Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Der er en hård fight i gang mellem varme- og vandforbrugere i Dronninglund om retten til at pumpe grundvand op. Som dommer har Brønderslev Kommune helt uforståeligt sendt fighten i forlænget spilletid.

Der var mødt 160 borgere frem, da Brønderslev Kommune fremlagde resultat af nye undersøgelser på borgermøde mandag aften. Konklusionen var klar, forurening fra private, nedlagte lossepladser vil ikke indvirke på Dronninglund Fjernvarmes brug af grundvand til varmeproduktion.

Omkring halvdelen af de fremmødte borgere ønskede alligevel ultimativt stop for Dronninglund Fjernvarmes planer, hvis man skulle dømme efter klapsalverne på mødet. På Dronninglund Fjernvarmes seneste generalforsamling blev lignende forslag fra vandværksfolk klart afvist.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi anbefalet projektet, men vi deler også bekymringen for vores drikkevand med vandforbrugerne. Derfor arbejder vi også for at haveejere og landbruget ophører med at bruge pesticider, fordi vi mener den største risiko mod rent drikkevand kommer fra sprøjtegifte. Vi var også imod indvinding af skifergas i Vendsyssel, men desværre stod vandværksfolk ikke sammen med os dengang i den senere sejrrige kamp.

Hvis vi ønsker grøn omstilling med vindmøller, biomasse og varmepumper, så er det vigtigt, at vi, som borgere, tager ansvar, især når udviklingen sker i vores nærområde. Skal luftens forurening af drivhusgasser på grund af vores overforbrug stabiliseres på højst 2 graders temperaturstigning, så skal hele paletten af vedvarende energi initiativer tages i brug.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening er vi overbeviste om, at fremtidens energi er elektriske varmepumper. For kun gennem elektrificering kan vi bruge den grønne energi, som vi får fra vedvarende energikilder. Derfor støtter vi også Dronninglund Fjernvarmes grundvandsbasseret varmepumpeprojekt, der kan bidrage med erfaring og ny viden, og bidrage til en renere verden.

Ønsker vi at klappe hænder med dem, der ønsker at udvikle samfundet fremadrettet på Worst case betingelser – så vil den grønne omstilling gå i stå!

Uenigheden mellem Østvendsyssel Råvandsforsyning og Dronninglund Fjernvarme opstår, fordi varmeforbrugerne ønsker at etablere et grundvandsvarmeanlæg bestående af en eldrevet varmepumpe med en varmeeffekt på 3,0 MW, 4 grundvandsboringer til indvinding af grundvand samt et nedsivningsanlæg på 3,5 ha. Varmepumpe og grundvandsboringer ønskes placeret ved Dronninglund Fjernvarmes nuværende solvarmeanlæg, mens nedsivningsanlægget placeres nord for rundkørslen ved Ø. Thorupvej.

Når anlægget kommer i drift skal der oppumpes 1,6 mio. kubikmeter grundvand op om året. Grundvandet oppumpes med en temperatur på ca. 9ᵒC og nedsives igen med en temperatur på ca. 2ᵒC. Temperaturdifferencen vil, når en varmepumpe har hævet temperaturen ,reducere Dronninglund Fjernvarmes naturgasforbrug med godt 18.000 MWh årligt, svarende til gasforbruget til opvarmning af godt 1.000 husstande. For at kunne reducere naturgasforbruget bruger varmepumpen årligt 4.700 MWh strøm.

Når der skal suges 350 m3 vand op om dagen i vinterperioden vil det påvirke grundvandsstanden med flere meter ved indvindingsområdet. Planenergi, der er rådgiver på projektet, har beregnet, at det vil kunne sænke grundvandsstanden i Østvendsyssel Råvandsforsynings indvindingsområde, der ligger 1,7 km derfra, med op til ca. 0,3 meter.

