Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Varmeforbrugerne i Dronninglund Fjernvarme kan for alvor mærke, at der skal spares på varmen i år, hvis varmebudgettet fra 2018 skal holdes.

Efter bortfald af et el-tilskud ved årsskiftet på 3,35 millioner kr., som Dronninglund Fjernvarme fik som grundbeløb for at producere el og varme sammen, er det blevet udmeldt fra bestyrelsen, at varmeprisen for et standardhus på 130 kvm. vil stige fra 11.387 kr. til 16.408 kr.

Dronninglund Fjernvarme har spildt meget tid på en hård fight mellem byens vand- og varmeforbrugere, om et miljøvenligt varmeprojekt, der skulle medvirke til, at varmeprisen ikke steg. Nu skal regningen betales i store sedler.

Dronninglund fjernvarmebestyrelse havde med rettidigt omhu arbejdet med et grundvands-varmepumpeprojekt i flere år med fuld opbakning fra generalforsamlingen. Den opbakning forsvandt sidste år. Først hos Brønderslev kommunes teknik- og miljøudvalg, der pludselig blev bekymret for drikkevandskvaliteten og siden på Dronninglund Fjernvarmes egen generalforsamling, hvor det lykkedes repræsentanter fra Østvendsyssel Råvandsforsyning at få grundvands-varmeprojektet stoppet med omgående virkning. Det betød at den siddende bestyrelse nedlagde deres mandat.

Det står hen i det uvisse, hvilken planer den nye bestyrelse har på tegnebrættet, udover at fortsætte med at forbruge naturgas, der også forventes at blive dyrere i 2019. I et nyhedsbrev, nævner bestyrelsen forskellige muligheder, som almindelig jordvarme, luft-til-vand- varmepumpe, samt brug af biobrændsel af forskellig slags – men indtil de nye planer bliver lagt frem, må varmeforbrugerne betale en højere regning for deres varme – en udgift der tilmed også skader klimaet.

Som et plaster på såret, hvis man kan udtrykke sig sådan, må hovedparten af de danske fjernvarmeforbrugere også indstille sig på dyrere fjernvarme. Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet, som har indsamlet priserne hos landets godt 400 virksomheder, der leverer fjernvarme direkte til forbrugerne.

Den gennemsnitlige stigning på ca. 460 kr. på varmeregningen til forbrugerne hænger sammen med, at lidt flere end halvdelen – nemlig 213 fjernvarmevirksomheder – har sat prisen op. Mens der er 89 fjernvarmevirksomheder, her iblandt Brønderslev Forsyning, har sat prisen ned. Prisstigningen er størst med 11,81 % hos de selskaber, der har modtaget grundbeløbet. Det svarer i gennemsnit til en prisstigning på 1.595 kr. pr. husstand.

Du kan følge varmeprisernes udvikling i Vendsyssel på vores boligside, under Varmeudgifter.

Du kan finde Forsyningstilsynets prisstatistik fra januar 2019 her: Prisstatistik

Børglum Kloster er med henvisning til kulturarven blevet bannerfører for modstanden mod udskiftning af 12 ældre vindmøller med større møller, fordelt på 2 projekter i nærheden af klosteret.

Børglum Kloster er offentligt modstander af vindmølleprojekterne, fordi de mener vindmøllerne er grimme og dominerende og forstyrrer deres og turisternes frie landskabelige udsyn.

Ejerne af Børglum Kloster har på eget initiativ fået lavet en visualisering, der viser de 150 meter høje vindmøller stå markant bag klosteret. Billedet har de brugt i forbindelse med presseomtale og til at indsamle underskrifter mod de nye vindmøller, som det lokalt forankrede Hjortnæs Vindmøllelaug vil opstille.

Den afleverede underskriftindsamlingen er sket på baggrund af forkerte oplysninger om afstand mellem vindmøllerne og Børglum Kloster. Billedet af Børglum Kloster er tilmed taget i helikopter perspektiv fra et krat på en bakketop og koordinaterne på vindmøllerne er forkerte.

Det betyder, at visualisering er forkert og de mange, der har skrevet under har gjort det på forkert grundlag.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil gøre Hjørring Kommune opmærksom på det.

