Tag Archives: Brønderslev Kommune

Brønderslev Kommunes naturpolitik er uden politik

Posted on by

Der er ikke meget overdrivelse i at kalde Brønderslev Kommune én stor mark med huse, lidt skov, enkelte søer, vandløb, enge og moser. Natur er der, ikke meget af, men naturen er der og vi skal som minimum passe på det, der er. Det skal der ikke herske tvivl om.

Derfor er det også godt, at Brønderslev Kommune endelig har fået udarbejdet en naturpolitik. En naturpolitik, som kommunens Grønne Råd har efterspurgt i mange år. Desværre er det blevet til en naturpolitik mest for mennesker uden politik og kun med hensigter og uden konkrete mål.

Ifølge Brønderslev Kommune er formålet med naturpolitikken at sætte en ramme og retning for beskyttelse og brug af naturen i Brønderslev Kommune. Herudover skulle naturpolitikken være med til at realisere mål i DK2020-klimahandlingsplanen og oversætte Planstrategi 2024 til Kommuneplan 2025 i forhold til beskyttelse og benyttelse af naturen. Naturpolitikken indledes med ordene: ”I Brønderslev Kommune har vi en enestående natur helt tæt på.”

 I en tid, hvor naturen har det elendigt, klimaforandringerne raser, EU vedtager en naturgenopretningsforordning, og der indgås en aftale om et Grønt Danmark, er det jo ikke betryggende, at landbrugskommunen Brønderslev faktisk ser sig selv som en unik grøn oase, selv om mere end halvdelen af kommunens areal bliver oversprøjtet med forskellige sprøjtemidler.

 Al begyndelse er svær – men der er ikke meget politik eller mere natur i den naturplan. Men der er en vision og nogle byggeklodser, der sammen med klimaplanen DK2020 og landspolitiske arealtiltag kan blive af betydning for nuværende og kommende borgere i Brønderslev kommune.

De emner, som burde været inddraget i naturpolitikken, er bl.a. mere natur, bedre klima, vandmiljø, produktion af fødevarer og energi samt befolkningens ønsker til bosætning og friluftsliv. Det er også positivt, at der lægges op til nye og styrkede indsatser i fremtiden, men desværre ingen konkrete målsætninger om mere natur og inddragelse af organisationer og borgere i den forbindelse.

Arbejdet med naturpolitikken startede ellers så godt og positivt med indbudte deltagere til opstart og workshopmøder, med efterfølgende indvielse af det nye elektroniske værktøj BorgerLab. Her kunne deltagerne og alle andre interesserede indskrive forslag og inputs og på den måde deltage i den indledende demokratiske proces uden helt at vide, hvor det politisk endte, når udvalgte input blev skrevet sammen af natursagsbehandlerne med efterfølgende politisk redigering med det sigte om ikke at love noget!

Det var det politiske nedsatte Temaudvalg, et såkaldt paragraf 17 stk. 4 udvalg, som kunne have fungeret som et åbent forum for borgerinddragelse, men i stort set alle sager, de har haft med at gøre, har virket som et lukket udvalg, der har udført, de opgaver, de har fået udstukket fra byrådet uden ønske om at inddrage borgerne.

Temaudvalget vedtog naturpolitikken på samme måde som boligpolitikken og kommunens klimaplan; uden høring og anden offentlig debat udover mulighederne at komme med forslag i forsøgsordningen BorgerLab, som hermed er dumpet.

Udkast til naturpolitikken, men uden appendiks blev også fremlagt Brønderslev Kommunes Grønne Råd. Normalt bliver kommunens politik meget sjældent forlagt det grønne råd, før efter endt vedtagelse og kun til orientering.

I forbindelse med forlæggelsen kommenterede Det Grønne Råd naturpolitikken. Der blev blandt andet nævnt, at naturpolitikken tager for meget hensyn til mennesker og ikke så meget hensyn til naturen, at politikerne tegner et skønmaleri af naturen i Brønderslev Kommune og at naturpolitikken ikke er konkret nok, samt at der ikke var mulighed og tid til, at foreningerne kunne forholde sig til naturplanen.

