Det bliver ikke Frederikshavn Byråd, der skal afgøre, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse efter, at Total boring efter skifergas blev stoppet af Energistyrelsen. Dermed har Frederikshavn Byråd helt udspillet deres muligheder for at stoppe efterforskningsboringen. Læs mere
Seneste nyt 26. september 2023
Uheldig ny gasjagt i Nordsøen aflyst
Mandag 25.09.23 trak det norske olieselskab BlueNord pludselig sin ansøgning om ny produktion i Nordsøen. Det var kommercielle overvejelser og en intern vurdering af Elly-Luke i forhold til andre projekter der fik det norske olieselskab til at trække sig som ansøger i miniudbudsrunden. Da Energistyrelsen ikke har modtaget andre potentielle ansøgere, afblæste regeringen udbudsrunden.
Det er en kattelem i Nordsøaftalen 2020 på et ikke-licensbelagt områder, som stik mod hensigten gav SMV – regeringen mulighed for et mini-udbud. Det er et eksempel på regeringen nedprioriterer klimakrisen i forhold til forsyningskrisen. Det bliver desværre ikke første gang regeringen vil nedprioritere klimaet fremfor arbejdspladser, vækst og forbrugsfest.
Energistyrelsen har vurderet, at en eventuel produktion kan være i størrelsesordenen 5,2 mia. m3 gas i hele produktionsperioden. Det svarer til cirka 2,5 gange af det årlige gasforbrug i Danmark (2020-niveau).
Ansøgningsområdet Elly-Luke har tidligere været licensbelagt 2 gange, først af DUC og af Wintershall Nordzee B.V. DUC valgte at tilbagelevere tilladelsen i 2013 og Wintershall i 2018, grundet manglende økonomisk grundlag.
Greenpeace hyrede i foråret Kontra Advokater til at undersøge, om det i det hele taget er lovligt at starte nye mini-udbudsrunder i Nordsøen. Advokaternes vurdering er, at al ny olie- og gasefterforskning på nuværende grundlag vil være i strid med både klimaloven og miljøvurderingsloven og den underliggende EU-ret, fordi der ikke er foretaget en strategisk miljøvurdering af Nordsøaftalen 2020.
Med Nordsøaftalen fra 2020 satte Folketinget en slutdato for udvinding af olie og gas i 2050. Aftalen blev indgået af den daværende S-regering, Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener ikke det var hensigten, at miniudbud skulle gøre det muligt for nye aktører at rykke ind og starte ny efterforskning efter gas i den danske del af Nordsøen. Læren må være at gøre Nordsøaftalen og kommende klimaaftaler solide uden smuthuller.
Et stort ønske går i opfyldelse
Opdateret den 13. februar 2022
Vendsyssel Energi- og Miljøforening har siden 2012 arbejdet for, at den ottende udbudsrunde aflyses og olieselskaberne fremover ikke længere inviteres til udbudsrunder om olie- og gasefterforskning i danske farvande, der giver ret til olie og gasudvinding efter 2050, og at Åben Dør – ordningen straks nedlægges.
Torsdag den 2. december 2021 gik vores ønsker i opfyldelse da lov om anvendelse af Danmarks undergrund blev ændret med stop for efterforskning og indvinding af kulbrinter efter 2050, stop for nye udbudsrunder vedrørende efterforskning og indvinding af kulbrinter samt indskrænkning af olie- og gasområdet i Nordsøen m.v.
Ændringerne i undergrundsloven skete ifølge en politiske aftale, som blev indgået 3. december 2020 af regeringen, De Radikale, SF, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.
Partierne blev dengang også enige om at opgive den planlagte ottende udbudsrunde. Den ville have medført, at olie- og gasproduktionen fortsatte til midten af 2050’erne.
Lovforslaget vil medføre, at efterforskning og indvinding af olie og gas (kulbrinter) ikke vil kunne finde sted i Danmark efter den 31. december 2050.
Med vedtagelse af lovforslaget vil eksisterende og evt. fremtidige tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, ikke kunne meddeles eller forlænges ud over slutdatoen. Det betyder også at der ikke fremover vil kunne meddeles tilladelser ved brug af udbudsrunder eller ved brug af Åben Dør-ordningen.
Der vil dog være en lille kattelem, som giver mulighed for at der kan afholdes minirunder for specifikke områder på initiativ af en uopfordret ansøgning fra et energiselskab. Desuden kan nuværende rettighedshaver søge om tilladelse til efterforskning i et tilstødende område.