De nuværende vindmøller ved Hjortnæs afskrækker heller ikke i dag turister fra at besøge Børglum Kloster. Det ændrer de større vindmøller heller ikke på. I rapporten “Wind Farms and Tourism Trends in Scotland” udarbejdet af det skotske konsulenthus Biggar Economics, mener 3 ud af 4 turister, at vindmøller har en neutral eller positiv påvirkning på landskabet. Endvidere er testmøllerne ved Østerild en turistmagnet, der besøges årligt af 30.000 turister og det var før det nye besøgscenter blev indviet.

Med en afstand på 2,7 km. fra Børglum Kloster til Hjortnæs møllerne og 3 km til vindmøllerne mellem Sønder Rubjerg og Vejby, vil det efter vores opfattelse være vanskeligt at vurdere, hvor høj en vindmølle egentlig er. Det vil sige at de nye og større vindmøller vil syne i landskabet som de nuværende.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at smag og behag er forskelligt – Vi ser smukke og majestætiske landvindmøller, når vi kigger ud over landskabet fra Børglum Kloster. Når vi bevæger os i landskabet er der meget andet, der kan dominere landskabet på samme måde som vindmøller. Det kan være veje, huse, landbrug, højspændings-master, kirker og Børglum Kloster. Alt efter holdning vækkes forskellige følelser i os, og dermed syner landskabet forskelligt fra person til person.

Vindmøllerne ligger i et åbent landbrugslandskab med enkelte læhegn og mindre skovpartier uden for udpegede bevaringsværdige landskaber og vil bidrage med endnu mere klimavenlig og vedvarende energi, når de udskiftes med større vindmøller.

Ejerne på Børglum Kloster burde i stedet for sortsyn, fokusere på at blive en del af vindmøllefællesskabet og investere i vindmøllerne, så de i fortællingen om fortiden også kan fortælle turisterne om fremtiden og bæredygtig drift af Børglum Kloster, blandt andet ved hjælp af lokalt produceret vedvarende energi.

Billedet af Børglum Kloster og de forkert placerede vindmøller, kan ses på deres Facebook side, hvor man også kan se, at mange er uenige med slotsherrerne.

De 5 nye vindmøller ved Skovengen nordvest for Aså er nu endelig begyndt at producere grøn energi på fuld kraft.

De 5 vindmøller på tilsammen 16,5 MW er efter 10 måneders net-tilslutning nu begyndt at sende elektricitet ud på nettet til gavn for miljø og natur. I standby perioden har vindmøllerne brugt energi fra nettet, fordi møllerne skal dreje rundt for blandt andet lejer ikke skal blive beskadiget.

At møllerne først nu kan producere grøn elektricitet efter at have været nettisluttet i 10 måneder skyldes, at anlægsarbejdet af en planlagt 60/10 kV transformerstation blev forsinket, fordi 10 borgere påklagede landzonetilladelsen.

De 10 hardcore klager, hvor den nærmeste bor 1 km fra transformeren var også blandt de mange indsigelser mod projektet. ”Erfaringsmæssigt ser vi problemer med støj og lavfrekvent støj fra højspændingsstationer,” skriver de 10 i deres klage til Natur- og Fødevareklagenævnet den 28. december 2017 efter, at vindmøllerne er blevet opstillet.

De 5 nye vindmøller forventes årligt at kunne producere ca. 55.000 MWh grøn el til glæde for klima og miljø. Det svarer til elforbruget i ca. 16.000 husstande.

Den sydligste mølle er en andelsmølle, hvor 77 lokale interessenter tilsammen har investeret lidt over 22 millioner kr. i vedvarende energi til gavn for natur, miljø og økonomi.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har anbefalet Brønderslev kommune at godkende projektet, fordi vi har fundet området særdeles velegnet til opstilling af vindmøller og fordi borgerne i Aså by ikke vil opleve nogen gener fra de nye vindmøller.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er kommet frem til samme konklusion, som Brønderslev Kommunes forvaltning, at den kystnære placering er planlægningsmæssigt begrundet med henvisning til de gode vilkår for elproduktion på grund af det vindåbne terræn. Nu har vindmøllerne endelig mulighed for at vise, at den antagelse også holder stik.

Vindmøllerne blev vedtaget med stort flertal af Brønderslev Byråd med stemmerne 19 for og 6 imod.

