Økologi vinder langsomt frem på verdensplan
Danmark er stadigvæk bedst til økologi, selv om fremgangen er gået i stå. Snart overhales vi danskere af andre lande.
Først i 1970’erne opstår kimen til en egentlig økologisk bevægelse. Det sker, da den internationale økologi-organisation IFOAM stiftes i 1972 i Frankrig. Men allerede tilbage i 1936 stiftes Foreningen Biodynamisk Jordbrug, der udgiver bladet Biodynamisk Jordbrug, der blandt andet skriver om, hvordan man kan producere fødevarer uden kunstgødning og kemikalier.
Som det første land i verden vedtog Danmark økologiregler tilbage i 1987. I 1991 fulgte EU efter med de første fælleseuropæiske økologiregler. Danskernes engagerede indsats har spillet en afgørende rolle i vores position som verdensmestre inden for økologisk forbrug.
Ved udgangen af 2023 blev 98,9 millioner hektar dyrket økologisk rundt om i verden, hvilket markerer en stigning på 2,6 procent, svarende til 2,5 millioner hektar fra 2022.
I Danmark har vi ikke bidraget til fremgangen. Det økologiske produktionsareal faldt nemlig i 2023 med 2 procent til 303.563 ha, hvilket svarer til et fald på ca. 6.400 ha. Den 31. maj 2023 udgjorde det økologiske landbrugsareal 11,4 procent af det samlede produktionsareal i Danmark.
Trods nedgang i landbrugsarealet og økologisk indkøb er vi danskere fortsat økologiske verdensmester.
I Vendsyssel dyrkes 17.067 ha. økologisk i 2023. Det er 851 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 9,9 landsgennemsnittet nedad. Jammerbugt Kommune har med 5.930 ha. den højeste økoandel i Vendsyssel. Hjørring Kommune har haft en stigning på 444 ha.
ØKO-andel i procent fordelt på kommunerne:
Jammerbugt Kommune 11,3 pct. mod 13,2 pct. i 2022
Brønderslev Kommune 9,7 pct. mod 10,1 pct. i 2022
Frederikshavn Kommune 9,1 pct mod 9,3 pct. i 2012
Hjørring Kommune 5,9 pct mod 5,2 pct. i 2022
Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal udgøre 21 pct. i 2030, svarende til ca. 510.000 ha, af det danske landbrugsareal i 2030. I den forbindelse er det rigtigt uheldigt at Det statskontrollerede Økologiske Spisemærke i guld, sølv og bronze, som har eksisteret siden 2009 er på vej ud ad finansloven fra næste år. Både offentlige og private spisesteder kan gratis få spisemærket. Eventuelt nedlæggelse af spisemærket fremmer ikke økologien hos institutioner, restauranter, caféer og hoteller selv om spisemærket i dag ikke er særlig populært i vores del af landet.
Vi genvinder verdensmesterskabet selv om økologiandelen i vores dagligvareindkøb i 2023 faldt fra 12 pct. til 11,8 pct. De viser nye tal fra den økologiske paraplyorganisation IFOAM og det schweiziske forskningsinstitut for økologisk landbrug FiBl den 11, februar 2025 offentliggjorde den nyeste rapport, The World of Organic Agriculture, i forbindelse med økologimessen Biofach i Tyskland.
Kigger man derimod på, hvem der bruger flest penge på økologiske fødevarer, er rollerne byttet om. Her ligger Schweizerne i top med et gennemsnitligt årligt forbrug på næsten 3.500 kr., mens de tilbudsglade danskere på andenpladsen brugte 2.700 kr. Til sammenligning lå gennemsnitsforbruget for en EU-borger på 492 kr.
Rapporten, som i år bliver udgivet for 26. gang, er den mest omfattende opgørelse over den globale produktion og markedet for økologiske føde- og drikkevarer, og igen i år vidner de mange statistikker om fortsat samlet fremgang for økologien på globalt plan.
Der er ellers god grund til at vælge økologisk
At dyrke og købe økologisk har betydning for klimaet, miljøet, dyrevelfærd og ikke mindst sundheden. Måske kunne reduceret moms på økologiske fødevarer og økologisk skolemad bidrage positivt til mere økologi.
Der blev i 2023 fundet pesticidrester i 80 pct. af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og i 42 pct. af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 27 pct. af konventionelt dyrkede cerealier (Korn, ris og majs), fremgår det af DTU Fødevareinstituttets årlige kontrol.
Der blev, som i de foregående år, oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Ligeledes er der oftere fundet pesticidrester i udenlandsk produceret frugt og grøntsager end i dansk produceret frugt og grøntsager.
Ved ikke at købe økologisk udsætter vi os for at spise sprøjtegifte. Når vi køber udenlandsk frugt og grønt øges risikoen yderligere, fordi vi udsættes for sprøjtegifte, som er forbudt i Danmark, fordi sundhedsrisikoen er for stor.
Blomster og potteplaner har uønsket kemi
Mange danskere køber også billige afskårne blomster og potteplanter i supermarkedet og tager dem med hjem, hvor de pynter hjemmet og gør os glade, men mange af blomsterne og planterne afdamper også uønsket kemi til luften i boligen. For med importerede blomster og planter følger der rester af sprøjtegifte, der er så giftige, at vi ikke længere bruger dem på vores egne marker og drivhuse. Oftest er sprøjtegiftene ikke godkendt til anvendelse i EU.
Derfor bør en kærlighedserklæring med blomster, brød, frugt og grønt altid være økologisk.