Tag Archives: vindmøller

Energiforbruget i 2022 faldt de rigtige steder

Energiforsyningskrisen, de høje energipriser og det lune vejr i 2022 satte et positivt aftryk på energiforbruget, der faldt de rigtige steder.

Det faktiske danske energiforbrug faldt med 3,8 procent til 678 Petajoule (PJ) i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct.

Efter stigning i energiforbruget i 2021 ses et fald i naturgasforbruget på 29,3 pct., i brug af kul og koks på 1,8 pct, og en stigning i olieprodukter på 6,4 pct. Forbruget af vedvarende energi faldt med 1,2 pct, men heldigvis kun inden for det område, der går under betegnelsen fornybar.

Ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2022 dækkede vedvarende energi i Danmark 290 PJ, eller 42,8 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 678 PJ, hvilket er et fald på 1,2 pct. Det viser, at der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi kun 45,5 PJ (6,0 pct).

Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved at blive betegnet som CO2-neutrale.

Kigger vi nærmere efter, er vindenergi steget med 11 PJ og solenergi med 2 PJ. I det vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening betegner som fornybar energi er biogas steget med 3 PJ og forbruget af træpiller faldet med 19 PJ, flis 2 PJ og forbruget af brænde 1 PJ. Alle ændringer er godt for miljøet.

Produktionen af el baseret på vedvarende energikilder udgjorde i 2022 82,1 pct af den indenlandske elforsyning mod 71,9 pct i 2021. Vindkraft bidrog med 53,6 pct, biomasse udgjorde 18,9 pct og solenergi, vandkraft og biogas de resterende 8,8 pct.

De sidste 17,9 pct af elproduktionen bestod af fossile brændsler fordelt på kul 12,6 pct, naturgas 1,9 pct, olie 0,9 pct og ikke-bionedbrydeligt affald dækker de sidste procenter.

Vindkraftkapaciteten var i 2022 7.084 MW mod 7.004 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 2022 henholdsvis 4.778 MW og 2.306 MW. I 1990 var der kun landvindmøller. De udgjorde en vindkraftkapacitet på 326 MW.

En kWh solgt el i Danmark førte i 2022 til en CO2- emission på 162 gram. I 1990 var CO2-emissionen 929 gram pr. kWh solgt el

De faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget faldt 0,2 pct. i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct. Siden 1990 er de korrigerede udledninger fra energiforbruget faldet 53,1 pct.

I 2022 udledte vi 44 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 7,5 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark. I 2022 havde vi i Danmark reduceret drivhusgasudledningen med 41 pct. siden 1990.

Regner vi CO2 fra afbrænding af biomasse med i de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark bliver udledningen 64,3 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2022 – altså lidt over 20 millioner tons større. Dertil skal tillægges de CO2-ækvivalenter fra varer vi køber, som er produceret i udlandet.

Den endelige opgørelse over Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser forventes at blive publiceret af DCE – Nationalt center for miljø og energi i foråret 2024.

Stor interesse for at opstille sol og vind i Hjørring Kommune

Onsdag d. 21. juni kl. 18.00 skal Hjørring Kommunes byråd politisk behandle, hvilke ansøgninger om opstilling af solcelleanlæg og vindmøller i Hjørring Kommune skal sendes i 4 ugers høring til videre behandling.

Kommunen har modtaget 42 ansøgninger med i alt ca. 3.000 ha solceller og 70 vindmøller fordelt på 37 områder. Områderne er fordelt på:

  • 22 solcelleparker
  • 8 vindmølleparker
  • 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller

Før beslutningen i byrådet har administrationen gennemført en screening af de enkelte ansøgninger i forhold til sammenhæng med varme- og energiplanen, ejerskabsform og organisering, økonomisk gevinst for lokalområdet samt natur-, landskabs-, kulturarvs- og landbrugsinteresser.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at vi skal have meget mere vedvarende energi sat op, samtidig med, at vi bruger så få hektar jord som muligt. Der bliver rift om landarealerne i fremtiden. Derfor er et parameter, som klima, MegaWatt pr. hektar jord, samt nedtagning af ældre vindmøller og lokal naboinddragelse meget vigtigt; natur og landbrugsinteresser ligeværdige og udsyn fra kulturarv, som Børglum Kloster mindre vigtigt.