Kommentarerne blev taget til efterretning på Temaudvalgsmødet fjorten dage senere, men indvendingerne medførte ingen ændringer af naturpolitikken, som nu er vedtaget af byrådet.

I en tid, hvor naturen har det elendigt, og klimaforandringerne raser, er det jo meget deprimerende at naturpolitikken ikke forholder sig til et landbrug, som fylder så meget i Brønderslev Kommune. Endvidere virker det besynderligt, at målene fra klimaplanen om at udtage landbrugsarealer, lavbundsjorde til mere skov og til at genskabe natur de rette steder ikke er skrevet ind i politikken.

Ifølge klimaplanen skal mindst 8.100 hektar landbrugsareal de næste 25 år udtages af landbrugsarealet og omlægges til skov, sol og vind, samt mere natur.

Ifølge forsker fra Aarhus Universitet er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang.

Forskerne har af to omgange bedømt naturkvaliteten i Brønderslev Kommune og rangeret kommunen i den nederste fjerdedel i et naturkapitalindeks, som omhandler samtlige 98 danske kommuner. Naturkapitalindekset dækker over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter hver kommune indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.

Selvom Brønderslev Kommune er en landkommune og mange bor i landsbyer og i det åbne land og faktisk burde bo midt i naturen, er oplevelsen af naturen ikke det glansbillede, som politikerne forsøger at sælge.

Selvfølgelig kan raps- eller kornmarker også være smukke alt efter årstiden, men det er gødede og sprøjtede afgrøder er ikke natur, men snarere en ørken for biodiversiteten.

Tilbage er der så de 19 – 20 procent af Brønderslev Kommunes areal, som naturpolitikken forholder sig til, hvor der er enge, moser, skov, søer og vandløb – arealer, der bør blive op til 30 procent større frem mod 2050.

I den alt for lille naturandel finder vi de særlig beskyttede Natura 2000-områder, som er betegnelsen for naturområder i EU, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte sjældne og truede naturtyper samt dyre- og plantearter. Brønderslev Kommune har andel i to Natura 2000-områder sammen med nabokommuner.

Der er også den Jyske Ås, en smal og aflang kuperede højderyk dannet af smeltende gletsjere under sidste istid. I den sydlige ende af åsen ligger Dronninglund Storskov med Nordjyllands højeste punkt Knøsen og Sømosen. Der er strandengene mellem Asaa og Geraa. Der er Ryå der udspringer i Jyske Ås og løber gennem ådale på vej til Store Vildmose for til sidst at ende i Limfjorden.

Temaudvalgets næste opgave er, at naturpolitikken og de andre politikker skal forankres i kommuneplanen, så de kan håndteres i den videre planlægning. I den forbindelse skal der arbejdes videre med udvalgte samarbejdspartnere – går det som hidtil vil landbrugets organisationer blive inddraget, desværre som eneste samarbejdspartnere. Det fremgår endvidere af Temaudvalgets arbejdsgrundlag, at borgerne ikke inddrages før den lovpligtige offentlige høring.

Politikerne i Brønderslev Kommune vil gerne have mere natur, men kun så længe den passer ind i kommunens behov for vækst og udvikling. Desværre mangler der politisk vejvisning og økonomisk prioritering. De fleste danskere ønsker også mere natur, men helst ikke for vild; den må gerne velfriseret med god adgang til fritidsaktiviteter, bosætning, bilkørsel og turisme.

Posted in Nyheder

Mens vi venter på et mere klimavenligt landbrug

Posted on by

Klimavidenskaben er blevet mere klar i sin tale i de seneste FN rapporter. Katastrofen vil ramme os hurtigere og hårdere, end vi hidtil har troet, hvis vi ikke evner at bremse den globale opvarmning.

I Danmark kender vi virkemidlerne: færre flyvninger, markant mindre animalsk produktion i landbruget, udfasning af fossile brændsler og omstilling til vedvarende energi.

I Danmark står landbruget for 31 procent af den samlede klimabelastning, og heraf står produktionen af foder og animalske fødevarer for 89 procent primært fra køer og svin.

I kommunerne Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Jammerbugt er landbruget klart den største udleder med 64,1 procent af kommunernes samlede udledning af CO2-ækvivalenter i 2021, fremgår det af tal fra Energistyrelsen.

