kan gøre det lettere at købe grønt ind.
• Danmark skal sikre mere innovation med nyt nationalt mål, der skal stimulere
  brug af funktionskrav, markedsdialog og de nye innovationspartnerskaber, som udbudsloven åbner for.
• Danmark skal mere konsekvent bruge total og livscyklusomkostninger, hvor det
  giver såvel grøn som sort bundlinje.
• Danmark skal sikre en stærkere regulering og mere viden om fremdrift og effekt af grønne indkøb på klima og miljø.Når grønne indkøb ikke er slået fuldt ud igennem som redskab for den grønne omstilling, skyldes det stærke barrierer. Nogle vil koste ekstra tid og ressourcer at fjerne. Men andre koster penge ikke at fjerne. Endelig er der barrierer, der snarere handler om politisk vilje og ledelse.Analysen indeholder også en lang række anbefalinger. Læs hele analysen her: Grønne offentlige indkøb

På med arbejdstøjet

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har søgt om Grøn Indkøbspolitik på kommunernes hjemmeside i Vendsyssel. Det var ikke muligt at få adgang til Aalborg- og Jammerbugt Kommune indkøbspolitik. I de øvrige kommuners politik, bør der overvejes at stramme mere op på, hvorvidt der kan/skal sættes miljø- og energiklausuler ind i udbudsmaterialet, så energi- og miljørigtigt valg og miljøcertificeringer bliver vægtet højere end i dag.

I Brønderslev Kommune udbudspolitik fra 2013 er der indtænkt social ansvarlighed i udbuddene. For de varekøb, som Brønderslev Kommune udbyder, enten sammen med Aalborg Kommune eller via Statens og Kommunernes Indkøbsservice SKI eller Finansministeriet, stilles der oftest krav til miljømærkning, genanvendelighedsgraden, embalagehåndtering, og ved elektriske artikler – strømforbrug, afledte CO2-udledninger m.v. Det sker ikke ved de lokale indkøb. Se Brønderslev Kommunes udbudspolitik 2013

I Hjørring Kommune indkøbspolitik står der, at kommunen, som helhed køber sine bygge- og anlægsopgaver, varer og tjenesteydelser ”bedst og billigst”, dvs. køber den samlet set bedste vare til den laveste pris i de tilfælde, hvor den mest fordelagtige pris er det mest væsentlige parameter. Se Hjørring Kommunes indkøbs- og udbudspolitik

Frederikshavn Kommune vælger tilbud efter princippet om mest mulig service og kvalitet til lavest mulige pris. Der fremgår af indkøbspolitikken, at energi- og miljøhensyn også kan indgå, hvor det er relevant. Se mere på Frederikshavn Kommunes udbudspolitik

Der var hæder til Frederikshavn Kommune på Socialdemokraternes partikongres i Aalborg.
Her blev kommunen tildelt Svend Auken-prisen 2016, som gives til personer eller organisationer, der har ydet en særlig indsats i miljø- og klimaarbejdet.

Frederikshavn Kommune blev i 2007 Danmarks første klimakommune, og forpligtede sig på at nedbringe den årlige CO2-udledning med tre procent. Energibyen Frederikshavn arbejder med grøn omstilling på flere måder. Det er lige fra biogasbiler i hjemmeplejen til virksomheders overskudsvarme til fjernvarmeforsyningen.
Det kræver samarbejde og målrettede indsatser at nå visionen om at blive 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi inden udgangen af 2030. Christian Rabjerg Madsen, der er miljøordfører for Socialdemokraterne, kaldte Energibyen Frederikshavn et “forbillede for hele landet”.

Med prisen er også glemt at Energibyen var passiv under hele modstanden mod Danmarks første skifergasboring, som kommunalbestyrelsen gav tilladelse til under store lokale protester.

Borgmester Birgit Hansen, siger det er en stor ære for Frederikshavn Kommune at modtage prisen. ”Anerkendelsen giver os blod på tanden. Det ligger os på sinde at skabe global forandring, der går hånd i hånd med lokal forankring og jobskabelse, som gavner miljøet. Alle kan gøre det, hvis viljen er til stede”.

Svend Auken Prisen blev indstiftet i 2009 til minde om det socialdemokratiske fyrtårn og tidligere miljøminister Svend Auken og gives til personer eller organisationer, som har gjort en ekstraordinær grøn indsats. Den uddeles på den årlige partikongres i Socialdemokratiet.

Prisen er uddelt til:
2009: Tidligere Miljøkommissær i EU Margot Wallström.
2010: Verdensnaturfonden
2011: Samsø Energiakademi
2012: Grundfos-leder Niels Due Jensen
2013: Stop Spild af Mad-kampagnen
2014: Billund BioRefinery
2015: COOP Danmark
2016: Energibyen Frederikshavn, Frederikshavn Kommune

Læs mere om Energibyen her: Energibyen

Nu er processen om, hvorvidt det midlertidige stop for nye tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas skal videreføres, ophæves eller gøres permanent blevet igangsat.

Total og Nordsøfonden har den 5. juni tilbageleveret deres licens, fordi resultatet af deres efterforskningsboring ved Dybvad viste, at skiferlaget er for tyndt og med de forventede energipriser har de vurderet, at det ikke kan betale sig at iværksætte en kommerciel produktion.