Som udgangspunkt fylder solcelleanlæg 34 gange mere end vindmøller for at producere en MWh. Er der landspolitisk vilje til det, kan solcellerne fornuftigt placeres på tagene. Uden at have læst ansøgningerne og vurderet de enkelte projektområder kan feltet med hensyntagen til kommuneplanen indskrænkes til 8 til 10 projekter, bestående af rene vindmølleprojekter samt hybridanlæg med sol og vind, så produktionsbalancen i kommunen mellem vind og sol holdes i balance med 80 procent vind og 20 procent sol.

Sidst der var ansøgningsrunde i 2020, kom der 14 ansøgninger, som fordelte sig med 4 ansøgninger om vindmøller og 10 ansøgninger om solceller. Det ene projekt var et kombineret projekt med både vindmøller og solceller. Politikkerne og byrådet sagde dengang ”dur ikke” til mere vedvarende energi. Af de 14 ansøgninger kom kun et enkelt projekt igennem nåleøjet.

Et andet projekt, vindmøller på Hirtshals Havn i forbindelse med fremtidig havneudvidelse, er underligt nok behændigt gået uden om ansøgningsrunderne og indskrevet i Kommuneplan tillæg 6 – Vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune, som efterfølgende er blevet ophævet af Planklagenævnet. Det betyder, at kommuneplantillægget ikke længere gælder, og at de hidtidige strategier og retningslinjer i kommuneplan 21 er gældende igen.

Opfølgning

På byrådsmødet valgte politikerne at sende 34 af de 37 projekter videre til fordebat, borgermøde og 4 ugers høring. De 3 projekter der blev valgt fra dækkede 3 vindmøller og 221 hektar solcelleareal.

Socialdemokratiet boblede mest over på byrådsmødet godt efterfulgt af de konservative. Venstre var mere forsigtige og stemte nej til flere af projekterne. Aftens nej-hatte tilfaldt ny borgerlige og Erik Høgh-Sørensen, som står uden for partierne.

Ved tidligere afstemninger om vind og sol er der blevet stemt på kryds og tværs af partierne og det sker også igen, når et mindretal af borgere, der aktivt er imod har talt.

Spørgsmålet er så om politikerne vil gå med det tavse flertal eller fortsætter med at give mindretallet af kommunens borgere vetoret over, om der skal sættes nye vindmøller og solcelleparker op.

Det vil formentlig blive de konservative som bliver udslagsgivende for, hvor mange projekter der kommer videre til næste runde med miljørapport, lokalplan og kommunetillæg.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har deltaget i høringen med en anbefaling til Temaplanen for vedvarende energi og hvilken af de mange projekter, som Hjørring Kommune bør arbejde videre med.

Vindmøller har national samfundsinteresse

Der er et stort behov for at øge mængden af vindenergi – både decentralt på land og på havet for at dække det nuværende elforbrug og for at gennemføre planerne om en elektrificering af større dele af produktionen, varmeforsyningen, transporten og til brug i elektrolyseanlæg til fremstilling af brint og andre Power-to-X-brændsler. Derudover skal der meget mere fokus på udbygning af transmissionsnettet.

Krigen i Ukraine udstiller mange års forkerte politiske prioriteringer på forsyningsområdet med godkendelse af lange gasrørledninger, fordi gassen var billig og mere klimavenlig end olie og kul. Nu skal vi være uafhængige af russisk kul, gas og olie, siger politikerne nærmest panisk. Det har Vendsyssel Energi- og Miljøforening og andre ellers sagt i over 20 år på grund af klimaproblematikken. Der skal mere fart på opstilling af vedvarende energi og det skal ske decentralt, der hvor forbruget sker.