Fredag, den 9. november kl. 14 – 17 holdes der åbent hus for alle interesserede på værkstedet ”Store Bouet” Sæbyvej 81, 9340 Asaa. Ud over at se vindmøllerne på tæt hold, vil der også være repræsentanter fra Vestas tilstede.

Klik og læs her om lokalplan og miljørapport.

Danmark har gennem årtier været et af de lande, der satte de højeste grønne ambitioner, men fremadrettet rækker Danmarks mål og ambitioner ikke længere til en førerposition – snarere til en plads midt i feltet. Det viser en ny analyse fra Danmarks grønne tænketank Concito.

Formålet med Concitos analyse ”Status for Danmark som grøn vindernation” er, at den skal få os til at løfte blikket fra den snævre nationale klima- og energidagsorden, og fokusere på den globale grønne omstilling, og de potentialer og udfordringer, det giver Danmark og vores grønne styrkepositioner nu og i fremtiden.

I analysen fremgår det:
– Danmark er det land, der har reduceret udledningen af drivhusgasser mest siden 1990
– Danmark har opnået den største relative energibesparelse af bruttoenergiforbruget siden 1995
– Danmark har siden 2005 indpasset mest vedvarende energi set i forhold til det samlede energiforbrug

Danmarks målsætning om netto-nul CO2e udledning, senest i 2050, medvirker til at Danmark er blandt de ambitiøse lande i EU. Lidt efter Sverige og på linje med Norge og Holland. Så godt så langt.

Analysen viser desværre også, at Danmarks reduktionstakt i perioden 2030-2050 skal være væsentligt højere end både den hidtidige indsats, og den indsats der nu ligger på bordet frem mod 2030 i form af folketingets energiaftale og regeringens udspil til klimaplan.

Netto-nul udledningsmålet betyder, at alle sektorer og hele værktøjskassen af virkemidler skal i spil de næste mange år.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har længe set tendensen til, at Danmarks grønne førertrøje er begyndt at falme med den nuværende regering ved roret, og det er rigtigt ærgerligt for klima, beskæftigelse og energieksport.
Vi ser det som spildte muligheder også i Vendsyssel, for fortsat øget eksport af grønne løsninger, når den globale omstilling for alvor accelererer, når landene for alvor skal leve op til FNs Paris-aftale.

Danmarks mål om en andel på 55% vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2030 er, efter Vendsyssel Energi- og Miljøforening, heller ikke særligt ambitiøst. Målsætningen placerer Danmark ifølge analysen, midt i midterfeltet i forhold til udbygningstakten i EU. Modsat de øvrige lande har Danmark endnu ikke sat sig mål, der rækker længere frem end 2030.

Det er ganske vist, at penge til energiforskning er med til at fremme den grønne eksport. Desværre har regeringen flyttet foden fra speederen til bremsen i årene 2016 og 2017.

Erfaringstal fra analysen viser, at for hver kr. der investeres i energiforskning, øger virksomhederne omsætningen med 2.5 kr., mens eksporten stiger med 1.7 kr.

CONCITOs anbefalinger

På baggrund af analysen anbefaler CONCITO efterfølgende 10 punkter:
1) Netto-nul indskrives i en klimalov, for derved at blive derved forpligtende og styrende for den samlede danske klimaindsats
2) Der udarbejdes carbonbudgetter for de danske udledninger frem mod 2050, så det er muligt løbende at sikre, at reduktionerne holdes på et omkostningseffektivt og ambitiøst spor
3) Eftersom de samlede danske reduktioner bør være netto-nul i 2050, bør energisektoren have et selvstændigt mål om nul udledninger senest i 2040
4) På energiområdet indføres kloge og ambitiøse mål på VE, Elektrisk energiteknologi
(EE) samt elektrificering for hhv. 2030, 2040 og 2050
5) Der udarbejdes en selvstændig EE-strategi for øget energieffektivisering i både boligmasse og industri
6) Der udarbejdes en selvstændig grøn transportstrategi med mål og indsatser.
7) Der udarbejdes en grøn varmestrategi, og der skal sikres de rette incitamenter til, at varmesektoren omstilles til varmepumper
8) Der udarbejdes en strategi for el-systemet, der inkluderer fremtidens produktion og forbrug både centralt og decentralt
9) Der udarbejdes en havvinds-/Nordsøstrategi samt landvindstrategi for markant øget indpasning af vind i energisystemet både i Danmark og i europæisk sammenhæng.
10) Der fokuseres på digitalisering og elektrificering på tværs af sektorer, samt fleksibilitetsmuligheder i systemet til imødegåelse af fluktuerende energistrømme i takt med den øgede indpasning af VE i energisystemet.