Det oppumpede vand skal efter passagen gennem varmepumpens varmeveksler nedsives til grundvandet igen. At nedsive så meget vand, er en udfordring og grundvandsstanden vil også stige med op til 11 meter centralt i nedsivningsområdet i løbet af varmesæsonen. Grundvandsstigningen vil dog ikke påvirke dyrkning af marker i området, da grundvandsstanden på trods af stigningen fortsat vil ligge ca. 5 meter under terræn og synke igen i løbet af sommerpausen, hvor solvarmeanlægget tager over. Det har rådgivernes modelberegninger vist.

Da projektet opfylder regeringens målsætning om overgang til vedvarende energi og effektiv anvendelse af overskudsstrøm, har Dronninglund Fjernvarme opnået støtte fra Energistyrelsen på 4,5 mio. kr.

Nu skal politikkerne tage stilling til, om der skal laves en ny VVM-redegørelse med efterfølgende 8 ugers høring, samt til de omfattende krav fra forvaltningen til overvågning og fuldskalaforsøg af drænfeldtets effektivitet, før den endelige tilladelse kan gives. I den forbindelse skal politikkerne selvfølgelig lytte til Østvendsyssel Råvandsforsynings argumenter, men også huske på, at de ikke er objektive, fordi de har interesse i sagen – og så er der rigeligt med vand til alle.

Brønderslev Kommune har udgivet et notat udarbejdet af PlanEnergi om de supplerende undersøgelser, som kan kommenteres frem til den 8. august.

Samtidig er der igangsat en høringsperiode om Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, der løber frem den 17. september 2018.

Notatet kan læses her

Læs mere om projektet på Dronninglund Fjernvarmes hjemmeside her.

Realdania og Sustainia har udgivet publikationen Klima100, der samler 100 af de bedste klimaløsninger fra kommuner over hele landet. Publikationen er spændende læsning og skal øge vidensdeling og den grønne omstilling i kommunerne.

80 danske kommuner er repræsenteret i publikationen. Klimaprojekterne fordeler sig på 12 kategorier, som blandt andet tæller vedvarende energi, ansvarligt indkøb og byggeri, samt grøn adfærd og oplysning.

I Vendsyssel er Frederikshavn Kommune og Hjørring Kommune repræsenteret.

I Hjørring Kommune ved autocamperen Sorteringsbillen, der opsøger borgerne dér, hvor de er, for at fortælle om, hvordan affald skal sorteres, og hvorfor.
2.500 børn og voksne besøgte Sorteringsbillen i 2017.

Det er rigtig mange år siden, at Frederikshavn Kommune lancerede projektet Energibyen med målsætning om at takle klimaforandringer samt skabe grøn vækst og lokale jobs i energisektoren. I dag er målsætningen at gøre hele kommunen selvforsynende med 100 % vedvarende energi inden 2030.

De 2 projekter i Vendsyssel er et godt eksempel på, at det er en tendens til at kommunerne taler sine projekter op. Det er flot og godt, at der sker noget. Det er også vigtigt, at den lokale indsats øges yderligere – her og nu.

I Vendsyssel er der behov for, at byråds politikkerne speeder op og tager de rigtige og nødvendige beslutninger til de kommende udfordringer mod et bæredygtigt samfund baseret på 100 procent vedvarende energi. Vendsyssel Energi- og Miljøforening hjælper gerne aktivt dermed.

8 projekter, der handler om Vedvarende Energi er med blandt de 100 bedste klimaløsninger. Det er:

• Frederikshavn Kommune: Frederikshavn Kommune sigter mod at kunne forsyne sig selv med 100 % vedvarende energi inden udgangen af 2030.
• Silkeborg Kommune: Etableringen af 157.000 kvadratmeter stort solfangeranlæg i 2016.
• Middelfart Kommune: Etableringen af supplement til varmeforsyningen med lodrette jordvarmeboringer i Båringe og Brenderup
• Køge Kommune: Overskudsvarme fra pektinproduktion bliver udnyttet til fjernvarme
• Kolding Kommune: Tilflyttere i den lille by Vester Nebel får mulighed for at tilslutte deres huse til et kollektivt varmepumpeanlæg i stedet for at anvende naturgas.
• Samsø Kommune: Samsø, der allerede er selvforsynende med vedvarende energi, vil være helt uafhængig af fossile brændstoffer inden 2030.
• Langeland Kommune: Vindmøller og solceller gør Langeland Kommune selvforsynende i sådan en grad, at en kæmpe andel af den grønne el kan eksporteres
• Ringkøbing Skjern Kommune: Energiplan skal gøre kommunen 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020.
• Der er også 4 Aalborg-projekter at finde blandt de 100 bedste klimaprojekter udvalgt af Realdania i samarbejde med Sustainia.

Find hele publikationen her

Med hjælp fra energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og inviterede gæster er Brønderslev Forsynings nye innovative energianlæg til 330 millioner nu officielt indviet.

Varmeforbrugerne i Brønderslev går fra opvarmning med naturgas til en grønnere opvarmning med flis og solvarme. Det vil give en forventet årlig CO2 besparelse på 25.000 ton, oplyser forsyningen.

Anlægget er efter nogle indkøringsvanskeligheder ved at være oppe og køre i fulde omdrejninger. Det nye anlæg omdanner energi fra sol og bæredygtig træflis til elektricitet og fjernvarme ved hjælp af solvarmefangere, 2 biomassekedler, varmepumper og en ORC-turbine.

Solvarmeanlægget på 16,6 MW består af 5000 meter parabolske soltrug bestående af spejle, der følger solens bevægelse fra den står op til den går ned. Spejlene er opstillet i 40 rækker og koncentrerer solens stråler, så de rammer et rør med transmissionsolie foran trugene.

Når olien er opvarmet til ca. 310 grader celsius, sendes den termiske energi til en 20 MW ORC-turbine, der omdanner den varme olie til elektricitet og fjernvarme. El produceres periodisk, når markedsprisen er tilfredsstillende.

Ved en effektiv røggaskøling, blandt andet ved hjælp af 3 varmepumper, kan der udvindes op til 6 MW ekstra varme til forbrugerne.

De 2 biomassekedler har en samlet effekt på 20 MW. Brændslet er lokalt fremstillet og træflisen er certificeret bæredygtigt. Ved bæredygtig skovdrift sikres det, at der bliver genplantet, efter at træerne er fældet, og at skoven drives på en måde, som er tilpasset træernes cyklus, så kulstofbindingen er størst mulig. Brønderslev Forsyning forventer, at der skal bruges 43.000 ton træflis årligt. Kedlerne vil kun være i brug i fyringssæsonen.

Som en af de sidste kommuner besluttede Brønderslev Kommune sig i 1993 til kraftvarme baseret på naturgas. Det betød stop for brug af olie og nedlæggelse af halmværket, der i 10 år blev drevet af lokale landmænd. Nu kan varmeforbrugerne i Brønderslev igen varme sig ved hjælp af biomasse.

Biomasse er en god og fleksibel energikilde, der må forventes at spille en vigtig rolle i dansk energipolitik i mange år endnu. Biomassen udgør den største andel af vedvarende energi i Danmark. Brugen af biomasse er ikke afhængig af vejrforholdene og vil i fremtiden bidrage til en stabil energiforsyning i kombination med vind og sol. Anlægget er den største anlægsinvestering i Brønderslev Kommune – tillykke.

I år er det 40 år siden Danmarks Vindmølleforening blev stiftet. Jubilæet markeres med en ny bog om vindmøllehistoriens 40 år i Danmark med titlen “Da Danmark fik vinger”.

Bogen udkom den 1. marts og er skrevet af historiker Flemming Petersen i samarbejde med Danmarks Vindmølleforening og Energimuseet. Bogens forord er skrevet af Connie Hedegaard.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er som aktiv aktør i den lokale folkelige energibevægelse en del af historien om den moderne danske vindmølle og dens vigtige rolle for energiforsyning, grøn omstilling, eksport og arbejdspladser.