Størst er udledningen i procent i Brønderslev Kommune med 75,2 procent og mindst i Frederikshavn Kommune med 35,7 procent. Brønderslev Kommune er en stor landbrugskommune og den kommune med det 3. største areal af lavbundsjorde i hele Danmark, som det fremgår af kommunens hjemmeside. Dyreproduktionen fylder også rigtig meget af drivhusgasudledningen.

Vi skal derfor have landbruget med i klimakampen, så vi får omlagt en væsentlig del af den alt for store dyreproduktion til en plantebaseret og mere klimavenlig produktion.

Intet andet sted i verden fylder produktionen af kød i forhold til indbyggertal så meget som i Danmark, viser tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.

Danmark er det mest intensivt opdyrkede land i Europa, hvor landbruget lægger beslag på ca. 60 procent af Danmarks samlede areal. Tre fjerdele af det opdyrkede land bruges på at dyrke foder til husdyr. Kun 4 procent bruges på at dyrke mad direkte til mennesker som brødkorn, havre, kartofler og gartneriafgrøder.

Det er også sådan, at landbrugslandet Danmark må importere godt 1 mio. tons protein, hovedsagelig soja for at holde liv i den store animalske produktion. Protein som kunne bruges til menneskeføde.

Den samlede årlige proteinproduktion fra landbrugsafgrøder i Danmark er på 2,16 mio. ton protein. De største bidrag kommer fra korn og græs dyrket på sædskiftearealer. 77 procent af den danske proteinproduktion fra afgrøder anvendes som foder i den animalske produktion. Dansk produceret protein udgør kun godt 60 procent af det samlede proteinbehov til foderbrug. Der er et stort tab af protein ved produktion af kød og mejeriprodukter.

Verdens behov for proteiner vil stige markant i takt med befolkningstilvæksten, økonomisk vækst og øget købekraft. Samtidig stiger forbruget af animalsk protein hurtigere end forbruget af vegetabilsk protein. Det vurderes, at det totale globale forbrug af animalsk protein fra 2007 til 2030 vil stige med ca. 70 procent.

Det har selvfølgelig sin pris at bruge halvdelen af Danmark til at dyrke foder til landbrugsdyr. En femtedel af vilde dyr, planter og svampe er udryddelsestruede eller allerede uddøde. Biodiversitetsrådets rapport satte i 2022 en tyk streg under, at biodiversiteten er i krise. Kun 2,3 procent af Danmarks natur er beskyttet, så vi er milevidt fra EU’s samlede mål om 30 procents beskyttelse af naturen, heraf 10 procent strengt beskyttet.

Et bredt flertal i Folketinget har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på fordele og ulemper ved en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO2e-afgift eller en kombination af disse. Arbejdsgruppens opgave er flere gange blevet ændret fra politisk side. Arbejdsgruppens resultater forventes her i efteråret eller først i 2024.

Landbrug & Fødevarer har med deres nye 2030-klimaplan “Dyrk mulighederne” fremlagt en klimaplan frem mod 2030. Klimaplanen indeholder ikke en CO2e-afgift på biologiske processer eller færre husdyr, men i stedet 30 teknologier og løsninger, som kan bidrage med at landbruget kan komme i mål med de nødvendige reduktioner.

Landbruget anerkender heller ikke, at Klimaeffektiviteten i den animalske produktion ligger på niveau med andre europæiske landes. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råds lækageberegninger fremgår det, at hver gang Danmark CO2-reducerer sin kødproduktion med 100 ton, giver det en stor global reduktion på 65 ton, fordi produktionen kun vil vokse med 35 ton i andre lande.

For at komme i mål med reduktionerne kræver det ifølge landbrugets klimaplan, at der gives øget tilskud udover de årlige 15,7 milliarder, som landbruget allerede modtager i driftstilskud, miljøtilskud, samt tilskud til husdyrproduktion og andre løbende tilskud fra danske skattebetalere.

Desværre ser det ud til at en CO2e afgift til landbruget ender med at fuse ud, fordi den nye flertalsregering over midten ikke tør gøre noget ved landbruget af frygt for, at man kommer til at gøre dem vrede.