Læs hele CONCITOs analyse her “Status for Danmark som grøn vindernation” .

Den længe ventede helbredsundersøgelse udført af forskere ved Kræftens Bekæmpelse om vindmøllestøj og helbredseffekter er udkommet med to nye artikler om henholdsvis vindmøllestøjs eventuelle påvirkning på blodtryk og børns fødselsvægt.

Begge undersøgelser frikender vindmøllestøj for at have nogen påvirkning på de to forhold. Den store helbredsundersøgelse har indsamlet data fra over 500.000 husstande i perioden 1983 til 2013.

Den ene artikel omhandler sammenhængen mellem længere tids udsættelse for vindmøllestøj og forhøjet blodtryk og er offentliggjort i tidsskriftet Environment International.  Forskerne bag undersøgelsen konkluderer i artiklen, at undersøgelsen samlet set ikke finder en sammenhæng mellem længere tids udsættelse for natlig udendørs og indendørs vindmøllestøj og indløsning af medicin mod forhøjet blodtryk.

Der fandtes dog svage indikationer på en sammenhæng blandt personer over 65 år, men forskerne mener, der er behov for yderligere undersøgelser, før dette kan bekræftes.

Artiklen kan findes her: Long term exposure to wind turbine noise and redemption…

Den anden artikel undersøger sammenhængen mellem vindmøllestøj og risiko for negative fødselsudfald (bl.a. lav fødselsvægt og for tidlig fødsel).

Forskerne finder ikke en sammenhæng mellem udsættelse for udendørs og indendørs natlig vindmøllestøj under graviditeten og negative fødselsudfald. Artiklen kan findes her: Pregnancy exposure to wind turbine noise….

To tidligere undersøgelser viste hverken sammenhæng mellem vindmøllestøj og diabetes eller hjerte-kar-lidelser. Dermed mangler kun resultaterne af undersøgelserne af depression og søvnforstyrrelser.

Læs de 4 notater her:
Notat vedr. ny dansk artikel om vindmøllestøj og negative fødselsudfald

Notat vedr. ny dansk artikel om vindmøllestøj og indløsning af recepter på medicin til behandling af forhøjet blodtryk

Notat vedr. ny dansk artikel om vindmøllestøj og diabetes

Notat vedr. ny dansk artikel om vindmøllestøj og hjerte-kar-sygdom

Det var en rigtig god og fornuftig beslutning, da kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommunes på et ekstraordinært møde godkendte lokalplan og VVM-redegørelse for opsætning af 11 nye og større vindmøller i Nørre Økse Sø. De nye vindmøller erstatter 23 ældre vindmøller, der blev opstillet i år 2000.

Beslutningen er helt i tråd med de landspolitiske ønsker beskrevet i Energiaftalen fra i sommer, som er tiltrådt af alle Folketingets partier. Aftalen lægger op til, at antallet af landvindmøller skal halveres over en periode på 12 år.

Før projektet kan igangsættes, skal det deltage i Danmarks første teknologineutrale udbud af vedvarende energi. I starten af december offentliggøres det om Nørre Økse Sø er på vinderholdet i denne omgang og hvor stort pristillægget bliver.

Det er noget overraskende for Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at debatten om vindmøllerne har været så voldsom, som den har været med mange indsigelser med bekymring for blandt andet støjgener og værdiforringelse af ejendomme, fordi der allerede står 23 vindmøller i Nørre Økse Sø. Generne burde allerede være velkendte og de nye vindmøller vil ikke ændre mærkbart på det.

Vindmølleområdet ligger i et fladt landbrugslandskab med spredte læbælter og med to højspændingsledninger på150 KV og 60 kV, som løber igennem området. Højspændingsmasterne fortæller os historien om, at vi danskere, som en del af vores livsstil, ønsker al den strøm vi kan forbruge, når vi tænder for kontakten.