Senest har vi støttet og anbefalet, at der blev opstillet 5 vindmøller på 3,45 MW, med en totalhøjde på 140 m ved Skovengen nord for Asaa, der lige nåede at blive net-tilsluttet inden den eksisterende, den såkaldte, ”25-øre” støtteordning til landvindmøller i Danmark udløb den 21. februar.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings vindmøllegruppe har sidste år indstillet sig på en ufrivillig pause på et par år i det vigtige arbejde med udbygning af vindenergi på land, indtil de nye udbud over sol og vind forhåbentligt er på plads senere i år.

Ved udgangen af 2017 stod der i alt 4.686 vindmøller i Danmark – 508 havmøller og 4.178 landmøller.

Bogen bygger bl.a. på hidtil ubrugt kildemateriale og en række interviews med personer, der har spillet en central rolle i vindmøllehistorien.

Forfatteren viser, hvordan alle disse faktorer har spillet en rolle. Vindkraftens fremtrædende position i Danmark er ikke sket uden sværdslag. Bogen viser, hvilke interesser og kræfter, der var i spil.

Danmarks Vindmølleforening skriver om bogen: ”Det er blevet til en spændende beretning, der beskriver og forklarer udviklingen fra 1978-2018. Gennem hele bogen sammenkobles energipolitik, teknologi, elsektor, energidebatten, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser”.

Læs mere om bogen her: Da Danmark fik vinger

Sidste år modtog Bæredygtighedsfestivalen Brønderslev Kommunes Miljøpris, der blev uddelt til Jens Tofting fra Borger9700.

I flere år har Borger9700 og Omstilling Dronninglund, der samarbejder om festivalen, ansøgt om at få Brønderslev Kommune til at støtte Bæredygtighedsfestivalen uden resultat.

På det seneste møde i økonomiudvalget afslog politikkerne en ansøgning på 70.000 kr., samt sekretariatsbistand fra Brønderslev Kommune i forbindelse med planlægningsarbejdet. En af begrundelserne va,r at det kunne danne præcedens i forhold til andre foreninger i kommunen.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan kun give kommunen ret i, at andre foreninger, der arbejder med energi, miljø og bæredygtighed også bør støttes til borgerrettede aktiviteter af samme slags, som indgår i festivalen.

Vi kan kun opfordre de 2 foreninger til at søge det bredde samarbejde med andre foreninger i planlægningsfasen. Desværre har de 2 foreninger ikke været interesseret i et bredt samarbejde om Bæredygtighedsfestivalen endnu.

Forbilledet for Bæredygtighedsfestivalen i Brønderslev er festivalen i Aalborg Kommune og Naturmødet i Hjørring. I henvendelsen til Brønderslev Kommune skriver Jens Tofting fra Borger9700: ”Vi arbejder igen i 2018 sammen med arrangørerne bag Aalborg Bæredygtighedsfestival og Naturmødet i Hjørring Kommune, et samarbejde som er med til at få en spændende bæredygtighedsfestival i 2018, som vil give god markedsføring af ikke kun kommunerne, men også af hele regionen.”

Modsat Bæredygtighedsfestivalen i Aalborg og Naturmødet i Hjørring ønsker Borger 9700 selv at vælge sine samarbejdspartnere.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening så vi gerne så mange foreninger, som muligt stå bag Bæredygtighedsfestivalen. Vi ser gerne en bæredygtigfestival, hvor alle foreninger, der går ind for grøn omstilling i Brønderslev Kommune samarbejder på lige fod.

Det er planen, at Bæredygtighedsfestival afholdes i dagene 25. august – 2. september 2018, og de to foreninger planlægges forskellige aktiviteter i samarbejde med bl.a. lokale producenter og gårdbutikker.

Læs mere her: REFERAT- BYRÅD og UDVALG

I hu og hast skal over 20 millioner kr. bruges af kommunerne i Vendsyssel.