I Brønderslev Kommune har politikerne for 2 år siden indgået et klimaklar samarbejde med LandboNord og AgriNord, som de eneste organisationer, som man politisk har valgt at samarbejde med. I samarbejdsaftalen er der fokus på udtagning af kulstofrige lavbundsarealer, udnyttelse af gylle til øget biogasproduktion, skovrejsning, samt gribe de nye muligheder, som skabes gennem nye teknologier – men de alt for mange husdyr bliver der ikke rørt ved.

Selvom der ikke er sket meget de seneste 2 år kan vi glæde os over en politisk kovending fra årtiers modstand mod biogas til stor opbakning til et stort nyt anlæg ved Brønderslev.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser frem til, at folketingspolitikerne modtager en nuanceret anbefaling med en nødvendig klimaafgift for dansk landbrug fra ekspertgruppen. En klimaafgift, som ikke afvikler, men ændrer og udvikler dansk landbrug til et mere klima- og ressourcevenligt landbrug med betydelig større fokus på plantebaserede fødevarer og flere ikke sprøjtede fødevarer, samt en mindre animalsk produktion, som kun benytter danskdyrket foder. Et sådan fremtids landbrug vil forbedre klima, biodiversitet og menneskers sundhed.

Posted in Nyheder

UNICEF DANMARK om Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Posted on by

I mens den danske sommer har været sat på pause, oplevede verden i gennemsnit de varmeste dage nogensinde. De varmeste år, de værste skovbrænde og den hurtigste issmeltning er nyheder, vi kun registrerer og ikke handler på. Det er hændelser, som allerede har fået FN’s generalsekretær, António Guterres til at sige: ”Vi er på vej mod et klimahelvede med foden på speederen.”

Det er også hændelser, som på grund af den globale opvarmning vil gentage sig selv i en hastighed, som er svær at forestille sig er mulig i dag, og det bliver de kommende generationer, der kommer til at betale prisen for verdens politikers manglende klimahandlinger. Tal fra UNICEF viser, at godt halvdelen af verdens børn allerede i dag er påvirket af klimakrisen.

De dystre udsigter har fået børn og unge rundt om i verden til at protestere, fordi de mener, at politikere og beslutningstagerne fejler ved ikke at handle konsekvent og hurtigt nok på den menneskeskabte klimaudfordring. Derfor oplever vi i disse år, at børn og unge tager nye metoder i brug i håbet om at sikre en bedre fremtid.  

UNICEF DANMARK har udgivet en rapport om ”Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark.” Det er den første undersøgelse i Danmark som gennemgår tendenser, udfordringer og muligheder med relevans for børn og børns rettigheder i Danmark med udgangspunkt i den nyeste internationale udvikling inden for rettigheder set i lyset af klimakrisen.

På den baggrund indeholder rapporten anbefalinger, der skal sikre børns rettigheder i arbejdet med at modstå klimaforandringerne.

Anbefalingerne i rapporten omhandler inddragelse af børn i beslutningsprocesser om klimatiltag, manglende viden om relationen mellem klimaudfordringerne og mistrivsel, og en bedre sikring af retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, herunder beskyttelsen mod klimaforandringer.

I rapporten dokumenterer UNICEF DANMARK det internationalt stærkt stigende fokus på rettighedsperspektivet i relation til menneskeskabte klimaforandringer og gennemgår desuden et pænt antal klimasager, der er anlagt mod stater af børn og unge med henvisning til FN´s Børnekonvention.

De seneste 15 år er antallet af klimasøgsmål, der bliver rejst ved nationale domstole, steget støt. Fælles for dem alle er, at sagsøgerne vil stille stater til ansvar for klimaforandringer ved at påberåbe sig deres rettigheder.

Eksempelvis har Greta Thunberg og 300 klimaaktivister i foråret fået grønt lys til at sagsøge den svenske stat.

I en principiel og verserende sag fra 2020, som har fået meget opmærksomhed, har den portugisiske civilsamfundsorganisation Youth for Climate Justice indbragt 33 lande, heriblandt Danmark for den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De 33 lande er anklaget for ikke at gøre tilstrækkeligt for at leve op til Parisaftalens mål om 1,5 graders celsius temperaturstigning, og at landene derfor ikke lever op til deres forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen forventes afgjort senere i 2023.