I Nordsøens 50-årige historie har mere en 90 pct. af de givne tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter været givet gennem enten udbudsrunder eller Åben Dør-ordningen, som begge nu afskaffes med lovforslaget. Således har der været tildelt ganske få tilladelser – i alt 10 – gennem minirunde- eller naboblokprocedurerne, og i skrivende stund er der kun to tilbage.
Såfremt en energivirksomhed vil ansøge via en af de resterende tilladelsesprocedurer, vil det blive en politisk beslutning, hvorvidt der skal gives tilladelse, og forligskredsen bag Nordsøaftalen skal inddrages i en sådan beslutning.
Åben dør-proceduren gav energiselskaberne mulighed for løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas. Det var Nyrup regeringen, som indførte Åben dør-proceduren og det var miljø- og energiminister, Svend Auken, der den 15. september 1997 tildelte de første 5 tilladelser, da døren første gang blev åbnet.
Siden etableringen af Åben Dør-proceduren er der meddelt 27 tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas.
VLAK-regeringen lukkede den 22. februar 2018 for olie- og gasefterforskning på land og i indre danske farvande efter massiv modstand af skiffergas efterforskning ved Dybvad og olie efterforskningsboringer på Lolland og Falster.
Danmarks samlede indtægter fra olie og gasindvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1972-2018 til ca. 514 mia. kr. De samlede indtægter for 2018 er opgjort til 8,4 mia.kr, som er 0,8 pct. af Danmarks samlede skatteindtægter og afgifter.
Staten generer indtægter fra Nordsøaktiviteterne primært gennem skatteindtægter og udbytte fra Nordsøfonden.
Har du lyst til at læse mere om statens indtægter, investeringer og omkostninger på olie og gasområdet, kan du læse derom her: Ansvarsområder olie og gas
Alliance vil sætte en global stopdato for olie og gas
Ifølge klimaforskerne bør 80 procent af alle kul, olie og gas forekomster, der allerede er fundet i verden forblive i undergrunden. I den forbindelse har Danmark taget initiativ til platformen Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), som fik betydelig anerkendelse på det netop overståede COP26 i Glasgow.
Medlemmerne af BOGA forpligter sig til at afslutte ”nye koncessioner, licens- eller leasingrunder” samt at sætte en slutdato for indvinding af olie og gas, der er i overensstemmelse med Parisaftalen.
I stedet for olie- og gasudvinding udlægges Nordsøen til udbygningsområde for havvindmøller og enkelte beskyttede havnaturområder.
CO2 lagring i undergrunden
Efter i årtier har hentet fossilt energi op af havbunden kan energiselskaberne nu se frem til geologisk lagring af affaldsproduktet CO2 i de tomme oliereservoirer i Nordsøens undergrund.
CCS, Carbon Capture og Storage hedder strategien med at indfange CO2 i røgen fra affaldsforbrændingsanlæg, fossile kraftværker, cementfabrikker og anden sværindustri for derefter at transportere den via rørledninger eller med tankvogne og skib til deponering i undergrunden.
Med vedtagelse af lovforslaget den 16. december 2021 er der sket et væsentligt brud på det, i dansk miljøpolitik, grundfæstede princip om ikke at bruge undergrunden til deponering af affald, og om at forurening bør bekæmpes ved kilden.
For offshore branchen ligner det et nyt energieventyr. Først leverer man samfundet velstand og CO2-forurening i årtier ved at hente olie og gas op af havbunden, og derefter vil branchen tjene penge på at returnere affaldsproduktet CO2 tilbage til undergrunden.
Med klimaaftalen for energi og industri m.v. af 20 juni 2020 har alle Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, besluttet, at fangst og lagring/deponi af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål.
Fremover skal der være mulighed for fangst, transport og lagring/deponi af CO2 i Danmark, samt mulighed for at transportere CO2 på tværs af landegrænser, under forudsætning af, at det foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold.
I forbindelse med CCS-strategien har COWI udarbejdet en undersøgelse af erfaringerne med CCS af betydning for sikkerhed, natur og miljø.
Ifølge undersøgelsen er der ikke fundet eksempler på uheld ved geologiske CO2 deponering. Om sandsynligheden for udslip fremhæves det, at lagrene skal være velanalyserede med en systematisk overvågning og være placeret i områder, hvor der er lav tektoniske aktivitet, så vurderes risikoen for udslip af CO2 for værende meget lille.
