Tag Archives: brint

Verdens største kommercielle Power-to-X anlæg i drift i Kassø

Det er vigtigt for den grønne omstilling, at der kommer gang i etableringen af Power-to-X-projekter. I Power-to X projekter omdanner man sol- og vindmøllestrøm til brint ved hjælp af elektrolyse. Elektrolyse er en teknologi, hvor vand spaltes til brint og ilt ved hjælp af strøm. Derfor er Power-to-X CO2e-neutralt, hvis strømmen kommer fra sol og vind.

Brinten kan bruges direkte eller omformes til brintbaserede produkter såsom ammoniak, metanol, metan og dieselprodukter. Brint kan erstatte fossile brændsler i de sektorer, der ikke kan anvende den grønne strøm direkte. Dermed kan CO2e-udledningerne reduceres til glæde for den grønne omstilling og bidrage til forsyningssikkerhed, når det er vindstille og overskyet.

Politikerne har også store ambitioner for Power-to-X-teknologien og sat mål om 4000-6000 MW elektrolysekapacitet i 2030.

Desværre går udviklingen af Power-to-X ikke så stærkt som ønsket, bl.a. på grund af stigende omkostninger og manglende opstilling af sol- og vindenergi.

Målet med Verdens største kommercielle Power-to-X anlæg i Kassø er at producere e-metanol, som alternativer til fossile brændstoffer. Det er planen, at e-metanolen skal forsyne Mærsks flåde af kommende e-metanoldrevne containerskibe og på den måde bidrage til CO2-neutral skibsfart. Det smarte ved e-metanol er, at det er flydende ved stuetemperatur. I modsætning til elektricitet er det nemt at opbevare, indtil det skal bruges.

I januar 2025 leverede European Energys PtX-anlæg i Kassø i Syddanmark den første brint fra det 52 MW store elektrolyseanlæg. Anlægget er leveret af Siemens Energy.

Og nu efter nogle års forsinkelse er den første e-metanol den 12. marts 2025 blevet produceret på metanolanlægget. Her omdannes brinten via en katalysator og biogen CO2 fra Tønder Biogas til metanol og vand. Det forventes at metanolanlægget vil blive fuldt udbygget i løbet af året. Det vil betyde at anlægget vil producere op til 42.000 tons e-metanol årligt.

Op til 10-25 procent af energien, der ved elektrolyse-processen omdannes til varme, skal ledes bort. Det er noget skidt. Derfor er det vigtigt drift- og klimamæssigt, at al overskudsvarme udnyttes til fjernvarme. I Kassø projektet er der lavet aftale med Aabenraa Fjernvarme om at aftage op mod 50.000 MWh overskudsvarme på årsbasis.

Det er afgørende for produktion e-metanol, at prisen er konkurrencedygtig på markedet. Ejerne af anlæggene vil forsøge at optimere deres produktion af e-metanol i forhold til sol og vind og priserne på elmarkedet. PtX-anlægget vil være i drift i perioder med lave elpriser og omvendt neddrosle eller helt lukke i perioder med høje elpriser. I de perioder vil eget produceret strøm i stedet blive solgt på el-børsen.

Opstilling af sol og vind på land går i dag for langsomt. I dag dækker sol og vind kun 20 procent af energiforbruget. Resten af den Vedvarende energi på 36 procent kommer fra biomasse, som fornyes med mange års forsinkelse. Det betyder, at mere end halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug stadig er fossilt.

Derfor er planen også, at sol og vind med tiden skal firedobles. Derr skal etableres større energiparker på land med solceller og vindmøller med mulighed for at kombinere parkerne med power-to-X med industriproduktion af brændstof.

Der er indtil videre udpeget 26 statslige energiparker i Danmark. 7 energiparker ligger i de fire kommuner i Vendsyssel, som Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejder med. De er fordelt på 3 parker i Frederikshavn Kommune, 2 parker i Jammerbugt Kommune og 2 parker i Brønderslev Kommune.

Det største projekt er Brønderslev Energipark, som kommer til at ligge på et areal på 1748 hektar.

Brønderslev Energipark syd

I den kommende energipark lidt syd for Brønderslev, ønsker European Energy at opføre solceller og vindmøller og et Power-to-X anlæg til produktion af e-metanol.

Brønderslev Byråd har sagt ja til at gå videre med planerne. Der er ved at blive udarbejdet udkast til kommuneplantillæg og lokalplan, samt en miljøkonsekvensrapport. De skal skal godkendes politisk med efterfølgende offentlig høring.

Brønderslev Energipark med solceller og vindmøller er markedsført som et samlet og selvstændigt projekt. Parken skal sammen med den kommende Hvilshøj solcellepark bidrage til Power-to-X produktion og e-metanol på sigt . Det er planen, at projektet etableres i forskellige etaper med først sol og vind. Senere, måske først på den anden side af 2030, vil Power-to-X og e-metanol produktion blive til virkelighed.

Brønderslev Power-to-X kan, hvis anlægget bliver til virkelighed, årligt omdanne op til 1.500.000 MWh vedvarende energi fra sol og vind til flydende brændstof. I processen genbruges årligt op til 200.000 tons CO2. De årlige forbrugs- og produktionstal vil afhængige af antallet af driftstimer, der optimeres ud fra elprisen. Den forventede årlige metanolproduktion er 100.000 ton årligt.

I efteråret 2024 har European Energy fået omkring 375 millioner kroner af EU’s Innovationsfond til et metanolanlæg i Danmark. Så må vi se om anlægget kommer til at ligge i Brønderslev.

For kort tid siden har regeringen udpeget den første statslige energipark, som skal ligge i Idomlund ved Holstebro. Energipark er atypisk, fordi det er en park der kun vil bestå af Power-to-X. I området er er der dog allerede en stor produktion af grøn strøm fra solceller og vindmøller. Vindenergien, som bliver produceret på Nordsøen, kommer også den vej ind. 