Om nogen ved vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at det er vanskeligt generelt at blive inddraget i beslutninger vedrørende kommunal klimaplanlægning. Vi har i mange år forsøgt at få kommunerne til at interessere sig for klimaplaner og borgerinddragelse. Først de seneste år har kommunerne i Vendsyssel gennem Realdanias initiativ DK2020-klimaplaner fået fokus på at få en klimaplan skrevet ned med synlige mål.

Ét er, at kommunerne formulerer lokale målsætninger. Noget andet er at få målene realiseret i praksis, samt at få DK 2020 – klimahandlingsplanen integreret i de kommunalpolitiske sager og beslutninger, som politikerne i byrådene tager løbende. Ofte harmonerer beslutningerne ikke med kommunernes egne klimaplaner.

Når det er sagt, så ser vi heller ikke meget klima engagement fra de unges side i vores del af landet og de sidder heller ikke med ved bordet på samme måde som ældre borgere gør, når der tages beslutninger i udvalg og byråd i kommunerne.

I Frederikshavn Kommune blev der oprettet et ungebyråd i 2014. I Ungebyrådet sidder unge i alderen fra 15 – 20 år. Siden opstarten har det været en evig kamp at få flere unge interesseret i arbejdet. I Jammerbugt Kommune skriver de, at der er et ungebyråd. Der er ingen oplysninger om medlemmer eller referater. I Hjørring- og Brønderslev kommuner findes ingen råd for unge.

Ungeklimaforkæmper Selma de Montgomery, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Susanne Dahl generalsekretær hos Unicef Danmark opfordrer i et debatindlæg ”at klimakrisen anerkendes som en børnerettighedskrise, og at børn og unges retssikkerhed styrkes ved en lovgivningsmæssig sikring af rettigheder i relation til klimakrisen” – blandt andet ved, at Børnekonventionen indarbejdes i dansk lov.

Posted in Nyheder

Demokratisk nyskabelse blev en fuser og dyrt for borgerne

Posted on by

Da kabalen i forbindelse med konstitueringen i Brønderslev Byråd skulle gå op, valgte kommunevalgets vindere at nedsætte et nyt Temaudvalg for at tilgodese Venstre med en ekstra udvalgsformand. Temaudvalgets første år viste, at udvalget ikke kunne leve op til eget arbejdsgrundlag. Fortsætter det på samme måde de næste 3 år, kommer det til at koste skatteyderne i Brønderslev Kommune 1,27 millioner kr. eksklusiv drift frem til den 31. december 2025.

Det nye Temaudvalg er et såkaldt paragraf 17 stk. 4 udvalg, som i første omgang blev skrevet ind Brønderslev Kommunes Styrelsesvedtægt. Det satte Ankestyrelsen en stopper for, fordi Brønderslev Kommune ikke i kommunens styrelsesvedtægt kan angive, at der skal nedsættes et særligt udvalg med bestemmelse om vederlag til formanden.

Det interessante ved et § 17 stk. 4-udvalg er, at det adskiller sig fra de faste stående udvalg ved både at kunne bestå af medlemmer af byrådet, samt borgere, der ikke er medlemmer af byrådet. Det giver mulighed for borgerinddragelse og dialog i et længere perspektiv på en helt ny og demokratisk måde.

For at tilgodese aftalen om et ekstra udvalg, som kunne tilgodese Venstre med en ekstra udvalgspost og et vederlag på 20 pct. af borgmesterens løn, vedtog et enigt byråd den 26. januar et arbejdsgrundlag, som erstatning for de af Ankestyrelsens krævede ændringer i styrelsesvedtægten.

I arbejdsgrundlaget fremgår det, at Temaudvalgets opgaver skal løses af 5 udpegede medlemmer fra Byrådet, samt afprøve nye demokratiske måder at inddrage borgere og andre interessenter på.

Det betyder, at der, for hvert tema som Temaudvalget skal arbejde med, oprettes et selvstændigt §17. stk. 4 udvalg. Her vil den politiske repræsentation være fast med tre udvalgsmedlemmer fra Venstre og to fra Socialdemokratiet. Det vil afhænge af temaet, hvilke eksterne interessenter og borgere, der skal deltage i hvert af de nedsatte udvalg.