I øvrigt er det planen at grave det ene højspændingskabel ned i forbindelse med opstilling af de nye vindmøller, hvilket medvirker, sammen med færre vindmøller, til en forbedret visuel oplevelse af området

.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening har læst de mange indsigelser. I dem giver mange udtryk for, at de gerne vil have grøn energi og en bæredygtig fremtid. Det harmonerer dårligt med, at de ikke ønsker vindmøller som nabo med konsekvenser for deres udsigt og dagligdag.
Gennemgående er det lavfrekvent støj, skyggeblink, helbredet og faldende huspriser, der er bekymring for.

Også Brovst Skoles skolebestyrelse og Aalborg Stift har gjort indsigelse. Sidstnævnte har Stiftsøvrigheden, der varetager kirkers interesser i byggesager, brugt sin vetoret fordi de mener, at vindmøllerne har visuel betydning for Koldmose Kirke. Vetoretten, som Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener er et levn fra fortiden, har betydet at Vattenfall har udtaget de to nærmeste vindmøller.

Skolebestyrelsens bekymring skal ses i relation til lavfrekvent støj fra vindmøllerne. I stedet burde skolebestyrelsen glæde sig over, at der sammen med opsætning af de nye vindmøller kommer en grænseværdien for lavfrekvent støj. Reglerne for måling af lavfrekvent støj gælder ikke for de nuværende vindmøller, fordi de er opsat tidligere end den 1. januar 2012, hvor der ikke var noget krav.

Jammerbugt Kommune har fået udarbejdet en støjrapport, der måler lavfrekventstøj i 10 udvalgte steder, blandt andet fordi en række minkfarme omkring den nuværende vindmøllepark er blevet bekymrede over påstande om, at minkene sundhed vil blive påvirket af den lavfrekvente støj.

Målingerne viste, at støjniveauet er højest ved vindmøllerne og lavest ved minkfarmene og midt imellem ligger de 2 udvalgte punkter i nabobyer.
Ved at korrigere for husenes generelle isolering er den indendørs lavfrekvente støj blevet beregnet til at være under 20 dB, men der er også estimeret en tendens til at niveauet overskrides i kortvarige perioder.

Landbrug og Fødevarer skriver i et notat fra 2011 om vindmøller og pelsdyr: ”Vi er derfor ikke længere så bekymret for påvirkningerne på produktionsresultatet, når der placeres en vindmølle tæt på en pelsdyrfarm. Der er eksempler på vindmøller indenfor 200 meter til en minkfarm, uden at det giver anledning til negativ påvirkning af produktionen”.

I forbindelse med pelsdyr farme kan det diskuteres om det er etisk forsvarligt, at holde vilde dyr fanget i små burer kun med det formål at slagte dem for at få deres pels.
I 2014 har Fødevarestyrelsen oplyst, at de ikke har kendskab til, om vindmøller, der ligger tæt på husdyrbesætninger, kan give anledning til dyrevelfærdsmæssige problemer hos dyrene. Er der problemer så havde vi nok hørt til det.

Naboerne til den nye vindmøllepark har med plakater ved deres ejendom ført sig frem på, at de ikke kan sælge deres huse, fordi der kommer vindmøller på 150 meters højde. Da de nye og større vindmøller erstatter ældre vindmøller er der i videnskaben ikke bevis for, at det påvirker huspriser negativt, mere end det allerede er sket. I perioden fra 2000, hvor de nuværende møller blev opstartet, har der også i naboområdet til vindmøllerne været salg af huse og grunde med efterfølgende nybyggeri.

Når man har fulgt debatten om vindmøller i Jammerbugt Kommune kunne man godt få den tanke, at borgerne er imod vindmøller i Danmark og Jammerbugt Kommune. Men fakta er, at 71 % af danskerne er enige i, at der skal opstilles vindmøller på land både nu og i fremtiden. Den holdning bekræfter beslutningen i kommunalbestyrelse også.

Nu kan borgerne i Jammerbugt Kommune glæde sig over yderligere produktion af grøn energi, der vil nedbringe den danske CO2-belastningen med mindst 1,7 millioner tons. Samtidig giver projektet penge til lokalområdet fra en fond, hvor pengene årligt tilføres fra vindmøllerne. Projektet giver også alle borgere i Jammerbugt Kommune mulighed for at investere i ren energi til gavn for klimaet og egen økonomi.

