Tag Archives: økologi

Stof til økologisk eftertanke

Der blev i 2022 fundet pesticidrester i 79 pct. af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og i 42 procent af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 29 pct. af konventionelt dyrkede cerealier (Korn, ris og majs), fremgår det af DTU Fødevareinstituttets årlige kontrol.

Der blev, som i de foregående år, oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Ligeledes er der oftere fundet pesticidrester i udenlandsk produceret frugt og grøntsager end i dansk produceret frugt og grøntsager.

Coop Danmark har i forbindelse med den årlige pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en liste over, hvor ofte der findes rester af pesticider i 14 af de frugter og grøntsager, som oftest lander på danskernes bord.

Her fremgår det at konventionelle bananer og citrusfrugter stort set altid indeholder rester af sprøjtemidler, når de ikke købes økologiske.

Når du om sommeren nyder danske jordbær er der 80 pct risiko for, at de indeholder rester af pesticider. Det overgås kun af udenlandske jordbær, der i 93 pct. tilfælde indeholder rest af pesticider. Danske æbleprøver indeholdt sprøjtegift i 65 pct af prøverne og udenlandske i 90 pct.

Konventionelle kartofler hører til blandt den mest sprøjtede afgrøder i Danmark, og bliver i gennemsnit behandlet 13 gange om året med ukrudt-, svampe-, insektmidler. Blandt andet bruger kartoffelavlerne det kontroversielle sprøjtemiddel Reglone for at få kartoffelplanten til at visne inden høsten og på den måde gøre kartoflen robust. Reglone har siden 2019 været forbudt i EU. I alle årene har Miljøstyrelsen udstedt dispensation til at anvende midlet, dog med nedsat dosis. I de udtagne prøver er der i danske kartofler fundet sprøjtegifte i 22 pct. af prøverne og 58 pct. af de udenlandske. Så når du står i supermarkedet og skal købe kartofler næste gang, kan du gøre en stor forskel ved at lægge de økologiske i kurven.

Pesticider anvendes til bekæmpelse af ukrudt og til beskyttelse af afgrøder mod f.eks. insektangreb og svampeangreb eller for at regulere plantens vækst. Brugen af pesticider kan medføre, at rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter forekommer i vores fødevarer i mindre eller større mængder. I 34 af de 2176 prøver, som blev taget og analyseret blev der fundet en så stor mængde sprøjterester, at der er tale om en sundhedsmæssig risiko.

Sammen med pesticidrester fra kosten og i flere og flere tilfælde i vores drikkevand, selvom alle prøver ligger under grænseværdierne, kan alle de forskellige stoffer interagere med hinanden og give en eller anden sundhedsskadelig cocktaileffekt, som ikke bør fornægtes.

Fornyelig blev 21 personer testet for pesticidrester i deres urin forud for Plant Food Festivalen for plantebaserede fødevarer, hvor resultaterne blev fremlagt. Det i Danmark og EU forbudte insektmiddel Chlorpyrifos blev fundet i samtlige prøver

Chlorpyrifos er siden 2020 været forbudt at bruge på europæisk jord, men det er stadigvæk lovligt at producere det i Danmark og eksporterer det. Det er lige hvad selskabet FMC Agricultural Solutions Danmark fra Harboøre i Vestjylland gør til lande uden for EU, især Pakistan. Firmaet er tidligere kendt som Cheminova.

Tilbage til den nye pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet kan der læses, at der blev udtaget 224 stikprøver af økologiske vegetabilske fødevarer, inkl. forarbejdede. I otte økologiske vegetabilske prøver svarende til 3,6 procent er der fundet pesticidrester. I 3 tilfælde kan pesticidfund få konsekvens for producentens økologiske status.

Generelt er anvendelse af pesticider i den økologiske produktion ikke tilladt. Dog er der enkelte tilladelser. Pesticider i de økologiske fødevarer kan dog skyldes, at vinden har tilført miljøforurening fra omkringliggende landbrug, hvilket vil blive undersøgt.

Vi kan således minimere vores pesticidindtag ved at vælge danskproduceret hvede, kød, frugt og grøntsager, eller helt fravælge sprøjtegifte ved at vælge de økologiske varianter.

Som opfølgning på ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” fra oktober 2021 har SVM – regeringen præsenteret en ikke særlig ambitiøs økologistrategi. Her er det regeringens ambition, at det økologiske areal skal fordobles og udgøre 21 pct. af det danske landbrugsareal i 2030.

Med økologistrategien sammenfattes de forskellige virkemidler, som understøtter en positiv udvikling af det økologiske areal, forbrug og eksport frem mod 2030, samtidig med at der peges på de barrierer, der er for denne udvikling, samt muligheder for at håndtere disse.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser vi gerne et klimavenligt dansk landbrug, som er 100 procent økologisk senest i 2070.