Da Brønderslev Kommune, som en af de sidste kommuner havde tilsluttet sig DK2020 – klimaplaner for hele Danmark, blev det Temaudvalgets første opgave at udvikle en klimahandlingsplan for Brønderslev kommune, der lever op til Parisaftalens målsætning.

Klimahandlingsplanen skal anvise vejen for Brønderslev Kommune, så kommunen, som geografisk område kan blive klimaneutral inden udgangen af 2050. Arbejdet er så langt fremskredet, at klimaplanen i dag er i godkendelsesproces med CONCITO og C40 netværket og senest medio 2023 vil være vedtaget.

De danske kommuner har i mange år brugt § 17 stk. 4 udvalg til at løse målrettede opgaver. De fleste gange har udvalgene også bestået af interesseorganisationer, foreninger, lokale virksomheder og ”almindelige” borgere. Disse repræsentanter fra civilsamfundet er, målt på deres antal, blevet givet betydelig plads i udvalgene, fremgår det af forskning i tidsskriftet Politica.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening bliver vi opmærksomme på, at der skulle nedsættes et § 17 stk. 4 udvalg, som giver mulighed for en anden form for dialog og borgerinddragelse end de traditionelle borgermøder og høringer, som oftest er envejskommunikation.

Derfor anmoder vi den 3. januar 2022 om at blive deltager i Temaudvalget. To gange er vores anmodning blevet sat på Temaudvalgets dagsorden uden at blive behandlet. Den 20. maj 2022 rykker vi for svar, men udvalget og formanden er tavse – de ønsker ikke at inddrage borgerne og andre interessenter i udvalget, selvom det fremgår af arbejdsgrundlaget – de ønsker kun at hæve deres vederlag, der blev dem tilgodeset, som en del af konstitueringskabalen, kan vi kun forledes til at tro!

I øvrigt er det ikke udvalgsmedlemmerne (3 fra Venstre og 2 Socialdemokrater), som udarbejder klimahandlingsplanen. Nej – det har de overladt til forvaltningen, staben og en projektansat. Arbejdsopgaverne i udvalget har ikke været mere arbejdskrævende end, at Teknik- og Miljøudvalget kunne have overkommet opgaven og pengene kunne have gjort gavn andre steder i det kommunale budget.

Overfor Vendsyssel Energi- og Miljøforening har Brønderslev Kommunes borgmester understreget, at udvalget udelukkede består af medlemmer fra Byrådet, og der er ikke andre interessenter, der direkte deltager i møderne. Der kommer en fase, hvor vi planlægger at involvere foreninger og borgere med særlige interesser i området. Udover landbruget har Temaudvalget ikke ønsket at mødes med andre.

Når klimahandlingsplanen til sommer er vedtaget, er Temaudvalget i gang med en ny opgave i stedet for at arbejde videre på at få klimaplanens mange forslag ført politisk ud i livet. Arbejdsgrundlaget for Brønderslev Byråds § 17 stk. 4 udvalg er desværre ikke blevet opfyldt. Det første års vederlag er blevet udbetalt, men har ikke gjort meget gavn.

Det, der så ud som en demokratisk nyskabelse, blev i første omgang til en politisk fuser.

Posted in Nyheder

Brønderslev: Husholdningsaffald bliver nu til biogas og gødning

Posted on by

Langt om længe er borgerne i Brønderslev Kommune begyndt at kildesortere deres organiske husholdningsaffald i stedet for at sende det afsted som restaffald til forbrænding.

I skønsmæssigt 4 år har byrådspolitikernes manglende omtanke betydet, at næsten 10.000 ton organisk affald er gået op i røg i stedet for at blive til biogas og gødning. Den manglende politiske omtanke har betydet et ekstra udslip af 840 tons drivhusgasser til atmosfæren og en tabt gødningsværdi svarende til 565 ton NPK-gødning, omregnet efter tal fra rapport udgivet af Miljøstyrelsen. Dertil kommer en anslået indregnet udledning ved transport.