EU Kommissionens 10 år gamle statsstøttegodkendelse udløber 21. februar 2018. Dermed skal tilsagn om tilskud efter den grønne ordning være opnået senest den 20. februar 2018. Ellers er pengene tabt.

Det er helt urimeligt at penge, der er overført, fordi der er opstillet vindmøller i kommunen og overført til en udbetalingsramme vil være tabt fordi Energinet.dk ikke kan nå at sagsbehandle eller afviser ansøgninger, der ikke lige ligger inden for Den Grønne Ordnings afgrænsninger.

Når der opstilles vindmøller i kommunerne, får de ret til tilskud til projekter, der fremmer kulturelle og informative aktiviteter med henblik på at fremme accepten af vedvarende energi via Grøn Ordning. Tilskuddet udgør 88.000 kr. pr. MW opstillet vindmølle. Penge betales af el-forbrugerne over elregningen.

Når foreninger søger kommunen om projekter accepterer de på den måde kommunens vindmølleplanlægning og får lidt kompensation for vindmøllernes indvirkning på lokalområdet.

Energinet.dk, der administrerer ordningen, forudser en lang sagsbehandlingstid på grund af, at kommunerne i al hast indsender ansøgninger i henhold til afsatte beløb hos Energinet.dk – det giver panik før lukketid.

Energinet.dk anbefaler, at kommunerne indsender ansøgninger inden den 30. september 2017. Det kan nemlig ikke garanteres, at ansøgninger modtaget efter denne dato, vil kunne nå at blive sagsbehandlet inden den 21. februar 2018.

I Hjørring Kommune besluttede byrådet på deres møde den 30. august et nyt tildelingsprincip for Grøn Ordning med henblik på, at pengene i højere grad prioriteres til lokalområdet. Nu skal der i al hast findes projekter til 5 mio. kroner med ansøgningsfrist den 17. oktober 2017.

I Brønderslev Kommune blev der i alt hast en ansøgningsrunde med deadlline den 4. september. Det vil helt sikkert give dårligere projekter, når de i sidste øjeblik skal opfindes og arrangeres. Kommunen har endvidere besluttet at de ca. 1,5 mio. kroner, som udløses, når vindmøllerne ved Skovengen i Aså er opstillet, skal tilfalde forbedringer omkring Aså Havn, eksempelvis en ny mole.

Jammerbugt Kommune har skrevet til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg. Kommunen skriver, at det er kritisabelt, at Grøn Ordning udfases med så kort frist, der gør at ansøgninger skal være Energinet i hænde senest 30. september.”Den korte tidsfrist giver projektejerne ringe muligheder for at projektere og at finde den nødvendige medfinansiering, hvilket i sidste ende vil betyde, at gode projekter som bidrager til den lokale udvikling ikke kan realiseres”.

Konkret har Jammerbugt Kommune 2 vindmølle projekter, Thorup-Sletten og Nr. Økse i godkendelsesproces.

EU Kommissionen fastslog allerede i 2009, at engangsbeløbet til Grøn Ordning er statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1. De mener, at ordningen giver vindmøllevirksomhederne en fordel.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at det er urimeligt, at penge, der allerede er bevilliget kommunerne, skal bortfalde, hvis de ikke er ansøgt inden den 21. februar minus lang behandlingstid i Energinet. dk. I stedet burde restbeløbet overføres til kommuner, så de efterfølgende kan administrerer midlerne efter de regler, som kommunalbestyrelserne har vedtaget.

Det undrer os også, at lukning af ordningen ikke er udmeldt i god tid, når det siden 2009 har været kendt, at ordningen er i strid med EF-traktaten.

Vi har selv søgt ordningen og opdaget, hvor besværlig ansøgningsprocessen er hos Energinet.dk. Vi har i årenes løb set mange gode projekter blevet bevilliget til gavn for, natur og energibesparende tiltag, samt foreningslivet i de lokalområder, hvor vindmøllerne står.