Der bliver ikke noget grundvandsvarmeprojekt hos Dronninglund Fjernvarme i denne omgang.

På seneste byrådsmøde i Brønderslev Kommune blev punktet taget af dagsorden og sendt tilbage til Teknik- og Miljøudvalget efter afstemning 25 for og 2 stemmer imod.

Udvalgsformand Karsten Frederiksen oplyste, at der kort før byrådsmødet var indgået forlig mellem Dronninglund Fjernvarme, Østvendsyssel Råvandsforsyning, Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker, der indebærer, at der nu i fællesskab skal arbejdes på et ændret projekt, hvor grundvandet ikke nedsives efter passagen gennem varmepumpen, men i stedet sendes ud som drikkevand.

Det betyder at Østvendsyssel Råvandsforsyning, som fremtidig leverandør af vandet til deres forbruger, bliver en aktiv del af projektet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har læst aftalen, som ikke er mere værd end det papir, den er skrevet på. Spørgsmålene er mange og vi tvivler på, at der nogensinde kommer et brugbart projekt ud af det samarbejde. Vi undrer os over, at et varmebehov, der ifølge det nuværende projekt skulle bruge 1,6 mio. m3 grundvand i fyringssæsonen kan dækkes af et årligt vandforbrug på max. 0,6 mio. m3.

Det betyder, at projektet bliver betydelig mindre og ikke dækker de 41 % af varmeforsyningen, som var målet. Det betyder, at varmeforbrugerne må betale 4.000 kr. mere for at opvarme deres huse efter nytår, når elproduktionstilskud falder bort

Klimaet bliver også den helt store taber, når der fortsat skal bruges naturgas til opvarmning i stedet for vindmølleproduceret el til varmepumpen.

Den politiske usikkerhed om projektet er indtrådt, selvom hver en sten er vendt og Brønderslev Kommunens forvaltning og to eksterne uafhængige rådgivere har tilkendegivet, at projektet ikke vil give nogen relevant forureningsrisiko af grundvandet.

Nu bliver det spændende, om de byråds politikere, der har haft travlt med de gamle, ikke registrerede lossepladsers forureningsrisiko, efterfølgende får taget emnet op politisk, så fortidens “smide væk og grave ned” kultur, kan blive fjernet for gift, kulbrinter og næringsstoffer. For forureningen vil finde grundvandet under alle omstændigheder, men det vil nu blive mere koncentreret og tage lidt længere tid.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har anbefalet projektet, blandt andet fordi vi er overbeviste om, at fremtidens energi er elektriske varmepumper. For kun gennem elektrificering kan vi bruge den grønne energi, som vi får fra vedvarende energikilder.

Vi ønsker grøn omstilling med vindmøller, biomasse og varmepumper. Derfor er det også vigtigt, at vi, som borgere, tager ansvar, især når udviklingen sker i vores nærområde. Skal luftens forurening af drivhusgasser på grund af vores overforbrug stabiliseres på højst 2 graders temperaturstigning, så skal hele paletten af vedvarende energi initiativer tages i brug.

Aftalen mellem Dronninglund Fjernvarme, Østvendsyssel Råvandsforsyning, Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker kan læses her: Fællesaftalen

Nord Stream 2 er en rørledning til gas, som det russiske selskab Gasprom planlægger i samarbejde med en række vestlige energiselskaber. Den skal gå fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen og vil passere gennem dansk farvand undervejs. Nord Stream 2-rørledningen skal bruges til årlig import af milliarder af kubikmeter fossil gas til EU.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening sige nej tak til Nord Stream 2 og opfordrer i et brev sammen med danske organisationer udenrigsminister Anders Samuelsen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt til at udnytte deres position, til at forhindre byggeriet af rørledningen i dansk område.

Hvis byggeriet gennemføres, vil det resultere i udledning af omkring en milliard tons CO2 om året og store mængder metan. Det vil gøre EU afhængig af fossil gas i årtier fremover, opbruge det resterende kulstofbudget og forhindre at EU opfylder Paris-aftalen.

Læs brevet her: Nej tak til Nord Stream 2