I marts 2023 blev den første CO2 lagret i Nordsøen, og i maj samme år vandt Ørsted udbuddet af CCUS-puljens første fase på ca. 8 mia. kr. om at etablere det første fuldskala CCS-projekt i Danmark, hvor Ørsted vil fange 430.000 ton CO2 årligt fra 2026.
CO2-fangst skønnes at medføre reduktioner på i alt 3,2 mio. ton CO2 i 2030.
Læs mere i CO2 fangst og deponering i undergrunden.
Klimarådet: Klimagevinst ved at aflyse 8. udbudsrunde
Selv om klimagevinsten ved mindre produktion af dansk olie og gas delvist udvandes af øget produktion i andre lande, vurderer Klimarådet, at der er klare klimamæssige argumenter for aflysning af 8. og efterfølgende udbudsrunder, herunder for at styrke troværdigheden om en ambitiøs dansk klimapolitik og Danmark som foregangsland.
Klimarådets analyse sandsynliggør, at hver gang Danmark reducerer olie- og gasproduktionen svarende til 1 ton CO2, vil udledninger fra udenlandsk olie og gas øges med omtrent 0,8 ton. Det efterlader en gevinst for klimaet på 0,2 ton CO2. En gevinst, der kun kan blive større, hvis Danmark inspirerer andre lande til at følge efter.
Kampen om olien er tema den 7. juli i Orientering på P1. Miljøjournalist Karen Hjulmand kommer godt rundt om Olieæraen. Udsendelsen starter 55.10 med en debat om den ottende udbudsrunde. Hun tager derefter en tur tilbage til oliekrisen i henholdsvis 1973 og 1979, hvor Danmark bliver hårdt ramt på grund af importeret fossilt energiforbrug – uden tanke på forsyningssikkerhed.
Udsendelsen giver et indblik i alternativerne, når vi skal væk fra olieforbruget. Til slut tager udsendelsen os til USA, hvor Donald Trump måtte købe olie og lagre det for at fastholde olieprisen i forbindelse med Corona krisen.
Der var kun én ansøger til 8. udbudsrunde i Nordsøen
Først var der 5 ansøgninger fra 4 selskaber. Nu er der kun det britiske selskab Ardent Oil tilbage med to ansøgninger. Først trak det store franske energiselskab Total sin ansøgning tilbage. Total er den klart største operatør i Nordsøen. Efterfølgende trak selskaberne Lundin Norway og Mol Dania også deres ansøgning tilbage fra 8. udbudsrunde.
Der er heller ikke miljømæssige argumenter for at fastholde dansk olieproduktion. Nye tal fra den norske analyse- og rådgivningsvirksomhed Rystad Energy viser at dansk produceret olie og gas udleder langt mere CO2 end det globale gennemsnit – og mere end tre gange så meget som norsk olieproduktion.
Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt.
I en ny prognose den 2. september 2024 vurderer Energistyrelsen at olieproduktionen i 2024 bliver 4,2 millioner m3, svarende til ca. 73.000 tønder olie pr. dag. Dette er en nedskrivning på 20 procent af produktionen i forhold til forventningerne i 2023, hvilket skyldes en forsinket opstart af Tyra. Olieproduktionens forventede forløb er dog i gennemsnit uændret for perioden 2024 til 2028 i forhold til sidste års 5-års prognose.
Energistyrelsen forventer for 2024, at produktionen af gas bliver 1,2 milliard Nm3, svarende til ca. 23.000 tønder olieækvivalenter pr. dag. Det er en nedskrivning på 55 procent i forhold til sidste års prognose og skyldes den forsinkede opstart af Tyra.
I 2024 udgavens langsigtede prognose topper det forventede forløb for olie med en årlig produktion på 6,0 millioner m3 i 2030 og falder derefter gradvist. Det forventede forløb for gas topper med en årlig produktion på ca. 3,2 milliarder Nm3 i 2025, hvorefter produktionen holder sig nogenlunde konstant frem til 2031, hvor produktionen forventes at blive 2,8 milliarder Nm3. Herefter vil gasproduktionen ligeledes falder gradvist.
Værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen
Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks Bruttonationalproduktet (BNP) og velfærd.
I en analyse fra Danmarks Statistik fra den 9. december 2020 bliver de økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding beskrevet.
I analysen fremgår det blandt andet at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr.