Økologi fremgang er stagneret

Et fald i Øko-salget på 1,6 mia. kr. i 2022 medvirker til tab af 3.110 hektar økologisk landbrugsjord.

Danmark er blandt de bedste i verden til økologi. Vi er i front, når det handler om at købe og spise flest økologiske fødevarer. Nu ser det ud til at økologi-fremgangen er stagneret med tilbagegang i Danmark, men også i hele verden. Grunden til det er inflations- og forsyningskrisen.

Efter mange års ubrudt vækst i Danmark, faldt det økologiske dagligvaresalg sidste år med 9,6 procent. Det fremgår af nye tal fra Økologisk Nu. Generelt er hele dagligvaremarkedet blevet ramt af højere priser, men økologien er hårdere ramt end totalmarkedet, som kun gik tilbage med 4,2 pct.

Det økologiske salg udgjorde i 2021 16 mia. kr., men på baggrund af de nye tal vurderer den økologiske forening, at det samlede økologiske detailsalg i 2022 lander på ca. 14,4 mia. kr.

Danmark er ikke længere det land, hvor forbrugerne brugte flest penge på økologiske fødevarer. Den titel er de seneste to år gået til Schweiz, hvis indbyggere i 2021 i gennemsnit brugte 3.166 kr. om året på økologiske fødevarer, mens danskerne på andenpladsen brugte 2.861 kr. Statistikken viser også at flere europæiske lande haler ind på Danmark.

I 2022 blev 310.001 hektar landbrugsjord dyrket økologisk i Danmark, hvilket svarer til en tilbagegang på ca. 1 pct. af det økologiske areal i forhold til 2021. 11,7 pct. af det samlede landbrugsareal blev dyrket økologisk, hvilket er et fald på 0,1 procentpoint efter en årrække med stigninger.

Det viser den nyeste Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter, der udarbejdes hvert år af Landbrugsstyrelsen på baggrund af økologernes indberetninger.

Det økologiske produktionsareal fordeler sig imidlertid meget forskelligt i landets regioner, og udviklingen i den økologiske arealandel er forskellig fra kommune til kommune.

I Vendsyssel dyrkes 17.918 ha. økologisk, inklusiv 2.368 ha. under omlægning. Det er 682 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 9,3 landsgennemsnittet nedad. I hele Nordjylland er økoandelen i gennemsnit 13 pct.

Jammerbugt Kommune har med 6.971 ha. og 13,2 pct. den eneste kommune i Vendsyssel over landsgennemsnittet. Hjørring kommune er med 5,2 pct. agterlanterne blandt de fire kommuner i Vendsyssel.

 Samlet arealØkoarealProcent andel Øko
Jammerbugt Kommune52.701ha.6.97113,2
Brønderslev Kommune45.387ha.4.57410,1
Frederikshavn Kommune34.033ha.3.1669,3
Hjørring Kommune61.547ha.3.2075,2
Vendsyssel193.668ha.17.9189,3
Nordjylland496.626ha.64.78413,0
Landstal2.658.034ha.310.00111,7

Faldet i det økologiske areal ser ud til at fortsætte de kommende år, hvis Andelsselskabet Arla fastholder sin plan om at mindske den økologiske mælkeproduktion med 100 millioner kg mælk, fordi der er for meget økologisk mælk til rådighed.

De økologiske mælkeproducenter dyrker godt en tredjedel af Danmarks samlede økologiske areal.

Hvis planerne bliver til virkelighed vil det betyde, at op mod 50 økologiske andelshavere i Arla skal omlægge bedriften til konventionel drift eller sælge gården og sende 10.000 økologiske køer på tidlig pension. Arlas planer vil fjerne en kæmpe bid af Danmarks økologiske areal.

De økologiske plantedrikke er også blevet en stor succes og er med til at flytte et mindre forbrug fra mælk til eksempelvis Havredrik. Ifølge Den grønne tænketanke Concitos klimadatabase har Havredrik et klimaaftryk på 0,37 kg CO2e per kg, hvor aftrykket for sødmælk er 0,79 kg CO2e per kg, lidt over dobbelt så stort, som den plantebaserede drik.

Det skal holdes op mod en undersøgelse fra DTU, som slår fast, at næringsindholdet i plantedrikke ikke kan træde i stedet for mælk.

Coop Analyse skriver at det første en økologisk kunde køber er mælk. Tre ud af fire danskere køber økologi. Når de gør det, skyldes det i rækkefølge ønsket om, færre sprøjtemidler i maden, hensynet til egen sundhed og mere dyrevelfærd.

I SMV-regeringens politiske grundlag fremgår det at vi skal beskytte drikkevandet bedre, have mere natur og skov samt styrke økologi og den plantebaserede produktion. Det er Vendsyssel Energi- og Miljøforening enig i. Fremme af mere økologi er at tage ansvar for Danmark.