Energistyrelsen forventer at modtage den afsluttende rapport vedrørende tilladelsen inden udgangen af juni måned.

Evalueringen bliver opdelt i en trinvis proces, fordi den videnskabelige udredning, der udkom den 29. januar 2016, har identificeret en række områder, hvor mere viden betegnes som ”afgørende nødvendig”. Der er derfor behov for en vurdering af, hvordan denne manglende viden kan indhentes. Energistyrelsens forventer at kunne fremlægge et resultat omkring årsskiftet.

Trin 2 bliver at træffe beslutning om, hvordan og hvornår den fulde evaluering kan foretages.

Læs orienterings brevet til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget HER.

 

Det blev Gemidan fra Hjallerup og Nibstrup Naturplejelaug Koklapperne fra Brønderslev, der tirsdag modtog Brønderslev Kommunes Natur- og Miljøpris ved en sammenkomst på Dronninglund Rådhus. Det var Borgmester Mikael Klitgaard, der uddelte priserne. Der var nomineret 7 kandidater.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening var, som deltager i Brønderslev Kommunes Grønne Råd, med til at pege på Gemidan, som prisvinder på et møde ugen før.

Gemidan er en entreprenør- og ingeniørvirksomhed, der har specialiseret sig inden for miljøteknik, genanvendelse og rådgivning. Gemidan fik prisen, fordi virksomheden arbejder målrettet med processer til løse de stigende affaldsproblemer.

Gemidans forretningsområder er inden for knusning af træ, affald kompostering, sortering af jord og kompost, produktion og afsætning af biomasse, emballering af affald, genanvendelse af organisk affald.

For Vendsyssel Energi- og Miljøforening var det udslagsgivende, at Gemidan har udviklet et anlæg, der er med til at øge genanvendelsen af organisk affald, således at der etableres en cirkulær økonomi, hvor alle næringsstoffer tilbageføres til naturen, samt omdannelse af husstandes organisk affald til en meget ren bio-væske, der kan tilføres lokale biogasanlæg og blive til grøn biogas, der vil erstatte fossile brændsler.

Se i øvrigt følgende video:

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er også enig i, at det var oplagt at tildele Nibstrup Naturplejelaug ”Koklapperne” Kommunens Naturpris.

Foreningens formål er naturpleje ved afgræsning med kvæg på udyrkede arealer – så vidt muligt på et økologisk forsvarligt grundlag, samt at producere kalve/oksekød til fordeling mellem foreningens medlemmer, hvor alle kan blive medlem.

Kvæg, og især kødkvæg, er helt nødvendige for naturpleje i mange områder. En stor del af de værdifulde halvkulturarealer i Danmark – eksempelvis enge og overdrev – er truet af tilgroning. Denne tilgroning betyder, at værdifulde landskaber lukkes, at følsomme og lyskrævende plantearter forsvinder, og at dyrearter, som er knyttet til disse naturtyper, ikke længere kan trives her. Ved at benytte kødkvæg som naturplejere, kan det undgås, og dyrene kan komme ud af de stalde, som alt for mange dyr lever hele deres liv.

Læs mere om “Kødkvæg som naturplejere”

De øvrige nominerede til at modtage priserne var: Keld Koustrup Sørensen, Dronninglund, Jysk Vindenergi, Nørresundby, Flauenskjold Borgerforening, Brønderslev Bæredygtighedsfestival og Hi-Con A/S, Hjallerup.

Ifølge Energistyrelsen har det det franske olieselskab Total endegyldigt opgivet sin efterforskning efter skifergas i Nordjylland. Total har formelt tilkendegivet, at man vil tilbagelevere sin tilladelse til Energistyrelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ikke udstede nye tilladelser, førend en evaluering ligger klar.

Der er ikke nok skifergas i den nordjyske undergrund ved Dybvad til, at det kan betale sig at indvinde den kommercielt. Det er konklusionen på efterforskningsboringen i Dybvad ved Vendsyssel, som blev gennemført i 2015. Dermed er der sat et foreløbigt punktum for skifergas i Danmark.

”Jeg noterer mig, at Total har afleveret sin tilladelse. Det er ærgerligt for statskassen, som kunne have nydt godt af en ny indtægtskilde i en tid, hvor vi ser stærkt faldende indtægter fra Nordsøen. Omvendt er jeg glad for, at borgerne i Dybvad nu har fået klarhed over, at Total ikke vil fortsætte arbejdet i området”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener det er stærkt foruroligende, at Løkke-regeringen og dens støttepartier er åben for en energiform som skifergas, der kan forurene grundvandet og skade klimaet.

VEMF vil fortsætte arbejdet for et politisk forbud.

Læs mere her: Total dropper efterforskning af skifergas i Nordjylland

Når debatten i Vendsyssel og over hele landet går højt om opstilling af vindmøller på land, er støj et af de vigtigste temaer.

Ny analyse viser, at vindmøller ikke støjer mere ved højere vindhastigheder end ved de vindhastigheder, støjkravet er gældende for i dag. Læs mere