Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Efter 50 års arbejde i miljøets tjeneste, er der mere end nogensinde fortsat brug for Greenpeace til at sætte fokus på miljø- og klimaudfordringerne.

I dag, den 15. september, er det 50 år siden, en lille besætning af miljøforkæmpere sejlede afsted i en gammel fiskekutter for at gå i vejen for USA’s atomprøvesprængninger i undergrunden ud for Alaskas kyst.

Det lykkedes ikke besætningen at stoppe prøvesprængningerne, men til gengæld skabte den første Greenpeace-aktion nogensinde så meget opmærksomhed og støtte fra mennesker verden rundt, at det blev starten på historien om Greenpeace.

Næsten 15 år efter blev Greenpeace-skibet Rainbow Warrior sænket af franske efterretningsagenter. Skibet var på vej til Fransk Polynesien i det sydlige Stillehav for at protestere mod de franske atomprøvesprængninger. Hændelsen betød stor folkelig opbagning til Greenpeace og boykot af blandt andet fransk vin.

En anden kendt Greenpeace aktion er besættelsen af Brent Spar olieboreplatform, fordi Shell ville sænke den store stålkonstruktion i havet, uden tanke på genbrug. Shells tankeløshed fik på samme måde, som ved boykot af franske vine, mange bilejere til at boykotte Shell-tankstationer for i stedet at tanke brændstof på andre tankstationer.

Greenpeace besatte Brent Spar olieboreplatform i tre uger, samtidig med at de førte en international kampagne, som skulle sætte pres på Shells planlagte dumpning af den udtjente boreplatform i Nordsøen.

Kampagnen var vellykket, og Shell opgav at dumpe Brent Spar. Tre år senere blev der vedtaget et internationalt forbud mod dumpning af olieinstallationer til havs. 

Brent Spar blev i stedet bugseret til en fjord nordøst for Stavanger, hvor den lå i mølpose i flere år for i 1998 at blive skåret i skiver og brugt som fyld ved konstruktion af en ny havnekaj i Mekjarvik nær Stavanger.

En mere lokal besættelse i Vendsyssel finder sted en tidlig morgen, den 13. april 2015, hvor 20 Greenpeace aktivister krydser et hegn og besætter det netop rejste skifergas-boretårn. Boringen er ikke begyndt endnu, fordi det franske energiselskab, Total, venter på klarsignal fra Energistyrelsen, så efterforskningsboringen efter skifergas mellem Brønden og Dybvad kunne begynde.

Besættelsen varede i 21 timer og bringer opråbet ”Stop Fracking” for alvor på forsiden af alle danske medier. Kampen mod skifergas i Vendsyssel gik fra lokal opmærksomhed til at blive synlig i resten af landet.

Total finder metangas i 3,5 km dybde, men skiferlagets tykkelse på ca. 40 meter er langt fra tilstrækkeligt til kommerciel udvinding.

Det mislykkede ”skifergas eventyr” i Dybvad efterlader noget radioaktiv affald og løber op i 480 millioner kroner. Heraf skal danske stats olie- og gasselskab, Nordsøfonden, betale 96 millioner kroner.

Greenpeace er også en fortælling, som har bidraget til at få klimaforandringerne sat øverst på politikernes dagsorden herhjemme.

Sammen med andre grønne organisationer stod Greenpeace bag et borgerforslag, om en bindende klimalov, som 68.505 danskere skrev under på. Greenpeace var med, da ældre som unge gik på gaden landet rundt med ønske om klimahandling nu.

Danmark fik sin bindende klimalov med historiske ambitiøse mål om mindst 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. 

At det bindende mål i 2030 endte på 70 pct. reduktion af drivhusgasserne skyldes, at Greenpeace, som de første, havde regnet på, hvad der skal til for, at Danmark kan efterleve Paris-aftalens mål om at holde sig så tæt på 1,5 grad temperaturstigning som muligt.

Efter at have analyseret Danmarks drivhusudledning blev det tydeligt for Greenpeace, at det er nødvendigt, at Danmark reducerer nationale drivhusgasudledninger med mindst 70 pct inden 2030 i forhold til 1990.

Da Greenpeace beregningerne blev offentliggjort, var det kun Alternativet i Folketinget som bakkede op. Senere kom andre partier med og målsætningen ender til sidst med at få konsensus fra venstre til højre – og blive et vigtigt punkt i den nye danske klimalov.

I den forbindelse har Greenpeace begået en podcast, som tager os med på en historisk rejse sammen med en, som har været med helt fra begyndelsen – fra nej til atomkraft i 1985, nej til nye kulkraftværker i 1997 og ja til en historisk klimalov i 2019.

Det har længe været et ønske, at Regeringen skulle udarbejde et dansk klimabudget for, hvor mange drivhusgasser, vi danskere må udlede, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under 1,5 grad.

I den forbindelse har Greenpeace udarbejdet et notat, som viser, at vi har opbrugt vores kvote allerede i 2036. Budgettet er beregnet ud fra, at Danmark reducerer med 54 procent i 2025 og med klimalovens krav om 70 procent i 2030. Uden yderligere reduktioner end dem, der allerede er vedtaget politisk, er budgettet brugt allerede i 2031.

Notatet bygger på det opdaterede, globale CO2-budget, som FN’s klimapanel offentliggjorde for nyligt, og som er budgettet for, hvor meget CO2 verdenssamfundet må udlede for – med 66 procents sandsynlighed – at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.

Greenpeace har ikke taget hensyn til Danmarks historiske ansvar for klimakrisen i beregningen, som er udregnet per indbygger, så budgettet ville være endnu mindre, hvis det var medregnet.

Aktuelt forhandler Folketingets partier om en ny klimaaftale for dansk landbrug

Greenpeace har sidste år udgivet analysen ”Sådan indfries 70 procent målet”, som viser, at landbrugets afgørende reduktioner kan skabes ved at halvere antallet af Danmarks køer og svin gradvist frem til 2030.

I sidste uge blev analysen suppleret med nye tal, hvor det fremgår, at den animalske produktion er den helt store klimasynder og at færre dyr i landbruget er nødvendigt for at nå Danmarks klimamål. I Greenpeace notatet kommer de frem til – set over et 20-årsperspektiv, at klimabelastningen kommer fra landbrugets animalske produktion, på grund af husdyrenes og landbrugets Metan udslip, der er tæt på 44 pct. af Danmarks samlede udslip.

FN’s klimapanel angiver både klimabelastningen af drivhusgasser i et 20- og et 100 års-perspektiv. Regeringen bruger 100 års-perspektiv, som normal praksis. Her fylder landbruget godt og vel en tredjedel af Danmarks udslip. 

Nu er der gået 50 år. Greenpeace er stadigvæk afhængig af økonomisk støtte fra privatpersoner, fordi Greenpeace ikke modtager støtte fra stater og virksomheder. Skal Greenpeace fortsætte deres arbejde de næste 50 år mindst lige så godt som de første 50 år, så er det vigtigt, at vi som privatpersoner kommer til lommerne – og heldigvis er vi mange, også Vendsyssel Energi- og Miljøforening, som står bag Greenpeace. Tillykke med de 50 år, Greenpeace!