Danmark er det land i Europa, der producerer mest husholdningsaffald pr. indbygger, og meget af det affald forbrændes. Når affald forbrændes, spildes ressourcer – og natur, miljø og klima belastes.

Da Brønderslev kommune indførte mere affaldssortering i kommunen i 2018 med nye 240 l container med plads til plast og metal i det ene rum og papir i det andet rum, valgte politikkerne i byrådet helt bevidst indsamling af madaffald fra.

Det betød, at Hjørring Kommune blev eneste kommune som tilsluttede sig Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV) frivillige ordning for indsamling af kildesorteret organisk husholdningsaffald. En ordning, som startede op efteråret 2018. I dag er AVV en del af Nordjyllands nye, fælles affaldsselskab Nordværk.

Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 16. juni 2020, besluttede partierne bag aftalen, at affaldssektoren også skal bidrage til at reducere de nationale drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Med den landspolitiske aftale blev der indført krav til de danske kommuner om ens indsamling af 10 forskellige slags affald. Én af de 10 fraktioner er indsamling af organisk husholdningsaffald. Så nu gik den ikke længere for borgerne i Brønderslev Kommune, som den 1. oktober begyndte at sortere organisk husholdningsaffald for sig selv.

Organisk husholdningsaffald er frugt- og grønsagsrester, æggeskaller, afskårne blomsterbuketter, mindre potteplanter uden jord samt ben og knogler. Derudover smider Brønderslev borgerne sammen med alle øvrige danskere årligt 250.000 tons mad ud, der kan spises. Madspildstænketanken ONE\THIRD har kigget i danskernes skraldeposer og kommet frem til, at vi årligt rundt regnet, smider 100 mio. kartofler, 80 mio. gulerødder og 5,8 mio. stykker rå kylling – toppet med mindst 11 mio. æg og godt 26 mio. madpakker i skraldeposen.

Brønderslev kommunes andel af dette ressourcespild gik som i mange andre kommuner op i røg. Heldigvis blev energiindholdet i det organiske affald udnyttet til fjernvarme, selvom brændværdien ikke er særlig høj.

Hvis vi regner den madaffaldsmængde, som indsamles i Hjørring Kommune pr. indbygger om til Brønderslev tal, kommer vi frem til, at Brønderslev Kommunes indsamlingsnøl har betydet afbrænding af 9.971 ton madaffald i perioden fra sidst i 2018 til sorteringen af madaffald startede.

Biogas af madaffald

Organisk affald indeholder energi og næringsstoffer. Biogasanlæg er gode til at behandle organisk affald, fordi de udnytter energien til biogas og næringsstofferne i affaldet til gødning. Til sammenligning udnytter man kun energien, hvis man brænder madaffald på et forbrændingsanlæg. Og man udnytter kun næringsstofferne, hvis man behandler madaffald på et kompostanlæg.

Før det indsamlede organiske husholdningsaffald kan bioforgasses, bliver det renset for plast og andet emballage. Af den samlede affaldsmængde bliver 15 pct. sorteret fra og sendt til forbrænding. Nordværk oplyser, at der arbejdes på at gøre andelen af frasorteret restaffald mindre. Det resterende 85 pct. bliver leveret, som en flydende pulp til et biogasanlæg.

Så fremover bliver det organiske husholdningsaffald fra Brønderslev Kommune omdannet til biogas, som opgraderes til samme energiindhold som naturgas og leveres til gasnettet og på den måde erstatter fossilt naturgas fra eksempelvis Rusland og Nordsøen, når produktionen igen kommer i gang på Thyra-feltet efter endt renovering. Bionaturgassen bliver brugt til varme og elproduktion. Bionaturgas kan lagres og bruges, som supplement til vind og sol, når det ikke blæser og solen ikke skinner.

Ved at genanvende det organiske husholdningsaffald bliver næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium ført tilbage til jorden til gavn for landbrugsjorden, der på den måde bliver tilført kulstof.

Med kildesortering har Brønderslev Kommune, sammen med øvrige danske kommuner, bevæget sig et skridt længere væk fra en lineær økonomi, hvor vi bare smider ressourcerne væk til fremtidens cirkulær økonomi, hvor vi genbruger ressourcerne i et økologisk økonomisk kredsløb.

Posted in Nyheder