Estimatet afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år.
Ved et mellemniveau for de fremtidige priser varierer værdien mellem 46,9 og 87,1 mia. kr., mens de fremtidige priser ved et højt prisniveau giver værdier på mellem 91,9 og 178,2 mia. kr.
I 2018 udledte olie og gas aktiviteterne i Nordsøen inklusiv boreriggens gasafbrænding af sikkerhedsmæssige grunde (flaring) 1,4 mio. ton CO2. Udledninger svarer til 4 pct. af de samlede årlige udledninger af CO2 i Danmark
Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2.
Oversigt over nuværende olie- og gastilladelser
På Energistyrelsens hjemmeside er der en oversigt over nuværende olie- og gastilladelser. Af hjemmesiden fremgår endvidere den seneste version af Energistyrelsens modeltilladelse med standardvilkår for eneretstilladelser til olie- og gasefterforskning og indvinding.
Nordsøfondens seneste årsrapport
Opdateret den 06.04.24
Nordsøfondens resultat var på 396 mio. kr. i 2023, og der blev samtidig betalt 622 mio. kr. i selskabs- og kulbrinteskat til statskassen. Der blev ikke betalt udbytte i 2023. Sidste år bidrog Nordsøfonden med det højeste bidrag nogensinde på 2,339 milliarder kroner til statskassen. Medvirkende til det var energikrise, hidtil usete prisstigninger på energi, samt høj inflation.
Nordsøfonden har i 2023 anvendt 9 mio. kr. på olie- og gasefterforsknings- og vurderingsaktiviteter samt 44 mio. kr. på tilsvarende CO2-lagrings aktiviteter.
Nordsøfondens andel af produktionen i DUC udgjorde i 2023 3,8 mio. tønder olie, hvilket er et fald på 6 procent i forhold til 2022. Andelen af gasproduktionen var 2,0 mio. MWh, hvilket er 4 procent lavere end produktionen i 2022.
Nordsøfondens andel af produktionsomkostningerne udgjorde 1,2 mia. kr. I 2023 investerede Nordsøfonden knap 850 mio. kr. i genopbygning af Tyra feltet. Nordsøfondens investeringer i 2024 forventes i alt at blive omkring 1,0 mia. kr., og det er primært investeringer i færdiggørelsen af Tyra.
Produktionen fra Tyra feltet har ligget stille siden september 2019, fordi feltet var sunket ned i Nordsøens kridtreservoir efter mange års drift.
Genåbningen af Tyra-feltet sidst i marts 2024 gør Danmark selvforsynende med gas igen. Det indvirker positivt på danske økonomien slog Danmarks Nationalbank fast i en prognose for dansk økonomi i marts måned. Genåbningen ventes isoleret set at bidrage til væksten med 0,5 procentpoint.
Nordsøfonden arbejder for, at mest muligt af den danske olie- og gasproduktions værdi realiseres frem til nedlukning af produktionen i Nordsøen i 2050. I december 2022 blev loven om Nordsøenheden og Nordsøfonden vedtaget, så Nordsøfonden herefter, som nyt ansvarsområde kan deltage i lagring af CO2 i udtjente olie- og gasfelter.
Det er ganske vist, at Nordsøfondens aktiviteter belaster miljøet og klimaet med olie- og kemikalierester til havet og produktion af fossile brændsler, hvor CO2 forurener atmosfæren. Fremover vil CO2 også lagres i undergrunden og trække lidt i den modsatte retning. Vi kan dog ikke komme uden om at olie og gas stadig spiller en afgørende rolle for det danske samfund både som energikilde og råstof, samt forsyningssikkerhed.
Nordsøfonden ejes af staten og deltager med 20 pct. i alle licenserne på dansk område og er blandt andet partner i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige kommercielle partnere, Total (43,2 %), BlueNord (36,8 %) og Nordsøfonden (20 %). DUC stod i 2022 for omkring 87 procent af den danske olie og gasproduktion. I 2019 var det næsten 90 procent.
Nordsøfonden er statsdeltager i 12 aktivt producerende felter i Nordsøen.
Samarbejdet mellem DUC-partnerne, herunder stemmeregler, er som i alle øvrige licenser reguleret i en fortrolig samarbejdsaftale (Joint Operating Agreement).
Med hensyn til Nordsøfondens stemmeafgivelse følger det af de specielle bemærkninger til § 2 i loven om Nordsøenheden og Nordsøfonden.