Man kan spørge sig selv, om det ikke er bedre at fortsætte med at aftage russisk gas, når skaden er sket – hvis ellers Putin vil – og så afvikle gasforbruget så hurtigt, det er muligt og erstatte det med energibesparelser, vedvarende energi, som er suppleret med fornybar energi, som biogas og træflis, uden at inddrage problematiske stater som Qatar og Saudi-Arabien eller forurenende amerikansk skifergas og olie fra tjæresand, som nye leverandører.

Vi er enige med regeringen i, at det er vigtigt, at varmeplanlægningen hurtigst muligt kommer i gang i alle kommuner, så alle de, som i mange år var mere eller mindre tvunget til opvarmning med gas fra det kollektive gasnet, kan få et overblik over, hvor og hvornår der bliver mulighed for fjernvarme, eller om de straks skal udskifte deres gasfyr med egen varmepumpe.

Der er brug for, at politikerne i kommunerne træder ind i klimakampen nu. De skal tage ansvar og beslutning om flere vindmølleprojekter. Danmarks nationale klimamålsætninger kan ikke kun nås med havvindmøller, der skal også landvindmøller til. Derfor nytter det ikke noget, at der bliver godkendt færre projekter på grund af ”små” lokale borgergruppers modstand.

De underskriftindsamlinger, som Vendsyssel Energi- og Miljøforenings har set er generelt under al kritik, og i flere tilfælde er det vanskeligt at identificere underskriveren. Underskriftindsamlinger bør nytænkes i en ny offentlig digital variation.

Så længe vi forestiller os, at den store grønne omstilling kun handler om at skifte sorte energikilder ud med andre energikilder, når vi aldrig i mål. Vi skal også forbruge mindre og anderledes. Hvad hjælper det at skifte dieselbilen til en elbil og fortsat øge antallet af kørte kilometer, fordi man har velstand? Konsekvensen af stigende bilisme er, at vi skal udbygge vejnettet. I fremtiden bør der også kun betales kørselsfradrag til dem, som benytter kollektiv transport.

Landvindmøller er den billigste form for elproduktion. Temaplanlægning i kommunerne har vist, at der er nok af projekter. Mange projekter bliver stemt ned af kommunalpolitikerne, fordi andre hensyn vægter højere, og lokalpolitikerne ikke tænker strømmen i stikkontakten som national forsyningssikkerhed. Et andet problem er, at kommunalpolitikerne bor for tæt på deres vælgere og har tendens til at lade sig påvirke af naboer og vindmøllemodstandere, som bare altid er imod.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings opfattelse er, at vindmøllemodstanderne er forholdsvis få, aktive og meget højrøstede. Der er altid nogen, som er imod, når forandringens vinde blæser. Modsat den øvrige befolkning, som ifølge meningsmålinger generelt er positivt stemt, men passive i debatten.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at vedvarende energi skrives ind i planloven, som en national samfundsmæssig interesse for at sikre, at der er arealer og områder nok til at opstille de vindmøller og solceller, der er afgørende for klimaomstillingen.

Bliver vind og sol skrevet ind i Planloven, skal kommunerne håndtere udbygningen af vind og sol på lige fod med erhvervsudvikling, landskabsbevarelse, kulturarv og bosætning. For solcelleanlæg, som primært opstilles på landbrugsjord i konkurrence med andre arealhensyn, som landbrug, biodiversitet og friluftsliv, bør det være et krav at bruge bygningernes tage.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at VE-loven bliver genbesøgt politisk så loven giver mulighed for, at kommunens borgere, virksomheder og kommunen selv, tilbydes lokalt medejer-fællesskab. Derudover bør kompensationsordningen for naboer ikke medføre kontant udbetaling, men medejerskab af vindmøllen, som overleveres til den nye ejer ved salg af ejendommen.

