Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Det var Brundtlandrapporten “Vores fælles fremtid,” som inspirerede en gruppe mennesker i Dronninglund til at danne en energi- og miljøforeningen tilbage i 1990.

Brundtlandrapporten var dengang banebrydende og satte bæredygtig udvikling på den globale dagsorden. Desværre er begrebet bæredygtighed i dag udfordret, fordi Danmark og resten af verden forbruger naturressourcer som aldrig set før, samtidig med at flere og flere melder sig ind under paraplyen bæredygtighed på den ene eller anden måde, fordi bæredygtighed bliver fortolket meget bredt.

I sidste måned, den 19. marts 225 ramte Danmark som et af de første europæiske lande Earth Overshoot Day. Det betyder, at vi danskere ikke er bæredygtige og resten af året bruger flere ressourcer, end Jorden naturligt kan nå at genskabe. For den rigeste procent af verdens befolkning faldt dagen allerede den 10. januar 2025.

Lige siden energi- og miljøforeningen blev stiftet, er der blevet talt og talt om, at klimaet ændrer sig til det værre, men alt for lidt er gjort internationalt for at ændre udviklingen. Verdens politikere skulle have begyndt forandringen for over 35 år siden, da videnskaben forstod, hvad der var på spil. Nu ser vi konsekvenserne hurtigere, end vi forestillede os, da vi stiftede foreningen tilbage i 1990.

Da foreningen blev stiftet, var atmosfærens CO2-koncentrationer 355 parts per million. Det vil sige antallet af kuldioxidmolekyler for hver million luftmolekyler efter fjernelse af vanddamp. Siden er udledningen af drivhusgasser fortsat med at stige, og udledningen er 35 år senere 427 ppm. Der er stadig uenighed omkring præcist, hvor meget CO2 i atmosfæren, der egentlig er OK. Mange forskere mener, at et CO2-indhold på 350 ppm, som vi havde i 1987, ville forhindre global opvarmning.

Vi mener, at klimaforandringer er et langsigtet problem, og de beslutninger, der træffes, eller ikke træffes i dag, vil påvirke fremtidige generationer fra i morgen.

Når Europa opruster med 6.000 milliarder kroner de næste fire år af sikkerhedshensyn, fordi en præsident siger det, og samme klimafornægtende præsident melder landet ud af Parisaftalen, og FN’s klimaaftale kommer til at hænge i en tynd tråd, er reaktionerne ikke så resolutte.

Beslutsom er verden til gengæld i toldkrigen, hvor alle bliver tabere. Skal vi finde et lyspunkt i den handelskrig, så viser det, at afgifter hurtigt kan gennemføres og målrettes på eksempelvis klimabelastende varegrupper, hvis der ellers er vilje.

Vi skal ikke afgøre om krig, oprustning eller vores overforbrug er farligst for jordens befolknings håb om en god fremtid, – det må fremtiden afgøre.

Brundtlandrapporten, Vores fælles fremtid blev udarbejdet under Den Kolde Krig med frygt og oprustning også i Danmark. Brundtlandrapporten forholdt sig også til oprustning. Blandt andet kan følgende læses: ”Regeringer og internationale organisationer bør vurdere omkostningseffektiviteten med hensyn til at opnå sikkerhed af de penge, der bruges på våben, sammenlignet med penge, der bruges på at reducere fattigdom eller genoprette et ødelagt miljø”.

Heldigvis udviklede Den Kolde Krig sig ikke til en direkte militær kamp mellem supermagterne.

Verdens lande har gennem Parisaftalen for snart ti år siden forpligtiget sig til at indberette de nationale tal for udledning af drivhusgasser til FN efter aftalte principper beskrevet i Kyoto-aftalen fra 1997. USA fik dengang  udledninger fra militæret undtaget fra aftalen. Derfor er det frivilligt for verdens lande, om de vil oplyse udledninger af drivhusgasser fra deres militær til FN.

Ifølge beregninger stammer cirka 5,5 procent af verdens udledning af drivhusgas fra militære aktiviteter. Det inkluderer ikke udledninger fra krige og konflikter, men alene udledningerne fra den daglige drift, træning og indkøb af materiel. Hvis verdens samlede militær var et land, svarer det til, at det ville være verdens fjerdestørste udleder af drivhusgasser, kun overgået af Kina, USA og Indien.

I år skulle medlemslandene i Parisaftalen indsende deres nye klimamål senest den 10. februar, ni måneder før COP30. I skrivende stund har kun 18 lande fremsendt nye mål.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en lokal forening i Vendsyssel. Vi er er beviste om, at handling eller mangel på handling i Verden også har stor betydning lokalt.

Vi har gennem årene været med til at fremme sol og vind og rådgive om energibesparelser i samarbejde med kommuner, håndværkere, innovative landmænd, energivirksomheder og Energistyrelsen.

Vi har igennem årene set politikerne tage alt for mange beslutninger, godt for vores rigdom, dårligt for klima og biodiversitet. Vi har også set ungdommen samle sig i klimabevægelsen og andre nye grønne bevægelser, og det er godt.