Med plads til klima forbedringer
Danmarks globale forbrugsbaserede klimaaftryk var 63 mio. ton CO2e i 2020. Det svarer til 11 ton CO2e pr. dansker. Danmarks territoriale udledninger var i 2020 45 mio. ton CO2e, svarende til knap 8 ton CO2e pr. dansker. Til sammenligning udledte en borger, der bor i én af de 4 kommuner, som ligger i Vendsyssel i 2019 i gennemsnit 13,2 ton CO2e. Mest i Brønderslev Kommune og mindst i Frederikshavn Kommune.
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en opgørelse af drivhusgasudledningerne knyttet til dansk forbrug. Det betyder, at opgørelsen omfatter udledninger fra de dele af dansk import og af dansk produktion, som forbruges i Danmark.
Omvendt indgår drivhusgasudledninger fra dansk eksport ikke, da det per definition forbruges i udlandet. Opgørelsen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en relativt ny disciplin og metodeudviklingen på området er derfor ikke helt udviklet.
I et notat vurderer Klimarådet, at den globale afrapportering 22 er blevet styrket siden den første udgivelse sidste år, vedrørende data, metoder og indhold. Trods forbedringerne og et højt fagligt niveau, udgør den globale afrapportering dog fortsat ikke et godt beslutningsgrundlag for politisk handling, skriver Klimarådet i forbindelse med notatet. Det skyldes, at der mangler bedre svar på, hvor man fra politisk side kan reducere danskernes globale klimabelastning.
En af svaghederne i afrapporteringen er eksempelvis, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bliver opgjort med en model, der viser udledningerne fra meget overordnede brancher og produktgrupper. Det gør det svært at se mulighederne for at mindske klimapåvirkningen fra forbruget og svært at gennemskue, hvad ændringer af forbrugsaftrykket skyldes.
Eksempelvis har varer i kategorien ”landbrug og gartneri” den samme udledningsfaktor. Det betyder, at import af frugt og grønt i afrapporteringen regnes ligeså klimabelastende som import af kød. Hvis branchegruppen ”landbrug og gartneri” var underopdelt ville tallene se anderledes ud, og kød have en betydelig højere udledning sammenlignet med frugt og grøntsager.
Klimarådet foreslår også, at opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk suppleres af indikatorer, der viser udviklingen i forbruget af centrale varer. Det kunne være flyrejser, kød eller palmeolie. Desuden bør klimaeffekten af det offentlige forbrug opgøres mere entydigt og gennemskueligt, så det bliver muligt at følge en udvikling i det offentlige forbrug.
”Danskernes forbrug har et stort klimaaftryk, og det er vigtigt, at der politisk bliver arbejdet for at mindske det. Afrapporteringen kan blive et meget vigtigt redskab i det arbejde – men det kræver, at man mere tydeligt kan se, hvor der er særligt behov for at sætte ind, og hvilken effekt det så har,” lyder det Klimarådets formand, Peter Møllgaard.
92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, som er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer udtaler sig mere kritisk over for Klimaministeriets regnemetode.
I et debatindlæg skriver 92-gruppen: ”Fratrækker vi ikke CO2-udslippet fra alle importerede varer, der indgår i varer, som senere eksporteres ud af Danmark er klimaaftrykket ikke 63 mio. ton, men i stedet 182 millioner ton CO2e” – og det er et helt andet tal, som bekræfter, at vi danskere lever som om, vi var ejere af 4 jordkloder.
Energistyrelsens globale afrapportering 2022 er en separat del af regeringens Klimastatus- og Fremskrivning.
Det fremgår af Lov om klima af 18. juni 2020, at der hvert år i april skal offentliggøres en klimastatus og –fremskrivning, som skal gøre rede for Danmarks historiske og aktuelle drivhusgasudledninger samt fremskrivninger heraf. I tillæg hertil skal der udarbejdes en Global Afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats.
Formålet med Energistyrelsens årlige klimafremskrivning er at vise, hvor langt Danmark er fra at nå sine klimamål frem mod 2030. Fremskrivningen er derfor et vigtigt grundlag for de løbende politiske beslutninger.
Årets klimafremskrivning viser, at de samlede netto-udledninger, med den nuværende vedtagne politik, forventes at være faldet til 41,4 mio. ton CO2e i 2025, og 33,5 mio. ton CO2e i 2030, svarende til en reduktion på 47 pct. i 2025 og 57 pct. i 2030 i forhold til 1990 – niveauet.
Reduktionsmankoen i 2030 er reduceret med knap 1,7 mio. ton CO2e. Denne udvikling er resultatet af en kombination af nye politiske tiltag, opdaterede forventninger til pris- og markedsudvikling og opdaterede datagrundlag. Fremskrivningen kan derfor variere fra år til år uafhængigt af tiltag. Blandt andet kan krigen i Ukraine påvirke resultatet 10 til 15 år frem.
Fremskrivningen viser, at der fortsat mangler en CO2e reduktion i 2030 på 10,1 mio. ton.