Vi har set politikerne kan handle hurtigt og effektivt på kriser, når det gælder Covid-19, krig i Ukraine og finanskriser. Nu mangler vi bare, der handles konsekvent på klimakrisen, hvor verdenssamfundet ifølge FN’s klimapanel, IPCC, har tre år til at realisere særdeles drastiske drivhusgasreduktioner, hvis vi ellers vil undgå katastrofale klimaforandringer – og så skal vi også lige huske at ændre vores livsstil. For grøn omstilling af energi bliver meget lettere, når vi forbruger mindre og genbruger mere.

Vindmøller med udsigt til havn og hav

Stor opbakning fra Hirtshals borgerne, der talstærkt var mødt frem på havnen, da 4 majestætiske vindmøller blev indviet med taler og gløgg.

Minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, holdt indvielsestalen og roste personerne bag projektet for at se mulighederne og handle innovativt, når forandringens vinde blæser.

Ministeren igangsatte vindmøllerne symbolsk ved at starte en minityre af vindmøllerne, fordi den kraftige vestenvind har forsinket opsætning af vindmøllerne.

En vestenvind, der også er medvirkende til, at vindmøllerne på Hirtshals Havn er de første vindmøller i Danmark, som opstilles uden statsstøtte. Vindmøllerne er dermed også de første, der på rent kommercielle betingelser kan bidrage til den grønne omstilling, som vil præge Danmark frem mod 2030, hvor landets CO2-udledning skal være reduceret med 70 pct.

Vindmøllerne har en effekt på 4,2 MW med et vingefang på 136 meter. Det giver et bestrøget areal på ca. 1,5 ha. Årligt vil hver af de 150 meter høje vindmøller producere 17,5 mio. kWh, hvilket svarer til, at de fire vindmøller samlet kan producere elektricitet til 14.250 husstandes forbrug. Den samlede investering løber op i 120 millioner kroner.

Bag vindmølleprojektet står den erhvervsdrivende fond Hirtshals Havnefond, der er etableret af en række virksomheder og enkeltpersoner i Hirtshals med det formål at udvikle projekter inden for vedvarende energi med henblik på at opstille, eje, drive og sælge vindenergianlæg og de kommende kW-timer energianlæggene producere.

Endvidere sikrer Havnefonden, at ejerskabet og millionindtægterne fra vindmøller bliver i Hirtshals området, og at Hirtshals Havn modtager en lejeindtægt for vindmølleområdet.

Det hele kunne ikke lade sig gøre uden lokal opbakning fra borgere og virksomheder, samt et pengeinstitut. Der har været ganske få indsigelser mod vindmølleprojektet. Selv hærdede vindmøllemodstandere i Hjørring Byråd har sagt god for vindmøllerne.

Den ene vindmølle bliver ejet af et vindmøllelaug med 350 lokale borgere, der ejer 14.307 andele i henhold til køberetsordningen. Prisen pr. andel er 1.668 kr.

De 3 andre vindmøller har Havnefonden reserveret til nye store energitunge virksomheder, der påtænker at drive virksomhed på Hirtshals Havn. “Det bliver spændende at se om vindmøllerne kan lokke virksomheder til, så der kan blive skabt flere lokale arbejdspladser”, sagde bestyrelsesformand for Hirtshals Havnefond Jens Peter Lunden.

Havnefonde har allerede solgt de næste 3 års produktion til Energi Danmark for 26 øre pr. kWh. Lidt for billigt kunne man mene, men der skal jo penge ind i havnefonden.

Det vil tage vindmøllerne på Hirtshals Havn 8 måneder at producere den energi, der er brugt til produktion, installation, fundament, vedligehold og til sidst skrotning, fremgik det af en planche i forbindelse med den velbesøgte indvielse.

Blandt de mange borgere var der en enkelt, der ikke var imponeret over vindmøllerne. Han så hellere et russisk atomkraftværk bygget på havnen.

En undersøgelse udarbejdet af Nordjyske tidligere på året viste, at 56 pct. i Hjørring siger, at der er plads til flere landmøller og 4 pct. at der er for mange.