Energistyrelsen har den 24. november udarbejdet en oversigt over alle brint- og PtX-projekter i Danmark. Listen udgør et øjebliksbillede af, hvad Energistyrelsen har kendskab til af offentlige ud meldte projekter. Det fremgår af listen at der ved Hirtshals ligger et mindre elektrolyseanlæg på 2 MW. Selskabet Grønbrint, som ejes af Jens Peter Lunden og det norske energiselskab Norwegian Hydrogen udnytter landmandens vindmøllestrøm til at producerer e-metan.

Kommunal kørsel i Vendsyssel er ikke særlig grøn

Kommunerne i Vendsyssel fravælger elbiler og køber oftere benzin- eller dieselbiler til eget brug end landets øvrige kommuner.

Når danske kommuner skal købe en ny bil, vælger de ni ud af ti gange en benzin- eller dieselbil. I Vendsyssel står det endnu være til, viser en ny undersøgelse fra De Danske Bilimportører

Undersøgelsen viser, at de danske kommuners bilpark består af 92,1 pct. konventionelle biler og 7,9 pct. grønne biler. En grøn bil er i undersøgelsen en bil som kun kører på el eller brint, samt pluginhybridbilen. Plugin-hybriden har både en elmotor med et lille batteri til 50 til 60 km. kørsel og en benzin- eller dieselmotor.

EU-Kommissionen har besluttet, at pluginhybrider fra 2026 ikke længere må bære mærkatet grønne, blandt andet fordi bilerne ikke bliver opladet jævnligt og derfor kører forholdsvis meget på klimaskadeligt brændstof.

På vej mod efterårets kommunalvalg har Vendsyssel Energi- og Miljøforening kigget på hvordan kommunerne i vores område klarer sig. Som det fremgår efterfølgende, har kommunalpolitikerne ikke været et godt eksempel for borgerne og fravalgt kommunale elbiler til fordel for biler, som kører på sort energi, når der skulle anskaffes en ny kommunal bil.

Frederikshavn Kommune, som længe har haft fokus på elbiler er bedst i Vendsyssel, men langt dårligere end landsgennemsnittet. Energibyen har været gode til at tale om det, men politikerne har ikke handlet på det. Kommunen har 323 biler, som har en gennemsnitsalder på 5,5 år. Af dem er 94,7 pct. konventionelle biler og 5,3 pct. grønne biler. Der er 25 offentlige ladestandere i kommunen.

Jammerbugt Kommune har en bilpark på 133 biler, som har en gennemsnitsalder på 5,7 år. Af dem er 98,5 pct. konventionelle biler og 1,5 pct. grønne biler. Der er 12 offentlige ladestandere i kommunen.

Brønderslev Kommune har en bilpark på 146 biler, som har den yngste gennemsnitsalder på 5,1 år. Af dem er 99,3 pct. konventionelle biler og 0,7 pct. grønne biler. Der er 22 offentlige ladestandere i kommunen.

Hjørring Kommune har en bilpark på 379 biler, som har den ældste gennemsnitsalder på 6,0 år. Af dem er 99,5 pct. konventionelle biler og 0,5 pct. grønne biler. Der er 53 offentlige ladestandere i kommunen.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, det bør være en kommunalpolitisk prioritet, at flest mulige kilometer på vejene skal køres elektrisk og kommunen bør have en offensiv politik, så der opstilles flere offentlige ladestandere.

Desværre er det kun tilladt kommuner og regioner at etablere og drive ladestandere til brug for egne biler. Det er tåbeligt, at kommunerne ikke kan stille sine egne ladestandere til rådighed for medarbejderne, når de alligevel har parkeret bilen for at arbejde på rådhuset, skolen eller andre kommunale arbejdspladser.

Lovgivningen bør også ændres, så kommunerne kan etablere og drive ladeanlæg på lige fod med private virksomheder. I dag kan kommunerne kun drive udviklingen ved at foretage udbud. Det ændres fra næste år, hvor kommunerne får lov til at støtte etablering af ladeinfrastruktur, hvor private aktører tøver med at sætte dem op.

De seneste år er teknologien i elbiler blevet væsentlig forbedret, og det begynder at afspejle sig i salget til private, men kommunerne i Vendsyssel og mange andre steder, som burde gå foran, hænger i håndbremsen.

Bilkørsel er en af synderne, når det kommer til CO2-udledning. På trods af et stigende fokus på klima og miljø, har vi ifølge Danmarks Statistik fået 0,6 mio. flere biler de seneste 10 år, og vi kører 24 pct. længere i dem. Samtidig køber stadigt flere familier bil nummer to – eller tre. Der kommer stadigt flere elbiler, men de fylder ikke meget i bilparken endnu.

Elbiler er ellers gode for klimaet, luftmiljøet og sundheden. Danmark har en overdødelighed på grund af bilers luftforurening, som helt vil forsvinde, hvis alle kørte i elbil. Helbredsskadelige partikler fra dæk er dog også et problem for elbiler. Derfor skal vi også træde mindre på speederen og begrænse bilkørsel generelt, eksempelvis ved satellitbaseret Roadpricing.

Regeringen har sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgået en klimaaftale for vejtransport. Aftalen skønnes at medføre 775.000 grønne biler i 2030 og sigter efter 1 mio. grønne biler på de danske veje i 2030. Et decideret forbud mod indregistrering og salg af nye diesel og benzinbiler, som har været på tale i Danmark er pt. ikke lovligt i henhold til gældende EU-ret.

Med klimaaftalen for vejtransport har et flertal i Folketinget vist vejen. Nu må kommunerne også handle og købe elektrisk, når vognparken skal fornyes.