Snart vil de næste 8 vindmøller i Hjørring Kommune med bred lokal forankring i Hjortnæs Møllelaug blive opsat uden statsstøtte. Hver gang, der opstilles vindmøller, kan vi fortsætte vores energiforbrug på samme niveau som i dag – bare mere bæredygtigt.

Sparer vi på energien tilmed, er klimaet vinder.

Følge med i hvor meget Hirtshals Havnefonds Vindmøllepark producerer af Hirtshals elforbrug her

Vindmøller: Helte eller skurke?

8 ældre vindmøller ved Hjortnæs ønskes udskiftet med nye og større vindmøller.

Snart skal politikerne i Hjørring Byråd tage stilling til, om planlægningen kan fortsætte, således at der kan produceres væsentligt mere ren og klimavenlig energi til os storforbrugende danskere. Hvis alle i verden levede som danskerne, har vi brug for 4,2 jordkloder.

Byrådet i Hjørring skal på deres næste møde tage stilling til forsættelsen af den videre planproces og udarbejdelse af miljørapport. Rapporten vil give et kvalificeret indblik i, om de nye vindmøller belaster landskab, kulturarv og naboer mere end de nuværende vindmøller.

4 medlemmer af teknik- og miljøudvalget: Børge Bech, Mogens Bjerre, Laila Zielke fra Socialdemokratiet og Michael Engbjerg fra DF, har allerede vurderet, at det konkrete projekt med de større vindmøller ikke er tilpasset de lokale omgivelser og har for stor negativ indvirkning i lokalområdet, herunder på landskabs- og kulturarvsinteresser.

Er de helte eller skurke?

Ved det netop afholdte Folketingsvalg anerkendte politikerne det faktum, at verden står over for en stigende klimakrise. Når Hjørring Byråd skal beslutte, om planprocessen skal fortsætte, kan lokalpolitikernes beslutning medvirke til, om de grønne løfter kan opfyldes nationalt.

Prioriterer byrådet hensynet til udsigt, kulturarv og kulturlandskab højere end klima, natur og miljø?

En undersøgelse udarbejdet af Nordjyske viser, at et klart flertal af befolkningen i Hjørring Kommune siger ja til flere vindmøller i kommunen, og kun 4 procent mener, at der er for mange.

I høringsperioden er der kommet 118 positive høringssvar og 111 negative høringssvar. Derudover er der indsendt positive og negative underskriftindsamlinger.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vurderet, at mange af Børglum Klosters 4000 indsamlede underskrifter har karakter af sympatierklæringer, idet mange af personerne på listen ikke vil opleve gener, fordi de bor langt fra vindmøllerne. De har alligevel skrevet under på, at deres ejendomme vil falde voldsomt i værdi, og at helbred og livskvalitet vil blive truet af den konstante støj fra vindmøllerne.

Erfaringer fra andre vindmølleprojekter viser, at når først vindmøllerne er rejst, oplever ganske få mennesker de gener, som blev rejst i debatfasen. Med stor sandsynlighed er der aldrig indkommet klager over gener fra de nuværende vindmøller. På trods af vindmøllerne, er mange huse blevet solgt og købt. Gennem de 20 år møllerne har snurret, har de bidraget til, at miljøbelastningen ved strømproduktion er blevet halveret.

Når Fru Rottbøl på Børglum Kloster tænder lyset for de mange besøgende turister, kommer 43 procent af elektriciteten fra vindmøller og 17 pct. fra kul.

På markerne omkring Børglum Kloster er biodiversiteten i landbrugslandskabet truet af den meget intensive landbrugsdrift med sprøjtegifte og næringsstofbelastning.

Børglum Klosters landbrugsdrift bidrager således på lige fod med vindmøllerne til en forandring af naturlandskabet.

Hjørring Byråd bør i deres stillingtagen betragte de nye vindmøller som aflad for danskernes overforbrug og Børglum Klosters intensive landbrugsdrift. En betragtning, som munkene der byggede Børglum Kloster ville bifalde.

Læs Hjørring Kommunes sagsfremstilling til byrådet her